Skip to main content

Full text of "Personalhistorisk tidsskrift ..."

See other formats 


Google 


This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 


Google 


Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 


r • 


**;• 




TREDIE RÆKKE, 


UDGIVET AF 


SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI 

OG PERSONALHISTORIE. 


VED 


H. W. HARBOU. 


3. BIND. 


I KOMMISSION HOS 


OTTO B. WROBLEWSKI, 
KJØBENHAVN. 


OG 


1894. 

^ ; 


MARIUS LUND, 
CHRISTIANIA. 


^ 


117774 

'08. 


Det Hoffensbergske Etabl. — Kbhvn. 


Indhold. 


Side 

Gabriel Milan og Somme af hans Samtid, ved Registrator Fr. Krarup, 

n. (Sluttet) 1 

Hans Jenssøn Grønbechs Slegtebog, ved Arkivfuldm. E, A. Thomle. (Sluttet) 52 
Nogle Bemærkninger om Familierne von der Lippe i Danmark og Norge, 

af Red 65 

Lidt om Familien Egedes Efterkommere i Grønland, ved Kolonibestyrer 

J. C. Joensen 71 

Breve fra Jæmværkseier Jacob Aall tilJSorerislriver G. P. Blom, meddelte 

af Professor, Dr. L, Daae 81 

Optegnelser om Familien Pritzier, meddelte af Arkivfuldm. UuitfeJdUKaus 98 
Fremmede Adelsslægter i Danmark. 

V. Vieregg, ved Gand. L, Bohé og Jægermester C. E, A, Schøller 103 
Bidrag til den danske Adels Slægtshistorie, af Arkivsekretær Thiset, 

V. Rosenkrantz-Slægtens Erhvervelse af Tange 119 

VI. „Fru Anne Holgers" 124 

VII. Frost — von Frost 163 

VIII. Markmand-Slægteme 174 

Nogle Oplysninger om St. St. Blichers Forfædre, meddelte af Sognepræst 

Vilh. Bang 126 

Udsigt over en Del af Brevstofifet i Jens Bircherods Dagbøger, ved 

Gand. mag. Carl S. Christiansen, (Fortsættes) 131, 194 

Nogle Oplysninger om de ældste Slægtled af Familien Garmann i Norge, 

meddelte af Arkivfuldm. E. A, Thomle ... 145 

En Oplysning om Sprogmanden Jens Høysgaard, ved Gand. mag. 

P. K, Thorsen 189 

Nogle Bemærkninger i Anledning af „Lidt om Familien Egedes Efter- 
kommere i Grønland", af Arkivfuldm. E, A, Thomle og Sorenskriver 
F, M. B. Steen 190 

Peder Gyldenstjemes Ungdomsliv, ved Cand. mag. Gustav Bang . . . 192 

Rektor Hans Hobnboes Selvbiografi, meddelt og afsluttet af Sognepræst 

D. Thrap 217 

Melchior Augustinussøns Annaler. (1670—1705). I Uddrag ved Professor, 

Dr. L, Daae 250 

Er Præsten Anders Svendsen i Soderup Stamfader til Slægten Hvass? 

ved Cand. F. C. Sommer 281 


191429 


Side 

Jørgen Rohweder, kaldet Steinberg, ved Oberstløjtnant S. A. Sørensen . 287 
Nogle Bemærkninger om Retten til Efternavn, i Anledning af Navnet 

du Plessis de Richelieu, ved Overbibliothekar, Dr. Chr. Bruun . . 302 
Spørgsmaal : 

1. Om Generalmajor Johan Georg Mejlænders Herkomst, af Arkiv- 
fuldm. E. A, Thomle 79 

2. Om Familien v. Elem, af Cand. L. Bobé 79 

3. Om Oberst U. F. Beichmanns Forældre, af Arkivfuldm. E. A. Thomle 140 

4. Om Marichen Smyth f. Ram, af Retsskriver G. Moe 214 

5. Om Oberstltnt. Christian Fries, af Professor B, Morgenstierne . 312 

6. Om Familien Rasch, af Cand. A, W. Rasch 312 

Svar: 

I. Om Familien v. Elem, af Arkivfuldm. E, A, Thomle .... 141 
II. Om Familien Semb, af Samme og af Arkivassistent, Cand. mag. 

Chr. Villads Christensen 14J 

III. a. Om Generalmaj. Niels Wests 1. Hustru, af Cand. F. C, Sommer 143 
b. Om Joachim Knudsen Rødberg, af Forretningsleder Sofus Elvius 143 

IV. Om Lærer C. F. Welhaven, af Arkivassistent Holger Hansen. . 215 
V. Om Familien Rosbach, af Jægermester C, E. A, SchøUer . . . 215 

VI. Om Familien Hartmann, af Arkivfuldm. E. A, Thomle . . . . 313 

Gaver 143, 216, 314 

Rettelser og Tilføjelser 315 

Register, ved Arkivsekretær G. L. Grove . ... 319 

Meddelelser om Samfundets Anliggender 340 

Medlemsfortegnelse 342 


Tillæg. 

Dødsfald i Danmark, 1893, samlede af Kapt. H. F. Grandjean, ... 1 
Dødsfald i Norge, 1893, samlede af Cand. A. W. Rasch 25 


Gabriel Milan og Somme af hans Samtid. 

Ved Pr. Kramp. 


II. 

jLjfter at have fulgt Gabriel Milan til det Punkt i hans Liv, da 
han efter sin egen Angivelse var naaet ind i sit 53de Aar^), 
kan det ikke andef end forbavse at se ham udvalgt til en saadan 
Stilling som Gouvernør paa S. Thomas. Landsmænds Velfærd 
blev derved lagt i Hænderne paa en denationaliseret Eventyrer 
og Lykkeridder, der nu tilmed dristede sig ind paa en Bane^ 
som hverken hans Fortid eller hans Person gjorde ham skikket 
til med Ære at betræde. 
i Der er over en saadan Udnævnelse noget saa Friskfyrs- 

j agtigt, at man ikke skulde troe den udgaaet fra moden Over- 

[ vejelse i en Forening af alvorlige Forretningsfolk og Handels- 

j mænd af den Slags, som grundlægge de store „Gompagnier**^ 

eller bekræftet af en, i hvert Fald saa velmenende Konge som 
Christian V. Men selve Tidens Colonisations-Iver var mere et 
Barn af Æresyge og af en ondartet økonomisk Krises Raad- 
vildhed end et Skud af naturlige Betingelser. Efter at altsaa 
det første Forsøg med den danske Jørgen Iversen var glippet^), 
havde man fortsat med Holstenerne, de to Brødre Esmit, og 
var kommen fra Dynen i Halmen. . Den første af dem, Nicolas, 
havde undgaaet den truende Afsættelse ved den Ulykke, der 
ramte Afløseren , men faldt ligefuldt for et Mytteri af sine 


') Personalbist. Tidsk. 3. R. II 130. 

^) Se herom Forfatterens Afhandling: Jørgen Iversen (Dybbel) i Personalbist. 
Tidssk. 2. R. VI. 

1 


2 

Underordnede, hvorefter Opstandens Hoved, Broderen Adolf, af 
Frj^gt for Værre blev foreløbigt bekræftet som hans Efterfølger 

(1683 »Vt)'). 

Men viste det sig nu end efterhaanden , at den Første af 

Brødrene var en gal Mand, aabenbaredes det end snarere, at 

den Anden var noget Værre endda nemUg en ren Forbryder. 

Hos ham fandt Sørøverne i de Vestindiske Farvande det Ly 

og den Hjælp, de ellers savnede, og den engelske GoUvernør, Sir 

William Stapleton, truede med at ville tage sig selv til Rette. 

Rigtigheden af hans Klager kunde saa meget mindre betvivles 

i Kjøbenhavn, som der dertil ankom Præsten Bastian Pedersen 

(Kallundborg)*), som var bortjaget fra S. Thomas efter der at 

være bleven dømt til Døde^) — hvorfra kun Borgerskabets Forbøn 

friede ham, — for at have villet løbe en Kniv i Livet paa Gou- 

vemøren under de lidet præstelige Ord: „Gud forbande mig, 

om jeg ikke slaaer deres Velædelhed ihjeP (1683 ^Vi)- 

At Ordene just faldt saaledes, benægtede dog Præsten ved 
sin Hjemkomst, men indrømmede, at han med stærke Ord havde 
brugt sin Straffe-Myndighed overfor Gouvemøren, da denne og 
en daværende Ven af ham, Otto Eden (eller Eding) paa for- 
skjellig Maade hjalp Sørøveren Georg Band fra London, medens 
denne laa ved Øens Østende. Og at Præsten har været istand 
til at godtgjøre sin Ret, skjønnes deraf, at han 1684^^2*) fi^ 
sig tillagt Løn som Skibspræst, indtil Befordring kunde opnaaes; 
hvad der vistnok skete det følgende Aar, da han ansattes for- 
mentligt i Ølstykke^), 

I Overensstemmelse hermed forløb den diplomatiske For- 
handling i milde Former. Den Engelske Statssekretær Sunder- 
land havde underrettet den Danske Gesandt Ghr. Lente om, at 


') Rigsarkivet Saml. Indieme, rødt Nr. 515, 537. Jvf. Dansk biogr. Lex. 

IV. 599 f. 
-} Ansat i Stillingen 1680, Rigs Ark. Ind. r. Nr. 397. 
*') Rigsarkivet, Saml. Indieme, rødt Nr. 410. 515. 
*) Rentekammer Resolution, Orig. 
^) Lengnick: Søren Jensen Bagger (1 Bl. in 4o. Patent), sml. dog Wibergs 

Præstehistorie III, 666^ 


anan vilde l>eordi:»e fJouvemøren paa S. Ghristoph til at fængsle 
ham paa S. Thomas for at faae en Ende paa Sørøverierne. 
Hen da Lente 1684^2 bad o™ Udsættelse, indtil en anden 
<jouvemør kunde blive indsat, gik man villigt ind derpaa^). 
Dog gjaldt det om at skynde sig herhjemme, og 1684 ^^3 holdtes 
•dw et Møde i Vestindisk Gorapagni, hvor Bestyrelsen anbefalede 
^t vælge en ny Gouvemør, enten Auditør Baltasar Lachmann 
•eller Gabriel Milan. Den Sidste blev foretrukken som den, der 
formentligt forstod sig paa Kjøbmandskab og Handel, „kjendte 
«ine Sprog" og havde „god Fornuft** til at forestaae den om- 
handlede-Stilling, Han indstilledes altsaa til Pladsen, hvis Di- 
rektørerne kunde enes med ham om Betingelserne, og hvis 
Kongen vilde bekræfte Valget 2). Herom ansøgte Gompagniet 
d. ^Ys med Henvisning til, at man kun som en Nødhjælp havde 
indvilget i Adolf Esmits Udnævnelse-^), og det opnaaedes som 
sagt d. ^7* 1684, hvorefter Bestalling paafulgte d. Vs. 

En Instruktion*) blev nu udarbejdet og paalægger ham 
hurtigt og resolut at gribe Tøjlerne, saa at A. Esmit ikke faaer 
Lejlighed til at prøve sine gamle Kunster med at bringe Be- 
boerne i Opr^sr. At Milan skal forholde sig tro og vel, bevare 
Fred med Naboerne og undgaae Samkvem med Sørøvere for- 
5?taaer sig af sig selv; men efter de Anvisninger til Landets 
Opkomst, han selv har givet, venter man, at han tillige vil gjøre 
sig Umage med at ophjælpe Produktionen: han skal lægge Vind 
paa at fremme navnlig Tobaksavl og Sukkerrørs Dyrkning, men 
ikke mindre forsøge paa at indføre bl. a. Vinavl, da man har 
hørt om et saadant Forsøg, der viste, at Vinstokkene derovre 
kunde give to Afgrf^der af „skjønne Druer" om Aaret. Løn- 
iiingen fastsættes til 600 Rdl. foruden 150 Rdl. i Bordpenge, fri 
Fortæring og Bopæl paa Fortet; hans Myndighed indskrænkes 
ved Raadet, der skal bestaae af den medfølgende Kjøbmand Niels 


*) Engelsk Record Office, State Papers, Denmark 21. 

*) Rentek: Ark., Vestind. Comp. Resol. 1671—90; Rigsark., Ind r. Nr. 40, 

S. 127. 
^ Rigsark. Ind. r. Nr. 293, fol. 48 v., Nr. 515. 
*) Baade paa Dansk og Tydsk i Instruxbogen , S. 158 fif. (Rigsark. Ind. r. 

Nr. 296.) 

1* 


Lassen og Lieutenanten derovre, Ghristoflfer EEeine^ og^ ved særlige- 
Lejligheder desuden af et Par tilkaldte Plantere. Et Tillæg, der 
er dateret 2 Dage senere d. 14. Maj, indskærper ham ifølge* 
en nys mod Nic. Esmit fældet Dom at beslaglægge dennes Ejen- 
dele og at fremskaffe de endnu savnede Bevisligheder: Jørg.. 
Iversens og Hans Jonsens Regnskaber^), i Sagem mod denne 
hans Forgænger. 

Til at overføre Milan til Vest-Indien laantes der af Konger* 
Orlogsskibet Fortuna (forhen kaldet GhristiaiKsand) paa 40 
Kanoner og 80 Mand 2) under Capitain Jørgen; Meyer. Danskfødt 
Marine-Officer var han maaske ikke, men dog antaget i Kon- 
gens Tjeneste som „Aarstjener" og i hvert Fald altsaa mere 
end en Reserve-Officer. Han skriver altid Tydsk, men saa 
mangelfuldt, at hans boglige Dannelse ikke har været af første 
Classe. Sin Tjeneste havde han begyndt 1679 som Maaneds- 
tjener, altsaa i underordnet Stilling. Allerede t680 var han 
bleven Aarstjener og commanderede nu som Chef paa et Togt^ 
der ogsaa blev ham selv skjæbnesvangert , hvorefter han 1690 
søgte sin Afsked for at gaae paa Guinea-Fart for Commerceraad 
Nicol. Jansen Arflf^). Afskedigelsen bevilgedes strax 1690 ^V4*)^ 
men da Arff i den paafølgende Juni Maaned har en Ansøgning 
inde hos Admiralitetet, nævner han Jørgen Bjørnsen som Chef 
for sin Expedition^), og Jørgen Meyer synes hermed forsvundet.. 
Ombord gjorde endvidere Tjeneste: Lieutenant Johan Ludvig^ 
V. Erlach ^) rfg Junkerne Knud Reedtz og Qiristen Thomsen Sehe- 
sted som „Lærlinge" ^). 

Meget hurtigt trak det op til Misforsta)aelser mellem Skibs- 
føreren og Milan, der gjorde Paastand paa absolut Forrang. 


') H. Rets Dombog 1688, Tome I., B 1, fol. 381—83. 

^) Saaledes angivet af den Holl. Envoyé Moering 1684, Rigsark. Reg. 82^ 

Gen. 1684 'Vs- Sml. Gardes Efterretninger om Sømagten I, 172 Nr. 43. 
^) Rigsark., i Marine Min. Nr. 191. 
*) Rigsark., (Landetatens) Abschiede 1684—91. 
*) Rigsark. Marine Min. Afl., Indkomne Sager, mærket 321. 
") Se om Iiam LQtzow, Saml. af hist. Efterretn. om Danske Søofif., S. 221. 

Hans Slægt var en af de ældste og berømteste i Kanton Bern. 
^) Begge senere Admiraler. 


En Foi^handling jmeHena Compagniet og Admiralitetet^) førte dog 
kun til, at Milan skulde først afgive sin Stemme i Skibsraadet, 
naar Capitainen fandt Anledning til at sammenkalde et saadant, 
medens iFøuerens Aaasvar og Myndighed ikke maatte anfægtes. 
Paa sin -Side oveiijog Capitainen for en bestemt Betaling af 
Compagniet at ibespise dettes Folk paa Rejsen, af hvilke Milans 
Husstand indbefattede 16 Personer, nemlig foruden ham selv: 
lians Hustru, den voxiae Søn Felix, 4 Børn (3 Drenge og 1 Pige), 
liærerinden , 3 Tjenestepiger , ^Lakaierne Gotfrid Lange , Hans 
H enriksen Klein og Math. Holst, en Arbejdskarl og en Tartar ^). 

Desforuden overgik med Skibet en Mand Niels Lassen ^), der 
-var antaget af Compagniet som dets Kjøbmand og som næst- 
•øversti i IRaadet paa S. Thomas, da den, man først havde 
ttænkt paa, og som tidligere havde beklædt Stillingen under Nic. 
Esmits grove Forurettelser, Hans Jonsen, nu vægrede sig ved at 
staae under Milan •*), Ligeledes medfulgte som Assistent en ung 
JVIand fra Flensborg, Johan Lorenz (egtl. Lorentzen), der bandt 
sig til 4 Aars Tjeneste^), men forblev derude, indtil han døde 
som en af Øens mest fortjente Gouvernører. Men ogsaa Andre 
Sk Tilladelse til .at gjøre Rejsen med som f. Ex. 3 Kvinder af 
Almuen, der Skulde betale Overrejsen med derovre i 3 Aar at 
ttjene Compagniet som „Servinger** ^). 

Og som Milan rigeligt forsynede sig med Tyende, saaledes 
Tar han bestemt paa heller ikke i anden Henseende at komme 
•tomhændet til sin nye Stilling. Saa meget Gods blev der ind- 
ladet for ham , at der endog blev Rum til 6 — 7 Hunde ^) 
^ somme af Størrelse som en Kalv" ®) , ja til 8 Skippund Stangjern 


*) Rigsark., Ind. irødt Nc 293, fol. 53, Smslds. r. Nr. 536. 

') Rigsark., Ind. r. Nr. 293, fol 61 v. 

*) Kaldes et enkelt Sted med Tilnavnet Holst (Rigsark. Ind. r. Nr. 589). 

^) Rigsark., Ind. r. :Nr, *0, S. 135. 

*) Ib. r. Nr. 537. 

•®) Ib. r. Nr. 495, S. 60f., 114. Den ene af dem, Ellen Povlsdatter, afhænde- 
des for 30 Rdl. til Planteren Lucas Volkersen. Inden Udløbet af de 
betingede 3 Aar kom hun i hæderligt Ægteskab med Mesterknægten paa 
Plantagen. Rentek. Ark., Vestind. Journal Bog [18] og [3]. 

') Rigsark., Ind. r., Nr, 56Q. 

'*) Ib. r. Nr. 293, fol. 56 f. 


5 Amer Rhinskvin, 8 Oxhofter Fransk Vim o. ar. niu. Den tid- 
ligere Armod var nemlig fjernet, da Kongen d. ^5 befalede sit 
Rentekammer at udbetale 6000 Rdl. til Milatiii paa hans Til- 
godehavende, hvilket fuldbyrdedes den følgende Dag %, Ogsaa i 
Lønningsforsknd skaffede han sig contante Penge ^). 

I den Tid, der hengik inden Fortunas Afrejse, udfærdigedes 
de forskjellige Skrivelser, som Anledningen udkrævede. Adolf 
Esmit beordredes altsaa, ligeledes d. Vsr til at nedlægge sin Post 
og forføje sig hjem med Fortmia, hvortil Direktørerne 14 Dage- 
senere føjer Befalingen til ham om at aflevere Alting til Milan. 
At han forøvrigt „som Folk af Fa^on beteer dea Iløflighed imod 
Milan, som ham tilkommer," betvivles ikke^). Samme Dag for- 
synedes Gapt. Mejer med en hemmelig Grdve for det Tilfælde^ 
at Milan skulde døe under Vejs, da saa Kjøhmanden Niels^ 
Lassen skulde træde i Stedet. I Tilfælde af, ai ogsaa denne- 
skulde blive forhindret paa samme Maade, skulde Ltn. Chri- 
stoffer Heins paa S. Thomas indsættes tiJ Vice-Gouvemør *). 

Endnu maa man have oppebiet Ordre,, dat. 1684 Yg, af 
Kong Carl II af England til sin General Gomvernør i Vestindien^ 
den førnævnte Sir William Stapleton paa Nevis % til at bistaae- 
den nye danske Gouvernør og i fornødent Fald yde ham Hjælp, 
mod Forgængeren „Adolf Schmidt"*). Overrejsen var beregnet til 
2 iVlaaneder, men da man anløb Helsingør d. y^ ^) og naaede* 
S. Thomas d. ^Vioi blev dette Maal overskredet. Om nogent 
stormfuld Rejse tales der dog ikke, skjøndt alle Parter ere enige^ 
i at beklage dem over dens Ubehageligheder. Paa den ene Side* 
erklærer Capitainen, at han aldrig i sit Liv har prøvet en saadaa 
Tour med Bømevrøvl og Hundesorger®), og paa den anden Side- 


') Rigsark., Afregninger 6. 15, Zablkasse Regnskabet 1684, S.. 17.8. 

«) Rigsark., Indieme. r. Nr. 536 (1684 ^7«), 40 (1684 V7.). 

») Ib. r. Nr. 515, 536. 

*) Ib. r. Nr. 347. 

^) Nevis eller Nieves, en af de mindre blandl de Smaa Antiller, Gouver- 

nørens Sæde tæt ved S. Christoph. 
«) Rigsark., Ind. r. Nr. 536. 
') Ib. r. Nr. 347. 
«) Indlæg af 1685 "»/g i Rigsark., Ind. r.. Nr. 560. 


besværer man sig over Capitainens Hensynslcished^); men den 
medrejsende Niels Lassen taler dog kun, i Brev til Direktørerne 
af ^Vs 1685, med Væmmelse om den Maade, hvorpaa Milan 
daglig under Overrejsen udmalede Eneherredømmets Herligheder^). 
Der gjordes en Standsning ved Nevis, hvor Milan d. 7io At 
»Undervisning** af Sir W. Stapleton, der selv synes at have ledsaget 
sin GoUega til S. Thomas, som naaedes den 13<le og hvor Adolf 
Esmit imod Forventning ikke gjorde Vanskeligheder. Et Drikkelag 
om Bord fejrede Ankomsten; men Værten, Capitain Jørgen 
Meyer, lagde Mærke til den saarende Maade, hvorpaa Milan be- 
handlede Esmit, medens han selv i de følgende Dage pinte 
Milans Nerver med sine uophørlige Kanonader til Ære for Sir 
William®). De omhyggelige Englændere hjemsendtes dog efter 
en halv Snes Dages Forløb med en lille Æresskjænk, som Colo- 
niens Kasse maatie laane hos en Planter (Rasmus Pedersen)*). 

Men ikke for Ingenting havde Milan nydt godt af Under- 
visningen paa Nevis, saa at Esmit snart fik værre Ting at svare 
til end til en tom Kasse. Hans Ledtog med Sørøvere ansaaes 
herude for en given Ting, og S. Thomas var under de Forhold 
bleven en Slags Allemands Fjende. En Prøve derpaa havde 
Øen fristet tidligere i samme Aar den ^Vs? ^^ den Spanske Capi- 
tain Antonio Martino gjorde Landgang og bortførte 56 Slaver^ 
som han tog hjem med sig til Hispaniola^). Ltn. Heins og 2 
Plantere udsendtes derfor til denne for at forlange Rovet til- 
bage osv. , men fandt Røver og Øvrighed saa enige i at drille 
dem og i at forhale Sagen, at Milan, der nu havde tiltraadt sit 
Embede, foreløbigt lod Spørgsmaalet hvile. Men gjemt var ikke 
glemt, som siden skal sés^). 

At Esmit imidlertid for sin egen Person maatte have draget 


^) Fru Milans Brev *% 1685. Rigsark., Reg. 82 E. 3, Nr. 31. 

^) Rigsark., Ind. r. Nr. 345. 

«) Ib. r. Nr. 516. 

*) Ib. r. Nr. 355, S. 36 fif. 

^) Den ældre Spanske Benævnelse (ogsaa S. Domingo) for det nuværende 

Hayti. 
*) Erklæring af de 3 Afsendinge til Ådm. Hoppe 1688 V^* Rigsark., Ind. r. 

Nr. 34f8. 


s 

Fordel af sin Forretning, syntes utvivlsomt, og Milan saa her en 
Mulighed for at narre Bedrageren og fraliste ham dog en Del 
af de røvede Værdier. I sin Instruktion, om han ellers har 
værdiget den en Tanke, kunde han nok under Paabudét om 
Agtpaagivenhed overfor Esmit finde en Anledning til at anstille 
Undersøgelser i denne Retning, men at giennemføre saadanne 
viste sig at være en ikke saa lige Sag. Som rimeligt var efter 
den lange Forberedelse i Kjøbenhavn, kom Afsættelsen nemlig 
ikke over Esmit som nogen egenlig Overraskelse. Han havde 
selv 2 Svogre i Kjøbenhavn, Handelsmanden Jørgen Jørgensen 
og endog Stadens Vice-Gommandant Sten Andersen Bille, og 
han* havde navnlig en Hustru ^ Charity, hvis Snarraadighed og 
udholdende Energi gjorde hende til en uvurderlig Støtte. Det 
var hende, der ved et Besøg i Danmark havde forstaaet at sætte 
sin Mands Udnævnelse til Gouvernør igjennem, og hun drog nu 
atter i Sommeren 1684 til Kjøbenhavn. At afværge Slaget 
kunde der dengang ikke være Tale om, saa at hun nøjedes med 
Forsøg paa at redde forskjellige Pengesummer, tilhørende hende 
og hendes Børn (af et tidlidere Ægteskab?); men hendes Hoved- 
Virksomhed gik formentligt ogsaa ud paa at faae de røvede 
Midler sikkert og urørligt anbragte i Europa. Tilsvarende Med- 
delelser maae have udgjort en Del af den Undervisning, Milan 
. indsamlede paa Nevis, thi næppe havde han naaet S. Thomas^ 
før han endnu samme Dag, d. 13de Oktb., udfærdigede et Brev 
til den hollandske Gouvernør paa Eustatius, Louis Houteoper. 
Heri fortalte han, at en hollandsk Skipper der i Havnen, Jochum 
Samuelsen, der laa for Hjemgaaende til Vlissingen, havde en 
Del Guld, Sølv, Bomuld m. m. inde af Esmits Gods, som Milan 
ifølge sin Pligt maatte forlange udlosset og sig udleveret. Niels 
Lassen affærdigedes med Brevet og fik med sig til Bevis for 
Fordringens Retmæssighed en Bemyndigelse for Milan fra Kongen 
til at lægge Beslag paa sin Forgængers Ejendele, hvor de maatte 
findes. Aktstykket angaves at være en Copi af Instruktionens 
§ 3 og var i den Anledning forsynet med Vidnesbyrd om Af- 
skriftens Rigtighed, som dog siden viste sig at være aftvungne, 
da nemlig Originalen kun paalagde ham at sikre sig Esmit og 


9 

hans Familie^). Skjøndt imidlertid Houtcoper ikke kunde vide 

'dette, vægrede han sig dog ved at efterkomme Forlangendet og 

henviste Sagen til Retten. For denne mødte en ny Udsending 

fra Milan; men inden Dommen kunde sættes i Værk, forlod 

Skipperen Havnen 2) om end ikke Farvandet. Et nyt Forsøg 

\g3ordes da paa at overvinde hans Indvending, at han ikke kunde 

mdlevere det Gods, han havde paataget sig at svare til, naar 

Befragteren blev holdt i Fængsel og altsaa ikke var sig selv 

Taadig, idet nemlig Milan lod Esmit føre ud paa hans Plantage 

og derfra efter Diktat tilskrive Skipperen, at han pænt skulde 

udlevere det Forlangte, da Esmit, som han kunde se, befandt 

sig paa sin egen Grund (d. ^Vi2 ^)- Men da også denne Snedighed 

:slog fejl, greb Milan til sit sidste Middel ved at udstede en 

pompøs Proklamation, der b^yndte med Ordene: „Wir Gabriel 

Milan,** og bemyndigede Capitain Jochum Delicat paa Compag- 

:niets Skib Charlotte Amalia til at opsøge Jochum Samuelsen og 

tgjøre hans Skib til lovlig Prise*). Dette Skridt viser foruden 

Milans Energi tillige hans ustyrlige Hensynsløshed; thi saadant 

Kaperi var netop den alvorligste Anke mod Esmittemes Styrelse 

•og var i Instruktionen saaledes omgjærdet med Forbud, at det 

ri hvert Fald kun turde benyttes, hvis idetmindste Raadet havde 

givet sit Samtykke hertil. 

Men et saadant var hverken søgt eller givet af den gode 
Orund, at Gouvemørens hele Bestræbelse øjensynligt gik ud paa 
-at skille sig af med denne Hemsko for hans frie Rørelser. For- 
uden Niels Lassen skulde Lieutenant Christoffer Heins have havt 
:Sæde deri; men han var netop dengang, da Milan ankom, fra- 
værende i lovligt Ærinde. I hans Sted ansattes da strax Felix 
Milan, der synes at have havt en ganske særlig Evne til at gjøre 
sig ilde lidt. Da Gouvemøren var bemyndiget til under særlige 
iForhold at fuldstændiggjøre sit Raad med et Par Plantere, tog 


1) Bomemans Votum Univ- Bibi. Addit Pol. Nr. 103. Højester. Prot. 1688 

A. 322. 
«) H..Rets Prot. 1688 A. fol. 290 v. f. 
■^ Bornemans Votum for H. R. (ogsaa i Univ. Bib.). 
^) Rigsark. Højesterets Prot. 1688 A. fol. 307 f. 340 v. f 


10 

han deraf Anledning til at udvælge sig snart en snart en andem 
og helst et større Antal til uden Edsfæstelse og Prøve: at deltage- 
i Raadets Afgørelser. Ikke mindre end 14 Fbrskjellige ^) kom. 
saaledes til at deltage i Styrelsen, af hvilke- den mest benyttede^ 
FranQois Giga, end ikke var Mand for at skrive sit eget Navn 2)^ 
Men Christoflfer Heins var og blev afsat under Foregivende af,, 
at han havde været Deltager i Sammensværgelsen mod Nic 
Esmit *). Det for ham bestemte Brev fra Direktionen afleveredes 
end ikke" og blev følgeligt heller ikke besvaret med de deri be- 
gjærede Oplysninger. 

Og heller ikke fra anden Side modtog Gompagniet de ønskede* 
Meddelelser, saa at man med Taalmodighed maatte afvente* 
Jørgen Meyers Hjemkomst med Fortuna og dets Retour-Ladning.. 
Men netop Fremskaffelsen af denne led under Gouvemørens^ 
Optagethed af sin Forgængers Synder* En Optegnelse af dennes^ 
Papirer og Sager paabegyndtes*) vel i Skibs-Officerernes Nær-^ 
værelse 1684 ^Vio? ^^^ forhaledes ved Uoverensstemmelser 
mellem de Virkende, og gik snart fuldstændigt istaa. Paa Fortet 
residerede nu Milan, der tillagde sig Navn af G^neral-Gouvemør^)' 
og Titel af Excellence, og førte et stort Bord. med 12 Retter 
Mad til daglig, hvori Esmit endnu en Tid deltog som Gjæst.. 
Men snart ombyttedes denne behagelige Rolle, idet der paalagdes 
ham Husarrest, og den 27de December maatte baade han og 
hans HustrU; der nu altsaa var kommen tilbage^, vandre ned i. 
Fortets Fængsel. Han selv beskriver det som et usselt Hul under 
Jorden, hvor hele Beværtningen bestod af Vand og Cassave^),, 
eller, som det ogsaa udtrykkes, af Vand og Brød, som Hundene- 
vragede O- 


') Højesterets Prot. 1688 A. fol. 333. 

^) Boraemans Votum for H. R. (ogsaa i Univ. Bibi. Addit, Fol. 103). 

«) Højesterets Dombog 1688 U Bind 1, fol. 336. 

*) Sml. Højesterets Dombog 1688 II, Bind 1 fol. 334 v. 

") I Placat af ^7io ^ kalder han sig dog kim ^Amtmann imd Gouvemeur- 
dieser Insul" etc, men kim 8 Dage efter Ankomsten nævner han sig: 
„General-Gouvemeur/ Martfeldts Saml. t Vestind. Hist. nu i Rigsark. 

^ Brev til Giildensparre i Rigsark.^ Ind. r. Nr. 515. 

') Univ. Bibi., Addit. Fol. Nr. 103. 


11 

• 

Men heller ikke Milan dansede paa Ro3«r midt imellem sine* 
misundte Herligheder. At Nerverne var angrebne, er tidligere- 
berørt, og et andet Bevis derpaa er en Placat af 24. Nov. 1684,. 
der forbyder Negrene deres larmende Festligheder og truer Over- 
træderen med ^) streng Straf og i Gjentagelses-Tilfælde først meÆ 
Afskæring af Ørerne, og dernæst med BæBgning. L hans eget 
Hus var der Sygdom, og den mindste Søn, den lille Conrad 
Adam, døde og blev begravet (^^/i2 1684);- men navnlig klagede- 
Milan over den Feber, der Maaned paa Maaned bandt ham selv 
dødssyg til Lejet. Om Grunden til al denne Elendighed er hans 
ikke i Tvivl, thi den skyldes alene Gapitaiui Jørgen Meyer. Hani 
og hans Underordnede havde fortsat,, som de begyndte paa 
Overrejsen, og nu tillod Gapitainen sig endog at sende Milan« 
sine Stævningsmænd, Ltn. Erlach og Knud Reedtz, for at faae* 
noget at vide om Retour-Ladningen til Fortuna. Den. højtidelige- 
Beskikkelse var for saa vidt heldig, at ien traf Gouvernørens 
paa Fortet oven Senge og spillende det ædle Brædtspil „Forke- 
ring** 2) med sin Gjæst eller Fange, Adolf Esmii,. men tillige- 
uheldig nok til at fremkalde hans ubændigste Vrede. Denne- 
steg end yderligere, da Meyer ikke gav Møde ved Barnets Jorde- 
færd, og Brevene, der veksledes, blev bitrere og bitrere. Da 
lykkedes det for Adolf Esmit at faae Forbindelse med Jørgen^ 
Meyer ved Hjælp af Soldaten Hans Henriksen. Klein, der 
var fulgt over med Milan som Lakaj, men nu var stødt ned 
blandt Fortets væbnede Karle. Nogle af disse Sedler ere endnu, 
bevarede og bevidne ved den Maade, bvorpaa de mangfoldigt 
sammenlagte ere pressede sammen til det mindst mulige Om- 
fang*), om hvilken Frygt den enlige Mand, Gouvernøren, har 
forstaaet at omgive sig med. Selve Indholdet bekræfter dette- 
Indtryk ved den Iver, hvormed Esmit paakalder Meyers Bistand 
til med Skibet at blive ført hjem, hvor dog en. Rettergang: 
vidstes at vente paa ham, der gik paa Livet løs, nemlig hans-> 


^) Martfeldts Saml. t. de vestind. Øers Hist. I i< Rigsarkivet. 
*) Højesterets Prot. 1688 A. fol. 303 v. Saml. Ind. r. Nr. 566. 
^) 4 Billetter ,uyt myn sware Gefanchenis," i Rigsark., Ind. r. Nr. 397 
Sml. en Protest af Esmit bag i et Hefte (1684r-85) ib. r. Nr. 515. 


12 

Broder Nicolas's Søgsniaal. Men for Meyer var der intet at 
rgjøre, som han sdv udbrød, da han sønderrev et Brev af denne 
:Slags, som et Vidne forklarede under Sagens videre Gang. 

Med Undren sér man denne Milans Fastholden paa sit Bytte. 
Havde han efterkommet sin Skyldighed og bortsendt Fangen, 
var han selv bleven forskaanet for et brydsomt Arbejde og en 
pinagtig Stilling overfor knurrende Undergivne, der fuldstændigt 
beslaglagde Mandens Tid og Kraft. Derfor savnedes der Tid 
og Omtanke til at fremskynde Skibet Fortunas Tilladning, 
hvorved Afsejlingen selvfølgeligt forhaledes. Til at fuldsstændig- 
-gjøre Ladningen blev der givet Anvisning paa Pokkenholt og 
^ndre Træstoflfer, men skjøndt Gouvernøren skulde skaffe Slaver 
og Lastdjrr til Fremskafningen, gjorde han det kun sent og 
trevent, ja vægrede sig, hvor han kunde. Capt. Meyer hjalp 
-da sig selv, saa godt som muligt, men forgreb sig paa Ting, 
som Felix havde forbeholdt sig selv, hvad der gav nyt Tønder 
til Ilden 1). 

Under alt ^iette er det dog aabenbart den „dødssyge** 
Gouvemør, der sidder inde med den overlegne Kraft, og ligesaa 
kraftigt eller vettere voldsomt optræder han ogsaa andensteds. 
:Sidst i November 1684 stod saaledes en Planter, William Fourmi 
•eller Ferni, for Retten, hvor Milan beklædte Dommersædet. 
Modparten var Fernis egen Neger, Domingo, men i selve 
Retten blev han overfaldet og grebet i Brystet af Ferni*). Efter 
Capt. Meyers Foitlaring^) var det en Ting, en Neger villigt 
fandt sig i; men Milan opfattede det som en grov Fornærmelse 
mod Gouvemørens Værdighed og lod Ferni den følgende Dag 
blive dømt til 30 Slag Fidsk ved Pælen og 6 Aars Landsfor- 
visning ud^i at lade Vidner afhøre i denne Anledning. I 
Virkeligheden blev Domfældte bundet til Pælen, d. 27. Nov., 
men slap dermed^ da Kvinder strømmede ind paa Fortet, faldt 
paa Knæ og bad om Skaansel. Dog følte han sig saa beskæmmet, 


*) Meyers Indlæg. Rigsarfc. Ind., r. Nr. 560. 

*) Univ. BibU Addit. fol. Nr. 103, § 7 og 15' Højesterets Prot 1688 A. fol, 

334. V- 
^) Rigsark., Ind. r. Nr. ofMX 


13 

at han siden under andre Forhold gjorde Kraiv paia Oprejsnings 
uagtet Milan allerede ^^|^ 1685 ved en offentlig Placat havde- 
forbudt under Bøde at lade Ferni høre ilde derfor^. 

Som det her viser sig, at ikke Loven , men Guvernørens 
Luner afgjorde Sagerne, saaledes gjentog det sig fremdeles^ 
Hans Collegaer af Raadet gav kun Jabrødrenes Rolle, og han 
selv dikterede Sekretæren, hvis Plads udfyldtes af Johan Lorenz,, 
den Kjendelse, han fandt for godt. Eiid ikke paa Bordet i 
Retslokalet figurerede Lovbogen, som Milan i sit Ukjendskab til 
det danske Sprog heller ikke forstod. Eln Protokol var af 
Compagniets Direktører 1684 ^Y5 bleven autoriseret til Brug for 
Gouvemør og Raad paa S. Thomas og findes endnu bevaret 2),. 
men saaledes som den forefandtes ved den senere Undersøgelse,, 
nemlig med lutter blanke Blade med Undtagelse af, at der aller- 
forrest (paa Tydsk) er indført den Hyldings Ed, som Beboeme^ 
Dagen efter Skibets Ankomst aflagde til Kongen og Gompagniet,. 
tilligemed deres Underskrifter. Retsforhandlingerne derimod op- 
tegnedes paa løse Papirstykker, og vel paalagde Milan Juleaften. 
1684 Joh. Lorenz at indføre dem i Protokollen; men dengang 
var Lorenz syg, og da han 3dje Juledag igjen meldte sig til. 
Tjeneste, stod Milan, „kastede iblandt Akterne**, vilde ikke have^ 
dem alle indført og maatte altsaa selv være tilstede derved; men nu. 
var han syg. Siden, da det var for sent, vilde han have Lorenz 
til at gjenoptage Arbejdet, men da dristede denne sig ikke dertil,, 
fordi der var hengaaet for lang Tid^). 

Af Esmits Fængsling d. 27de December skulde man for- 
mode, at der da maatte foreligge en ny Vending i Sagen, mem 
i Virkeligheden mærkes der ikke noget saadant. Derimod skal. 
Forholdet til Capt. Meyer stadigt have forværret sig, hvis man 
kan fæste Lid til 8 Tingsvidner, som xMilan siden lod optage 
angaaende Skibsfolkets Forhold under Opholdet ved Øen*).. 
Billedet, der fremstilles, er en raa Bande i en uafbrudt Rus,. 


M Højesterets Prot. 1688 A. fol. 289, 296 v., 318 v. 

*) Rentek. Ark.: Vestind. 43. 

«) Univ. Bibi.. Add. Fol. 103. 

*) Højesterets Prot. 1688 A. fol. 295, 333 v. Rigsark. Ind. rødt Nr. 516. 


14 

.tnen kun el enkelt -af dem har maaske nogen selvstændig Inter- 
*esse ved at afmale Gapitainen i Skikkelse af en fnysende Anti- 
semit mishandle en stakkels Jøde^). Den Maade hvorpaa Tings- 
vidnerne ékaflfedes til Veje, nemlig ved Milans eget Diktat og 
•afpressede ved Trusler*), berøver Billedet dets retslige Gyldighed ; 
men det viser dog, hvorledes en Antisemit kunde antages at se 
lud paa de Tider. Dengang gjorde Typen sig bemærket ved sit 
Præg af Brutalitet og Arrogance*). 

Jørgen Meyer var jo imidlertid forpligtet til at føre sit Skib 
lihjem, men havde nu i henimod et halvt Aar ikke kunnet opnaae 
Milans Samtykke til Afrejsen; han brød da overtvært og er- 
Bclærede ikke at \alle tøve udover den 25de Marts. Milan for- 
langte Udsættelse først paa 4 Uger og siden paa 4 Dage, men mødte 
-Afslag; om end Afrejsen først foregik den 30te. Kun med 
halvladet Skib og uden de fleste af de forlangte Oplysninger 
-satte man Kursen hjem. Fra Milan selv medførtes der kun en 
Skrivelse til Kongen, hvori han sukker over den haarde Sygdom, 
*der endnu truer hans Liv, og besværer sig over Meyer, hvis 
■ékadelige og utilbørlige Opførsel Milan alene ved sin Svaghed 
^^fholdes fra at beskrive*). Samme Klager gjenlyde fra Fru Milan 
Å Brev til Dronningen^) og fra Joh. Lorenz, der udtaler sin 
Harme over den forhastede Afrejse, som alene forhindrer Gouver- 
nøren i at gjøre al den Rede og Rigtighed, han netop ønskede 
.at gjøre^). Derimod har Kjøbmanden Niels Lassen fundet 
Lejlighed til i Smug at underrette Direktørerne om, hvor galt 
det staar tiF): Af Frygt for Galgen er han nødt til at gaae 
-denne Krogvej; hvad der burde ské, forsømmes, og Overgreb 


O Rigsark., Ind. r. Nr. 516. 

O Højesterets Prot. 1688 A. 333 v. 

*) Samtidigt (1685) førtes der imidlertid alvorlige Forhandlinger i Kjøbenhavn 

med udenlandske Jøder om deres Bosættelse i Vestindien. Rigsark. Ind. 

r. Nr. 293 fol. 91 ff., 94 v. f., 103 f.; Rentek. Ark., Vestind. Participanters 

TResol. Prot. (Nr. 3303) 
'*) Rigsark., Reg. 14, Vestind la. 
^) Rigsark., Reg. 82, E 3 Nr. 31. 
'*') Brev i Rigsark., Indieme rødt Nr. 34J. 
•') 2 Breve fra ham; detene til Dir., det andet til Borgemester Barth. Jensen, 

i tRigsark., Ind., r. Nr. 345. 


15 

I 

forvirre Forretningernes Gang. Felix er gjort til Lieutenant, og 
Dagen igjennem høres hans Røst, „thi det er dog og har altid 
Taaren, som man siger, Bab Bab med ham,** og det Alt „med 
^stor Grandecj/ Men den Gamle ligger til Sengs, skjøndt Alt 
skal beroe paa ham alene. Ogsaa Meyer gav ved sin Hjemkomst 
•en Skildring af Milans Sygdom, dog med det Tillæg, at Rollen 
kun vanskeligt holdtes^). 

Næppe var ogsaa Skibet borte, før Esmits Sag blev optaget 
paa ny. I April 1685 blev Ægteparret sat i end haardere 
IFængsel, Manden blev sat i Jern og Sagen retslig forfulgt. Med 
<jru skildres ikke blot Fængslets Tilstand, men ogsaa hvorledes 
Esmit fremstilledes nøgen i Retten, og at Rettens Præsident, 
selve Gouvemøren, end ikke dyede sig fra at lægge voldsom 
Haand paa Fangen, hvad der ellers er Bøddelen forbeholdt, som 
•der tilføjes^). Ja endog Fru Charity var Gjenstand for en Be- 
handling, der saarede Blufærdigheden. 

En vis Forbindelse fandtes der mellem denne Sag og den 
omtalte Otto Edens (Edings) Efterladenskaber. Det Venskab, 
•der som tidligere berørt havde bestaaet mellem denne Mand og 
Adolf Esmit og havde forenet dem i Mytteriet mod Nicolas 
Esmit, var slaaet om til sin Modsætning fra den Tid af, da A. 
Esmit selv blev Gouvernør. Som saadan maatte han efter Ordre 
udlevere nogle Engelske Desertører, hvad der fremkaldte oprørske 
Udtalelser fra Eden. Denne var efter Modpartens Sigende et 
uroligt Hovede, født i Hamborg, gift i Holland (med Maria Gamb), 
en Tid bosat i Surinam, dér fængslet, men undsluppen, atter 
bosat paa Antigua, udjaget derfra, igjen bosat paa S. Thomas, 
•dér hurtigt bleven Hovedmand i Opstanden mod Nic. Esmit, men 
altid og allevegne med en fæl Mund, der bralrede op, om hvor- 
ledes han var rede til at lægge Haand paa Konger og Fyrster. 
Da nu altsaa Gompagniets ovennævnte Befaling blev iværksat af 
dets Gouvernør, kjendte hans Vrede ingen Grændser; men han 
skjældte paa Compagniet og meldte sig villig til at skyde „den 


*) Rlgsaric., Ind. r. Nr. 660. 

*) Højesterets Prot. 1688 A. 315 f. 


16 

tykke Hund af Gouvemør." Da stævnedes han omsider for 
Retten paa Ghristiansfort, undskyldte sig vel med, at de paa- 
klagede Ord kun vare undslupne ham i Drukkenskab og Svaghed,, 
^som hannem maanedlig paakommer*, men dømtes dog (1683 ^Vi2)* 
til at hænges, hans Hoved at sættes paa en Pæl og hans Krop- 
at begraves under (lalgen. Den følgende Dag fuldbyrdedes; 
.Dommen, uagtet den Domfældte appellerede paa Retterstedet, 
hvilket • Eismit imidlertid skulde have ladet overdøve af Trom- 
merne. Den sidste Beskyldning mener Esmit sejrrigt at afvise 
ved at oplyse, at han kun havde én Tromme til Raadighed, og^ 
Gouvemøren bemægtigede sig nu med den Retfærdiges gode- 
Bevidsthed alt, hvad der af Ejendom og Gods var indtegnet paa 
Edens Navn, uden Hensyn til andre berettigede Krav og navnlig^ 
til Enken, der kun beholdt tilbage sine 5 Børn og Mandens paa- 
trængende Creditorer. At hun efter sit eget Sigende derved 
„nedfaldt i største Miserie,* kan ikke undre og bevægede i do- 
følgende Aar flere Gange de Kjøbenhavnske Direktørers med- 
følende Hjerter^). 

Ved denne Lejlighed blev der altsaa en Plantage i „Ny- 
kvartér* og et Hus i Byen S. Thomas (officielt Charlotte Amalia> 
af Retten frataget Ejeren, hvis Bo dog formentligt da ogsaa 
burde have været opgjort. Noget Saadant skete dog ikke, saa 
at det Hele henstod herreløst og forsømt, da Milan kastede sine 
Øjne derpaa. Ved en retslig „Vurdering* lod han sig det ud- 
lægget og havde nu Grund og Ejendom paa Øen. Plantagen, 
glædede sig hurtigt ved sit nye Herskab; den fortræffelige Be- 
sætning af Slaver forøgedes — tildels fra Nic. Esmits Plantage 
— saa at den 1688 ])estod af 20 voksne Mænd, en halvvoksen 
Dreng, 18 Kvinder og G Børn^). Særlig Forkjærlighed har han 
(eller hans Hustru) helliget Smaakreaturer o. desl., saa at Plan- 
tagen indesluttede 100 Høns, 60 Ænder osv. osv. og dertil Svin^ 


*) Aktstykker i denne Sag bevares i den Sorøske Samling af Bfllowiana: 
()5. 6 a 6 d. 6. e 6 f. samt i Rigsark., Ind. r. Nr. 373. 410. 515. 

') H. R. Prot. 1688 A. fol. 300. 

^) Børnenes Tal er 1691 steget til 12 Drenge, 9 Piger og 10 Smaabørn^. 
Rigsark. Ind. r. Nr. 87. 


17 

Hest og Mulæsler^). Plantagen blev derved til en Herlighed 
se Ol Compagniets Embedsmænd i den følgende Tid 2), da den 
var tilfaldet Compagniet, betegnede som en Hovedstøtte for 
Embedsstanden, hvem den hidtil havde været til uvurderlig Gavn, 
Irgesom den fremdeles var dem til uundværlig Nytte. 

Men fra Fredens Sysler tvinges Blikket bort til den evige 
Strid uden Døre. Vel var den mest svidende Brand Qernét ved 
Meyers Åfr*ejse, men at der ligefuldt har været Gløder i Asken 
viser det omtalte Brev fra Niels Lassen. Med god Grund kunde 
ban klage over Tilsidesættelse^), og altid har han vel næppe fundet 
Udveje til at holde sin Misfornøjelse skjult for den Overordnede. 
D. ^^4 ^l^v han nemlig kastet i Fængsel af Gouvemøren under 
Paaskud af Besfigelser. At det ikke var andet end Paaskud*), 
fremgaaer alene deraf, at der efter Tid og Lejlighed gives for- 
skjellige Forklaringer over Grunden; men da Milan tillige snart 
efter lod ogsaa Underkjøbmanden friste samme Skjæbne, har Op- 
gaven sikkerligt kun været den at faae fri Raadighed over Kassen. 

Som en enevældig Herre sad nu Milan paa sit Fort og saa 
sig ud efter nye Bedrifter. Rundt om ham færdedes Spaniere, 
hadede og ringeagtede af deres Naboer, men rige paa denne 
Verdens Gods. En stor Uret havde de begaaet mod S. Thomas, 
iiien Sagen var, som det før er fortalt, faldet hen og hørte i 
hvert Fald ikke til dem, hvori Compagniet havde bemyndiget 
Gouvemøren til at gribe de kraftigste Midler^). Ikke desmindre 
besluttede Milan sig til at bruge dem og udfærdigede d. 6. Maj 
1685 et saakaldt „Repressaille-Brev" mod Spanierne. Herved 


^) Rigsark. Ind. r. Nr. Nr. 364, sml. ib. r. Nr. 433 SS. 79. 99. 132 ff. 

') Rapport fra G. Heins 1688 'V^o i Rigsark.; Ind. r. Nr. 348. 

^ Højester. Prot. 1688 A 316. 

■*) Som Motiv til Fængslingen angaves en Klage over Undervægt fra 3 af 
Indbyggerne, men den gjaldt ikke ham, men Underkjøbm. Jørgen Hansen. 
Derefter lød Anklagen paa Fejl i Regnskabet, men Angivelsen derom 
havde Felix ved Trusler om Galge og Gren afpresset Jørg. Hansen, og 
tilsidst paa Medskyld i Spaniernes Conspiration (Bornemans Votum for 
H. R., sml. Højester. Prot. 1688 A 290 v, 304 v, 307). 

*) €omp. ønskede ad diplomatisk Vej at faae Oprejsning, Brevbogen fol. 260 
i Rigsark., Ind., rødt Nr. 967. 

2 


18 

tillodes det de Vedkommende at fejde paa Spanierne^) og at 
bringe det Kaprede til S. Thomas. Det var saaledes det andet 
Skridt paa den forbudne Vej og besmykkedes med Henvisning 
til modtagne Advarsler fra Stapleton og fra d^i franske Gomman- 
dant paa S. Croix. Men skjøndt der ved den samme Tid fra 
Vestindien meldes om, at Milan udrustede Conipagniets Skib 
under Cpt. J. Delicat*)', høres der dog ikke Noget om, at man 
endnu selv er gaaet over til Angreb, hvad der muligvis hænger 
sammen med den indbyrdes Spænding, der efterhaanden udviklede 
sig, og som bragte Capitainen over i Rækken af de Misfornøjede ^). 
Og disses Tal sørgede Gouvemøren for stadigt at øge 
navnlig ved den Maade, hvorpaa han røgtede sin Gjeming som 
Dommer. Mest Opsigt gjorde kjendeligt Sagen* mod en af de 
mere ansete Plantere, Simon van Ockeren (ell. Uckeren), skjøndt 
den kun drejer sig om en vel vidt dreven Lystighed paa et 
Værtshus. Paa et saadant „Tapperi" var der nemlig en Dag i 
Sommerens Løb samlet et tilfældigt Selskab, hvoriblandt den 
Johan Lorenz, der oftere har været nævnt i det Foregaaende. 
Skjøndt han, som velbekjendt er, blev en meget fortjent Mand, 
var han dog ved denne Lejlighed ganske overmaade drukken, 
væltede sig ind paa Simon van Ockerens Hustru og revj Kappen 
af hende. Et vældigt Mundhuggeri og Slagsmaal paafulgte, hvor 
Lorenz modtog sine velfortjente Prygl. Selv stak han dem roligt 
i Lommen, som man siger, men d. 7? ^^^ Milan Sagen paatale 
af »sin største Confident,"* »sin Ondskabs propre Instrument** *)y 
den til Fiskal forfremmede Gert Philipsen. Joh. Lorenz havde 
været for drukken til at huske Noget, men andre Vidner klarede 
Sagen, og den følgende Dag idømte Milan Simon v. Ockeren 


^) Ogsaa med Fremmede (Duncker, Estaban) indlod han sig i Forhandlinger 
om Repressailler. Højester. Prot. 1688 A 300, 337. Maalet var endog: 
„Die Spanischeu Insulen zu suchen und erobem", H. Rets Prot. 1688 A 
322 V. 

^) Brev fra Joseph liilan i Amsterdam til Alex Rosa i Kbh. med Vestind» 
Efterretninger fra ^^/g 1685, Rigsark., Ind. r. Nr. 525. 

^) Svar af And. Peders. Broch, Rigsark. Ind. r. Nr. 594 (næstsidste Side). 

*) Højesterets Prot. 1688 A fol. 317, 326 v. H. R. Dombog 1688 Tom. I 
B. 1, 339. 


19 

en Bøde paa 200 Rdl. ^for Mened** og 50 Rdl. i Omkostninger^). 
Hvad der mentes med denne Mened, 'blev ikke oplyst; men 
maaske sigtes der til det ved Hyldningen afgivne Løfte om 
Lydighed mod Embedsmændene, og i hvert Tilfælde drejede 
Sagen sig kun om det anførte Kro-Spektakel ^ der følgeligt blev 
altfor haardt sonet. 

Det fandt i hvert Fald det godt Folk paa S. Thomas, der 
næppe var tikjendt med slige Historier. Da altsaa en anden 
Planter, Lucas Volkersen, morede sig med i den Anledning at 
drille Simon van Ockeren, føjede han skjemtende til, at han 
endda nok skulde faa ham bedre i Klemme, naar han gik op 
og forklagede ham for Milan^). Men i Stedet for Løjer blev 
denne Morsomhed efter et Forhør d. ^^|^ til en Bøde paa 40 Rdl., 
idet Ordene opfattedes som „Rebellion** og som dem, der 
„kunde give Lejlighed til Forræderi**^). 

En saa ømskindet Nervøsitet trænger til nogen Forklaring, 
og denne maa sagtens søges i Ængstelse for Følgerne af de 
Meldinger, Gapt. Meyer kunde antages at have afgivet ved sin 
Hjemkomst til Kjøbenhavn. Derfor sér man Milan nu endelig 
bryde sin lange Tavshed og for første Gang tilskrive Compagniet 
d. 2% 1685. Skrivelsen maa have havt mærkelige Gjenvordig- 
heder; thi først d. ^^4 ^ ^^^ følgende Aar underrettede Direktionen 
Kongen om Modtagelsen af Brevet, hvoraf et Uddrag medfølger*). 
Sin Tavshed har han undskyldt med 8 Maaneders Sygdom, og 
hans Klager rettes mod Jørg. Meyer; med Iver paa tales Over- 
greb fra Naboerne, af hvilke Spanierne trues med Repressailler, 
„som man bruger det derovre.** 

Om Milans Fremstilling af Sagen vilde kunne have gavnet 
ham, om den tidligere var fremkommet, er vel mere end tvivlsomt ; 
men dengang den indløb^ var i hvert Fald Fristen udløbet. 


*) M. Mikkelsens Dombog S. 98 ff, 155 (Rigsark. Ind. rødt Nr. 355, sml. r. 

Nr. 344). Højesterels Prot. 1688 A fol. 295, ligl. Bornemans Votum. 
») Højesterets Prot. 1688 A f. 318 v. 
') Bomemans Votum i Højesteret (Univ. Bibi.), H. Reis Dombog 1688 Tom. 

I, Bind 1 fol. 340. 
*) Copibogen fol. 131 v. ff. i Rigsark., Ind. r. Nr. !293. 

2* 


20 

Jørgen Meyer var nemlig allerede d. 10. Juni ankommen paa 
Kjøbenhavns Rhed med en ringe Ladning af Pokkenholt, Bomuld 
og Sukker, men sprængfyldt af Klager mod Milan. Et Møde af 
Aktionærerne indkaldtes d. 12., hvorved det forklaredes^ at Milan, 
„tvertimod al Forhaabning" ikke havde ladet høre fra sig^); 
den næste Dag indsendes 2 Skrivelser til Kongen med Bøn om 
paany at maatte laane Fortuna : Om Tilstanden paa S. Thomas 
har man ganske vist kun Gaptainens Beretning ; men det er dog 
klart, at Gouvemøren har sat Ad. Esmit i Fængsel istedenfor at 
sende ham hjem, og at han heller ikke ellers har efterkommet 
sin Instruktion*). D, 24. Juni samtykkede Kongen i Udlaanet 
og paatog sig sidenhen ogsaa Udgifterne ved Udrustningen*), 
hvorefter Aktionærerne samledes d. 3. Aug. for dels at raad- 
slaae om de fremkomne Klager og dels efter Guldensparres 
Forslag at bemyndige Fiskal ved Søetaten, Mikkel Mikkelsen, til 
at følge med Skibet for paa Stedet selv at undersøge og ordne 
Forholdene*). 

I Kjøbenhavn opholdt sig dengang endnu en Søn af Milan, 
Ferdinand af Navn og Lieutenant af Stand, et, som det synes, 
bravt og afholdt Menneske, der paa Faderens Vegne stod i For- 
bindelse baade med Gyldenløve og med „Dronningens Sprogmester* 
Visconti ^). Derigjennem har han sagtens faaet de Underretninger, 
han tilsendte Faderen, om det Uvejr, som trak op ^) ; men da den 
gamle Milan siden mente at vide, at Cpt. Meyer, naar han kom 
ud igjen til S. Thomas, gjorde det i Egenskab af vordende 
Gouvemør, maa Efterretningen formodentligt have været afsendt 


^) Rentek. Ark., Prot. ov. Participanternes Resol. (3303). 

*) Copibogen fol, 106 ff. i Rigsark., Ind. r. Nr. 293. 

») Ib. fol. 113 ff. 

*) Comps. Copibog 1682 ff. fol. 116. Direct. Prot. fol. 172 fif. i Rigsark., 
Ind. r, Nr. 293. Om M. Mikkelsen se O. Nielsen: Kjøbenhavns Dipl. VI 
705—8 og Kbhvn. 1660—99 S. 21. Han var formentligt gift med Lucie 
Jurgensd, With (Hefte i Tværfolio S. 55 blandt Lengnicks haaudskrevne 
Sager i Rigsark.). Ansøgning til Kongen om at maatte laane M. Mikkelsen 
af Vb og *7« i Saml. Ind. r. Nr. 293 fol. 109 fif., 113 v., om hans Løn 
se Comps. Joum. 1688 (Ind. r. Nr. 433) S. 36 f., om hans Sekretær, And. 
Peders. Broch fra Thisted, ib. r. Nr. 537. 

^) Rigsark., Ind r. Nr. 520, 536. 

«) Højesterets Prot. 1688 A 319 fif. 


21 

paa et tidligt Punkt af Forhandlingen. Denne antager nemlig 
tilsidst et saa overraskende venligt Præg, at den Instruktion der 
endeligt udfærdigedes for Mikkel Mikkelsen som Commissær d. 
30. Sept. (med et Tillæg af 2. Oktb) *), gjør sig fortrinligt be- 
mærket ved sin humane Tone, idet Opgaven ikke saa meget er 
Enkeltmands Straf^) som Klarhed i Forholdene. Da imidlertid 
Expeditionen er foranlediget ved Klagerne over Milan, maae 
disse hovedsageligt undersøges. Findes han virkeligt at have 
været sin Øvrighed overhørig, og er der ikke Udsigt til; at Gom- 
pagniet kan blive tjent med ham^ skal M. Mikkelsen tage ham 
med sig tilbage tilligemed hans Husstand og Alt, hvad han 
kimde anse for nyttigt til sit Forsvar. Afsættes skal han dog 
ikke; men Ghristofifer Heins kan gjøres til Vicé-Gouvemør, hvis 
Milan maa fjernes. Paa Rejsen bør han i saå Fald behandles 
med Høflighed, hvad der ogsaa tilkommer Esmit, der ligeledes 
skal følge med, men som man maa passe godt paa. Niels Lassen 
skal have en Irettesættelse og en Paamindelse om at indsende 
sit Regnskab, men vil da forhaabentlig gjøre god Fyldest i Frem- 
tiden. For dens Skyld skal der lægges nøje Mærke til Mulig- 
heder blandt Personerne derovre navnlig til Joh. Lorenz, men 
ogsaa til Jochum Delicat, Gert Philipsen („Gerrit Philips") o. A., 
ligesom man skal hævde Besiddelsen af Krabben Eiland, hvad 
Milan skal have forsømt efter Meyers Sigende. 

Ikke urimeligt skyldes denne urbane Tone den milde Dron- 
ning Gharlotte Amalie, der baade var en Hoved-Participant i 
Compagniet^) og kjendeligt en Beskytter af Fru Milan. Men at 
mindre velvillige Følelser ogsaa raadede, viser Admiralitetets 
Instruktion for Meyer ligeledes af 30. Sept.,*) der bl. A. omhandler 


') Rigsark., Ind. r. Nr. 537. 

*) Da Direktørerne 1685 'Ve aJ^Øge om en Fuldmagt for M. Mikkelsen og 
en Ordre til Milan^ hævde de udtrykkeligt, at det ikke er Meningen 
netop at ville denne til Livs. Det Ønskede opnaaedes d. '^j^. Rigsark. 
Yestind. Indlæg (s. v. Milan), Rigsark. ældre Colonial Arkiv, Vestind. Breve. 

^) Blandt dettes 76 , virkelige Participanter" var hun indtegnet for 3400 Dir. 
Højere indskrevet var kun: Etr. SchøUer med 6000 DL, Jens Juel med 
4600, Gyldenløve med 4300 og Grev Reventlow med 4100 (Optegnelse 
foran i den nye Journal 1689). 

*) Rigsark., Ind. r. Nr. 537, sml. Meyers Anklage af »Vg 1685, ib. r. Nr. 560. 


22 

den Mulighed, at Milan kunde falde paa at g|øre Modstand, i 
hvilket Tilfælde Captainen skal gjøre 3it Yderste for at bemæg- 
tige sig Fortet og levere det til Gommissarius. 

Som imidlertid Ferdinands Advarsler lød, tjente de kun til 
at helde Olie paa Flammen. Og at det var en fortærende Ild, 
der opfyldte Milan, fik Beboerne af S. Thomas at mærke, hvis 
de ikke vidste det forud, i Løbet af Eftersommeren 1685. 

Den første af de Sager fra denne Tid, som siden komme 
til ny Prøve af Retten, har vistnok sin største Interesse deri, 
at det er en danskfødt Mand, den gaaer ud over. Da nemlig 
Felix en Dag red sig en Tour, kom han til en Plantage, der 
beboedes af Planteren Mads Hansen^) og hans Hustru Ellen. 
Skjøndt Mads efter sin Modparts Sigende laa roligt og hvilede 
sig efter en Rus^, kom de dog i Snak med hinanden, som endte 
med, at Felix brugte sin Pidsk („Karbatsch") paa den andens 
Hovede. Mads pukkede da paa ^Kongens Lov og Ret" og fik 
villigt til Gjensvar, at den skulde han faae, hvorpaa han blev 
kastet i Fængsel ^), fra hvilket han først slap ud efter at have betalt 
50 Rdl. i Bøde og 20 i Omkostninger, foruden at han maatte 
gjøre ydmyg Afbigt i Fortets Port (1685 V/). 

Mere uhyggeligt er bidtrykket af den følgende Afstraffelse, 
der rammede Svend Smeds (Smiths) Neger Antonio. I den 
forrige Sag dannedes dér dog en Domstol, saa at Formerne 
nogenlunde overholdtes. Men da nu Negeren Antonio en Dag 
i September^) førtes frem for Gouvemøren som greben i „at 
løbe Maron", d. v. s. i at være flygtet fra sin Herre for at leve 
et Fribytterliv i Skovene, da ansaa Milan sig for fritaget for 
alle Formaliteter^). Under skærpende Omstændigheder medførte 
denne Forseelse Dødsstraf, og Planterne havde i den Anledning 


\) En Mads Ha&sen var blandt de Servinger, der skulde følge ud med Jørgen 
Iversen paa hans sidste Rejse, roen kan næppe være denne. Rigsark. 
Ind. r. Nr. 40 J. 

^) M. Mikkelsens Dombog S. 84 fif. (Eigsark., Ind., r. Nr. 355). 

*) Bomemans Votum i Univ. Bibi., Addit. Fol. Nr. 103. 

*) Højesterets Prot. 1688 A fol. 288 v. 

*) Bomemans Votum, Univ. Bibi., Addit. Fol. Nr. 103. 

*) Højesterets Prot. 1688 A fol. 361 f. 


23 

indgaaet en indbyrdes Pagt med hinanden om i saadanne Til- 
fælde at staae hinanden bi og ved Paaligning erstatte den skade- 
lidte Ejer Slavens Værdi. Dødsdommen var denne' Gang en 
given Ting, men Milan ønskede at skærpe den og maatte fra 
sit Ophold i Kjøbenhavn af Omtale kjende en pinlig Dødsmaade, 
der benævnedes Spidsning eller Spidning. Denne anvendtes 
nemlig af Svensk Øvrighed paa de Gjønger, den fik i sin Magt 
under den tilendebragte Skaanske Krig, til Straf for deres Tro- 
skab mod det Fædreland, de tilhørte for blot 20 Aar siden*). 
Den fuldbyrdes ved fra neden af at gjennembore Offeret med 
et Spyd, rejse dette og saaledes udstille det elendige Menneske 
til Skræk og Advarsel for de Forbigaaende, indtil Døden snart 
eller sent forbarmede sig over ham. At Milan lod en saadan 
Straf exekvere, som snarere kunde passe for vilde Dyr end for 
•ehristne Mennesker, godtgjør til hvilken Højde af Exstase hans 
egen Frygt for det forestaaende Regnskab har hidset ham ; men 
selv forsikrer han, at Sagen var klappet og klar, da han lod 
Ejeren udbetale de 40 Rdl, der paalignedes de andre Plantere 
som Erstatning for Negeren*^). 

At dog endnu nogen Omtanke om end i en saare uheldig 
Retning endnu var ham levnet, fik han Lejlighed til at vise i 
den følgende Maaned, da man paagreb 4 Spaniere, der havde 
!gjort Tjeneste paa Fortet, men var rømmede derfra. De 
kaldtes Spaniere, forstod og talte kun Spansk og førte Navnene : 
Bartolo de Argisonis, Michel de Monte, Joseph van S. Joseph 
og Perico Perez, de 3 første af Herkomst Mulatter, den Qerde 
en Indianer; kun den første af dem kunde læse, medens de 
ellers istedenfor Underskrift benyttede Bogstaver og Tegn. Deres 
Forbrydelse gjaldt Livet, som de og Alle vidste; men Forhøret 
d. *^/io kom slet ikke til at dreje sig om den. Forinden havde 
Milan nemlig havt en privat Samtale med den tredie af de 
Nævnte og lod ham nu for Retten fortælle, hvad han havde 


*) Severin Kjær: Svend Povlsen S. 276 (Gillberg: Beskrifning af Christians- 
stads Len S. 165 Note). 
^) Højesterets Prot. 1688 A fol. 286, 348 f. 


24 

paa Hjerte^). Milan var selv Tolk og forelagde derefter de 
andre Tre den afgivne Tilstaaelse, som ogsaa de vedstod, idet 
den Ene ^Iføjede Et, den Anden et Andet. Optegnelsen herom 
nedskreves af Joh. Lorenz paa Tydsk efter Milans Diktat, be- 
kræftedes af de Tiltalte, som rigtignok ikke forstod Sproget, og 
viste sig at indeholde en forfærdelig Historie. Disse 4 Stakler 
skulde nemlig være blevne indviklede i en Sammensværgelse om 
at tage Gouvemør Milan af Dage, og var kun rømmede af 
Frygt for Følgerne i Tilfælde af Uheld ^)* Men ellers var det 
Meningen at udrydde Gouvernørens Hus og Fortets Befolkning, 
for at Esmit kunde komme ud. Om hvad der forresten skulde 
ske, var Udtalelserne noget afvigende; men det stod fast, at 
de onde Raad oplagdes i Avgust Maaned af Esmit, N. Lassen, 
Captain Meyer, Erlach, Reedtz, Sehested og en Mand der paa 
Øen, Christoffer de Rothe (eller vel hellere de Root^)). Hoved- 
hjulene skulde Adolf Esmit og Niels Lassen have været*), men 
skjøndt de begge sad arresterede paa Fortet, blev de dog ikke 
confronterede med deres Anklagere. De af Fortunas Besætning 
havde jo været bortrejste siden d. 31. Marts, og kunde selv- 
følgeligt ikke forhøres; men de ventedes paa den anden Side 
tilbage med det Første. Kun Christoffer Rothe blev inddraget 
i Forhøret, men var ogsaa af de to sidstnævnte Spaniere angivet 
som den egentlige Ophavsmand^). Efter Milans Fremstilling til- 
stod han efter at være bleven stævnet og bekjendte, at der var 
baaret Breve mellem ham og Esmit om „det gruelige Forræderi** 
hvori ogsaa flere andre vare indviklede* Bisidderne i Retten 
nægtede rigtignok siden at have hørt nogen saadan Bekjen- 
delse af Rothe eller nogen Tilstaaelse af ham om Skibs-Office- 
rerne; thi de blev „saa godt som tvungne* til at under- 
skrive Meget, hvis Indhold] de ikke kjendte^). Men Rothe blev 


^) Højeste Rets Prot. 1688 A 319 ff. 

*) Højesterets Prot. 1688 A fol. 296 v. 

^) Ganske vist kaldes han gjennemgaaende de Rothe, men efter overvejende 

Sandsynlighed er Navnet det hollandske de Root. 
*) Højesterets Prot. 1688 A 279. 
^) Højester. Prot 1688 A f. 289. 
«) Ib. 288. 


25 

ført i Fængsel, medens Milan lod søge efter hans og Esmits^ 
Breve, og da man derved kom ned d. 27. Oct. i det Hul, hvor- 
Rothe sad forvaret, fandt man ham hængt derinde. „Et Selv- 
mord, begaaet af Frygt for Opdagelse*, dekreterede Gouver- 
nøren og hans føjelige Raad, idet de strax dømte, at Liget 
skulde ophænges ved Fødderne i Galgen og begraves under den^).. 
Et Par Timer før sin Død havde han imidlertid til Retten over- 
leveret en egenhændig „Apologi", hvori han forsvarer sig og de- 
Andre mod de løgnagtige Beskyldninger^) „sindigt som en for- 
urettet ærlig Mand",* fremlæggende dels „sin egen ærlige Hånd- 
tering hidindtil" dels „saadanne Mulatters venales animæ* (Be- 
stikkelighed), med Tilbud om Esmits Breve^) og med Bøn om. 
bedre Behandling, da han led af en hidsig Feber, — og helt 
igjennem viser han sig som „en Christen, en vakker, vittig og. 
honorat Mand." Hellere end om Selvmord synes der derfor at 
kunne være Tale om et Mord, og en af Assessorerne i Højesteret 
(Niels Benzon) henstiller siden — endog ved Trusel om Tortur — 
at aftvinge Milan Sandheden*). 

Kun en karrigt tilmaalt Løn faldt i de 4 Spanieres Lod, da 
Dommen d. 3. Nov. blev fældet over dem. Milan præsiderede- 
selv i Retten og giver sin Grusomhed frie Tøjler ved Opreg- 
ningen af de Gyseligheder, hvormed Dødsstraffen skærpes foj- 
de to første. De to sidste, hvoraf den ene var den Joseph van 
S. Joseph, der først formede Angivelsen, slap derimod med „at 
sælges af Landet for evige Slaver". Det er Sammensværgelse 
og Forræderi mod Milan, der ene angives som Grund til Straffen^ 
hvorimod deres Desertion ikke omtales. En „Mitigations Dom" 
endnu af samme Dag forskaanede de to for de værste af de 
omtalte Gyseligheder; men Livet mistede de, og Kammeraterne- 
blev solgte.^) 

En Ting fremgik imidlertid af disse Retsforhandlinger, nemlig: 


^) H. R. Prot. 1688 A 347. 

'') Ib. 289. 

") Ib. 298, 319 ff., 347. 

*) Ib. 330. 

*) Bomemans Votum i Højesteret (Univ, Bihl., Add. Fol. 103). 


26 

at der existerede Breve fra Esinit til Udenforstaaende. Dette 
turde dog næppe have været nogen ganske ukjendt Kjendsgjer- 
ning, ligesom vi allerede forud have omtalt Budsendinger fra 
ham ved Soldaten Hans Henriksen Klein. Denne Mand og hans 
Kammerat, Gotfred Lange, der ligesom han var kommet over 
til S. Thomas som Lakaj i Milans Brød, stævnedes da for Retten, 
hvor det viste sig, at navnlig Klein havde besørget slige Breve 
først til Meyer og dernæst til Rothe. At de indeholdt alene 
Klagesuk og klynkende Bønner, toges der intet Hensyn til, da 
Dommen indrømmede, at Indholdet var Overbringeren „unbe- 
wuszt"^). Navnlig Klein stempledes som Deltager i Sammen- 
sværgelsen, men Sagen forekom selv de tjenstvillige Dommere 
ikke klarere end, at de forlangte den mere indgaaende forhandlet. 
Da foer Milan op, afviste Fiskalens Bistand for selv at føre 
Sagen med de Ord, at ingen Død var saa haard, at jo Klein 
havde fortjent den. Da Dommerne endda ikke gik videre end 
til at sige, at Klein havde fortient „den Straf, som Døden følger 
^fter", lod Milan Lorenz skrive en Dom, der lød paa Hængning 
og Begravelse under Galgen, og fik den underskrevet, ja 
truede endog den tilfældigt fraværende Frants Martens til at 
gjøre det samme flere Dage efter Henrettelsen. Da denne skulde 
.gaae for sig, bad omtrent alle Planterne om Naade for den Dom- 
fældte; men Milan truede dem til at tie og lod Kanonerne rette 
mod Retterstedet (d. 11. Nov.). Lange slap med Pidsk under 
Galgen og Landsforvisning, men benaadedes dog for det ham 
ogsaa tilkjendte Brændemærke^). 

Et Par Uger har behøvedes for Milan til at falde i Ro efter 
disse rystende Begivenheder, indtil han d. 24. Nov. udsendte en 
Rundskrivelse til de omboende Gouvernører med Melding om 
det opdagede Forræderi, ae afslørede Forbrydere og den af- 
vendte Fare ^). Og i Virkeligheden kan der ikke være Tvivl om^ 
-at han har troet sin Stilling væsenligt styrket ved de Begiven- 


') Højester. Prot. 1688 A 297, 321. 

^ Højesterets Prot. 1688 A 297. 321 v. 329 v. 357. Dombog 1688 II B. 1. 

fol. 343 V. f, og 1689 A. 280, Univ. Bibi., Add. Fol. 103. 
^) H. R. Protok. 1688 A 319 ff.. 344 f. 


27 

heder, det var lykkedes ham at sætte i Scene. De farligste 
Modstandere, fordi de havde fri Adgang til hans Overordnede, 
nemlig Gpt. Meyer og hans Officerer, stod nu i officielle Akt- 
stykker stemplede som Medskyldige i Mordplaner, saa at hverken 
deres Ord stod til Troende, eller deres Personer kunde værdiges 
at forhandle med selve deres Offer. De andre formente Del- 
tagere, hvis Liv det ikke gik an at tage, fordi deres Tilstede- 
blivelse var selve Gompagniet af Vigtighed, A. Esmit og N. 
Lassen, sad vel forvarede i Milans egne Fængsler, voldgivne 
hans bedste Skjøn. De Vidner endelig, hvis Udsagn havde 
fældet, men muligvis ogsaa kunde frelse de Anklagede, var af- 
livede eller fjernede, saa Ingen skulde finde dem. For helt at 
klare Sagen skulde der kun synes endnu at være Brug for en 
Erklæring fra hidbyggerne om ubetinget Tilslutning til Milan, 
men ogsaa derpaa var der tænkt. 

D. 31. Oktober^) var nemlig Planterne blevne indvarslede 
af Gouvemøren til et Møde ved den „Tydske Kirke** i Byen 
S. Thomas. Der i Forsamlingen fremtraadte altsaa Milan og 
holdt her efter 46 af de Tilstedeværendes Forklaring en lang 
Tale, hvori han meldte dem Meyers forestaaende Tilbagekomst. 
Denne Mand var „enSkjelm", som velbekjendt var, „men skulde 
nu indsættes til Gouvemør, da han dog rettere burde hænges 
i det højeste Træ**. Milan opfordrede da Tilhørerne til at staae 
ham bi med at sætte sig til Modværge og skyde Skibet i Sænk, 
naar det kom 2). Han fortsatte med „ærerørige Ord" og „Inju- 
rier i højeste Maader" mod Gompagniet og Direktørerne^ ja 
raod „adskillige af Hs. Majestæts høje Ministre og Geheime- 
raad"^). Svaret lød imidlertid, at Planterne vilde holde deres 
Ed og derpaa vove Liv og Blod, ja lystre Kongens Ordre, „om 
den end overbragtes dem af det ringeste Barn**). Da bad han 
dem, om at de vilde forhjælpe ham, hans Hus og Gods ud af 
Landet, da han i saa Fald vilde overlade Fortet til dem frem 


^) eller maaske d. 30. Sept. 

^ H. R. Prot. 1688 A 287, 292 f. 

8) R. R. Prot. 1688 A 300 v. 

^) Bomemans Votum i H. R. §§ 18—20 (Univ. Bbl. Add. FoL 103). 


28 

for til Meyer; men i hvert Fald fordrede han først deres Under-^ 
skrifter paa en Erklæring, han selv havde opsat. Herefter 
skulde de være villige til at forlade Landet hellere end til at 
give Slip paa deres Gouvernør, der havde forholdt sig godt og 
retskaffent mod dem Alle. Vel siges der, at de kun ved Trusler 
om Fængsel og Galge bleve tvungne til at underskrive det, de 
aldrig saae eller vidste Indholdet af^); men Noget vidste man 
dog nok. Muligvis var det ved en senere Lejlighed (^7ii ^^l- ^Vii) ^)' 
da Milan paa samme Maade tiltvang sig Betjentenes Tilslutning 
og Underskrifter, at det dengang i det seneste viste sig, at en 
Indvending kunde vove sig frem, om end maaske i det Skjulte.. 
„Øens ældste Planter og Badskæren paa Landet", Jan Tevis^ 
advarede nemlig Planteren Dupui mod ved sin Underskrift 
at sanktionere Gouvemørens Fremfærd mod Simon vani 
Ockeren ^). Men Dupui havde jævnligt Ærinde hos Gouver- 
nøren i Anledning af en bortløben Neger, han vilde have hængt 
og erstattet ved Ligning paa de andre Plantere. Da de imid- 
lertid vidste, at Dupui meget godt kjendte Negerens Svaghed 
for at løbe bort, dengang han kjøbte ham, vægrede de sig ved 
nu at betale ham Penge, hvorfor Dupui frafaldt sin Tiltale mod 
Negeren for igjen at faae ham udleveret af Øvrigheden. Denne 
i Milans Skikkelse kunde dog ikke slaae sig til Ro med en saa 
formløs Afgjørelse, men forbedrede den ved*) at lade den 
højre Fod sætte af paa Negeren, der saaledes antoges] for 
stækket og dog kunde gjøre Gavn i Gouvernørens Kjøkken, 
hvor han med en lille Afbrydelse forblev, saa længe Milan havde 
Magten^). En saa indviklet Sag foranledigede bl. A. mange 
Sammenkomster, og da Gouvemøren ved en af disse spurgte 
Dupui, hvorfor hans Navn ikke fandtes sammen med de andre 


') H. R. Prot 1688 A. 301 ff. 

^) Ib. 308, 318 V. 

*) Boraemans Votum i H. R. (Univ. Bibi. Addit. Fol. Nr. 103). 

*) Rigsark. Ind. r. Nr. 355 fol. 61 ff. H. R. Domb. 1688 H B 1, 339 v. 

*) Endnu 1691 forefindes blandt Slaverne paa Fortet: Jack, 45 Aar gi., 75- 

sl. Dl. værd, har kun et Ben, er Kok, kom i Milans Tid, taler Fransk og^ 

bruddet Tydsk. Rigsark., Ind. r. Nr. 87. 


29 

Planteres under Adressen, fortalte han dette med Jan Tevis. 
Da nu dog Simon van Ockerens Navn fandtes blandt Underskrif- 
terne, oprettede Dupui sin Forsømmelse; men gamle Jan Tevis 
blev dømt som Meneder (*Vi»)> bvad der {^Vi2) under Tromme- 
slag gjordes vitterligt for Alle. „Udi saadan Infami hendøde 
den gamle Mand** ^), og hans Efterladte gjorde senere Krav paa 
Æresoprejsning for ham. 

Men Faktum var det altsaa, at Planterne havde undslaaet 
sig for at deltage i den dem foreslaaede Opstand. Ret natur- 
ligt for Milan var det følgeligt at se sig om efter andre Hjælpere, 
og hans „Kammertjener* Moyses Gailles (Gallie, Gaille) afsendtes 
til de franske Øer for at hverve 50 Soldater*), men han synes 
ikke at have opnaaet noget i den Retning. Paa Fortet derimod 
blev Alt gjort i Stand, ligesom de før omtalte 8 Tingsvidner 
blev bragt til Veje i Febr. 1686*). Folkene fik Gevær, Kanonerne 
ladedes med Skarpt baade paa Fortet og paa Strandbatteriet 
(„Waterb.**), og Constabelen fik Ordre til at brænde løs paa 
Fortuna, naar det sejlede ind*). Dette kunde nær være gaaet 
ud over en Engelskmand, som fejlagtigt antoges for den Ventede^). 

Til en Krig hører der Penge, og venteligt for at skaffe sig 
dem — thi andre Grunde ville vanskeligt findes — greb Milan 
atter til den Udvej, der oftere fristede ham. D. 17. Februar 
1686 bemyndiges nemlig Capitain Daniel Moy paa Gompagniets 
Skib Gharlotte Amalia til at fejde paa Spanierne til Vands og 
til Lands. Skibet omtales altid som „Patachen** , hvilket er 
den da gængse spanske Benævnelse for et lille Krigsskib^), men 


*) H. R. Prot. 1688 A. 305 v., 318 v. Bornemans Votum Univ. Bibi. Add. 

Fol. 103. H. R. Dombog 1688 Tom. II Bind 1 fol. 339 v. 
^) H. R. Prot. 1688 A fol. 292 f. Domb. 1689 A 283. Han var i sin Tid 

kommet til S. Thomas med A. Esmits Frue og blev Huslærer hos Milan. 

Men da han smuglede Blæk og Papir til Esmit i Fængslet , blev ban sat 

til at ;,ginne Cattun^ (rense Bomuld) o. dsl. Men derefter blev han 
' Kammertjener og Sekretær hos Milan (Ind. r. Nr. 355 S. 75 f)* Siden 

spillede han en større Rolle i det Brandenburgske Compagnies Tjeneste. 
») Bomemans Votum for H. R. § 7 og 16 (Univ. Bibi., Addit. Fol. 103). 
*) H. R. Prot. 1688 A 292 f. 301 ff. 
*) Ib. 301 fif. 323. 
^) patache, forekommer ogsaa i Fransk. 


] 


30 

har dog næppe været noget for Fjenden synderlig farligt Vaaben. 
Endnu samme Aar indstilledes det til Salg^), fordi det krævede 
en uforholdsmæssig stor Besætning, men Salget mislykkedes, og 
1688 laa Skibet sunket i Havnen ved S. Thomas med Mangler 
paa Tjære, Beg og Planker 2). Føreren var en — i hvert Fald 
paa Landjorden — ret vel betroet Mand, der blev Medlem af 
Raadet 1687^); men Besætningen, ialt 30 Mand*), maatte tages, 
som den kunde faaes. Foruden Compagniets egne Skibsfolk 
(Danske, Hollændere og Englændere)^) tog man 10 Plantere 
om Bord*) og for Resten, hvad man ellers kunde faae^). Men 
Lykken begunstigede ikke de Kjække; vel beskjød man en Spansk 
Galej 2 Mil fra Portorico, men den tillod sig at skyde igjen, 
hvorved 1 Mand faldt og 1 saaredes. Moy trak sig da tilbage- 
til en Havn paa Portorico og afgav herfra (d. %) sin Rapport 
til „Hr. General" Milan®); men Spanieren sendte ogsaa Samme 
sine Spydigheder om, hvorledes hari i Søen havde troet at møde 
en Ven, men fandt det Modsatte; dog vilde han bede om, at 
man til næste G mg vilde sætte sig lidt bedre i Stand.*) 

Men hverken Bedrøvelighederne eller Spydigheden naaede 
umiddelbart den Tilskrevne. Paa S. Thomas var under Moys 
Vikingefærd den store Scene-Forandring indtraadt, der allerede 
saa længe havde været forberedt og ventet. Tilladningen af 
det store Skib i Kjøbenhavn havde jo krævet sin Tid, men d. 
2. Okt. var man dog kommet saa vidt, at man da udfærdigede 
den hemmelige Ordre, der i Tilfælde af Mikkel Mikkelsens Død 
paa Rejsen overdrog hans Funktioner til de medfølgende ,Gon- 


^) Rigsark., Ind. r. Nr. 348. 

«) Ib. 

") Ib. 

*) M. Mikkelsens Rapport 1686 ^Vg i Veslind. Indlæg. 

^) Rigsark. Ind. r. Nr. 495 S. 138 f. 

«) Ib. S. 140, 141. 

') Ib. r. Nr. 355 S. 39 ff. 

®) Vestind. Indlæg (s. v. Gabriel) i Rigsark., Ind. r. Nr. 347. Den Faldne, 

Planteren Frans Attisen efterlod en Enke Rebecca (Ib. r. Nr. 335 S. 160). 

At der ogsaa var 1 Saaret ses H. R. Prot. 1688 A 286. 
») H. R. Prot. 1689 A 299-300. 


31 

ducteurer" Johan Georg Motschman^) og Emanuel Hoffman^). 
Instruktionen lød som sagt paa Undersøgelse af alle Forhold derovre 
og navnlig af Milans, der eventuelt maatte afsættes og hjemføres,, 
ligesom ogsaa Esmit skulde tages med og Besiddelsen af Krabben 
Eiland nødvendigt maatte hævdes.^) 1 Aktionærernes Møde d. 
3. meddeltes, at alt nu var færdigt med Undtagelse af Lønningen 
til Folkene, hvorfor Kongen vel nok havde givet Anvisning paa 
Toldforvalteren, som imidlertid ikke kunde betale før til Terminen. 
Man hjalp sig da med en Vexel paa 2500 Rdl.*), bragte d. 8. 
Papirerne ombord, og d. 15. forlod Fortuna Øresund. D. 19. 
Febr. 1686 naaedes Nevis, hvor man indhentede Beretninger 
om Milans ilde Forhold^), og d. 24. kom man til S. Thomas. 

Her var jo Alt forberedt til en varm Modtagelse, om det 
end ganske vist viste sig, at Fortet saluterede med det rette 
Løsen, da det havde vist sig, at Skibet foer i Kgl. Ærinde^), 
og ligeledes var Kuglen taget ud af Ladningen^). Men nogen 
Tilnærmelse skete der ikke, før Chaluppen blev sendt i Land 
med de 2 Gonducteurer (ell. „Lieutenanter"), som medførte 
Kongens og Gompagniets Skrivelser til Milan i Afskrift. Inden 
de naaede Fortet, raabte en Skildvagt dem an; men de kom 
dog uhindrede i Land. Foran Porten maatte der ventes længe, 
indtil en Sergeant med 4 velvæbnede Mænd viste sig og førte dem 
ind. Under Bedækning af Soldaterne og ledede af den unge 
Milan førtes de til hans Faders Værelse. Her overraktes Brevene, 
hvorpaa Milan spurgte, om „die Schelmen", Gapt, Meyer og 
Erlach, eller maaske ogsaa Nicolas Esmit var med om Bord. 
Da dette indrømmedes for de to Førstes Vedkommende, er- 
klærede han, at hvis de vovede sig i Land, skulde han lære 


*) Af ham forefindes der et Kort over S. Thomas i 2 Blade i Rigsark. Ind. 

r. Nr. 590 (Juniheftet af Bilag for 1689). 
*) SnU. en Ansøgning 1687 »Vg i Rigsark. (Reg. 89 Sk. 9 Nr. 159 B und. 

Blikk. Mikks.). 
^ Rigsark. Ind. r. Nr. 347, 537. 
*) Kentek. Ark., Particip. Resol. (3303). 
*) Rigsark. Ind. r. Nr. 347. 
•) H. R. Prot. 1688 A 292 f. 
') H. R. Domb. 1688 Tom. I B 1 fol. 352 ff. 


32 

•dem noget andet, saa at han, selv om han ikke kunde bruge 
:sine Vaaben, vilde slide dem itu med sine Tænder. Selv forstod 
han jo ikke Dansk, saa at han først maatte ud for at faae 
Brevene oversatte, hvorfor der igjen maatte ventes. Endelig fik 
de en Svarskrivelse til Mikkel Mikkelsen med tilbage^). 

I dette bemærker Milan om Mikkel Mikkelsens Paabud til 
ham om at nedlægge Embedet, at han med Svig og Bagtalelse var 
bleven beført for Kongen og Gompagniet. Forklaringen tør han 
ikke betroe til Papiret og beder derfor den Tilskrevne om at 
indfinde sig paa Fortet.^) 

Mellem Linierne læste Mikkel Mikkelsen en Trusel om For- 
tvivlelsens Nødhjælp og gik derfor strax i Land, skjøndt det allerede 
var ved Aftentide. Fulgt af de 2 Gonducteurer opfordrede han 
Sergeanten til at lukke dem ind, da han mødte som Kongens 
-Gommissarius. Em Stemme oppe fra Bastionen raabte vel Nej, 
Nej, Nej, medens der stampedes med Foden; men man slap 
dog under mangfoldige Omstændeligheder frem til Milans eget 
Værelse, hvor Sengen laa fuld af Vaaben, og hvor Milan selv 
viste sig med Pistoler i Beltet^). Man lempede sig dog til det 
Yderste og affærdiges med Anmodning om at komme igjen 
næste Morgen. Paa Vejen fandt man Lejlighed til at samtale 
med Vagtmandskabet, der viste sig at være Plantere fra Øen 
'Og udtalte sig meget loyalt. Saa meget mere krænkende 
var den Afspærring, hvori Skibet holdtes, idet al Forbindelse 
•med Land var forbudt. Mikkel Mikkelsen lovede da sig selv, at 
han vel skulde vogte sig for at gjøre flere Besøg af den Slags*). 

Heri kan han være bleven bestyrket, da „Fortuna" i Nat- 
tens Løb gjæstedes af Ghristoffer Heins og et Par andre Plan- 
tere^), der trods Forbudet kom ombord, forsikrede om deres 
Loyalitet og fortalte, at Milan havde ondt i Sinde, ja vist- 
nok vilde skyde Skibet i Sænk. Fortuna blev da flyttet ud af 


*) Conducteurernes Rapport i Vestind. Indlæg i Rigsarkivet. 
*) Hefte med Afskrifter om denne Sag, Igl. i Vestind. ludlæg (A). 
^) H. R. Prot. 1688 A fol. 351. 
*) Hans Rapport ib. 

^) Ved sit Ægteskab med en Enke var Heins kommet i Besiddelse af en 
Plantage. 


33 

Skudlinien til Orcan Bay, ^) hvad der tillige gav lettere Adgang 
til Land og dog ikke var Qemere, end at Constabel Adrians paa 
Fortet fik Ordre til at lade Stykkerne med dobbelt Ladning i den 
nordvestre Bastion og til at rette de attenpundige mod Orcan 
Bay og Skibet^). Milan holdt sig altsaa fremdeles rustet og 
havde indkaldt Plantere til Besætning i Henhold til § 2 i »Gom- 
pagniets Ordning for S. Thomas" af 1681 Yg ^), der paalagde 
Enhver, som drev et Stykke Land af 50 Roders Længde og 
Brede, at indlægge en Musket paa Fortet for dermed at væbne 
sig, naar „Allarm** paakom. Men ligesom Tømreren Jan Pijns 
havde vægret sig ved at ville skyde paa Kongens Skib,*) saa- 
ledes meldtes der nu, at Planterne i Fortet havde forladt deres 
Vagt. 

Istedenfor Mikkel Mikkelsen mødte altsaa d. 25. Februar 
paany de to Gondukteurer paa Fortet med en skriftlig Opfordring 
til Milan om at nedlægge Gommandoen og med nogle mundt- 
lige Spørgsmaal. Svarene lød imidlertid lige frejdigt, at det 
Fort, som Milan havde gjort sin Ed paa at ville værge til sidste 
Blodsdraabe, det opgav han ikke, før han i hvert Fald var 
bleven overbevist om Kongens virkelige Villie upaavirket af Gpt. 
Meyers Løgne. Åt det var bleven forbudt Beboerne at nærme sig 
Skibet, var en Usandhed, at Mikkel Mikkelsen havde havt Besvær 
med den foregaaende Dag at faae Gouvemøren i Tale , var be- 
grundet i Skikken her til Lands, og at stævne samtlige Plan- 
tere sammen for at høre Budskabene hjemmefra, gik umuligt 
an, da Slige urolige Hoveder altfor let lod sig forlede til Oprør. 
— Det eneste Gjensvar herpaa blev en fornyet Opfordring til at 
falde til Føje iiiden 24 Timer. 

Fristen blev flinkt benyttet om Bord paa Skibet. Gjennem 
Heins kom man i Forbindelse med Planterne, der tilsagde deres 
gode Bistand. Af Besætningen blev omtrent Trediedelen, 25, 


*) M. M.s Rapport i Vestind. Indlæg. (Rigsark.) dat. Christiansfort 1686 *'/» 
*) H. R. Prot. 1688 A 323 v. 
^ Copibogen S. 218 i Rigsark., Ind. r. Nr. 295. 

*) Conducteureraes Rapport i Vestind. Indlæg, Rigsark. (dat. 1686 **/?» hvad 
der maa være fejlskrevet for 'Vs ell. dsL). 

3 


34 

bestemt til at forblive om Bord under Erlach, medens Resten i 
Forbindelse med Mikkel Mikkelsens Følge og de medførte Fanger 
samt nogle Frivillige dannede Operations-Styrken, der beløb sig 
til 76 Mand, hvormed man besluttede sig til at byde Brodden, om saa 
skulde være. Krudtet skaffedes til Side og anbragtes! i Vraget 
af et Hollandsk Skib Egidion, som en Kaper havde slæbt derind 
i Nic. Esmits Tid, men hvor det bagefter var bleven ruineret 
ved et Engelsk Angreb ^). Efter de 24 Timers Udløb gik man i 
Land for derefter at sætte sig i Marche mod Fortet S. Thomas. 
Forinden sendte Mikkel Mikkelsen atter Milan en Note, dat. 
Fortuna 26 Febr. 1686, hvori han ikke kan fatte, at en „gammel, 
erfahren Gavallier** kan stille Betingelser for at lystre modtagne 
Ordrer. Ikke desmindre gjentager Milan i sit Svar, at han, der 
i sit Liv har givet Prøver nok paa, at han forstaaer at tjene 
Konger og Fyrster, — at han ingenlunde er til Sinds at opgive 
sit Fort, før han ser Kongens utvetydige Ord derfor. Gompag- 
niet byder ham desuden kun at afholde sig fra Forretningerne, 
medens Commissarius er beskjæftiget i Sagen, og endelig erklære 
baade Kongen og Gompagniet, at alt dette skyldes Gpt. Meyers 
Angivelser. Men denne Mand er en afsagt Fjende af Brev- 
skriveren, der takket være ham — og ham alene — har ført en 
kvalfuld Tilværelse herovre. Af Gommissarius som en retfærdig 
Dommer ventes derfor Angivelsen fremlagt og prøvet; men fast- 
holder Kongen derefter fremdeles Fordringen, skal Milan bøje 
sig i villig Underdanighed. — Svaret herpaa blev en lille Frem- 
rykning af Angrebsstyrken, der overnattede ved Rasmus Bay. 

Hele Natten strømmede der Plantere til og anvendtes til 
Sikring af Veje og Passer. Den næste Morgen d. 27 Febr. 
holdtes der Krigsraad, hvor Mikkel Mikkelsen forhandlede Slag- 
planen. „Her manquerede ingen Gouragie", fortæller Krigsraadets 
Chef: Fjendens hele Styrke regnedes til 10 — 11 Mand, hvoraf 
de Fleste opsætsige, saa at det hele kunde endes i en Haande- 
vending, hvis ikke Feltherren havde foretrukket at gaae frem 
med Forsigtighed. Et nyt Brev blev oversendt med en Tam- 


^) RigsarL, Ind. r. Nr. 293 fol, 66, 67 fif. 


35 

ibour, og erklærede, at Milan, hvis han nu ikke overgav sig, 
maatte regnes som en mensvoren Undersaat og vilde blive be- 
handlet som Rebel. Men hermed dæmpedes ogsaa „Oprøret**, 
da Budet bragte et Tilbud om Overgivelse med sig tilbage. 
Endnu lovede Sejrherren de Overvundne god og skaansom Be- 
iiandling, hvorefter 12 Mand af Skibets Besætning og ligesaa 
Mange af Planterne under- Befaling af Heins overtog Bevogt- 
ningen af Gastellet. 

Det var altsaa kun Truselen om at ville blive behandlet 
som Oprører, der tilsidst slog Vaabnene ud af Haanden paa 
Milan, hvis reelle og formelle Indvendinger foreløbigt undgik den 
■ønskeb'ge Prøvelse. At han paa sin udsatte Post i kritiske For- 
hold maatte se sig vel for, er en Selvfølge, og at han paa et 
Sted, hvor Besøg af „Sørøvere" under falske Flag og med for- 
falskede Papirer ikke var noget Ukjendt, var forpligtet til Mis- 
tænksomhed overfor indgaaende armerede Skibe, kan ligesaa lidt 
nægtes. At Adgangen til ham besværliggjordes, og at han lod 
de Besøgende — „Krigsmanér gemæs" — eskortere ind og ud, var 
en forholdsvis ligegyldig Sag, og at han havde den daarlige 
Smag at vise sig med Pistoler i Beltet, kan ikke være nogen 
Forseelse, naar han ikke gjorde Brug af sine Vaaben. Men at 
han ikke forstod eDer vilde forstaae, at en „Gommissarius** 
er traadt i Funktion og kan kræve Lydighed, saasnart han har 
naaet Omraadet, for hvilket Commissoriet gjælder, er mildest 
talt en Misforstaaelse, der kun daarligt skjulte, at det var Magten 
og ikke Villien, det skortede ham paa. 

Ret længe kom Misforstaaelsen da heller ikke til at vare, 
eftersom Mikkel Mikkelsen allerede d. 3. Marts begyndte sine 
(Forretninger*). Selv maatte Milan møde til Forhør d. 9. 2), og 
fra d. 18. Marts til ind i Juli paakjendte Mikkel Mikkelsen de 
Klager, der fremkom mod Gouvemøren ^). I Forhold til dennes 
store Skyldregister ere disse Klager dog ikke de mest graverende. 


') H. R. Prot. 1688 A fol. 287. 

*) Ib. 303. 

*) „M. M.S liden Protokol'* i Rigsark., Ind. r. Nr. 355. 

3* 


36 

om man endog gjennem dem opdager hans Mani for at omgive 
sig med en imperatorisk Værdighed og Magtfylde. Da saaledes^ 
en Kone har kjøbt »Kildyvel* ^) i et formentligt mindre Maal^ 
end tiUadt var, prøver Milan paa at faae Sandheden frem ved 
Trusel om at lade hendes højre Haand afhugge, hendes Tunge* 
gjennembore med gloende Jern og hende selv at pidskes under 
Flagstangen, saalænge, der er Hud eller Kjød paa Kroppen^). 
Men skjøndt Joh. Lorenz selv har for største Delen ført Bogen,, 
er dog Lys og Skygge saa ulige fordelt, at man næppe kan for- 
tænke Milan i tilsidst at undslaae sig for at give Møde. 

Længe før den Tid, allerede d. 13. Marts, havde Milan ind- 
givet til Direktørerne en Beretning om sit Forhold, sluttende sig^ 
til den sidste Rapport fra Juli Maaned 1685. Dengang, for- 
klarer han, var han netop kommen op fra sit lange Sygeleje; 
men faae Dage derefter opdagedes Esmits og Christoflfer Rothes 
Sammensværgelse mod Milans Liv, hans Hus og alle Betjentene,, 
alene de to bestukne, Klein og Lange, undtagne. De Skyldige 
straffedes; men nu rygtedes det fra Europa, at Cpt. Meyer der- 
hjemme sværtede Milan som Jordens argeste Skurk. Beboerne 
og Betjentene paa S. Thomas svarede herpaa ved at bevidne 
hans Troskab og Nidkjærhed; men dog svigtede de, endog: 
Joh. Lorenz, da Meyer overbragte Ordren til Milan om at ned- 
lægge sin Værdighed. Korsfæst ham, korsfæst ham, er nu 
Raabet, der gjenlyder alle Vegne. Men Esmit nyder en Frihed,, 
der ikke tilkommer ham, og som han benytter til at contra- 
mandere de Ordrer, han under Milans Pres havde udfærdiget 
til sine Forbindelser om Udbetalinger, der dog kunde bringe 
Gompagniet nogen Erstatning for hans Besvigelser. Men Milans 
egen ubrydelige Troskab maa forhaabentligt være ham, hans tal- 
rige Husstand og hans Ejendom en sikker Adkomst til naadig^ 
Behandling.^) 


^) Kildyvel, den unge Rom, skal være en Hollandsk Omskrivning af de En- 
gelske Søfolks Benævnelse for denne Drik med de kraftige Egenskaber^ 
der skulle kunne gjøre det af med selve Fanden (kiU-devil). 

*) Ind. r. Nr. 355, S. 51. 

*) Rigsark., Vestind. Tndlæg. 


37 

Aktstykket er skrevet paa Fransk af hans Kammertjener 
{Cailles)^ da hans Syn havde lidt mider Sygdommen og ikke 
tillod ham at skrive. Saaledes forklarede han idetmindste Sammen- 
menhængen med denne usædvanlige Brug af det Franske Sprogø 
som rimeligt nok ikke kunde læses af Mikkel Mikkelsen og hans 
Folk, hvad der kunde have sine Fordele, da Brevet besørgedes 
under hans Gonvolut. I ethvert Tilfælde hentydes der ikke til 
Indholdet deraf i den udførlige Relation, som M. Mikkelsen over- 
sendte samme Dag, og som for en væsenlig Del ligger til Grund 
for den foregaaende Fremstilling. At derimod Milan gaaer let 
hen over sine egne Blottelser ved Overleveringen af sin Myndighed, 
som om det var Ting, der sagtens lod sig forklare, er ikke 
mindre charakteristisk end, at han navnlig dvæler ved sin selv- 
lavede Historie om Sammensværgelsen. At han dog ikke i den 
Grad som ellers betoner Meyers Rolle i Romanen, falder ret 
naturligt i det Øjeblik, da deniie Mand stod Magtens Kilde nær 
og var i Begreb med at paaføre ham Proces. 

Ved samme Lejlighed medfølger der tillige Breve af samme 
Dag fra hver af de to Fanger^), Adolf Esmit og Niels Lassen. 
Begge takke de for Udfrielsen af det haarde Fængsel, og den 
Første lover sin gode Tjeneste i Fremtiden. Tillid har han dog 
ikke formaaet at vække, thi idet M. Mikkelsen oversender et 
opsnappet Brev fra ham til en Ven i Vlissingen med Opfordring 
til ikke at betale de ham aftvungne Vexler, sés der deri et Bevis 
for, at Manden ikke har opgivet sine gamle „Trækker** (Rænker). 
Men forresten har Milan handlet helt ugudeligt med ham og hans 
Hustru, og „den elendige Tilstand, de var i, kan ei noksom be- 
skrives,** medens de nu ere indsat i en „civil Arrest**. Ikke 
som et Menneske „men som en Tyran** har Milan regeret, saa 
Alle vilde være flygtede fra Landet, om de blot havde kunnet. 
Med Compagniets Ejendom har han holdt Hus, som om han 
vilde fordærve Alt^ og Spanierne har han paaført Krig; men 
»hvad Profit Compagniet deraf tilvoxer, kan Eders Velædel- 
heder selv udregne.** Ligesaa maadeligt det altsaa staaer til med 


O Rigsark. Vestind. Indlæg og Ind. r. Nr. 345. 


38 

Compagniets Sager, ligesaa herligt blomstre Milans egne. 2(?^ 
Plantager og 70 Negre tilegner han sig, men har dog allerede- 
raaattet udlevere 25 af Negrene til den Engelskmand, han havde* 
aftvunget dem. 

Nogen egenlig, nøjagtig Undersøgelse af Milans Forhold synes 
Mikkel Mikkelsen dog ikke at have overkommet. Først under 
Processen i Kjøbenhavn fordres der Oplysninger fremskaffede- 
om den før omtalte Sag med den spiddede Neger, idet Commis- 
sarius udtrykkeligt siges at have forbigaaet den i sin Anklage ^)^ 
Da Udtryk i den ovennævnte Relation alene kunne dreje sig om. 
denne Sag, ligger Grunden til Forsømmelsen ikke i Uvidenhed^ 
men maa hellere søges i det Hastværk, der foranledigedes, dels 
ved at Hjemrejsen skulde ske med Fortuna, dels ved at Øens 
materielle Vilkaar og Hjælpekilder have paakaldt en særlig Interesse,. 
Denne giver sig et godt og modent Udtryk i en udateret Rapport 
desangaaende^), hvis værdifulde Indhold dog ikke her skal frem- 
drages, da det ikke berører Helten i denne Afhandling, og 
tillige turde være mindre M. Mikkelsens end Johan Lorenz's 
Fortjeneste. Men at den Første har fattet en virkelig Tro til 
Øens Fremtid ses af, at han senere paa Aaret (1686 Via) tilbød 
Gompagniet at ville forpagte hele Handelen^). 

Om Milans egen Stilling under denne Vending, erfares, at 
han fra Slutningen af Marts er bleven bespist fra Fortuna, ligesom. 
Esmit blev det lige fra Begyndelsen af Maaneden og Felix fra 
Midten*), hvad der for dem Alle antyder, at de befandt sig i 
Arrest. Dette udelukker dog ikke, at Milan med vanlig Selvsikkerhed 
optræder overfor Retten^), hvorhen han stævnedes af Meyer til 
d. 15. April. Ved det paafølgende Forhør overbeviste denne 
ham om hans Raaheder overfor Esmit og Fruen ^), og tilsidst 


' 


^) Rigsark., Reg. 89 Sk. 9 Nr. 159 B. und. Reinh. Wordemann. 

*) Rigsark., Ind. r. Nr. 589 (Januar Pakken 1688 af Regnskabsbilag, Nr. 11). 

») Rigsark., Ind. r. Nr. 347. 

*) Rigsark., Ind. r. Nr. 495 S. 145. 

^y Sml. H. R. Prot. 1688 A fol. 324, 325 v. 

«) H. R. Prot. 1688 A. f. 303 v. 


39 

gav Milan Jørg. Meyer en Undskyldning og en Erklæring om i 
ham at have fundet en „raisonabel og christelig Mand" ^). 

Åt Forhandlingerne forøvrigt var alt andet end prægede 
af Imødekommenhed, bekræfter et Brev til Guldensparre af *% 
1686*), der fortæller, at der i Commissionen har været vældig 
„Tomering** med gjensidigt Raab og , Hujende". Den foregaaende 
Dag var imidlertid Alt bleven afsluttet, idet Commissarius da 
havde for en Forsamling af alle Planterne forestiUet dem den 
forrige Lieutenant Christoffer Heins^) som deres Vice-Gouvemør. 

Sagen var den, at det nu hastede med Hjemrejsen. Men 
inden denne foregik, lod M. Mikkelsen en Protokol optage d. 4. 
Juli*) over Milans Forseelser som Begrundelse til at føre ham 
til Kjøbenhavn, for at han der kunde forsvare sig. I 20 Poster 
opføres her de forskjellige Anker over hans Styrelse, som vi 
allerede kjende, samt tillige den, at han ikke havde betalt Be- 
tjentene deres Løn, skjønt han selv havde modtaget Midler dertil. 
Efter den sidstnævnte Correspondent gik Betjentene endog saa 
godt som nøgne ^). 

At Milan ikke holdt af. at komme tomhændet til sit Be- 
stemmelsessted, er før omtalt, og denne Gang var han særligt 
forsynlig, saa at han paa Rejsen medførte ikke mindre end 1002 
Pd. Tobak, c. 60,000 Pd. Flæsk fra Portorico, c. 300 Pd. Kjød 
og over 1500 Pd. Sukker m. a. m.®). For Selskab havde Commis- 
sarius sørget, idet ikke blot han selv fulgte med, men ogsaa 
Ad. Esmit og Niels Lassen samt forskjellige Andre som Gert 


*) Ib. 319 fif. Dombog 1688 Tom. I, B. 1 fol. 352 fif. 

') Rigsark., Ind. r. Nr. 342. 

^ Fra Hamborg, gik 1680 med ^den kronede Grif" til S. Thomas som 
Lieutenant (Rigsark., Iftd. r. Nr. 397), har „en temmelig god Reputation** 
(ib. r. Nr. 537, i Jørg. Iversens Instruktion § 35, Milans dito § 36). I sit 
nye Embede tilfredsstillede han dog ikke foreløbigt (Rigsark. Ind. r. Nr. 
518). Trods sin tydske Herkomst skriver han Dansk og har Venner i 
Kjøbenhavn (Brev af 1683 ^% Rigsark., Ind r. Nr. 409). 

*) Eigsark. Vestind. Indlæg, tillige i Afskr. i Partic. Prot. med ResoL, Rentek. 
Arkivet. (3303). 

») Sml. H. R. Dombog 1668 T. I, 1. B. 350. 

«) Rigsark.. Ind. r. Nr. 495 S. 100 f., 120. 


40 

Philipsen og Joh. Lorenz, hvis Vidnesbyrd behøvedes for Retten, 
Tjenestefolk o. fl. 

Selskabets Disharmoni fandt en Slags Gjenlyd i den be- 
sværlige Overrejse. Den 5. Juli forlod Skibet S. Thomas under 
Meyers Commando; begge Gouvemører ledsagedes af deres 
Hustruer; men om Fru Milan bemærker Vice-Gouvemøren, „at 
hun laver fremmelig til Barsel, saa Gud skal vide, hvorledes det 
skal gaae hende, om hun skal gjøre Barsel paa Skibef* ^). Hun 
nedkom dog lykkeligt med en Søn 2); men Skibet mistede Roret 
kort efter og fik en Læk d. 20. Åug., saa at det maatte holdes 
paa Pumperne. D. 28. fik man Landkjending og troede, at det 
var Norge, men det befandtes at være Shetland. Stillingen var 
farlig, saa at ,,Gouragien" slap op for Mikkel Mikkelsen, der 
bragte sig i Sikkerhed paa en Krydser^ som tog ham med til 
Holland. Fra Amsterdam skrev han d. 20. Sept. til Hjemmet, 
hvor Compagniet forhøjede Assurancen paa Skibet^), der dog 
lykkeligt naaede Kjøbenhavn d. 12. Okt. 

D. 16. Okt. 1686 blev dernæst Gabriel Milan ifølge Kgl. Tilladelse 
med Hustru og 2 Børn, hendes Pige og en lille Negerpige ind- 
satte i Castellet, medens Felix maatte nøjes med en Plads i 
Arresthuset*). Dermed begynder Rettergangen imod Gouvemør 
Milan, som holdt de Paagjældende i en levende Spænding, men 
tillige i en saa langvarig Pine, at vi kun skulle meddele det 
Nødvendige^). En ikke ringe Byrde havde Mikkel Mikkelsen paa- 
ført Compagniet ved at hidbringe denne Skare af Tiltalte med 
uklare Sager istedenfor, at han efter sin Instruktion antoges at 


') Joiirnalbog 1686—87 i Kenlek. Ark. (Beg. og Brev af % 86), Rigsark. 
Ind. r. Nr. 348. 

«) Rigsark., Ind. r. Nr. 347 (Brev af 1686 »Vg). * 

«) Rigsark., Ind, r. Nr. 347. 

*) Direkt. Prot., ib. r. Nr. 40 S. 211, 213, 214, 215. 

^) Vi tage da Afsked med de 2 Medfanger : om £smit henvises til Biografisk 
Lexicon, men om Lassens senere Skjæbne vides næppe andet end, at der 
ved Processen tilkjendtes ham en lille Erstatning hos Milan. Rimeligvis 
er han den samme „Niels", som ifølge Brev fra Visconti til Stifsønnen 
Gouv. de Lavigne, af 1692 ^Vas April belaver sig paa i Thormøhlens 
Tjeneste at gaae som Kjøbmand til S. Thomas, Rigsark., Ind. under Lavigne. 


41 

rskuUe have afgivet Dom og skriftlig Kjendolse derovre ^). Milans 
.Sag var i hvert Fald kun rent formelt afsluttet ved den omtalte 
Protokol af Vv og maatte som snarest for en competent Ret, om 
ikke af anden Grund, saa fordi Underholdningen af ham. Hustru, 
5 Børn, 2 Piger og 3 Negere var foreløbigt en stadig Udgift af 
10 Dl. om Ugen. Derfor ansøgtes Kongen d. ^Vio om at be- 
skikke nogle Gommissærer til at paakjende disse Sager ^. Efter 
•en tilfældig Ytring af Marcus Gjøe at dømme ^) var Christian V 
lidet villig dertil, da han vilde have Sagen betragtet som Oprør, 
der burde dømmes af Admiralitets-Retten. Han maa dog hurtigt 
være bleven omstemt, thi allerede d. 19. udfærdigedes der et 
^Ckimmissorium til at paakjende disse Sager ^). Åf de Beskikkede 
:kom den først nævnte, Christen Skeel, ikke til at deltage i For- 
handlingen, hvorimod de 4 Andre: Etatsraad Tage Thott til 
Vognserup, Gancelliraad , Assessor i Cancelli-CoUegiet Peder 
Hjort til Bonderup, Professor etc. Povl Vinding og Assessor i 
»Commerce-CoUegiet Hans Nielsen (Aalborg), traadte sammen til 
den forlangte Domstol. Til Forsvar for Milan beskikkedes 
Jørgen Simonsen^), medens Compagniet som Anklager opstillede 
Heinhold Wordeman efter forgjæves at have søgt at vinde 
Christoflfer Munck dertil^). 

Sagen var imidlertid saa mangelfuldt forberedt, at der 
ikrævedes et overordentligt Arbejde og megen Tid for at faae 
•den bragt i den rette Stand. Milan paa sin Side tilvejebragte 
et Vidneforhør ved Kjøbenhavns Byting af 4 Vidner, han frem- 
stillede, men var ikke heldig dermed. Det første Vidne, Jan 
•Jansen Smith, maa sagtens have henhørt til Søetaten, siden han 
allerede var bleven forhørt ved Under- Admiralitetsretten om det 
.Samme. Men da han nu afgav modsat Forklaring paa de 


*) Rigsark., Ind. r. Nr. 498 (sidste Stykke). Particip. Prot. i Rentek. Ark. 

(under "7^.87). 
*) Rigsark., Ind. r. Nr. 293 fol. 144 v. f. Participanternes ResoL, Rentek. 

Ark. (3303). 
») H. R. Domb. 1690 A 300 v. 
*) Sjæll. Tegneiser. 
») Ib. 
'•) Rigsark., Ind. r. Nr. 40, Direkt Prot. 216 f. 


42 

samme Spørgsmaal, var hans Brugbarhed som Vidne bortfaldetr 
De næste Vidner kunde maaske næppe erkjendes for uvillige^ 
fordi de alle vare i Milans Brød, men Spørgsmaalet faldt bort. 
Hans to Piger vilde nemlig bevidne, at Adolf Esmit i den første 
Tid havde befundet sig i Frihed, hvad dog Alle vidste, men 
hvorlænge det havde varet, kunde de ikke mindes^). Det 
fjerde Vidne endelig, hans Neger, Sence Perez, var villig til at 
forklare, at den spiddede Neger kun var bleven straffet for at 
have myrdet en Negerkvinde. Der blev skaffet en Fødselsattest 
til Veje, der viste, at Sence Perez var født som en christen 
Portugiser, og selve Gommisarieme examinerede ham i hans 
Ghristendom med det Resultat, at han blev taget i Ed; men 
da han saa adspurgtes om, hvorfra han da vidste, hvem der 
havde myrdet Negerkvinden, lød Svaret, et det havde den 
Myrdede selv fortalt ham, og saa var ogsaa det Vidne kasseret *)v 
Om Fangens eget Liv i Fængslet er der ikke fundet stort 
andre Bemærkninger end den, at han havde Vagt baade i 
Værelset hos sig og udenfor Døren*), samt Adolf Esmits ondsindede 
Klage over det Fortrin, Milan nød fremfor ham, baade med 
Hensyn til Bopæl og til Frihed. Men da man derefter tilbød 
ham Milans Værelse, betakkede han sig, saa at man tør 
slutte, at Milans Stilling ikke har udmærket sig fremfor andre 
Fangers. Fru Milan delte Fængselet med ham, saa at han 
efter et Aars Forløb maatte søge Cancelliet om Frihed for 
hendes Person*). Hendes Nærværelse her i Byen mærkes paa 
en ejendommelig Maade, idet Kongehuset, og dermed Compagniets 
Direktion, fatter en stærk Interesse for Vestindiske Mærkeligheder 
og for forsømte Negerbørn. Som saadanne nævnes den lille 
artige Ignes, som man gav Kjælenavnet Nutie, og som nu levede 
derovre med sin Mdder, Mette af Navn, medens Faderen Sence 
(Perez) var fulgt med Milans, — der var den lille Sara, som 
Fru Milan havde havt i sit eget Kammer og oplært, — og der 


O H. R. Prot. 1688 A 326 v.. Univ. Bibi. Add. Fol. 103. 
") H. R. Prot. 1688 A 258 fif. (und. ^% 1689) og 348. 
«) H. R. Prot. 1690 A 199. 
*) Rigsarkivet Cancelli-Prot. Nr. 14 fol. 36. 


43 

var navnlig denne opvakte Dreng, den vakre Ballahu, som Milani 
vilde have havt med for at forære ham til Dronningen, ment 
maatte ikke for Mikkel Mikkelsen. Virkningen af den saaledes- 
vakte Interesse gik foreløbigt ud over Christoflfer Heins, der i en- 
streng Tone fik Ordre til at skaflfe Børnene til Kjøbenhavns 
Dér kunde de blive omvendte til Christendommen og blive til 
mangfoldig Glæde og Gavn, selv om de raaaske maatte sendes- 
tilbage igjen. Det gjaldt om at holde paa det Gode, man havde; 
men man havde rigtignok hørt, at Heins havde solgt selve^ 
Ballahu til en Kapercapitain. At man heller aldrig har faaet 
tilsendt derovrefra saadanne Herligheder som smukke Negerbøm,. 
Konkyllier („Søskulper"), Marekatte med rødt Hoved og hvidt 
Skjæg, skjønne Ænder lig dem, Milan havde paa sin Plantage,, 
o. a. dsl., kunde kun forklares som Efterladenhed hos Betjentene^)^ 
— Heins har noget ondt ved at klare sig^ da han unægteligt 
havde solgt Ballahu, men kun fordi det var en skamagtig Knægt,, 
hvem Fru Milan yderligere havde spoleret ved at slaae ham døv. 
Nu var han imidlertid i sin nye Herres, en skikkelig Handels* 
mands Tjeneste bleven ædt af en Hai, saa ham kunde det ikke* 
hjælpe at tænke paa mere. Og det var der heller Ingen, der 
gjorde; da Fru Milan var borte, faldt det hele igjen i Ro^). 

Med Hensyn til selve Opholdet i CasteUet kan der næppe med 
Billighed rejses nogen Klage mod Compagniet. Åt Milan har 
maattet give Afkald paa to af sine Negere og kun. beholdt sin Sence 
tilbage, kunde ikke skade ham, da han endda havde Kone; 2: 
Børn og 2 Piger hos sig. Mere føleligt var det maaske, at For- 
tæringen nedsattes i Juni 1687 fra 10 til 8 DL^) om Ugen, men- 
ved Siden deraf ydedes der Familien Medicin, Brænde o. A.*).. 
Felix i Arresthuset maatte nøjes med 1 Dl. om Ugen. 

Fra den gamle Milan selv høres der dog næppe andet end 


^) Rigsark., Ind r. Nr. 218 S. 7 fif., 10 f.. 77 fif. og Rapporten fra Heins af 

1689 'Ve- 
») Ib. 8. 129. 

^ Particip. Resol. i Rentek. Arkivet (3303). Rigsark.. Ind. r. Nr. 433, 589. 
^) Rigsark., Ind. r. Nr. 433 S. 74, 92, 67 og 87. Et Brev fra Milan til 

Apotheker Joh. Gotf. Becker i Slutn. af Nr. 589 ih.. 


44 

.Klager. Kun hans Nødværge mod Meyer og dennes Overgreb havde 
33ragt ham ind i den skjæve Stilling, som igjen havde medført 
»denne Hjemrejse. Ogpaa den havde han atter været „ilde trac- 
teret" af Mikkel Mikkelsen og dennes Folk. Den sidste Klage 
viste sig dog ikke at kunne staae for en nøjere Prøvelse; thi 
:selv om maaske en af Gommissærens Folk om Bord paa 
Skibet kunde have sat en Potte tU Side for Milans Folk, kunde 
Mikkel Mikkelsen jo ikke have rettet Fejlen, naar man ikke havde 
hesværet sig derover^). 

Den første Klage indgik derimod som et Led i den store 
Ketssag, som i Aar og Dag lagde Beslag paa Commissionens 
Arbejde. De fra Vestindien stammende Vidnesbyrd viste sig for 
'en væsenlig Del ubrugelige, da Udstederne, Milans selvbeskikkede 
Raader, fragik deres Underskrifter 2). Da nu tilmed den til- 
stedeværende Joh. Lorenz forklarede, hvorledes de omtalte Akt- 
stykker vare nedskrevne af ham efter Milans Diktat, blev deres 
Beviskraft til Intet Omsider maa man dog have ment sig at 
være kommen til Bunds, da nemlig Kongen d. 11. Okt. 1687 
.befaler Commissionen ufortøvet at paakjende Sagen ^), sagtens 
fordi Gompagniet paa egne og Joh. Lorenz's Vegne trængte paa 
.for at kunne sende denne haabefulde unge Mand tilbage til en 
Tjeneste, hvor der kunde ventes god Fyldest af ham*). 

D. 17. November 1687^) fældede da Commissarieme ^) 
Dommen, der lød paa Fortabelse af Ære, Liv og Gods i Hen- 
hold til en udførlig Motivering. Det omhyggelige Arbejde og 
•den rolige Afvejning af Enkelthederne vinder megen Anerkjendelse, 
saa at der egentligt kun er et enkelt Punkt, der syntes at kræve 
•en skarpere Fordømmelse af Milans Færd. Men selvfølgeligt 
forlangtes der Appel til Højesterets nærmere Prøvelse. Kongen 


^) H. R. Prot. ie88 A 327. 

^) H. R. Dombog 1688 Tom. H B. 1 fol. 336 v. 

«j SjæU. Tegn. 

*) Sml. Direktørernes Brev af 1687 Vn i Copibogen, Rigsark.; Ind. r. Nr. 

293 fol. 203 V. f. 
*) ^7ii 87 hos Malta, Kgl. Bibi.. GL Kgl. Saml. 4« 2986 a. 
^) H. R. Dombog Tom. II Bd. 1 fol. 333 fif. 


45 

siges her igjen at have været stemt for en mere hurtig Rets- 
forfølgning mod sin ;, Oprører " ^); men Appellen? bevilgedes om- 
sider. Prokurator Hans Knudsen beskikkedes til Forsvar for 
Milan, medens Wordeman fremdeles førte Sagen for Gompag- 
niet. Defensor var dengang en alderstegen Mand, der allerede i 
36 Aar havde betjent Retten med Hæder, men han blev her 
tvungen ind i en haabløs Sag. At han herunder vovede sig ud 
over de rette Grændser, hvor han ved „Tingstue-Streger** søgte- 
at styrke sin svage Stilling, eller naar han slog sig løs overfor 
Commissarieme, kan ikke fragaaes, om det end maa indrømmes^ 
at hans Iver for at hjælpe paa den ham betroede Sag, tjener 
ham til nogen Undskyldning^). Foreløbigt har Sagen imidlertid 
kostet ham en ikke ringe Overvindelse, saa at der d. 2.1. Apr. 
1688 skyndes paa ham fra Danske Gancelli*), hvilken Paa^ 
mindelse endda gjentages i December*), da der endeligt ind- 
rømmes ham en sidste Frist paa 4 Uger. Ogsaa Gompagniet 
fandt sig berettiget til at klage over hans Forhaling og det med 
saa meget mere Føje, som Udgifterne til Fangernes Underhold 
allerede var steget til over 2000 Dl., stadigt voxede og næppe 
kunde ventes erstattede^). 

Først d. 14. Februar 1689 kommer Sagen endelig for Højeste- 
ret, idet altsaa Gommissariemes Dom af Gompagniet indankes 
dels til Bekræftelse dels til nøjere Prøvelse®), med dertil hørende- 
Gontrastævning. D. 16. tager Hans Knudsen Ordet og veksler fra 
nu af Dag efter Dag i henved en Maaned med sin Modpart. 
Han gjengiver her Milans Fremstilling, saa at han endog gjenr-^ 
tager dennes Paastand om, at han ikke har aflagt Ed paa In-- 
struktioneU; uagtet den med Milans egen Haand var paategnet 
med Forsikringen om at ville holde sig den efterrettelig, ^a 


^) H R. Domb. 1690 A fol. 300 v. 

») H. R. Prot. 1688 A 353. 

») H. R. Prot. 1688 A 353 

*) SjæU. Tegn. 

*) Rigsark., Ind. r. Nr. 967, Europ. Brevbog fol. 28 v. flC 

«) H. R. Prot. 1688 A fol. 288 fif. 


46 

wahr helfe mir Grott und sein heiliges Wort* ^). Ligeledes søgtes 
Milans Fremfærd mod den spiddede Neger forsvaret med den 
Forklaring, at Milan jo havde skaffet Ejermanden Erstatning for 
den Aflivede, og saaledes videre. Men særlig „Utilbørlighed'' 
vistes dog Commissarieme og navnlig deres første Mand, Etats- 
raad Tage Thott, Amtmand i Holbek. Dér lød det snart med 
•Formaninger om itte at forivre sig, snart med Irettesættelser 
for Hadskhed, saa hed det sig, at Commissarieme stod der i 
Flok mod ham, den enlige Mand, og saa igjen, at kun Etats- 
raaden hørtes „snakke** og Ingen af de Andre, — altsammen 
„Gluffer** beregnede paa „den gemene Mands Latter, som staar 
uden[for] Skrankerne* ^y 

Endelig sluttedes der d. 14. Marts, hvorefter de 11 Asses- 
sorer indgav deres skriftlige Vota. Det er tildels ret udførlige 
Afhandlinger, navnlig Cosmus Bomemanns*), Niels Benzons og 
Marcus Gjøes, hvilken sidste maaske dog gjør sig mest be- 
mærket ved en paafaldende sund Fornuft og maadeholden Dom. 
Skjøndt han nemlig ikke i fjerneste Grad er uklar over den 
Anklagedes Brøde, viser han en Evne til at forklare, ja til paa 
sine Steder at forsvare det Tvetydige, der røber den gamle 
Diplomat af Tidens mest raffinerede Skole. Den falske Afskrift 
der sendtes til Gouvemør Houtcoper paa Cura9ao, hører saaledes 
til de „Finesser, som bruges og ofte reusserer med en discret 
Gonduite* *), og Repressaille-Brevet mod Spanierne kunde man 
vel ogsaa „soustenere til hans Undskyldning og justificere til 
Gompagniets Tieniste" ^). Men imidlertid ere hans Misgjerninger 
saa store, at de „^ey giffue Plads til sær Straf for de smærre**®), 
og selv om han kun i en god Mening har fristet Planternes 
Troskab, „da bør man ej at spille (o: lege) med Ed. Majestæts 


') H. R. Domb. 1688 Tome I B. 1 fol 351, 383. 

*) H. R. Prot. 1688 A 328 v. f. 

^) Afskrift heraf findes i Univ. Bibi. Addit. Fol. Nr. 103, hvilken er benyttet 

under Indsamlingen af Materialet til denne Afhandling og derfor ogsaa 

her undertiden citeret. 
^) H. R. Prot. 1688 A 348 v. 
^) 1. c. 349 V. 
"*) 1. c, 344. Smærre, Comparativ af smaa. 


47 

Højhed og Regalier* ^). Sin Bedømmelse af Milan har Marcus 
<ijøe ved en anden Lejlighed og paa en anden Tid*) formet i 
samme Mening men i lidt skarpere Vendinger: »Han satte Retten 
selv, dømte, midertegnede og exekverede i sine egne Sager, som 
bestod alene i at røve A. Esmit o. A. deres Formue, ja han 
lod aflive En og Anden uden ringeste forhergaaende Lovmaal, 
ja vilde gjøre Undersaatteme oprøriske og stillede Kanoner imod 
Hs. Majestæts Skibe^. I Sandhed ,Alt er ilde gjort og lige ilde 
forsvaret**, udbryder han et Par Gange. 

Da Dommen altsaa afsagdes d. 21. Marts 1689, kunde det 
næppe overraske^ at den fradømte den Anklagede hans Boslod, 
Ære og Liv og bød: Hoved og Haand at sættes paa en Stage, 
hans Blod- og Æresdomme at kasseres, hans Beskyldninger ikke 
at regnes. Erstatning at gives osv.*). Ved Kgl. Benaadning (af 
^Vs*) slap han for at faae Haanden afhugget og for at klæde 
Stejlen ; men Livsstraffen fuldbyrdedes allerede d. 26. paa Nytorv 
om Morgenen mellem 5 og 6 altsaa netop i Morgengryet^). Strax 
efter Dommens Afsigelse var han efter Ordre til Generalmajor 
Schack af d. ^^s bleven overført fra Gastellet til Arresthuset, 
hvor han tilbragte sine sidste 5 Dage. Den sædvanlige Omhu 
for de Dødsdømte giver sig til Kjende ved det efter Omstændig- 
hederne ret rigelige Traktement af 4 Potter rhinsk Vin og 2 
Potter fransk Vin, medens Øllet, Brændevinen og Lysene sagtens 
komme paa Vagtens Regning. Efter den førnævnte Kgl. 
Benaadning skulde det afhuggede Hoved tilligemed Kroppen 
lægges i en Fyrre-Kiste og denne nedgraves paa Retterstedet 


*) L c. 351. 

') H. R. Prot. 1690 A 309. 

*) H. R. Prot. 1688 A 364—66. 

*) SjæU. Tegn. 

*) W. Worms Aarbog (GI Kgl. Saml. Fol. 930 VUI paa Kgl. Bibi.). Avis- 
Efterretning (Bockenhofers Maanedl. Relationer f. Marts 1689 [S. 403), 
Wolflf: Joum. f. PoUtik 1812 1, Malta S. 290 b, 291 b [GL Kgl. Saml. 4« 
Nr. 2986 a]), Skriv, fra Direkt. t. Gouv, p, S. Thomas af V^ (Rigsark., 
Ind. r. Nr. 218 S. 114, 118—22), Brev fra M Wibe t. C. Lente af "^1^ 
59 (Bigsarch., Adeliges Breve, Lente XIX, cf. ib. ^Vs)- Chr. V Tageregister 
S. 225 har den fejle Datum 'Vs* Retterstedet, Bruun: Kjøbenhavn II 643. 


48 

udenfor Vesterport; men efter Natmandens Regning blev den 
igjen opgravet, uden at det opgives, hvorhen den derefter førtes^ 
Udgifterne skulde betales af Compagniet, der dog fandt sig be- 
føjet til at nedsætte Regningens Beløb, da Mestermanden (Andreas 
Liebeknecht ?) havde vurderet sit Arbejde til 40 Rdl. Mindre 
kunde det ike være med „en Øvrighedsmand og Standsperson", 
da Mesters baade Fader og Stiflfader aldrig havde faaet mindre, 
naar de „justificerede** saadanne Folk „enten dem self eller 
deris Effigie**. Han maatte dog nøjes med 12 Rdl, ligesom 
Natmanden, George Walluhn, maatte nedsætte sin Fordring for 
at have nedgravet (og igjen opgravet) Liget fra 12 Rdl. til 8,. 
som Mestersvenden, Bertel Plogs Kvittering viser ^). 

Idetmindste uoget Vederlag for sine udgivne Penge og sin 
Skadegjæld kunde Compagniet dog paaregne i Milans Bo. Her 
fandtes der nemlig efterladt dels Plantagen med Tilbehør, der 
allerede 1688 sek vestreredes, dels en Mængde Colli med Løsøre 
(41), der medførtes paa Fortunas Hjemrejse. Det Sidstnævnte 
bortsolgtes ved Auktion paa Børsen (1690 ^Va)^)^ ^? Plantagen 
inddroges. Da imidlertid Gompagniets Tilgodehavende opgjordes 
til 31,571 Dl. 1 Mk. 1 Sk. foruden flere paaløbne Omkostninger, 
og da selve Plantagen vurderedes til kun lidt over 12000 Dl.*), 
var det en saare ufuldstændig Dækning, der var Tale om. 
Allermest ubelejlig synes endda en Fordring paa 2000 Rdl. at 
have været, som Højesteret tilkjendte Gommissarierne. Man affandt 
sig tilsidst med dem ved at give dem Aktier i Gompagniet*). 

Langt værre stillet vare imidlertid de Efterladte. Sønnen 
Felix, der saa ofte har været omtalt, var kun medtaget som 
Fange paa Forlangende af A. Esmit, der dog ikke var i Stand 
til at overbevise ham for Retten om nogen Brøde. Gancelli- 
Gollegiet forhandler derfor 1688 7i*) ^^ Andragende fra ham 


^) Ordren til Schack i den Erigsmin. Eegistr. Nr. 115 (cf. Nr. 265) i Rigs- 
ark. De anførte Regninger ib., Ind. r. Nr. 433 S. 99 og r. Nr. 590. 

') Rigsark., Ind.r.Nr. 433 S. 79 fif., 122, 132 f. Ib. r. Nr. 364 D ogE.Ib.r. 
Nr. 520. 

«) Ib. r. Nr. 5S0 fol. 82 v. fif., 88 v. f., Nr. 967 fol. 51 v. fif. 

*) Cancelli-Prot. Nr. 15 fol. 7 b. 


49 

om at maatte slippe den Arrest, der nu har varet i 14 Maaneder 
►og vel ikke har bekræftet nogen Beskyldning imod ham, men 
dog har kostet ham baade Lykke og Rygte. I Virkeligheden 
frikjendtes han ved Gommissariernes Dom, der endog tilkjendte 
ham en Erstatning paa 300 Rdl. hos Ad. Esmit, som forgjæves 
-Søgte at faae Dommen omstødt af Højesteret^). Efter Faderens 
Henrettelse faldt han imidlertid Gompagniet til Besvær dels med 
sine Krav paa en enkelt Neger af de confiskerede Slaver dels med 
sine Bønner „for Guds Skyld** om nogle Penge til at komme 
bort for. „For at slippe hans Overløb** bevilgede man ham 
4689 ^Vio 10 Rdl., mod at han skal give Afkald paa Slaven, 
og forhøjede dem 14 Dage efter til 15 Rdl. 2); den paa ham 
.anvendte Bekostning overførtes paa Esmits Regning. Dermed 
forsvinder Felix, saa vidt vides, her fra Landet. 

Hans Helbroder, Ferdinand, var Lieutenant allerede 1683 og 
fiiaaske tidligere^), men noget Videre om hans Garriere vides ikke. 
lEfter Navnene at dømme kan han have været Fader til Gabriel 
Ferdinand*) Milan, Maler og Hoflforgylder , en vistnok anset og 
velstaaende Mand, der døde som Viceborgemester i Helsingør; 
«men at føre denne Mands Slægt længere ned i Tiden tilkommer 
vikke os, der kun ved en Hypothese har antydet en mulig 
<Forbindelse med Hovedpersonen i denne Skildring^). 

Navnene paa de omtalte Brødres Halvsødskende(?) opgives i 
AnledningafRejsen til S. Thomas som: Garl Friderich, Gharlotta 
Isabella, Ghristian Ulrik og Gonrad Adam^). Af disse døde den 


^) H. R. Stævningsb. 1689. 

») Rigsark., Ind., r. Nr. 433 S. 99, 112, r. Nr. 590, Bilag for Oktober. 

*) Rigsark., Afregninger G. 15. 

*) Ferdinand = Femandez eller Ferdinandsen (?), som det ofte hændtes, at 
Sønnen som andet Fornavn optog Faderens Navn med eller uden til- 
føjet — sen. 

*) Sml.: Hofarch. Partic. Kassens Regnskab 1737 (331, 1489, 1735), Barfod: 
Falsterske Geistligheds Personalhist. 11 210, Lassen: Bidrag til Helsingørs 
Hist. 1724 — 64 S. 38, Rigsark., Møllers Rangspersoner II 51, ib. Lengnicks 
Materiale, civ. og borg. Stænders Enkekasse S. 5 Nr. 1 1 , Schacks Fun- 
datssaml. II 305, 335 f., Bruun: Bibi. Danica I 1110. Sml. ogsaa Adresse 
Cont. Efterr. 1778 Nr. 90 og Erslews Forf. Lex. I 244 med Suppl. 

*«) Rigsark., Ind. r. Nr. 293 fol. 61 v. f. 


50 

Sidste som forhen sag^ i Vestindien og fonnodentligt ogsaa en 
af de andre, siden kun 2 Børn fulgte med tilbage. Om den 
lille Nyfødte paa Hjenirejsen har overstaaet Besværiighedeme^ 
er sagtens meget tvivlsomt, og i hvert Fald var der kim 2 Børn 
til at dele Forældrenes Fangenskab. Hvem det var, siges ikke; 
men en Carl Friderich Milan var 1701 ^^4 Fændrik og ansat i Drabant 
Garden^), og en Kvittering Ira en Kjøbenhavnsk Haandværks- 
mester F. C. Milan forefindes under 1752 Vs^)- En Jan (Jean) 
Milan forekommer i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede som 
en flink Planter paa S. Thomas i smaa Kaar®), men kan næppe 
uden ved fjernere Slægtskabsbaand knyttes til Gabriel Milans 
Hus. — Formodentligt kun som Spot er Navnet Milan ogsaa 
bleven benyttet som Navn paa en Negerslave paa S. Thomas *). 
Men for den, der indtil nu har fulgt denne Historie om Fejl 
og Skuffelser, vil det ligge nærmest at spørge om den Kvinde^ 
der kun fik Kummer til Løn for udholdende Troskab i Mod« 
gangens Dage. Som herteskjærende Skrig og en flammende 
Lidenskabs Udbrud sender Forbryderens Enke, Juliane Regina 
Milan født von Breitenbach, sine Bønskrifter til Øvrigheden^). 
Med sit Blod har hendes Ægtemand bødet for de Fejl, han 
muligvis har begaaet; men ringe Ære vil man høste, om nit 
hans Enke maa tigge sig ud af Landet. Kun Rejsepenge er det^ 
hun begjærer, istedenfor det Forskud for Kronen paa 43,000 Rdl.,. 
hendes Mand havde til Gode. Alt, al Ting, har hun mistet,, 
dyrt var det kjøbt, daarligt blev det solgt, og ikke en Klud blev~ 
hende levnet. Men den Gud, som kjender Alt, lader sig ikke 
spotte, og for hans Domstol stævner hun Compagniet og dem, 
som saaledes forfulgte hende. — Det er saa bevægede og 
energiske Ord, at de ikke kunne have undladt at gjøre Indtryk; 


^) Rigsark., Milit. Etat, 1705. 

^) Rigsark., Milit. Skifter. Pakke 14. (Kvitteringer). 

») Rigsark., Ind. r. Nr. 15 fol. 53, r. Nr. 429 fol. 126, r. Nr. 449 fol. 62 og^ 

oftere. 
*) Rigsark., Ind. r. Nr. 92. 
*) 2 udaterede Breve i Rigsark., Afregninger, G 15, det ene til Over-Rigs^ 

Rentemesteren (o: Overrentemester Brandt?), det andet til en unævnt 

Greve (C. Reventlow?). 


51 

men om praktisk Virkning blev der ikke Tale overfor dem, der 
vogtede Statens Midler og nu i Rettens Navn havde lagt deres 
Haand paa de Fordringer, hvortil hun sigtede. Da vendte den 
Forpinte sig til Kongen selv, skildrede ham sin Nød og paa- 
kaldte hans Barmhjertighed. Endnu henstod hendes Løsøre paa 
Børsen og oyer det udbeder hun sig Tilladelse til at maatte 
raade. Men dette henhørte jo ligesom den vestindiske Ejendom, 
hvorpaa hun ogsaa gav Anvisning, til det til Gompagniet Udlagte. 
Følgeligt sendtes de to Bønskrifter til Erklæring af Direktørerne, 
der d. 17. Juni 1689 give tU Svar, at det Tab, de have lidt 
ved Milan, er saa langt fra at kunne dækkes af hans Efterladen- 
skab, at der ikke kan blive Noget tilovers til Enken ^). 

At Kong Christians Medfølelse med Ulykken dog nok har 
fundet Midler til at hjælpe, kan næppe betvivles; men med dette 
Haab og ikke med Vished slutter Historien om denne haardtr 
prøvede Kvinde og hendes retfærdigt straffede Husbond. Som 
en velstillet Mand havde han opgivet sin hæderlige Slægts be- 
tryggede Kaar for i en gjærende Tid at indtræde i det store 
Kapløb udad, opad og fremad. Han snublede og faldt — ved 
egne Fejl — , blev trampet ned og blev glemt 2); men den, 
der fandt det udviskede Spor, kunde nødigt slippe det mer. 
Lykkens Historie er kjendt og kjær, men er kun Undtagelsens 
Lod; de Manges, ja Flestes er Glemsel og Fald, men stundum 
dog spændende nok, selv om Udbyttet som her for Andre maaske 
kun bliver den gamle Sandhed atter gjentaget, at Falsk slaaer 
sin egen Herre paa Hals. 


^) Rigsark., Ind. r. Nr. 580 fol. 74 v. fif. (sml. fol. 52). 
^) G. Høst; Efterretninger om Øen S. Thomas har egenligt kun anerkjendende 
Velvillie for ham (S. 17-22). 


52 


Hans Jenssøn Grønbechs Slegtebog. 

Meddelt af Arkivfuldmæ^ig E. A. Thomle. 

(Sluttet). 


Efter Hans Jenssøn Grønbechs egne Optegnelser følger i Slegtebogen to 
saakaldte Testamenter, d. e. Persondier af Ligprsedikener oyer Hans Grønbech 
og hans 2den Hustru Boel Hass. Heri berettes hvorledes Hans Grønbech den 
15. December 1685 trods sin Svaghed begay sig til Christiania ; eftersom han 
af Kongen var commiteret tilligemed 3 andre Mænd at dømme immellem Salt- 
compagniet og deres forrige Bogholder Anders Sørenssøn, hvilken Sag var op- 
tagen til endelig Decision den 16. December s. A. — Da denne var tilendebragt, 
begav Hans Grønbech sig ud til Møllen (o : Graners Mølle), hvor hans Hustrues 
Moder Annichen salig Fredrik Boyesens var boende , og da han var kommen did, 
blev han den 19. Decbr. saa syg, at man maatte sende Bud til Konen, der 
ogsaa indfandt sig paa Møllen den 21de s. M. Den 26. Decbr. 1685 døde han 
og Liget blev 31. s. M. ført til Strømsø, hvor det den 3. Januar 1686 nedsattes 
i den hellige Korskirke. Af Personalieme vedkommende Boel Hass sees det, 
at hun i 1660 af Forældrene blev sendt til Kongsberg til deres Svoger fordum 
Oberbergmester Johannes Barth, for at holdes i Regne- og Skriveskole, og 
der forblev him til 1663, da Faderen døde. Hun kom saa hjem til Moderen, 
hos hvem hun var, til hun blev gift med Hans Grønbech. Efter hans Død 
levede hun i 18 Aar som Enke, indtil him den 13. Juli 1693 Kl. halv syv om 
Aftenen afgik ved Døden, 44 Aar ringere 3 Maaneder og 2 Uger gi. Liget 
bisattes 20. Juli s. A. i Strømsø Korskirke ved Siden af Mandens. Derefter 
er indført følgende Optegnelser af Svigersønnen Lars Pharo: 

Anno 1667 d. 4 Martij er Jeg Bamfød Paa Vessbye Preste- 
gaard paa foUog ; Min fader var dend hæderl. og vellærde Mand 
Hr. Peder Jensen Pharo, Sogne Prest der sammesteds, Min Moder 
dend Ærlig og Gudelschende Matrone Maren Lars Daatter 
Spydeb. Och eflPter ad samme Mine Kiere Foreldre hafde 
opofred mig min frelsere Jesum udj dend hellige daab; og der 
udj blefuen en Arfving til Hemmerig og det Æfvige lif og Salighed, 
hafuer de som Ghristelige forældre optuchted mig udj schichelighed 
og Guds frycht, og efifter Aar og Alders tiltagelse hafuer de 
Jemme udj deris Huus holt mig udj schole at Lære Læsse Reigne 
og schrifue indtil Ao 1679. Da hafuer Min Kiere fader sent 
mig ofuer til Amsterdam, at indformeris udj Sproget, og udj 
Læsen Reignen og schrifuen til Ao 1681 om høsten, da Min 
Kiere Fader lod mig hiem Kalde, og blef Jeg da hiemme, indtil 
Ao 1682 om Vaaren, da Min K. Fader drog omsorg for, at lade 
mig Komme udj tieneste paa Bragn[es] hos dend fornemme Mand 


53 

I 

nu SI. hos Gud Ole Pedersen Løche, og der tiente hannem for en 
Kramboedreng udj 7 aar. Jmidlertid hen Rallede Gud samuie 
min Hosbond fra denne Verden, Huor fore Jeg med Mine Kiere 
forældris Villie og Videnskab gaf mig Å^ 1689 d. 8 may efifter 
en Venlig afscheed fra Min SI. Husbondis Eiereste udi tieniste 
hos dend Åehtbare og fornemme Mand Sr Mads Jensen Wiel Paa 
Strømsøe, Huor ieg forblef udj samme tieniste Jndtil A© 1 694, da 
Jeg begierede Min Afscheed fra samme Min Hosbonde, Huilchet 
hånd mig med een God Villie og Venschab forunte, saa som 
Jeg med Jesu Bistand achtede at tage mig self Noget fore, og 
Giorde samme Aar om Høsten en Reise ofiier ad Holland, som 
mig velløchedis, huorfore Guds Nafn vere velsignet, og som Jeg 
da iche Kunde vere EJene, fattede Jeg efifter Guds forsiun Kier- 
lighed [til] dend Gud Elschende Møe Elisebeth Hansdatter Grønbech, 
Konge Mayts Tiendeskrifuer hans Kiere Daatter; og efifter min 
Andechtige Bøn til Gud, og Mine Kiere forældris og Venners 
Raadføring begierede samme Min Kiereste af hendis Kiere 
Moder, Boel Johansdaater Haes, Huilchen Min Begiering sam- 
tychede. Jmidlertid henkalede Gud samme min Kierestis Moder 
fra dene Verden; strax der efifter Giorde Jeg self voris BrøUop, 
og stod det her paa Strømsøe A© 1694 d. 12Decem. udj samme 
min Kieristis forældris Huus, huilchet Jeg hafde Kiøbt, og Copu- 
lerede os til sammen Sogne Præst Hæderlig og Vellærde Mand 
Hr. Hans Angel; Gud Velsigne os begge, og lade os lefue til- 
samen Gud til Ære og os tU Salighed. 

Lars Pedersen Pharo. 

Er min SI. Mand Lars Pharo død 1739 d. 25 May udi 
hans Alder 72 Aar 4 Maaneder. Gud gifve ham og mig og Alle 
guds Børn Een glædelig opstandeisse for Jessu Schyld, 

Elszebeth SI. Lars Pharos. 

A® 1739 den 18 Septembr. Klocken imod 9 om Morgenen 

døde woris Søster Elsebeth Pharos, 67 aar gammel, blef begrafuen 

her j Strømsøe Kirckegaard den 22 Septembr, Gud samle os 

udi Helgenis Samfund. 

Johan Grønbech. 


54 

Herifra er Manoscriptet ført af Peder Hanssøn Grønbech; af hvis Opteg- 
nelser ligeledes er udeladt, hvad der meddeles om hans Forældre , da Ind- 
holdet er bckjendt. 

Anno 1665 d: 5 August, om Eftermiddagen Klocken I 
mellem 5 og 6, blef min half Søster Ingeboer fød til Verden, 
som er at see 39 [jfr. 3. R. Il, S. 164]. Anno 1686 den 10 
Novembr. stod hendes Brøllup paa Strømsøen udj Mine Salige 
forældris Huus, paa Min Sal. Moders bekostning. Med Sr Peder 
Andersen Lund, fick hånd Bestillingen efter min Sal. Fader Død, 
Nemlig Tiendeskrifuer og Skibsmaaler I Dram en, døde der samme 
stæds og nedsat udj Strømsøe Kircke, J Mine Sal. forældres graf 
J Kircken, og Min Sal. Søster Ingebor døde paa Moss hos min 
Broder Christian, og der begraven udj Kirkegaarden, 

Anno 1666 Imellem d. 8 og 9 Nowembr., om Natten Ved 
Midnats tider, blef min half Broder Jens fød til Verden, og I 
medens hånd lefuede til forhandlet sig Hammer godset I Norge 
og der nedsat sig som En proprieter og lustitz Raad, døde d. 
5 Martj 1734 og blef hans Legeme der nedset I Kircken udj 
hans bekostede graf. Gud samle os udj Helgenes Samfund for 
Christj skyld, Videre for I Bogen paa 40 [jfr. 3. R. II, S. 165.] 

Anno 1667 d. 28 Nowembr. om Morgenen Ved 8 slet blef 
den yngste Søn fød blef Kaldet Michel, Anno 1669 d. 27 Sept, 
Kaldet Gud ham fra Verden, Videre for hen i Bogen 41 [jfr. 3. 
R. II, S. 165.] 

Anno 1671 d. 22 Junj om aftenen Imellem 9 og 10 slet, 
blef Min Elste Søster fød til Verden, blef Ghristnet her I den 
hellige Kaarskirke, blef kaldet Martha, d. 12 Desember 1672 
Klocken 8 slet formiddagen da hun sagtelig hensof, ligger 
begrafuen udj Strømsøe Kircke Var syg efter Børne Koppene 
12 uger 5 dage, gammel Et aar 6 M. 4 dage, som er at see 
paa pag 51. [jfr. 3. R. II, S. 249.] 

Anno 1672 d. 17 Septembr. om aftenen imellen Klocken 
8 og 9 blef min Søster Elsebeth fød til Verden, Anno 1694 d* 
12 Decembr. kom udj En Egte forening paa Strømsøen, udj 
Mine Sal. forældres huus, med den Erlige og unge Karl Monsr 
Lars Pedersen Pharo, nedsat sig der samme stæds for Borger 


55 

og Handelsmand, hans Fader Var den hæderlig og Wellerde 
Mand Hr. Peder Jensen Pharo, Sognepræst til Wæstbye Søng 
og Menighed, blef hånd boendis udj mine forældres gaard paa 
Strømsøen, som siden Ved En ulyckelig Ildebrand blef lagt I 
aske faa aar efter de var kommen sammen. Er at see paa det 
Blad for I Bogen 52 Qfr, 3. R. Il, S. 250.], saa og Pharos paa 
77 [jfr. foran S. 31 f.]— hans lif og lefdets opdragelse, 

1739 d. 25 May, om Eftermiddagen Klocken imellem 6 og 
7 døde Sal. Svoger Pharo, og blev begraven d. 1 Junj I Strømsøe 
Kirckegaard, hannems alder 72 aar 4 Maaneder. 

1739 d. 18 Sept. om Morgenen imellem 8 og 9 Klocke 
slet døde Min Sal. Søster Elsebet, Ved En sagte og Salig afskeed 
fra Verden udj hendes Alder 67 aar 12 timer. Efterlod sig ingen 
Børn, d. 22 Sept. blef hun begraven, og nedsat, Ved hendes 
Sal. Mand udj Strømsøen Kirckegaard, 

Anno 1674 d. 22 octobr. om aftenen imellem 10 og 11 slet 
blef min Broder fød til Verden Ghristnet d. 30 octobr. Kaldet 
Johan Reinholt, pag. 54 [jfr. 2. R. II, S. 252.]. 1705 d. 18 
Janvarj stod min Kiere broders Brøllupsdag udj Risøer^ med den 
dyd og gudfrygtige Jomfru Ghatrine Abramhansdaatter Falck, udj 
hendes Kiere forældres Huus, som da hendes Kiere Moder lefuede, 
lorfløtte min Broder om Sommeren derefter med sin Kiereste og 
satte sin Bopæl her neder paa Strømsøen for Borger og Handels- 
mand, haft sit Brøe fra ungdommen Ved Søen, og nu Værende 
skipper, 1728 d. 3 Sept. hensof I Herren Min Kiere Broders 
Kiereste Jmellem 2 og 3 Eftermiddagen , d. 6 octobr. blef hun 
begrafuen I Kiercken I mine forældres græfte, 

1744 d. 31 Julj Klocken 12 Middagen I Herren hensof, 
Min Kiere Broders Daatter Elsebet Michel Møllers, fra tvende 
smaa umyndige Døttre I hendes alder 32 aar Nogle Maaneder, 
d. 6 August blef hun begraven og nedsat I Voris Fædris græfte, 
hendes exordium af Mose første bog v 24 Capitel 50, Texten, 
af Davit Phalmen 17 Gap VII hendes sygdom Varede lenge af 
En Tæring, 

1745 d. 1 Janvarj hensof I Herren Min Kiære Broder, Nu 
Sal. hos Gud, Ihan Grønbeck døde Klocken half 12, som Vj 


56 

kom af Kirken efter 4 Dages liggende Ved Sengen, hans aideir 
70 aar og 2 M. og 10 dage, d. 7 dito blef min Sal. broder 
geleidet til sit Vilestæd I Strømsøe Kirke, nedsat I Voris 
Fædres Græfte. Gud samle os blant Helgenes samfund, for 
Christj skyld, 

Anno 1676 d. 16 Janvarj En Søndag om aftenen imellem 
8 og 9, blef min Broder Hans fød til Verden, P. 55. [jfr. 2: 
R. n, S. 252.] 1714 kon band I Egtestand I Fridrichstad, og' 
der nedsat for Borger, og Handels Mand saant Søe Erfaren Mand 
for skipper. Anno 1721 d. 20 May hensof I Herren, d. 27 May 
blef begraven I Fridrichstads Kirkegaard, gud samle os blant 
Helgenes Samfund for Christj skyld, hannems alder 45 aar 4 M^ 
4 dage. 

Anno 1677 d. 12 Febr., om Natten Imellem 11 og 12,. 
blef fød Min Kiere Broder Jochum til Verden; Pag. 57 [jfr. 2. 
R. II, S. 253.] og Efter at band hafuer Været I Tieniste hos 
fremmede, indtil hånd kom til forstands aar, prosuderede han 
sager for of[er]retten, udi Christiania, Indtil 1740 d, 27 Septembr.. 
om Morgenen er min Broder Sal. udj Herren bensoffedt , og blev 
geleidet til sit Vilestæd, I Ghristia Kirkegaard d. 30 Sept., han« 
nems alder 63 aar 7 M. 15 Dage. Hafde icke været j Egtestand. 

Anno 1678 d. 27 Martj, om Morgenen Klocken 3 qvarter 
til Sex blef Jeg Peder Grønbech fød til Verden, blef Christnet 
Anden paaske dag d. 30 Martj, af Min Fader Broder Hr. Jochum^ 
som da var Sauge præst til Bragenes og Strømsøen samt Lier 
og underliggende anexser som Hovetsoug, hvad Videre er at finde 
paa det blad 59 [jfr. 2. R. Il, S. 254], og mit leftietsfremdragelse 
er at see her efter I Bogen, 

Anno 1679 d. 8 May Klocken I mellem 6 og 7 om Morgenen 
blef Min kiere Broder Fridrich fød til Verden , Pg. 60 [jfr. 3«. 
R. II, S. 255.] 1714 fick band sit giftermaal I Fridrichstad, 
og der nedsat for Borger og Handels Mand, 

Anno 1680 d. 4 Nowembr. I mellem 11 og 12 om Natten 
blef Min Kiere Søster Karen fød til Verden, Pag. 51 [jfr. 3^ 
R. II, S. 255.] Efter Min Sal. Moders død kom hun tU Bergen 
Anno 1697 til Hermand Gaarmand,. som Var min Sal. Moders 


57 

Søskende Barn, forblef der I Nogle Aar, og siden forfløtte hun' 
med min yngre søster til Arendahl, som der Var blefuen gift 
til, Anno 1714 d. 17 Septembr. hafde min k. Søster Bryllup udj 
Arendahl, med Tolskrifueren sammestæds Welagte Mand Monsr 
Jørgen Ricartz, Gud gifiie dem lycke, hafde gud Velsignet dem 
med 2 børn, I sin Egte stand I nogle aar^ maatte siden prøfue- 
Encke stand I faa aar, blef igien anden gang at forsøge Egtestand 
samme stæds, med En Encke Mand, Borger og Handels Mand Monsr 
Søfren Jacobsen, som Varede Kuns Kort, maatte saa igien efter 
guds besluttede raad, blifue Encke Anden gang. 

Anno 1683 d. 9 Julj Jmellem 3 og 4 om Morgenen blef 
min Kiere Broder fød, og Kaldet for Daaben Christian, P. 62 [jfr. 
2. R, II, S. 256.] kom I Egtestand Med En alderhe Encke paa 
Moss 1709 og der sammestæds nedsat sin Boepæl for Borger og 
Handels Mand, 1717 døde den gamle hans Hustru, og Efter Et 
aars forløb forandret han sig igien til Egtestand, Med En Jomfru, 
som Var fød i Fridrichstad, en fomeme Borger Mands daatter, 
og hafde Børren med hende, som lefuede med ham I nogle 
Aar, maatte han- anden gang til Encke Mands standen, som 
icke var tienlig for sine smaa Børn, giftede han sig igien 3die- 
gang, og kom I Egtestand paa Moss med En Jomfru, som Var 
bamefød I Tronhiem. 1741 d. 2 Desembr. Klocken 3 om Morgenen 
hen sof I Herren min K. Broder, nu Sal. hos Gud, og geleidet 
til sit Vilestæd I Mosse Kircke d. 7 Hujus. Gud samle os igienj 
I de Helgenes samtfund for Ghristj skyld, hannems alder 58 
aar 5 M. ringe 7 Dage. 

Anno 1684 d. 2 Nowembr. Klocken hen ved 10 om aften^. 
blef min k, søster Anne Maria fød til Verden, P. 63 [jfr. 2, R. II, S.- 
256.J 1707 d.l2 Janvarj stod hendes BrøUop paa Strømsøen, hos 
min Svoger Lars Pharo, med En skipper fra Arendahl Oluf Abra- 
hamsen Falck, og der nedset for Borger ogHandels Mand, Anno 1712: 
d. 20 Julj kailede Gud min K. søster fra Verden, I hendes korte 
Egtestand hafde Gud Velsignet hende med 3de Børn, som En 
søn igien lefuede med Faderen, hendes alder 28 aar 8 M. 18- 
dage, Gud af Naade samle os igien I de Hellige Helgenes sam- 


58 

!fund for Jesu Glrøistj skyld Amen. Det ynsker Peder Grønbech, 

I den Hellige Trefoldigheds Nafh, 
Anno 1678 d. 27 Martj, om Morgenen Klocken 3 qvarteer 
tU Sex Anden paaske dag blef Jeg Peder Grønbech fød tfl 
denne Jammerfulde Verden, af Erlig Egteforældre paa Strømsøen, 
Faderen den Erlige Agtbar, og forstandige Mand, Hans Jensen 
'Grønbech, da Værende Kongl. Mayets Velbetroede Tiendeskrifuer 
I Dramen ^og skibs Maaler Syndenfiels, Moderen, dend Bhrlige 
Gud, og dyd Elskende Matrone Boel Johansdaatter Hass, og 
som begge Mine Kiere forældre Er udj Min Ungdom Ved 
Døden udj Herren hensofuede. Efter at de hafde optugtet Mig 
I guds frygt og udj Reignen og skrifuen , befant Jeg Var mig 
ikke lengere tienlig efter faderens død at gaa hiemme, Resol- 
werede Jeg Ved guds indskydelse at begifue mig til Søes, 
Hafuer Jeg da ombedet min Kiere Moder, at Vilde forhielpe 
mig dertil, som hun og Jorde Ved skibs Derectøren Seigr Daniel 
Knof, der forhielpede mig at ieg kom for Kahyt Vagter med 
En Mand^ fra tLarwigen, Hans Ouwesen. Anno 1690 I Junj 
hafuer Jeg taget afskeed med min K. Moder, som ikke skeede 
uden med graad af hende, og ynskede mig Mange Velsignelser 
fra Herren, kom da der efter til Min skipper Hans Ouwesen, 
som laa I Chri^iania at lade, og blef af ham antagen, forblef 
der I Tieniste paa 2 aar, Imidlertid er Min Kiere Moder i 
Herren hensofuede, fait det for mig noget besværlig der efter at 
Reise til skibs, og giøre Bekostning Vaaren og Høsten, siden 
ieg Var icke Videre kommen En som en dreng, Resolwerede 
Jeg at tage Min afskeed, Ved tanke at søge mig En anden 
leilighed fra Dramen, som og Ved guds Naade lyckedes, thj 
Gud forglemmer ingen Fader og Moderløse Børen, der sette 
sit haab til ham. Anno 1692 udj April, Er Jeg Ved Venners 
Recomendation kommen til at fare med Singr Mads Jensen 
AViels Skiberom, Sante Matæus Kaldet, og førende af skipper 
Niels Pedersen Holst Vaanhaftig udj Holmestrand, som siden 
blef ført IV2 aar derefter af En HoUender fød, Jacob Gilde fra 
Dorcherdam, for blef ieg hos ham En tid lang, og Gud Være 
Æret, som gaf mig lycke udj min skibs fart, saaledes at Min 


59 

Kiere Sal. Moders Velsignelse Var icke forgieves ynsket, at hendes 
for bønner til Gud Var stedse ofuer mig til Varetegt, og for- 
medelst Min tro tieniste I mange aar, er ieg da af samme 
skipper fra longe op awenseret og promeweret, og blef antaget 
at fare med ham for styrmand paa Engeland og Frankerfg, saa 
som hånd self hafde formeret mig udj Nawigation for En deel 
og des foruden paa Min Egen bekostning, om Vinteren, naar 
ieg Var hiemme, gick ieg I Navigations skiole, dog Guds forsyn 
for alting, hannem skee lof pris og Ære, der gaf mig Nemme 
der til, at fatte det som lordes Nødig paa Siælens Vegne saa 
og til mit Timelig opholt. Anno 1699 Er leg da udj Martj 
Maanet, lort min første Begyndelse for Styrmand, og gud gaf 
mig lycke og Velsignelse, forblef leg I samme tieniste hos den 
skipper og skib udj 4 aar, Intil leg Awenserede til bædre og 
fick skib at føere her fra Dramen. Anno 1703 udj Februarj, 
Er leg da der fra med Villie og Venskab afskeediget, efter 11 
aars tid med samme Mand hafuer faret, nemlig lacob Gilde, 
Blef leg igien antaget Efter guds forsyn, til Et bædre leilighed, 
Ved Singr Tue Andresens Recomendation Til Hr. Assistentz 
Raad, og Laugmand ofuer Christiania Laugdømme, Welædle og 
Welbaame Hannibal Stochflet, som betroede Mig hans skib 
Salwatoer Kaldet, at føre som skipper, blef jeg der til antaget 
d. 26 Februarj, Gud skie ære og tack som gaf mig lycke der 
med, og er blefuen befritt fra mange farligheder, udj En tid 
med samme skib udj 36 aar, Intil Anno 1739 d. 26 Febr. Ved 
Min da Værende Reeder, Høytædle og Welbaarne Hr. lustitz 
Raad Fridrich Stochflets Villie og samtycke tog ieg Min afskeed 
fra skibet Salwatoer formedelst alder og skrøbelighed, maatte 
forlade det. Vil ieg da tilbeede Mig Naade af gud, at ieg Ret- 
telig kunde med Troende Hierte Tacke ham, for den tid leg 
hafuer Været til Søes Ind alles fra Begyndelsen 50 aar, lyckelig 
og Vel uden Nogen forlis, gifue Gud leg stedse maa hafue 
Herrens gode Velgieminger Imod Mig, I hukommelse til lof og 
Tacksigelse, thj hånd hafuer brugt Faderen Sal. Estats Raad 
og Sønnen lustitz Raad Stochflet begge som Et Middel af den 
Naadefulde og barmhiertige Gud Til Min hielp og fremtarf I 


60 

Verden. Blef skibet igien betrod til min Styrmand Glas Møller, 
som Var Min Sal. Hustrues Søster Søen, der hafiier faret med 
Mig I lang tid, Gud gifue ham lycke for Jesu Nafh skyld, det 
forynsker ieg ham, og alle Troende guds Børn. 

Peder Grønbeck 

Anno 1704 den 16. Janwarj Er leg Ved Guds paakaldelse 
og Venners Raadføren begifuet mig til Egtestanden og kommet 
udj En Erlig, og Kierlig Ægteskabs foreening, med dend Erlige Gud 
og dyd-Elskende Pige, Martha Michelsdaatter Thone og stod 
Vores Brøllup paa Strømsøen udj Sr Jacob Ramusen Falchs huus, 
som blef Høytitelig holdet, straxsen der Efter gick ieg paa min 
Reise til Engeland, 

Anno [1669] den 1. Nowembr. Er min Hierte allerkiereste 
Hustru Martha Michelsdatter Thone fød^) til den Kummerfulde 
Verden af hederlige Ægte forældre, hendes fader Var den Hæderlig 
og Welærværdig Edle Hr, Michel Nielsen Thone, Sogne præst 
til HoUen, Romenæs og Helgen, Neder Tellemarcken, Moderen 
den dydbaame hæderlig og meget gud Elskende Matrone Dorthe 
Christensdaatter Heide, da som hendes kiere Fader udj hendes 
Meeget Unge Aar, ved en Sal: fra skillelse fra Verden, Maatte 
forlade Mange smaa Umyndige Børn, og hun som den Elste paa 
14 aar, Maatte I Tieniste hos fremmede, og der forholdt sig 
som En tro Tiener Ejner og anstaar, hvor for hun nød yndest 
der hun Var, hos Slots Fogden I Christiania, Sr lens Rasmusen 
Brunstorf, da leg kom I En Kierlig foreening med hende, siden 
skeede Voris Brøllup som ofuen Melt Er 1704=^Ianvarj, 

Anno 1727 den 23. Nowembr. Er Min hierte allerkiereste 
Hustru I lifuet Martha Michelsdaatter, og nu Sal. I Herren hen- 
sofuet til Min hierte Sorrig, Efter at hun hafde lefuet I denne 
Møyefulde Verden = 58 aar 3 uger og 2 dage, Udj Et Kierlig 
Ægteskab 23 aar 10 Maaneder og 7 dage, udj hvilket Egteskab 
gud hafuer Velsignet med 3 Børn 2de Sønner og En daatter, 
hun bar paa Et svagt Legeme 21 aar. — som hafde saa 
ledes mattede hende; at hun fornam hendes fraskilles tid Var 

^) paa Hollen Præstegaard (ifølge Testamentet) 


61 

for Handen, kaldede hun mig og Børnene til sengen, og lagde 
sine hender paa Mig, Med Herrens Velsignelse forønskning, og 
det Hellige Korses beteinelse ofuer mig og Børnene tackede for 
hver tid og stund Vj hafuer lefuet sammen, og Half Korteer 
derefter døede med dette suck I Munden lydende, O Jesu Vær 
du Jesu Min, O Jesu Lad Mig Være din, Ligprædicken ofuer min 
Sal. Hustru blef forrettet af deris Welærværdighed Hr. Hans 
Stuud, Residerende Capelian her paa stædet, som hafde tU Text 
Pauli skrifuelse til de Romere 13 Gap. 15 vers, Natten er frem- 
gangen, og Dagen er kommen Nær, lader os Vandre, hendes 
liig blef nedsat I Mine Salige Forældres græfte her I Strømsøe, 
Kaars Kircke, den 1. Desember og hafde Et Meget anseeligt 
følge Med sig. Gud skee lof pris ære og Tack, Nu og altid 
Evindelighed, for alle hans Velgieminger Imod mig, som Er heri 
befattet En Velsignet from Hustru, som Var mig beskicket af 
Herren I lifuet. 

Gud Unde Mid igien lefuede, her at lefue saa, naar leg af 
denne Verden skal gaa, at Vj kunde samles Igien I Himmelen, 
blandt de Hellige Helgenes samfund, det unde gud fader Mig af 
Naade, For Jesu Ghristj skyld Amen. 

Peder Grønbech. 

I Voris Ægte stand, hafuer Gud Velsignet os Med Efter- 
skreftie Børn, 

Anno 1704 den 29 Septembr. Mickelsdagen om Morgenen 
Imellem 6 og 7 Slet blef min Kiere Hustru Martha, Naadelig 
forløst Med En Søn, hvorfor Gud Være Evindelig lofuet, blef 
hånd Christnet den 2 octobr. udj Strømsøe Kircke, af Vfelær- 
værdige Hr. lens Shifwe, Residerende Gapellan til Bragenes, og 
Strømsøe og blef Kaldet Hans, Efter min Sal. Fader, Gud lade 
hannem op Voxe til Guds Ære, sin Egen Velfært og Salighed. 
Bar ham til Daaben Hr. Assistentz Raad, Hannibal Stochflettes 
Frue, Welbaame Maria Hedewig Gompertelle, Med følgede Min 
Kiere Søster Elsebeth Pharoes og pige Fadder Min Kiere Søster 
Anne Marie Grønbech. Mands Fademe, Welædle Hr. Tolder 
Hendrich Lachmand Svoger Peder Andersen Lund, 


62 

Anno 1734 den. 26 Febr. er samme min Søn Efter Kongl. 
Aller naadigste Vocation blefuet ordineret af deres Høyædle 
Høyærværdighed Biskop Magr Peder Hersleb, til at Være Med- 
tiener I ordet for Lier Menigheder udj Agershuus Stiflft da 
hånd Var I sit alders 30 Aar, Gud gifue ham Aandelig Kraft og 
styrcke samme sit Kald Vel at forestaae. 

Anno 1738 fick Min Søen Kongl. allemaadigste Wocation, 
at Være residerende Gapellan til Lier Menigheder, og En anden 
til Sognepræst Vfelær Værdige Hr. Bent Jerne, Gud gifue 
denne Min Søen, Aandelig Krrft og styrcke, til at forrette sit 
Kael Trolig og Vel til guds æres forfremmelse. 1738 den 19 
April kom Min Søn ved guds forsyn I Egtestand, Med Madame 
Kirstine Aslachsdaatter, paa gaarden Gilhuus og stod deres 
Brøllup der sammesteds. Gud gifue dem lycke Velsignelsse, 

Anno 1706 den 29 Martj Klocken 12 om Middagen blef 
Min Kiere Hustru Naadelig forløst med En Daatter, hvor for 
Gud Være Ævindelig lofuet for sin Naade, blef Christnet den 
1 April som ludfaldt paa Skiertorsdagen, døbe faderen Var 
Voris Sougepræst Magister Hans Angel, og blef kaldet for 
daaben udj Strømsøe Kirche, Michol, Gud lade hende op Voxse 
I alder og Naade hos gud, og yndest hos Menniskene, Bar 
hende til daaben Madame Ingebor Michelsdaatter Sherwen, med 
følgede min Kiere Broders Kiereste Chatrine Abrahamsdaatter 
Falck, Mands Fadderne Min Svoger Monsieur Lars Pedersen 
Pharoe, Monsieur lacob Rasmussen Falck, Tiendeskrifuer I 
Drammen, Studeoes Monsr Niels Olsen Floer, 

Anno 1731 den 7 Martj Klocken Et slet om Natten er Min 
Daatter Michol Pedersdaatter Grønbech, saligen I Herren hen- 
sofuet, eflfter at hun hafde levet I denne Møyefulde Verden 25 
Aar mindre 3 Uger og 1 dag, hun bar paa Et svagt legeme, 
ungefær I 2 aar, Ligprædicken over hende blef forrettet af deris 
Welærværdighed Hr. Mathias Hagerup, Residerende Gapellan 
her paa stedet, som hafde til exordium af 2 Pauli skrifuelse til 
de Gorinthier 1 1 Gap. 4 wers, at ieg kunde føre Ghristo en reen 
Jomfrue til. Texten findes beskreven Psalmen Davids 16 wers 
5 og 6. Herren er mit gods og Min deel. Du opholder min 


63 

arvedeel. Laadden er mig falden paa det dejligste: Mig er en? 
skiøn arvedel tilkommen, hvilket text hun self hafde udvalt 
paa sit yderste. Hendes liig blev nedssrt I Mine Sal. forældres 
græfte her i Strømsøe Kaars Kircke den I^ Martj og hafde Et 
meget anseelig følge med sig. Og Nyligen føeren dette Salige 
Guds Barn blef angreben af dødsens smerte, Ærindrede hun self 
Mig paa at holde Min Aften bøn, med disse gode Venner, som 
Var ofuer Værede, lod hun sig see med saadan hiertens andagt 
I Bønnen, som glæde Mig der ofuer, og saa snart som Bønnen,. 
med sangen Var til Ende, Kyste hun Mig, og fik dødsens anges^ 
med En Idelig skrig. Et par timer der efter opgav hun sin Aand,. 
I Guds Faderlig Hender, Gud unde mig her at lefue saa, at Vj 
Igien kunde samles hos Gud, blandt de Helliges samtfud, for 
Christo skyld, Amen lesu Na&i Amen. 

Anno 1709 den 18 Febr,, Som Indfalt paa En Mandag, om 
Morgenen Imellem 5 og 6 slet blef atter Min Kiere Hustru igiem 
NaadeUg forløst Med En Søen, Gud Være Ære og tack, for sin 
Naade, blef Ghristnet udj Hellige Kaars Kircke paa Strømsøe» 
den 21 Februarj, døbfaderen var deris Welærværdige Hr. Magister 
Balser Sæchmand, Stædets Residerende Gapellan, blef Kaldet 
Efter min Kiere Hustrues Moders Fader Christen, Bar ham til 
daaben, Welædle Hr. Tolders Kiereste, Madame Doerthea Lack- 
mands. Med følgte Mit Søskende baren, Monsr lens Wiels Kiereste 
Madame Elsebet Nielsdaatter Tulle, Mademoselle Margreede Otters 
daatter Fru Gappelen, Mands Fadderne Welsedle Hr. Byefogd 
Johannes Moegensen, Broder, Johan Hansen Grønbech, Gud lade 
hannem op Voxse og forfremme, til Guds Ære, sin Egen Vel- 
fært og Salighed, 

Anno 1737 den 15 Martj Er samme min Søen, Efter KongL 
allemaadigste Wocation blefuen ordineret af deris Høyædle 
Høyærværdig Biskop Magstr Peder Hersløb, til at Være Med- 
tiener i ordet for Bergs Menigheder, og under liggecde Anexser,^ 
Ved Fredrichshald , da hånd Var udj Alders 28 Aar, Gud gifue 
ham Aandelig Kraft og styrcke samme sit Kald Vel at forestaa^ 
og til En af skeeden fra dette slæd, og Guds huus, hvor udj 
hånd Var Indlemmet ved Daaben, I den Sande Christendom, og 


64 

liet høy Verdige alterens Sakramentes Anammelse. Jordejand 
da den 31 Martj sin første Messe sang for alteret og prædicket 
samme dag, som Var midfaste Søndag, den II Åpril Reiste 
Min Søen her fra til sit Kald, Gud gifue ham lycke og Vel- 
signelse. Anno 1739 den 19 Martj fik min Søen Kongl. aller- 
naadigste Vocation, Var dateret den 13 Martj til at Være Resi- 
derende Capeian der samme stæds til Bergs Menigheder, Gud 
Være lofuet for sin Naade, og gif ham Kraft og styrcke aandelig 
at forrette sit Kai Trolig, til gud Æres forfremmelse; den 29 
octobr. ved Guds forsyn kom Min Søen udj Egtestanden Med 
Jomfru Anne Hendrichsdaatter Ries^ og stod hans Brøllup udj 
Fridrichstad, I hendes forældres huus, som var Sougnepræst 
der samme stæds Welærværdige Hr. Hendrich Ries, Gud gifue 
dennem lycke og Velsignelse sammen. 

1752 den 1 Julj fick leg de glædelige Tidender fra Min 
Søen, at hafue faaet med neste forrige Post fra Kiøbenhaufn, 
allemaadigste Kaldsbreef, at være Sougnepræst til Schiebergs 
Kald og underliggende Annexser, Gud være lofvet for sin Naade, 
og gifue samme min Søen, Aandelig og legemlig Kraft og styrcke 
til at forrette sit Embede trolig til guds Æres forfremmelse, 

Slegtebogen slutter med en af Peder Grønbech indført Afskrift af hans 
Hustru Martha Michelsdatter Thunes ^Testamente," der her er udeladt. 

Det efterfølgende findes paa et i Manuskriptet indlagt løst Blad med 
Provst Fayes Haand. 

Peder Grønbech er fød 10 Oct. 1740 i Skeeberg af Forældrene 
Sognepræst Christen Grønbech og Anna Golderup. Efterat have 
fuldendt sine Studeringer ved Kjøbenhavns Universitet blev han 
først Kapellan hos sin Fader i Skeberg og efter hans Død hos 
sin Farbroder Hans, S. P. til Skouger og Tangen i hen ved 30 
Aar, indtil han blev S. P. til Stokke 1802. Her døde han 74 
Aar gi. 15 Oct. 1814. Han var gift med Siren Marie Bølle, 
Datter af Kjøbmand Bølle i Drammen fra 1772. Hun overlevede 
ham 1 V2 Aar og døde 26 Januar 1816, 81 Aar gi. uden Børn. 
Begge hvile paa Stokke Kirkegaard, hvor deres Pleiedatter Anne 
Christine Grønbech Holsts Datter, Ingeborg Faye, har ladet deres 
Grav pryde med en Ligsten. 


65 

Nogle Bemærkninger om Familierne ¥on der Lippe 

i Norge og Danmark. 

Åf H. W. Harbou. 


Fra Hr. Stadskonduktør C. Fr. von der Lippe i Bergen har 
Red. modtaget følgende: 

I mit Skrift: „Personalhistoriske Efterretninger om Familien 
von der Lippe**, Bergen 1883^ har jeg Side 6 anført som den ældste 
V, d. Lippe i Danmark Joachim von der Lippe der omtales i 
et Dokument af 1587 og som førte følgende Vaaben: i rødt Felt 
en dobbelthalet Sølvløve, paa Hjælmen 1 rød Strudsfjær mellem 
2 hvide. Vaabenet findes afbildet i „Lexicon over adelige Fa- 
milier i Danmark**, hvor Familien omtales som uddød. 

Den af mig sammesteds opstillede Hypothese, at Grev Bern- 
hard V. d. Lippe, som opførte „Lowenburg** ved Bielefeld, muligens 
havde ført Løven i sit Vaaben og derfor givet Borgen dette 
Navn, har vist sig at være en Misforstaaelse, da „Lowenburg** var 
givet Navnet til Ære for Bernhards Stridsherre, Henrik Løve, og 
da Bernhard selv er Stamfaderen til Fyrste- og Greveslægten 
saavelsom til en hel Del andre v. d. Lippeslægter, hvoriblandt 
den norske, der alle som Hovedtegn føre Rosen i Vaabnet. 

Den omhandlede Joachims rette Navn er derimod ikke v. d. 
Lippe ; men v. d, Lipe, hvilken sidstnævnte Familie især fore- 
kommer i Meklenborg og Pommern samt i Mark Brandenborg, 
hvor den uddøde 1797 (Ordensraads Konigs genealogiske Sam- 
linger i det kgl. Bibliothek i Berlin.) Denne Familie, der er af 
vendisk Oprindelse, førte Løvevaabnet; den har sit Navn fra en 
af de i Nordtydskland jevnlig forekommende Gaarde Lipe eller 
Lipen og er ofte blevne forvexlet med Familierne v. d. Lippe. 
(Jfr. „Die Fam. v. d. Lipe insb. in Mecklenburg und Pommern" 
af Justitsraad W. Hagemeister, Stralsund 1882.) 


Idet ovenstaaende Berigtigelse efter Meddelerens Anmodning 
optages i Tidsskriftet, kunde jeg ønske til et enkelt Punkt deri 
at knytte nogle Bemærkninger. Naar der nemlig ovf. siges, at 

5 


66 

Grev Bernhard von der Lippe er Stamfader ikke blot til Fyrste- 
og Greveslægten, men ogsaa „til en bd Del andre v. d. Lippe- 
Slægter, hvoriblandt den norske, der alle som Hovedtegn føre 
Rosen i Vaabnet," da har denne Sætning vistnok faaet en lovlig 
kategorisk Form. Det er hermed ingenlunde Hensigten at be- 
nægte, at Sætningen kan være rigtig, eUer at bestride den ærede 
Meddelers Berettigelse til at anse den for sandsynlig, saameget 
mindre som, efter hvad Hr. v. d. L. har oplyst, ,en Autoritet 
som afdøde Grev Julius von Oyenhausen ganske bestemt har 
udtalt sig for denne Anskuelse*. Men — ingen nok saa stor 
Autoritets Anskuelse kan træde i Stedet for Bevis, og det er 
kun det sidste, der i Spørgsmaal som det omhandlede kan hæve 
Tro til Viden. Det er derfor forsigtigst, som afdøde Gehejme- 
legationsraad Skrike gjorde, da han fremsatte sin Hypothese 
om Familien AalPs Oprindelse, at huske paa den gamle Regel: 
„A posse ad esse non valet consequentia* (se Tidsskriftets 2. R. 
VI S. 185). Det er jo muligt, at Tiden vil give Et. v. d. Lippe 
Ret, saaledes som den allerede i det mindste for en Del har gjort 
for Gehejmeraadens Vedkommende (jvf. 3. R. II, S. 48 fif.); men 
jeg skal dog gjøre opmærksom paa, at der maaske er en anden 
ligesaa plausibel Forklaring af Navne- og Vaabenligheden. 

Paa den ifjor afholdte Generalforsamling „des Gesammt- 
vereins der Deutschen Geschichts- und Alterthumsvereine" ud- 
talte en anden Autoritet, Professor Hildebrandt, Delegeret for 
Foreningen „Herold" i Berlin, ifølge Foreningens Maanedsskrift 
„Der deutsche Herold* Nr. 1 for 1894, bl. a. følgende: 

„Man hat die Wahmehmung gemacht, dass einzelne Familien 
des niederen Adels im nordlichen Deutschland, welche im Ab- 
hångigkeits-Verhåltniss zu dynastischen Geschlechtem standen, 
Schild- oder Helmfiguren fuhren, die eine grossere oder geringere 
Aehnlichkeit mit den heraldischen Insignien der letzteren d. h. 
dieselben ganz oder theilweise zeigen." 

Efter at have anført en Række Exempler paa Vaabenlighed 
mellem dynastiske og ministeriale Slægter af samme Navn (Velt- 
heim, Osterburg, Zerbst, Wettin o. a.) fortsætter Professor H.: 

„Diese Wappengleichheit bezw. Aehnlichkeit hat in den meisten 


67 

Fallen zu unbewiesenen Behauptungen hinsichtlich einer Stammes- 
gemeinschaft zwischen gleichnamigen Dynasten- und Burgmanns- 
♦Geschlechlem Veranlassnng gegeben. Diese Behauptungen, abge- 
sehen von der Mangelhaftigkeit der betreflfenden genealogischen 
Deductionen, zerfallen in nichts, sobald es gelingt festzustellen, 
welehen Einfluss uberhaupt das Ministerialitats-Verhåltniss auf die 
»Gestaltung des Wappens eines Geschlechtes ausgeubt hat." 

„Es scheint sich ferner beweisen zu lassen, dass die Burg- 
inannsfamilien und Ministerialen einer grosseren landesherrlichen 
Bui^ zur Kennzeichnung dieses Verhåltnisses und gewissermassen 
als ein Erkennungs- und Abhångigkeitszeichen bezuglich ihrer 
Schloss-, Landes- und Lehnsherren deren Schildzeichen ganz 
*oder theilweise fuhren durften oder vielleicht auch mussten, 
ja es sogar oft allein an Stelle ihres altvåterlichen Schildzeichens 
setzten." 

Som Exempel herpaa anføres, at en hel Række af branden- 
Iboi^ske Adelsslægter (Knesebek, Schulenburg, Groben, Barth o. fl.) 
•føre en rød Ørnefod i et af Vaabnets Felter. Ansete Fagmænd, 
f. Ex. afdøde Friherre von Ledebur have i denne Omstændighed 
set et Tegn paa fælles Afstamning for disse Slægter, for hvilken 
'der imidlertid ikke har kunnet føres noget Bevis. Nyere 
Heraldikere forklare derfor Ømefoden som et Stykke af Lens- 
herrens Vaabenbillede, den brandenborgske Ørn, og ere til- 
Ibøjelige til nærmest at fæste Opmærksomheden paa Resten af 
Vaabnet, som det i genealogisk Henseende afgjørende, idet man 
i nogle Tilfælde mener at finde denne Del usammensat hos 
andre Linier af Slægten, der ikke have staaet i det omhandlede 
Mnisterialforhold til Markgreverne. 

Spørgsmaalet, der i flere Henseender ikke er uden Interesse 
og som er trukket frem i Forgrunden ved en gjennem flere 
Aargange af „Der deutsche Herold" (1892 — 93) ført Diskussion 
om Familien v. d. Grobens Vaaben, er endnu ikke uddebatteret, 
og for at føre det ud i videre Kredse, var det, at „Herold*s 
Delegerede bragte det frem paa nævnte Generalforsamling. 

Af det anførte — angaaende hvis yderligere Begrundelse 

jeg skal henvise tU „Der Deutsche Herold "s udførlige Referat 

5* 


68 

af Professor Hildebrandts Foredrag — Aremgaar formentlig til- 
strækkelig tydelig, at Lighed ikke blot i Navn men ogsaa i 
Vaaben mellem forskjellige Slægter kan existere uden, at man 
derfor tør paastaa, at de have fælles Stamme. Medens der 
derfor synes at foreligge Bevis for enkelte v. d. Lippe-Familiers 
illegitime Afstamning fraDynasteme af samme Navn (jvf. „Personal- 
hist. Efterretninger* S. 7), og Muligheden herfor for de øvrige- 
Familiers, deriblandt den norskes, Vedkommende vel heller ikke- 
er udelukket, maa man vistnok være varsom med at betragte 
det som mere end en Mulighed. Mig i det mindste forekommer 
det lige saa rimeligt at antage, at den Borgerslægt i Bremen,, 
fra hvilken den norske har sit Udspring, oprindelig har havt 
hjemme i Lippe og har antaget saavel Navnet som Rose-Vaabnet 
efter sin Hjemstavn, for saa vidt da ikke — hvad der heller ikke- 
er uden Exempel — det sidste er en ligefrem Følge af det 
første (jvf. Tidsskriftets 1. R. Hl Side 172). 


I Hr. von der Lippes ovenanførte „Personalhist. Efterret- 
ninger**, Side 4, omtales en friherrelig Slægt von der Lippe til 
Wintrap (skal være Wintrup) m. fl. Godser i det Paderbomske.^ 
Slægtens Vaaben — 2 sorte Tumerkraver i Sølv, paa Hjelmen 
2 hvide Ørnevinger forbundne ved Skjoldmærket — er afbildet 
Side 79. En Stamtavle over denne Slægt, gaaende tilbage til 
en Henrik von der Lippe 1160, findes i Major Carl Hohendorfs 
Slægtebog (Geneal.-herald. Selskabs Samlinger, Generalia in folio« 
Nr. 56, jvf. Nr. 57—59) og viser, at nogle af de Personer, omi 
hvis Optræden i Danmark og Norge der i nævnte Skrift findes 
spredte Optegnelser (Side 8, jvf. Side 92), høre til Slægten. 

Stamfaderen til denne danske Linie af Slægten er Bernhard 
Henrik von der Lippe, f. 1675, Søn af Bernhard Henrik v. d.^ 
L. til Wintrup og dennes 2. Hustru Anna von Bessel. Han 
kom i Foraaret 1710 til Danmark med kongeligt Løfte om An- 
sættelse (Ref. Sager 1710 7i2)j ^^ 12. Dec. s. A. Bestalling som 
Oberstløjtnant ved „Skytterne" under Oberst Anders Trolle, men 
blev, vistnok fordi dette Korps aldrig kom til at træde ud i 


69 

Livet, allerede 2. Febr. 1711 forsat til Mogens Krags hvervede 
Infanteri-Regiment, Nr. 3 af de Regimenter, der havde staaet i 
kejserUg Tjeneste (jvf. 3. R. II, S. 182). Med dette deltog han 
i Resten af den store nordiske Krig, blev 11. Febr. 1718 karakt. 
Oberst og 11. Sept. 1724 Chef for Sydsjælandske National- 
IRegiment med Fuglse og Sønder Herreders Kompagni paa 
JLaaland, men døde allerede i April 1725. 

Han var gift med Dorothea Cathrine Gjedde^ Datter af Kan- 
•celliraad Knud Gjedde til Vadskjærgaard og, siden 1706, Enke 
•efter Gjord Christopher Unger til Villerup (Skallerup Sogn i Vend- 
syssel). Hun drog efter v. d. L.s Død til et lille Gods, han 
havde efterladt sig i Westphalen, men var allerede 1727 vendt 
tilbage til Villerup med sine 2 umyndige Børn (Ref. Sager 1726 
"^Vii og 1727 ^Vs); hun døde 1746 og er begravet i Skallerup. 
De havde mindst 3 Børn: 1) Bernhard Knud Christopher , født 
19. Maj 1714 og døbt 27. s. M. i Tyregod (hvor Fru Dorothea 
Cathrines mødrene Gaard Hastrup ligger), se ndf. 2) Helene 
CathHne, født 8. April 1717, t i Fredericia 1786, gift med Ju- 
stitsraad Henrik Vilhdm DUhmers^ der stod i Hertugen af Glucks- 
borgs Tjeneste. 3) Anna Sophie, begravet 4. Jan. 1721 i Tyregod, 
S Maaneder gi. 

B. K, C, van der Lippe blev 20. Åug. 1725 Landkadet, men 
afgik 2. Juni 1730 for at blive Page hos Markgreve Frederik 
Ernst af Brandenborg-Kulmbach, Chef for Jydske gevorbne Re- 
^ment, hvor v. d, L. 18. Marts 1735 blev Fændrik, 14. Nov. s. 
A. Sekondløjtnant, 20. Apr. 1739 Premierløjtnant, 27. Sept. 
1743 karakt, og 8. Marts 1745 virkelig Kaptajn, 25. Okt. 1755 
karakt, og 16« Maj 1759 virkelig (Premier-)Major. Fra 14. Febr. 
s. A. fungerede han derhos som Generaladjutant hos ovennævnte 
Markgreve Frederik Ernst, der var Øverstbefalende for den i 
Holsten mobiliserede Hær^ indtil Markgrevens Afgang fra denne 
StilUng 13. Marts 1762. 1. Maj 1767 blev han Oberstløjtnant 
ved Bornholmske gevorbne Regiment, 29. Jan. 1774 karakt. 
Oberst, 6. Maj 1778 Chef for 2. Vesterlenske Regiment. Den 
Anbefaling fra ham, som hans Regimentskirurg, A. W. von 
Fangen, 1785 vedlagde ved en Ansøgning om at maatte vedblive 


70 

sin medicinske Praxis i Ghristianssand (se Spørgsmaal 9 i Tids- 
skriftets III. Bind S. 393, og jvf. m. F. Kian*^, Norges Laeger^ 
2. Udg., I. S. 290 og Reg.), maa være udstedt ved samme Tid,. 
thi allerede 9. Dec. 1778 kom v. d. L. tilbage til Danmark som 
Chef for Bornholmske Regiment. Fra 9. Aug. 1780 til sin Død, 
varetog han tillige ad interim Posten som Kommandant i 
Fredericia under sin Svoger, Generalløjtnant Ingenhaeflfs Sygdom 
og den paafølgende Vakance. Da han 13. Okt, 1783 døde 
samme Steds, var Boet fallit (Militære Skifter, 237 fl., 252). 
12. Febr. 1746 havde han ægtet sit Søskendebarn Karen Grubbe 
Krabbe, født 18. Marts 1714, f 6. Jan. 1797, Datter af Etatsraad 
Ole Krabbe til Bjerre og Ide Sophie Gjedde. De havde havt & 
Børn (de 5 døbte i Rendsborg Garnisonskirke), hvoraf ved Faderens 
Død kun levede en ugift Datter. Børnene vare: 1) en dødfødt 
Datter 1747. 2) Frederikke Georgine Christine, døbt 23. Sept. 
1748, begr. 19. Febr. 1750. 3) Bernhardine Sophie Henriette^ 
født 8. Jan. 1750, f i Okt. 1772, Hofdame hos Hertuginden af 
Gliicksborg. 4) Dorothea Frederikke Margrethe, født 5. Febr. 1752. 
5) Frederik Ernst og 6) Christine Sophie, Tvillinger, fødte 20. 
Marts 1753, døbte 23. s. M. og^opkaldte efter Markgreven og 
hans Gemalinde G. S. af Brunsvig-Bevem , døde i Rendsborg" 
den ene 23. April 1753, den anden 13. Marts 1754. 

Til Linien Vinsebek af samme Slægt hører Philip Jacob vo^ 
der Lippe, født 15. April 1651, Søn af Frederik v. d. L. til 
Vinsebek og Elisabeth Sophie von Rehder. Han tjente først ved 
Ludvig XIV's Musketerer, dernæst i Køln og Paderbom, blev 8. 
Jan. 1684 dansk Oberstløjtnant ved Passows Infanteriregimen t» 
men tog Afsked allerede 22. Okt. s. A. og døde som paderbomsk 
Brigader 8. Aug. 1697 i Lejren ved Wisloch. Gift med Anna 
Theodore von Oyenhausen, f 29. Nov. 1714, uden Børn. Hans 
Søster Cathrine Elisabeth var gift med nævnte Hartvig von Passow^^ 
Generalmajor og Kommandant i Gluckstadt; han blev dødelig 
saaret ved Eutin 30. Dec. 1705, da han skulde tage Bispedømmet 
Lybek i Besiddelse for Prinds Carl af Danmark. 

Paa Hohendorfs Stamtavle (der er bygget paa Meddelelser 
fra B. K. C. v. d. L., og i Anledning af hvilken H. med et Suk 


71 

noterer, at man i katolske Lande af Hensyn til Domkapitler, 
Ridderordner, Damestifter o. 1. holder Slægtregistrene i god Orden, 
medens disse i protestantiske Lande ofte forsømmes) er derimod 
ikke anført Hiilip von der Lippe^ 29. Maj 1625 Oberstløjtnant 
for et af de Regimenter, hvormed Christian IV deltog i Tredive- 
aarskrigen, f i Stendal i Marts 1626. (Eapt. Axel Larsen); ej 
heller Jørgen Ernst von der Lippe, 1684 — 85 Sekondløjtnant 
ved Prins Georgs Infanteri-Regiment. — En Lyder v. d. L. var 
1710 Menig vedPrinds Christians Regiment (Krigshosp.-Protokol). 
Af Grreveme zur Lippe have enkelte været i dansk Tjeneste, 
saaledes: August af Linien Brake, f 1701, Ridder af den tydske 
Orden, 1667—70 dansk Oberstløjtnant af Kavalleriet; Theodor 
Adolf af Linien Bisterfeld, f. 1660 f 1708, 1679—88 Kaptajn 
ved Oldenborgske Infanteri-Regiment; August Wolfhard, af Linien 
Detmold, f. 1688, 15. Nov. 1704 Kaptajn ved 2. Bati. af Prinds 
Geoi^s Regiment i Nederlandene, Afsked 12. April 1709, f 1730 
som Guvernør i Munster og Ridder af den tydske Orden; Ludvig j 
(antagelig Ferdinand Ludvig af Linien Bisterfeld, f. 1709) 19, 
August 1740 karakt. Oberstløjtnant ved Oldenborgske Regiment, 
t i Rendsborg 1745, begravet 4. Febr. (Jvf. Hubners Genealog. 
Tabeller, H, 425 fif.) 


Lidt om Familien Egedes Efterkommere i Grønland. 

Ved Kolonibestyrer J. O. Joensen, Egedesminde. 


Jjjflerfølgende Meddelelser fremkomme nærmest som et delvist Supplement 
til Lengnicks Stamtavle , Familien Egede". Ved nemlig i Vinteren IS^Vsi i 
anden Anledning at gjennemgaa Ministerialbøgerne ved Kolonien Godthaab blev 
jeg opmærksom paa, at der i Sydgrønland endnu fandtes Efterkommere (paa 
^indesiden) af Biskop Hans Egede, et Faktum, hvorom iøvrigt ikke en Gang 
selve de Paagjældende havde nogen Anelse. Oplysningerne kunde jo nok have 
været lidt fyldigere for de grønlandske Medlemmers Vedkommende, men dels 
havde jeg dengang ingen Anledning til at gaa i Detaillerne (og har siden ikke 
havt Lejlighed dertil), og dels er det ogsaa kun min Hensigt med efterfølgende 
Linier at henlede Genealogers Opmærksomhed paa Sagen. — Enkelte Tilføjelser 
ere hentede fira forskjelHge authentiske Kilder i Grønland. 


72 

Hans Poulsen Egede, f. paa Harstad, Trondenæs Sogn i 
Norge »Vi 1686, d. i Stubbekjøbing Vii 1758. Missionær i Grøn- 
land 1721—36, Biskop over Grønland 1740. Gift 1^ 1707 med 
Gjertrud Nielsdatter Rasch, f. c. 1673, d. 2V12 1735; 2^ 1740 
med Mettea Dau, f. Vi 1691, d. "/n 1763, Enke efter 1) Proviant- 
forvalter Jacob Aisbach; 2) Major Caspar Eggert Thrane. 4 Børn : 
I. Foul Egede, f. Vio 1708, d. % 1789, Missionær i Grønland 

1734—40, Biskop. (3 G. gift, Afkom bekjendt). 
II. Niels Rasch Egede, f. 1710, d. 22/^ 1732. Gik med For- 
ældrene til Grønland 1721, fungerede som Kjøbmand (3: 
Kolonibestyrer) ved Godthaab fra 1731 og hjemgik med 
Faderen 1736. Blev atter Kjøbmand ved Godthaab 1738, 
ved Christianshaab 1740 og rejste 1743 til Danmark paa 
Grund af Sygdom. Udnævnelse Vi 1745 til Overvrager, 
Vejer og Maaler samt Postmester i Ghristianssund, ^^9 s. 
A. til Vejer, Maaler og Vrager i Aalborg og afgik fra dette 
Embede 1757. Derefter udgik han paany til Grønland^ hvor 
han 1759 anlagde Kolonien Egedesminde, som han bestyrede 
i 3 Aar; blev 1762 Bestyrer af Holstensborg, hvor han til- 
lige virkede som Missionsassistent og haspektør for Hval- 
fangsten, udnævntes 1764 til titulær Kaptajn af Infante- 
riet og erholdt 1774 paa Grund af sine Fortjenester 
ved Hvalfangstens Indretning og Drift i Grønland Medaillen 
pro meritis og et Guldur med Brillanter af Kong Christian 
VII samt en egenhændig Takskrivelse fra Arveprins Frederik. 
1776 tog han sin Afsked som 'Bestyrer, boede derefter 
endnu i 5 Aar hos Sønnen ved Holstensborg, og hjemgik 
1781. Gift 31/3 1746 med Eleonora Elisabeth Bruun, f. 
1721, d. 1785 (Datter af Søkapt. Bruun) i) 6 Børn: 
Si, Hans Egede, døbt i Aalborg ^7i 1747. Var anbragt ved 
Holstensborg som Underassistent hos Faderen og siden 
hos Broderen og nød som saadan Kost og Løn i flere 
Aar. Først 1784 blev den administrerende Direktion for 
den kongl. grønlandske Handel underrettet om, at denne 

^) Kfr. A. H. Nielsen: Embedsmænd og Bestillingsmænd i Aalborg S 254; 
Paul Egede: Efterretninger om Grønland 1721—88 S. 266—67. 


73 

Hans Egede var Idiot og aldrig havde udført noget som 
helst til Gavn for den Løn, han oppebar; han kunde 
hverken læse eller skrive, var derfor heller ikke konfir- 
meret og maatte stadig passes af en Kolonist eller Grøn- 
lænderne^). Sammen med Broderen blev han afskediget 
1785 og hjemsendt Aaret efter, men erholdt dog en 
Pension af 50 Rdlr. aarlig af Handelens Kasse med den 
udtrykkelige Motivering, at Pensionen tilstodes ham paa 
Grund af hans Forfædres Fortjenester af Grønland. 
b. Jørgen Frederik Egede, døbt i Aalborg *% 1748, d, paa 
Bomholm ^^e 1807. Student; overtog efter Faderen 
Bestyrelsen af Holstensborg 1776, men blev afskediget 
1785 paa Grund af mangelfuld Regnskabsførelse, og 
hjemgik 1786; siden Inspektør ved Frederiks Stenbrud 
paa Bornholm. Gift 1 » HoJstbg., ^^g 1786 med Blanding 
Johanne Aronsdatter^), (Datter af Tømmermand Aron 
Theson og en Grønlænderinde) ; 2^ ^^/u 1794 med Cecilie 
Magdalene Hansen, f. 1776, d. 1838. 4 Børn: 
1 — 3. 3 Børn, døde smaa. 

4. Poul Nicolai Egede, f. i Nexø ^Vi 1803, d. »7/^^ 1839 
(begr. ^Ys 1840), Assistent ved Jaeobshavn 1829, ved 
ved Niakomak (under Umanak) 1830 til sin Død. Gift 
1 Umanak ^i/^ 1832 med Henriette Christine Giøe, 
f. paa Iselinge v. Vordingborg ^Vi 1806 f i Kjøbenhavn 
^74 1874 (Datter af Forpagter, siden Proprietær Markus 
G. og Mette Christine Thanning*)). 3 Døtre: 

1. Christine CecUie Egede, f. ^Vi 1834, d. ^'/^ 1882. 

2. Ida Gjertrud Sophie Egede, f. Vs 1835, Lærerinde 
ved det kongl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn 
fra V4 1861, nu Førstelærerinde. 

3. Jensine Pouline Julie Egede, f. ^^e 1838. 
'C — e. 2 Sønner og 1 Datter, døde smaa. 

f. Gjertrud Lovise Egede, døbt i Aalborg ^o/^ 1757, gift 


») Sydgrønlands Inspektorats Kopibog for hjemgaaende Breve 1782 — 94. 

^) Holstensborgs Ministerialbog. 

^) Kfr. Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm, S. 277. 


74 

Holstbg. •^/e 1775 med Thomas Wiborg, Missionær vedi 
Godthaab 1773, d. ssteds ««/« 1783, 39 Aar gammel- 
Enken rejste efter Mandens Død hjem til Danmark. 1 
Datter : 

I.Eleonora Elisabeth Wiborg, døbt Godthb. »Vs 1777, d. 
ssteds. "/s 1777. 
III. Kirstine Egede^), f. 1714, d. i Budolphi Kloster i Kjøben- 
havn 1786, gift ^Vn 1743 med Laurits Aisbach, f. Laurvig 
Vio 1712, d. Stubbekjøbing 1762 (begr. ^Vn); Missionær 
ved Christianshaab 1739—43, Sognepræst til Vårdal i Norge 
^Vs 1744, til Stubbekjøbing og Maglebrænde "/s 1750. 7 
Børn: 

a. En Datter, begr. 2V12 1752. 

b. Mettea Jacobea Aisbach, f. 1748, d. »7io 1777, g. »Vs 
1766 med Jacob Johan Lund, f. Vs 1725, d. % 1798,. 
Sognepræst i Stege. 

c. Jacob Alsbach, f. 1750, d. 1800, Toldinspektør i Rudkjøbing. 

d. Hans Egede Aisbach, d. V9 1751. Anføres flere Steder*) 
som Assistent i Grønland; jeg har imidlertid hidtil ikke 
kunnet finde hans Navn imellem Handelens Funktionærer, 
hvorved dog bemærkes, at der for Tiden før 1782 kun 
findes meget sparsomme Oplysninger i Inspektorats- og 
Koloniarkiveme, og af Kirkebøger har jeg ikke havt 
Lejlighed til at undersøge Julianehaabs og Frederiks- 
haabs. Efter 1782 har han i alt Fald ikke opholdt sig 
i Grønland. 

e. Gjertrud Elisabeth Aisbach, d. % 1752, begr. % 1760. 

f. Caspar EggeH Thrane Aisbach, d. 1% 1753. Udgik 1770 
som Kateketelev til Grønland, blev 1777 Assistent ved 
Handelen og fungerede ved Kolonierne Frederikshaab og 
Julianehaab til 1784, da han udnævntes til Overassistent 


^) I en Udskrift af Skiftet efter hende, som i sin Tid tilsendtes Sønnen 
Caspar Aisbach ved Godthaab, kaldes hun Kirstine MatheaRass (Rasch?) 
Egede. 

^) Lengnick: Fam. Egede. I. Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personal- 
historie II, 8. 


75 

og Bestyrer af Godthaab. Her geraadede han imidlertid som 
Følge af ødsel Levemaade og hans Kones grønlandske Families 
Paahæng i en betydelig Gjæld til Handelen, hvorfor han i Efter- 
aaret 1791 maatte aflevere Kolonien og derefter skulde ansættes 
som Assistent ved Frederikshaab. Han afgik fra Godthaab den 
^Vii 1791 men naaede først den ^ji^ efter mange Besværlig- 
heder den mellemliggende Loge Fiskenæsset, hvor han maatte 
overvintre. I Foraaret 1792 ankom han til Frederikshaab og^ 
skulde efter Direktionens Ordre have været afskediget og hjem- 
sendt samme Åar, men da Skibet, hvormed han skulde hjemgaa^ 
maatte ligge i Vinterleje ved Frederikshaab^ kom han først af 
Sted 17931). — Gift ved Julianehaab c. 1780 med Frederikke^ 
Kirstine Olsen, f. ved Sukkertoppen ^Vi 1756, d. ved Godthaab 
^Vi 1822 (Datter af Kolonibestyrer Anders Olsen og Grønlæn- 
derinde Tupemat). Aisbach maa være død efter Hjemkomsten 
(eller mulig paa Hjemrejsen), thi ^^2 1797 giftede hans Enke sig 
igjen med Blandingen Adam Johnsen Bech,, f. c. 1770, d. ^72 
1822, først Kateket, siden Kok ved Godthaab. 2) - C. E. T. 
Aisbach og F. K. Olsen havde 3 Børn: 
1. Kirstine Mettea Aisbach, døbt ved Frederikshaab Vi 1781,. 
død ved Godthaab 1% 1855, g. ^V? 1806 med Lars Albrecht- 
sen Lynge, f. ved Egedesminde Ys 1787, d. ved Godthaab- 
Ve 1848, Sælfanger ved Godthaab (Søn af Harpunerer Al- 
brecht Larsen Lynge og Ane Marie Jakobsdatter Møller)^ 
6 Børn: 

1. Maren Henriette Lynge, f. ^Vi2 1806> d. , g. ^Vs 
1826 med Saul Loth Berthelsen, f. c. 1810, d. V2 1866,. 
Kolonist ved Godthaab. (Afkom lever ved Godthaab). 

2. En Datter, lever ugift ved Fiskenæssot. 

3. DoHhe Gjertrud Lynge, f. , d. %o 1864, gift 
med Asser Heilmann, f. c. 1811, d. %. 1876, Kok ved 
Fiskenæsset. (Afkom lever ved Godthaab og Fiskenæsset). 


*) Sydgrønlands Inspektorats Brev-Kopibøger for Aarene 1784—93. 
') Mandtals-Designationer for Godthaabs Missionariat 


76 

4. Markus Caspar Niels Lynge, f. »Vio 1816, d. 
Vs 1892; Udligger ved Godthaab; gift med Sophie 
Abigael Ereutzmann. (Afkom lever i Godthaabs 
Distrikt). 

5. Thdef Jens Jeremias Lynge, f. c. 1820, d. ^% 
1889, Udligger ved Godthaab; gift med Andrea 
RacKel Magdalene , d. ^^ 1877. (Af- 
kom lever ved Godthaab og Sukkertoppen.) 

.6. Markus Nissen Myhlenpliort Lynge ^ L V5 1824, 
Tømmermand og Udligger, nu Pensionist ved 
^Godthaab; gift med Kirsten Andrea Agnete 

^ f. 1836, d. % 1888. (Afkom lever ved 
Godthaab.) 

2. Lars Aisbach, døbt ved Frederikshaab ^Vi 1783, 
rejst til Danmark med Faderen i 1793. 

3. Foul Nikolaj Aisbach, f. ved Godthaab ^% 1790, 
d. ssteds 1798. 

g. Poul Peiri Aisbuch, døbt i^i 1755, begr. V, 1760. 
IV. PetroneUe Egede, f. Vii 1716, d. V« 1805, gift »Vi 1741 
med Jørgen Saabye, f. ^Ve 1705 (el. 1707), d. 1767, Sogne- 
præst til Aagerup og Kirkerup. 

Hans Egedes Søster Kirsten Ponlsdatter Egede var 

gifti) 1® med Laurits Hansen Søeblad, % 1704 Sognepræst 
til Torsken, død c. 1707; 2« c. 1714 med Jochum Frederik 
Moltzov, f. 1V4 1682, Sognepræst til Øksnes fra 1713 til sin 
Død 1716; 3® med Proprietær Gjevert Bloch. Børn: 
Af 2. Ægteskab : 

1. Poul MoUzov, (Assistent og) Kolonibestyrer ved Godthaab 
1741—54.2) 

Af 3. Ægteskab: 

2. Niels Brønlund Bloch, f. 1% 1720, d. Vs 1792. Missionær 


') Personalh. Tidsskrift IV, S. 1; kfr. F. Barfod: Danmarks GejsUighed 2. 

Aarg. (1849) S. 111. 
^) D. Granz: Historie yon Grønland, S. 690, 804. 


77 

ved Ghristianshaab pg Claushavn 1747 — 54, Sognepræst til Tind 
1756—74 og til Lier 1774—91. Avtobiografl i Personalhistorisk: 
Tidsskrift IV, S. 1—18. Bloch kalder her Præsten Jens Hind 
for sin Svoger, hvortil Meddeleren, Hr. ArkivfuJdmægtig Thomle, 
har knyttet den Bemærkning, at denne Jens Hind, der Ye 1732: 
blev Sognepræst til Røst og Værø men allerede døde 1733, maa 
være identisk med den Præst, der var forlovet med Gjevert 
Blochs eneste Datter og som tilligemed sin Forlovede omkom 
ved at kuldsejle paa Rejsen for at tiltræde sit Kald. Nu har 
der i Grønland været ansat en Søstersøn af Missionær N. B. 
Bloch ^) ved Navn Peter Lorents Hind, og idet der vel altsaa 
kan gaas ud fra, at han er en Søn af ovennævnte Hr. Jens 
Hind forekommer det mig sandsynligere, at Moderen har været 
en Datter af Kirstine Egede med en af hvides første Mændy 
Søeblad eller Moltzov, vel nærmest den Førstnævnte. P. L^ 
Hind maa nemlig være født omkring 1730 og kan altsaa næppe- 
være Søn af en Helsøster til N. B. Bloch. Skulde Moderen 
mulig have været Gjevert Blochs Datter af et tidligere- Ægteskab^ 
maa Forældrenene i hvert Fald have været ægteviede, da det 
jo ikke godt kan tænkes, at Faderen er bleven befordret til et 
Præsteembede efter at have faaet et Barn med sin „ Forlovede **^y 
ligesom det heller ikke vel kan tænkes, at Sønnen som spædt 
Barn kan have undgaaet Døden, naar Forældrene omkom paa 
den ovenfor omtalte Maade. En mulig Oplysning om det virke- 
lige Forhold, dersom en saadan kan skaffes, vilde med stor 
Interesse blive modtagen af Meddeteren af disse Linier. 

Peter Lorents Hind udkom til Grønland mellem 1745 og 
1748 som Kateketelev, men gik paa Grund af den usle Løn,. 
MissionskoUegiet bød sine Funktionærer, 1752^ over i Handelens 
Tjeneste. Den Vo 1771 afleverede han som Overassistent Logem 
Jakobshavn til Kjøbmand Dalager 2), og var derefter Assistent 


*) H. M. Fenger: Bidrag til Hans Egedes og den grønl. Missions Historie- 

1721—1760, S. 297. 
^ Christopher Carl Dalager, død ved Klokkerhuk V^ 1799 efter 53 Aars^ 

Tjeneste i Grønland. 


1 

78 

ved Godthaab til 1782, da han blev pensioneret. Inspektør OlrUc^) 
foreslog ham i 1784 hjemsendt for at anbringes i Vartou, hvor 
hans Paarørende (Egedeme?) skulde have Ret til at belægge 
nogle Pladser. Han .fik imidlertid Lov til at forblive ved Godt- 
haab til sin Død "/» 1794. - Gift «Vio 1757 ») med Grøn- 
lænderinde Louise, døbt (som Voxen?) Vs 1753, død ved Godt- 
haab 179 1796. Mindst 4 Børn: 

I. Poul Hind, døbt ^/s 1769, d. »% 1777. 
JI. Jens Peter Hind, f. ved Godthaab "/s 1773, d. ssteds »% 
1815, Sælfanger, gift ^V? 1793 med Grønlænderinde Rosina 
f. V2 1770, d. iVio 1825. 5 Børn: 

a. Esther Louise Hind, t ^»/g 1800. 

b. Buth Sara Hind, f. 22/3 1803. 

c. CharloUe Eleonora Hind, f. % 1806. 

d. Poul Egede Hind, f. % 1810, d. 2% 1811. Tvilling med 

e. Amalie Ane Hind, f. % 1810, d. ^Vs 1811. 

III. Niels Peter Hind, døbt ved Godthaab ^9 1775, omkommen 
i Kajak ssteds ^Vu 1812, Sælfanger, gift ^'/s 1805 med 
Karen Kirstine Berthelsen, f. ved Frederikshaab 1788, d. 

(Datter af Kateketformand Jacob Berthelsen og 
Grønlænderinde Christence). 4 Børn: 
'a. Peter Lorents Hind, f. 27/^^ 18O6, d. 29/^^ s. A. 

b. Peter Lorents Hind, f. 7u 1807, g. m. Martha Bech. 

c. Thomas Jacob Hind, f. ^7? 1810, levede ugift ved Hol- 
stensborg 1834. 

d. Amalie Hind, f. 1813, g. m. Jakob John Dahl^ f. 1810. 
JV. Kirstine BoleUe Hind, f. ved Godthaab Vii 1778, d. 

gift ^Yg 1805 med Berthel Noah Berthelsen, f. ved Frede- 
rikshaab 1784, d. * , Kateket ved Holstensborg 
(Broder til ovennævnte K. K. Berthelsen). 6 Børn: 

a. Arine Christine Berthelsen, f. ^Yt 1806, g. m. John 
Jacobsen, f. 1804. 

b. Peter Esechiel Berthelsen, f. 1809. 


') Bendt Olrik, Kammerraad, Inspektør i Sydgrønland 1782—89. 
O Designation for 1777; mulig en Fejlskrifl for 1767, hvad der synes rime- 
ligere efter Børnenes Fødsel. 


79 

c. Jakob Berthdsen, f. 1812, 

•d. Jens Berthelsen, f. 1816. 

^. Peder Dahl Berthelsen, f. 1819. 

f. Ole Jokum Caspar Berthelsen, f. 1822. 

Navnet Hind existerer, saavidt vides, ikke mere i Grønland, 
men fra Døtrene nedstammer endel Efterkommere, der opholde 
-sig paa forskjellige Steder i Sydgrønland. 


Spørgsmaai. 


1. 

Kan nogen af Samfundets Medlemmer give Oplysning om 

•den i 1824 afdøde norske Generalmajor Johan Georg Mejlænders 

fædrene Herkomst? Han var født i Rendsborg 1. August 1751, 

t paa Gaarden Agnæs ved Laurvik 24. Sept. 1824 og var en 

Søn af Corporal i Oldenborgske Inf.-Reg. Samuel „Jaengen", 

hvis Fødested, Fødselsaar og Forældres Navne ønskes oplyste. 

Creneralmajor M. antoges i Barns Sted af Fenrik, senere Premier- 

lieutenant i 2. Smaalenske Inf.-Reg. Johan Georg Mejlænder (f. 

1703, Fenrik 13 DecbR 1760, Seclieut. I.Jan. 1766, Premierlieut. 

4. Marts 1773 og afskediget 1786, 83 A. gi.) og maa saaledes 

formodentlig være den „Johan Georg Jeniche^ en Fostersøn af 

Hr. Fendrik Mejlænder", der blev confirmeret i Stokke Kirke i 

Jarlsberg Mariæ Besøgelsesdag 1765. 

E. A. Thomle, 
Fuldmægtig i Rigsarkivet, Christiania. 

2. 
Oplysning ønskes om Ascendensen til en i Slesvig blom- 
strende Familie v. Elern, der i Vaabnet fører en springende 
Hj©rt med en Ring i Gabet. Ifølge Meddelelse fra det storher- 
tugl. Arkiv i Schwerin var Stamfaderen dansk Gapitain, f før 
1766. Han efterlod 4 Børn: 1) en Datter f 1792, g. m. Pastor 
Eichmann i Reinshagen. 2) Anne Catharine f 1814 i Dargum. 

3) Juliane Sophie (Johanne Christine), f. 7. Febr. 1738, f 5. 
Apr. 1802, g. m. Gottschalck Anton v. Wickede til Thelkow. 

4) Ernst David Leonhard August v. Elern, f o. 1793, Lieutenant 
i dansk Tjeneste før 1760, da han kjøbte Godset Gremlien i 
Meklenborg af Carl Ludvig v. Vieregg f 1765, dansk Oberstlieut., 
g. m. Maria Catharine v. Elern, f 1780, Faster til nævnte E. D. 


80 

L. A. V. E. — Med sin Hustru, hvis Navn er ubekjendt, havde- 
denne en Søn Carl Ludvig August v. E., f. 1766 i Tamow. — 
En Forbindelse fonnodes med Henrik August v. E., g. 1747 m. 
Alheid Mari^ Claudia v. d. Luhe, der kaldes hans Søskendebarn 
(Personalh. Tidsskr. III, 366). Om ham har Hr. Jægermester 
SchøUer oplyst følgende: 

Hennk August v. Ehlern (Elem) var Søn af Leonhard August v^ 
Ehlem, der ^Vs 1683 blev Adjutant i Holstenske Dragon Regt. 
(fra 1701 forenet med Liv Regt. Dragoner), Prlt. 1687, Capt Ltn. 
«Vi 1697, Capt. ^Vii 1701, afskediget 1712 som Oberstltnt. 
(Ref. Sager «% 1729). Selv blev han "/o 1729, efter i 6 Aar 
at have været Capt. d'armes. Fændrik i 2. Vcsterlenske Regt., Prlt. 
^Vi 1735. afskediget »o/^ 1751. 1755 har han Kone og 6 Børn 
(Ref. Sager ^^4 1755) og opholder sig i Kbhv. *7i 1750 søger han 
fra Stavanger om den ved Capt. Just Henrik Elys Død d. ^7^ 
s. A. ledigblevne Capt. Plads i Regimentet, idet han tilbyder at 
give Enken og hendes 10 Børn 50 Rdr. aarligt (Memorialer 1750^ 
Littr. E). I sin Ansøgning kalder han Ely sin „kjødelige Svoger". 
Ely var gift med Maren Elisabeth Seehusen, der overlevede ham^ 
(Personalh. Tidsk. II, 353), men Svogerskabet har muligvis be- 
staaet i, at Ehlern før sit Ægteskab 1747 med Alheid Maria 
Claudia v. d. Liihe har været gift med en Søster til Ely^ Datter 
af Generalmajor Ernst David Ely. Saaledes kunde han, der efter 
Tiden godt kunde være identisk med den nævnte „danske Capi- 
tain**, være Fader til de omspurgte 4 Søskende, hvoraf jo den 
ene er født 1738, og det vilde passe godt med, at den ene af 
disse paa denne Maade baade bærer Farfaderens Navn Leonhard 
August og Morfaderens David Ernst. Endnu kan bemærkes, at 
en Kirstine Ehlern Va 1811 i Garnisonskirken i Kjbhv. blev gift 
med Ltn. Johan Gotlieb Ely, og fik en Datter døbt s. Steds Vs 
1812 (jvf Personalh. Tidsk. V, 123). 

Den her omhandlede Slægt maa vistnok ikke sammenblan- 
des med en anden Officersfamilie der altid skriver sig v, Eldern^ 
og i Vaabnet fører 5 langagtige, helt gjennem Skjoldet gaaende 
Ruder, satte ved Siden af hverandre, paa Hjelmen en halv Buk. 
Denne Slægt kom i Slutningen af det 17de Aarh. hertil fra 
Lifland, men det maa dog bemærkes, at Kneschke omtaler en 
gammel liittichsk Slægt af samme Navn, der i Vaabnets 2 Felter 
fører de 5 Ruder (Sølv i rødt). 

L. Bobé. 

Cand. phi]., LI. Kongensgade 11, K. 


81 


Breve fra Jernværkseier Jacob Aail til Sorenskriver 

(tilsidst Amtmand) G. P. Blom 
1815—1840. 

Udgivne af L. Daae. 


±Je efterfølgende Breve ere af den saavel paa Grund af sin betyd- 
ningsfulde Deeltagelse i det offentlige Liv som ogsaa formedelst sin 
fortjenstlige literære Virksomhed bekjendte Amtmand G. P. Bloms 
Søn, min høitærede Ven, Sorenskriver i Nordre Jarlsberg Julius Blom, 
mig meddelte til Benyttelse og Ofifentliggjørelse. De ville, som jeg 
antager, vække ikke liden Interesse som Bidrag til Tidshistorien og 
til den høitagtede og af Alle afholdte Brevskrivers Characteristik. 
Nogle Anmærkninger ere tilføiede af mig. 


1. 
Næs Jernværk pr. Brevig 17 Febr. 1815. 

De tillade mig herved, ærede Ven, at bevidne Dem og Deres 
elskværdige Kone min Erkjendtlighed for Deres venskabelige 
Modtagelse. De muntre Timer, som jeg tilbragte i Deres Selskab, 
vare mig behageligst paa Reisen; jeg vilde ønske, at De vilde 
gjøre mig sarne Fomøielse i mit eget Huus; jeg skulde da lave 
Dem kun een Ret Mad og ingen varm Frokost. 

Siden min Tilbagekomst har jeg gjort mig megen Umage 

for at udfinde, hvorledes vores Norske Flag i Oldtiden saa ud, 

men jeg har ikke fundet, hvad jeg søgte. Geheimeraad Carstens 

har i en Afhandling i Kbhvnske Videnskabernes Selskabs Skrifter 

omhandlet de gamle Vaaben, og der anfører han, at St. Oluf i 

Slaget ved Stiklestad bar et hvidt Skjold, hvori var et guult 

Kors. Dette er tagen af Snorro, som kalder Korset forgyldt. 

Imidlertid er det rimeligt, at den samme Oluf har ha\i: Korset 

i sin Fane. De veed, at vore Fædre intet Flag brugte paa sine 

Skibe, men et Mærke opstilledes for Høvdingene, hvorved den 

ene Nation kjendtes fra den anden, hvilket Snorro fortæller os 

i Beskrivelsen af Slaget ved Svolldur. Det er altsaa rimeligt, 

at Nordens Mærker til Lands og til Vands efter Olufs Tid har 

6 


82 

været et gult Kors, meii; som det lader, paa hvid Bund. Det 
er iøvrigt den gule Falskhed, som skræmmer os meest, og det 
uskyldige Blaa støder vel ikke videre Erkepatrioteme. løvrigt 
skal jeg ikke lade Sagen fare, men grave op i Oldsagerne for 
at kome paa det Rene herom, dog saaledes, at jeg ikke ved 
denne Unorskhed taber den Stump af Popularitet, som jeg endnu 
monne have tilbage. 

Omsider vove da Wedels Modstandere at angribe ham under 
deres fulde Navn. Jeg tilstaaer Dem, at jeg har græmmet mig 
over Bonnevies^) Udfald mod Grev Wedels Hjerte, en Mand, 
hvis Hjerte og Hjerteblod, om det blev veiet med Shylocks Nøi- 
agtighed, ikke fortjener at sammenlignes med den mindste Deel 
af Wedels. Ikke hørte jeg ham ved sidste Storthing, men jeg 
formoder, at disse skjændige Grovheder have sin Grund i at 
Grevens farlige Gave, at sige itræfifende Vittigheder, vel for haardt 
rammede de Skyldige. Grunden til disse haarde Ord er begri- 
belig. De galdefulde Bitterheder, hvormed man paa Prent og 
i daglig Tale har overøst ham, have omsider opirret hans Sjæl 
og frembragt hine Udtryk, som ankes paa. Men saa inconse- 
qvent er den onde Verden, at den ikke taaler den Tone, som 
den selv arfgiver. En Mand, der forfølges af Publicum, maa 
tee sig som en Skive, der optager i sin kolde Barm alle de Pile, 
der udskydes mod ham, uden at give nogen tibage. Jeg tilstaaer 
Dem, bedste Ven, at mit Venskab for Wedel har slaaet saa dyb 
Rod, og hviler paa en saa reen Grundvold, at det ikke kunde 
berøves mig uden at saare mit Livs Existents. De kjender ham 
maaskee bedre, end jeg, og i det mindste har De seet flere af 
hans detaillerede Handlinger, og deler De ikke Følelsen med mig 
for ham? Tiden glider, jeg maa slutte og Plads maa jeg have 
til at bede Dem bevare det Venskab for mig, som vi sluttede 
over det blødende Fædreland, saa vist, som det aldrig vil uddøe 

i min Barm! 

Deres 

Aall. 

^) Sognepræst til Kongsberg, Storthingsmand 1815—16. Ivrig Oppositions- 
mand. 


83 
2. 

Christiania d. 8de August 1815. 

Ofte har jeg havt Pennen i Haanden for at meddele Dem, 
høistærede Ven, Dagens Tildragelser, men hvorlidet Storthinget 
i det Virkelige har udrettet, saa meget har dets Medlemer været 
plagede med ufrugtbare Møder. Vel har jeg ikke heller idag 
noget Interessant at meddele Dem, men jeg længtes efter at 
bringe mig i Deres og Deres Families venskabelige Erindring. 

Efterat have i en heel Maaned beskjæftiget os med uvæ- 
sentlige Ting og med den Form, under hvilken Storthinget skal 
virke, have vi nu omsider begyndt med de vigtige Gjenstande, 
paa hvilke Nationens Opmærksomhed er i saa høi Grad spændt. 
Gommitteeme have, hver for sig, foretaget en eller anden vigtig 
Materie. Især er Finants-Gomiteen i BeskjæftigeJge. Dagligen 
indstrøme Planer til et forbedret Pengevæsen, som mere vidner 
om en god Villie, om frome Ønsker, end om nogen særdeles 
Indsigt i denne vigtige Sag. Det vil vist vare længe, inden 
Noget vorder bekjendt om denne Sag. Ikke alene har Finants- 
Comitteen selv vedtaget, at ethvert af dens Medleiner skal iagt- 
tage den dybeste Taushed om dens Forhandlinger, men det er 
og i Almindelighed vedtaget i Storthinget, at de Gjenstande, 
som angaa Finantsvæsenet, skulle behandles inden lukte Døre, 
og Repræsentanterne være forbundne til derom at iagttage den 
dybeste Taushed. Finantsvæsenets Rettelse vil altsaa skee plud- 
seligen. Gud lad det ogsaa skee klogeligen. I Gomiteen for det 
Indre, hvoraf jeg er Medlem, er endnu Intet af Betydenhed fore- 
taget. Vi have igaar begyndt Materien om det beneficerede 
Gods, hvorover jeg har indleveret en Afhandling, og med denne 
fortsættes, indtil Sagen er bragt i Orden. 

Jeg skulde ellers tale mod min Overbevisning og mod den 
Oprigtighed, jeg' skylder en Ven, som jeg veed gjemmer fortro- 
lige Udtalelser, dersom jeg ikke tilstod; at jeg i enhver Hen- 
seende finder mig misfomøiet med mit Ophold her. Jeg skulde 
i Sandhed vide at finde mig i de Ubehageligheder, som en Mand 
i min Stilling, der er saa lykkelig hjerne, som jeg, maa føle ved 
at leve Qem fra min Familie, naar jeg ikke tillige havde Følelser 


84 

af en langt ubehageligere Art. Det er vel en egen Sag aÆ til- 
lægge sig selv rene Følelser og at kaste Skygge over andre, 
men jeg tør med Frimodighed sige, at ikke alle Forsarolkigen? 
Medlemer deeltage i Forretningerne med et reent Hjerte, og at 
overhoved den herskende Tone her ikke er den, som loader 
Fædrelandet. Jeg feilede saare, da jeg troede, at der paa dette 
Thing ingen politisk Discurs vilde finde Sted. Mistillid mod Re- 
gjeringen. Had til den med os forbundne Nation, en Daddel^ 
der ligner Bagtalelse, over alle Statsraadets Handlinger, dette er 
den Stige, paa hvilken man kan hæve sig til Folkets Gunst. 

En anden, ikke mindre frygtelig Aande gaar igjennem For- 
samlingen. Formue og Eiendom ere en Brøde, som dagliges 
maa revses, og kun der vilde den store Hobs Gunst kunne vindes, 
naar der herskede en fuldkommen Lighed i Formue, ja — i 
Forstandskræfter. De kan begribe, ærede Ven, at jeg ikke lyster 
efter denne aura popularis, men De kan derhos forestille Dem, 
at en Mand, der medbringer de reneste Hensigter, som har lidt 
saa meget for Fædrelandets Sag, som jeg, føler sig krænket ved 
alt dette. 

Blandt Forsamlingen udmærke sig især: Nansen ved sin 
Snaksomhed og ved hans Umage for at sætte Regjeringens 
Handlinger i et forhadt Lys, omendskjønt han søger at skjule 
det sidste ved falske Smigrerier. Han jager aabenbart efter 
Forsamlingens og Publikums Gunst. I mine Øine er han mindre 
end han var. Bonnevie sværmer i Fædrelandskhed og frem- 
bringer ubetydelige Anmærkninger ved en falsk Pathos, der er 
mig væmmelig. Men jeg forsikrer Dem, at jeg anseer ham blandt 
de reneste i Forsamlingen. Ved ubesindige Udladelser har han 
stundom paadraget sig Ydmygelser. Assessor Lange er vist en 
af Forsamlingens skarpsindige og velsindede Mænd, men derhos 
en Silberstecher, som ofte opholder Forsamlingen med minutieuse 
Anmærkninger. Falsen er, af Forbitrelse over, at hans Planer 
ikke gik igjennem, indolent og møder næsten aldrig i Forsam- 
lingen. Bugge er meest i Besiddelse af den lavere Deel af For- 
samlingens Gunst. Hans flydende Tunge, hans raske og med 
Aandsnærværelse frembragte Repliker, hans Bitterhed mod Re- 


85 

gjeringen og andre skaffe hani mange Tilhængere. Man vil sige, 
at en lang Samtale med Essen har meget forandret ham. Tanks 
Egoisme har paadraget ham mange Ydmygelser, som De vist 
kjender- Hans sidste Strid med Bugge er venskabeligen opgjort. 
Jeg maa afbryde og behøver ikke at bede en Ven, som Dem, 
at bevare^ hvad jeg skrev, med Tanshed. 

3. 

Christiania 18 Sept. 1815. 

De og Deres elskværdige Kone modtage, kjæreste Ven, min 
venskabeligste Taksigelse for Deres Godhed mod min Kone og 
jnig. Jeg vilde være imdseelig ved at modtage saa mange God- 
heds Beviser af Dem og Deres, naar ikke en Venskabs Forbin- 
delse var sluttet mellem Dem og mig, der ikke længer er ind- 
skrænket til jordiske Former. At bevare og forædle denne 
Forbindetee vil jeg stedse regne blandt Livets sande Goder. 
Det siges i Almindelighed, at man blot i Ungdomen kan erhverve 
sig varme Venner. Denne Regel er ikke uden Undtagelser. De 
Omstændigheder, som De og jeg med hinanden have oplevet, 
vore sympathetiske Følelser over Fædrelandets Stilling, vore 
Landsmænds Miskjendelse, medens vore Hensigter vare de reneste, 
have opdraget et Venskab, lig det, som stiftes i Ungdommen 
og efter en langvarig Omgang. De har nu seet, hvor lykkelig 
Jeg er som Mand, jeg ønsker nu oprigtig at lade Dem paa Næs 
sætte sig ind i min huuslige Stilling, som jeg har sat mig ind 
i Deres. 

Ved min Tilbagekomst fandt jeg venlige Ansigter og fik 
ingen Irettesættelse for mit lange Fravær. Ikke heller var Noget 
^ den Betydenhed foretaget i Thinget, at jeg skulde angre ingen 
Deel at have havt deri. Finants-Committeen, paa hvilken Alles 
Øine ere heftede, er endnu ikke færdig med sine Forberedelser, 
og er maaskee forsinket ved indvortes Splid. Mellem Tank og 
de øvrige Medlemer have alvorlige, ja næsten forargelige Debatter 
fundet Sted, Nu er han bortreist og truer med ikke oftere at 
indfinde sig i Comiteen. Det vil altsaa maaskee gaa raskere 
og bedre, Saavidt jeg forstaaer, have Garantiens Forfægtere 


86 

seiret, og man tænker paa at indfrie Seddelmassen ved en 
Formuesskat, som skal fortrinligen lægges paa Fiendens Mænd^ 
og hvorved Seddelmassen inden 3 Aar skulde blive indløst. Jeg 
betroer dette til en sikker Ven, endskjønt jeg ikke omtvivler, at 
Sagen fra andre Kanter er i Omløb. Bonden Ole Bjørnsen, hvis 
Talemaader De nok kjender, som baade er høi og djerv, har 
nu foreslaaet, at alle Adelsmænd; som i Januar 1815 ei havde 
fyldt sit 25de Aar, skulde berøves alt Adelskab, og denne Sag^ 
er nu saaledes bragt i Bevægelse. Endskjønt Norges Adel ei 
bør være evig, for at den ei skulde vorde Magnater i Landet,, 
saa er dog denne Dem vel altfor haard. — — 

4. 

Christiania d. 24de April 1816. 

Vi samles nu paa Thinge aarle om Morgenen KL S 

og holder ud til 9 og 10 om Aftenen. De kan let begribe^ 
hvad Sjels Munterhed, der kan boe hos deslige Slæbebæster, 
som desuden martres med de kjedsomeligste og tildeels til intet 
^aal førende Forretninger. Lykkelig er De, som i en elskværdig 
Families Kreds kan hilse den fremstræbende Vaarl Deres Ven 
plukker imidlertid Vaarblomster paa Christiania Gader og den 
Vaarsang, som forlyster hans Øre, er de skrydende og friysende^ 
Toner, som gjenlyde i den lange Sal. 

Mine Følelser over vor Vens, den ærlige og forstandige 
Bergs ^), Tab vare, som Deres, blandede. Jeg har hørt godt nok 
om hende for at vide, at hun maa savnes af Sine, og Svagheder 
nok til at ansee hende tilovers paa Jorden. Budskabet træffer 
ham paa Reisen, og dens Adspredelser ville maaskee formilde 
en Sorg, der ligesom har forudsendt sine Trøstegrunde;. 

5. 

Næs Jernværk 3die Januar 1818. 

De har vist allerede seet af Aviserne, at jeg blev fri 

for Storthinget, og jeg kan med Ærlighed forsikre Deni^ at jeg: 


^) Justitiarius J. C. Berg, hvis 1. Hustru, f. Wessel, døde 18. April 1816. 


87 

føler mig inderlig glad derover. Foruden det Tab af glade 
Nydelser i min lykkelige Familie-Kreds vilde ogsaa min borger- 
lige Stilling )ide mere ved min Fraværelse, end jeg kunde taale. 
Jeg har endnu at arbeide paa Følgerne af min forrige Fraværelse, 
og skulde jeg nu være revet bort fra min Syssel, midt i dens 
bedste Gang og den mest kritiske Tidspunct, da Værkets Skjebne 
for kommende Aar skal afgjøres, saa havde jeg sandelig bleven 
utrøstelig. Saaledes kom det mig ret tilpas, at Præsten AbeP) 
havde saa stor Lyst til at drage til Thinge, at han satte alle 
Kræfter i Bevægelse for at naa sit Maal. Han drage i Fred, 
naar han kun ikke ved same uordentlige Levemaade paa Thinge, 
som hjeine, maa beskjæmme den Kreds og det Folk, han re- 
præsenterer. Eller er maaskee en beruset Repræsentant, som 
han, bedre skikket for Thinget^ end en niichtem Person, som jeg, 
der ikke deler mine Landsmænds exalterede Følelser ved Fædre- 
landets glimrende Statsforfatning? At De blev befriet, kjæreste 
Blom, det glæder jeg mig sandeligen over; De er for lykkelig 
hjeine til at være vel der, og reen Villie og sund Forstand for- 
maaer ikke mere at raade Bod paa vor ofifentlige Nød. Elen- 
digheden selv indeholder kun Rednings-Elementerne. 

Stakkels David Thrane 2), hvorledes har han kunnet gjøre 

saa dybt Fald? 

Evig Deres 

Aall. 
6. 

Næs Jernværk 21 April 1818. 

Brevet indeholder Condolence til Blom, hvis Hustru nys var død, Med- 
delelser om Aalls Broder Jørgens Opbud og derved opstaaede Vanskeligheder 
og hans Svoger Cappelens uheldige Omstændigheder m. M. Brevskriveren 
udtaler videre: 

I denne mørke Stund slumrer min Saga ganske og de den 
helligede Morgen-Timer profaneres ved mercantile Sysler og 
ængstelig Stræben for at snoe sig igjennem Dagens Gjenvordig- 


') Mathematikeren N. H. Abels Fader. 

*) Kjøbmand i Christiania og Directeur i den midlertidige Rigsbank, i hvilken 

Egenskab han begik Underslæb, der 1817 opdagedes. Var den bekjendte 

Arbeideragitator Marcus Thranes Fader. 


88 

heder. Den hele øvrige Dag er fuldt besat med Contou'-For- 
retninger og med at midervise mine Børn, som for et Aars Tid 
siden have mistet deres Lærer, Hartmann, der er reist til Chri- 
stiania for at tage sin Examen. 

7. 

Næs Jernværk 12 Au^st 1820. 

For omtrent 3 Uger siden kom jeg med min 

Familie hjem fra Danmark, hvor jeg tilbragte 5 å 6 Uger paa en 
ret behagelig Maade blandt gamle Venner. Det var mig ogsaa i 
økonomisk Henseende vigtigt, at min Nærværelse i Kjøbenhavn 
indtraf under det Rybergske Huses Fald, med hvilket jeg har 
staaet i en langvarig og vigtig Forbindelse; jeg blev derved sat 
i Stand til at afværge de ubehagelige Følger, som denne ulykke- 
lige Gatastrophe kunde have havt for mig. Forresten boer der 
ligesaa megen Mismod, Misnøie og Kummer over ulykkelige Gon- 
juncturer og uheldige Regjerings Foranstaltninger paa de danske 
Sletter, som andensteds, og det skal ikke imdre mig at høre, 
at Gonstitutions Manien omsider smitter ogsaa dette rolige og 
taalmodige Folk.^) 

8. 

Næs 22 August 1820. 

Den danske Kronprinds forsvinder formodentligen 

som et Meteor og, omendskjønt han just ikke falder i nogen 
oubliettef saa vil han dog neppe korne til at spille nogen glimrende 
Rolle. De Fleste betragte ham som en forbuden Frugt af Maje- 
stætens Omfavnelser af en Kameqomfru. Jeg troer ikke, at 
Sagen maa behandles med nogen Alvor 2). 


^) I Arendals Museums Bibliothek findes et Brev til Jacob Aall fra Amt- 
mand i Nedenes Amt (siden Statssecretair) Schouboe, dat. Kjøbenhavn 
23 November 1820; hvori det bl. A. hedder: „Kaas og Schimmelmann 
skal i disse Dage have været i megen Forlegenhed for Penge, men Kongen 
har nok reddet dem fra Opbud. Falliter høre til Dagens Orden." 

') Det vakte i 1820 nogen Opsigt, at en Jacob Gotfred Poulsen udgav sig 
for at være Frederik VI.s ægte Søn. Udførlige Oplysninger om denne 
Sag findes i H. P. Giessing, K. Frederik VLs Regjeringshistorie; Kbhvn. 
1850, IL S. 201—208. 


89 

9. 

Næs 8 October 1820. 

— — Storthings- Valget forestaaer nu i denne Egn. Jeg 
hører blandt Valgmændene, men jeg har det meest grundede 
Haab om at blive • fritaget for at reise og tror næsten bestemt 
at kunne forudsige, hvo de Ulykkelige blive. Jeg kalder den 
ulykkelig, som skal forlade en elsket Familie Kreds og Forret- 
ninger, hvis Røgt hører til Velfærds Fremme og Families Under- 
holdning, for at kaste sig ind i en larmende Storthings Sal og 
en kold Omgangskreds. Der gives desuden paa dette Thing 
Sager at behandle, som det er vanskeligt at komme udaf. 

10. 

Næs 3 Nov. 1820. 

At det blev min uheldige Lod at vandre til Stor- 

thinget, har De seet af Aviserne. Jeg forsikrer Dem, at det var 
mig aldeles uventet, baade fordi jeg vidste, at adskillige Valg- 
mænd toge Hensyn paa den Forvirring i min egen Stilling, som 
Valget vilde forvolde mig, og tillige fordi der vare Mænd tilstede, 
som altfor gjeme ønskede at reise. Jeg trøster mig ved, at 
hvad som skeer, er det Bedste. 

11. 

Christiania 3die Juli 1821. 

— — De fleste Dage møder jeg i Thinget Kl. 7 om Mor- 
genen for at deeltage i Goinitteer og korner sædvtoligen ikke 
hjem før 8 om Aftenen. Under alt dette glide Forretningerne 
meget langsomt frem. De vigtigste Forretninger staa endnu 
tilbage, og jeg tvivler om, at Thinget endnu i denne Maaned 
kan biive færdigt med Hovedsagen, dersom det ellers er det 
forbeholdt at føre den til Ende. De same Rygter om Kongens 
Hensigter ere endnu i Omløb, men siden min Tilbagekomst har 
Thinget ikke faaet flere Varsler, end det Rescript, som blev 
oplæst 3die Pintsedag. 

12. 

Næs 30 JuU 1822. 

Hjerteglad blev jeg over Wedels Frikjendelse og over, 

at han saa hæderligen slap ud af hans glubske Forfølgeres Kløer, 


90 

men jeg kan ikke godt finde mig i Lyden af de blæsende In- 
strumenter, hvormed en Deel af den vankelmodige Pøbel, der i 
Fjor truede med at stene ham, modtoge Budskabet om hans 
Frifindelse. — — 

13. 

Næs 8 Decbr. 1823. 

— — At den Sag, som denne Gang er betroet i Deres 
Hænder, er saare vanskelig, det er let at indsee. Jeg kan be- 
gribe, at de Ujævnheder, som findes i Skyldsætningen, i et vist 
District, i et Amt til Nød, kunne nogenlunde let jevnes, men 
naar Samenligning skal skee mellem fjernt liggende Districter, 
naar locale Fordele og Vanskeligheder skulle jevnføres, da fore- 
koine Vanskelighederne mig først uovervindelige. En Trøst for 
Nationen er, at denne Sag er i gode Mænds Hænder, som baade 
i Henseende til Anskuelse af Sagen og ærlig Mening harmonere 
med hinanden. I saa Henseende troer jeg ikke, at Sagen har 
tabt ved den vrede Mands Bortgang. Ogsaa min Reise i Somer 
til Stockholm var i mange Henseender interessant, men ogsaa 
i mange Henseender kjedsomelig, og jeg var i Sandhed gladere, 
da jeg forlod Stockholm, end da jeg kom dertil. Jeg holdt en 
Dagbog over mit Ophold der, som jeg ved Leilighed skal vise 
Dem. De vil i det Mindste forbauses over den Pragt, som vort 
fattige Broderland ved denne Formælings- Aet ^) lagde for Dagen. 

Jeg var saa lykkelig denne Gang at blive beWet fra at 
drage til Storthinget. En Deel af Valgmændene fandt det billigt 
at befrie den Mand, der saa ofte har maattet reise i Statens 
Anliggender, en anden Deel troede, at der burde vælges Bønder, 

som de, der bedst paasee Landets Tarv. I Danmark har 

man forøget Indførsels-Tolden af Støbegods indtil det dobbelte 
af, hvad den før var. Jeg niaa saaledes tænke paa at give 
Varerne en større Forædling, for deels at bære denne forøgede 
Udgift, dels at udvide Afsætningen til Hamburg og Tydskland. 
— — Min Familie er frisk og fomøiet over, at jeg i Vinter kan 
sidde uforstyrret ved table ronde og forelæse dem Walter Scotts 


^) Kronprinds Oscars og Josephines. 


91 

herlige Producter. I Vinter korner jeg neppe ud af Huset^ med 
mindre den Kongsbergske Gomission eller Lov-Gomitte«i skulde 
sende Marschordre. 

14. 

Næs 13. April 1824. 

— — Jeg mindes med Fornøielse de Timer, som vi tilbragte 
med hinanden paa Kongsberg. At Deres Forretninger paa Kongs- 
berg bedømes saa strengt af begge Partier, skal jo efter den 
almindelige Mening, som jeg ved denne Leilighed villigen til- 
træder, være et Beviis for, at De har fulgt Sandhedens Middelvei^ 
men naar endog Steenstrupianeme ogsaa fælde en streng Dom 
over Deres Arbeide, saa maa det vel være under deres Triumphs 
Jubel og Overmod, der ikke nøies med at have seiret, men vil 
endog meddele Andre deres Foragt for Modpartiet. Men jeg 
indseer ikke, hvorledes De kunde undgaae at behandle en An-- 
klage med Alvor og Nøiagtighed, paa hvilken Storthinget havde- 
henvendt den Grad af Opmærksomhed, at en Aasteds-Under- 
søgelse blev anseet for nødvendig. løvrigt synes vores Ven 
Steenstrup *nu ikke at være den vrede Mand, som han var i 
Dorotheenbusk ^), da han med en Polyphems Graadighed syntes 
at ville opsluge vor adelige Ven, 2) og da han med sine djærve 
Sidemænd truede alle de Stympere med Undergang, der vovede- 
at angribe deres politiske — ak! altfor hastig brustne — Sæbe- 
boble. Det Forslag, hvormed han dennegang debuterede i Thinget,^ 
synes at antyde et ganske andet Tænkesæt (lad for Alting ikke 
vor Ven Bonnevie vide denne svenske Talemaade, han kunde 
fristes til en ny Udgave af hans patriotiske Bog). Men disse 
Folk have nu engang det Held, at de, endskjønt man vist ikke 
paa dem kan anvende den vakre Bayards Valgsprog sans peur 
et sans rq>roche, kunne udadlet og med trodsig Pande forandre 
Tone efter Dagens Tarv, ja modtages endog med Kjærligheds 
aabne Arme af dem, som de i deres politiske Raseri gjerne 
havde for nyligen sønderknust. Men den stolte Triumph at 


O Paa Eidsvold. 

^ S. Løvenskiold. Steenstrup havde et Sammenstød med Løvenskiold under 
Rigsforsamlingen, der blev meget heftigt 


92 

have fonidseet og efter Evne bidraget til en Gatastrophe, der 
nu aabenbare viser sig til Fædrelandets Gavn, kan Ingen berøve 
vor lille Skare, ligesom den indvortes Overbevisning, at et sandt 
fædrelandsk Sind har ladet ethvert Medlem af det endnu mindre 
Centrum deraf, har knyttet (sic) Venskabs-Forbindelser, der vare 
udover Graven selv. 

I Henseende til det omskrevne Embede, da beder jeg Gud 
indgive Dem den Beslutning og lade det vederfares Dem, som 
er til Deres og Deres Families sande Gavn. Skal det partiske 
Venskab tale, saa korner neppe nogen Familie til denne Kreds, 
som vilde være Beboerne af Næs mere velkomen end Deres ^). 

15. 

Næs 27 Novbr. 1824. 

— — Inderligen beklager jeg, at den rimelige Deling at 
Finnes Sorenskriver! bortvender Deres Øine fra dette Embede. 

^ Sagas vrede Fiende^) korner da til Øiestad, og, omend- 

skjønt Manden ikke er saa farlig, og hans Patriotisme vel er 
afkjølet i Tidens Strøm, saa negter jeg dog ikke, kt jeg meget 
hellere havde seet vores blide og humane Oftedal — et af de 
hæderligste Led af det Eidsvoldske Fostbrødrelaug — paa dette 
gode Præstesæde. Ved Kløckers^) Befordring til Årendals Told- 
Inspectorat vankede mange lange Ansigter og vrede Sind paa 
•denne Kant. Befordringsveien er ikke den mest glimrende Deel 
af vor indvortes Stats-Bestyrelse, men naar og hvor var den 
det? 

16. 

Næs 21 Juni 1825. 

At Deres deeltagende Brev af 8de d. M., elskte Ven, var 
kjærkomen for Deres ulykkelige Ven, derom kan De ikke tvivle, 
og jeg takker Dem derfor, som for et fornyet Beviis paa Deres 
Venskab, der skal være mig dyrebart, saa længe jeg er til. Ja, 


^) Blom tænkte^ som af det følgende Brev vil seeS; paa at søge det ved 
Sorenskriver Finnes (A. F. Kriegers Morfaders) Død ledigblevne Nedenes 
Sorenskriver!. 

^) A. Bonnevie^ der havde udgivet en Brocbm-e mod Tidsskriftet „Saga^. 

^) Johannes Nicolai K., see B. Moes Tidsskr. f. d. n. Personalhistorie I. S. 95 fg. 


93 

kjæreste Blom, mit Tab er stort og uopretteligt, og, hvor egoi- 
stisk og dristig denne Ytring end maatte være, forekomer det 
mig, som Ingen paa Jorden kunde lide et større, thi jeg synes 
at føle, at der gaves ingen lykkeligere Mand paa Jorden, end 
jeg var. Fra den tidligste Ungdom har min Kone ved sin From- 
hed og Dyd beskyttet mig mod alle Livets Farer, og neppe gives 
der nogen Kone, som i denne Henseende, skjønt i beskeden 
Stilhed, har virket mere paa sin Mand. Forgjeves fremkalder 
jeg ReUgionens og Fornuftens Trøstegrunde, jeg kan ikke be- 
rolige det lidende Hjerte, ikke forjage den kolde Gysen, som 
formedelst Savn og Smerte saa ofte overfarer mit hele Væsen. 
— — Gud lønne Dem, kjæreste Ven, fordi De vil paa Deres 
Tilbagerejse tilbringe nogen Tid hos Deres sørgende Ven, og 
jeg beder indstændig, at Deres Reisefæller ville gjøre Dem 
Selskab. — — 

17. 

Næs 29 Jan. 1828. 

Midt i Maaneden bivaanede jeg en Fest i Arendal i 

Anledning af N. W. Aalls Bryllup med Jomfru Dedekam, en af 
de største af den Art, jeg nogensinde har været tilstede ved, 
og flere Dages Dønning fulgte paa denne Orkan. En langvarig 
flereaarig Rygpine har i den senere Tid forvandlet sig til Steen- 
smerter, som jeg mærker deprimerer baade Sjel og Legeme. 
Jeg maa da tækkes med at have naaet Livets Culminations- 
Punct med en god Helbred og ræddes ikke for de Varsler, som 
minde om Maalet for Livets Grændse. Værkets jevne Gang og 
en økonomisk Anvendelse af alle Midler har hidtil aldrig ladet 
mig fattes de fornødne Subsistentsmidler og flere Bekvemelig- 
heder, end de fleste Mennesker ere i Besiddelse af. En høiere 
Flugt kunde let blive Dædalus's. I min Familie er Alt vel — 
kun mit eget Hjertes Savn er uudsletteligt. Laura havde Bryllup 
afvigte September og lever lykkelige Dage i sin nye Stilling. 
Nicolais forestaar i næste Maaned.^) 

Amtmanden her i Amtet vil have faaet officiel Med- 


Herom see W. Lassen, Norske Stamtavler I. S. 20. 


94 

delelse, om at et overordentligt Storthing i April Maaned skal 
samenkaldes. Jeg har hidtil ikke kunnet tro det, da jeg ikke 
indseer, Kongen kan opnaae sin Hensigt dermed, med mindre 
han har skjulte Aarsager. — — 

18. 

Næs 24 Febr. 1832. 

Jeg arbeider paa en Afhandling om vort Pengevæsen. 

Dette Forfattervæsen, som den aldrende Mand og eensoiSe Huus- 
fader i sit Livs Aften overgiver sig til, hænger samen med en 
Plan at udgive et periodisk Blad af deels statsøkonmisk, deels 
oldnordisk Indhold, og som igjen skulde oplive den uddøde 
gamle Saga. Hjelms Maanedsskrift kom imidlertid i Veien for 
Udførelsen af denne Plan, men da dette nu synes at sove Gra- 
vens Søvn, kunde den maaskee igjen korne for en Dag, naar 
jeg kunde faae Medhjelp af en literær Ven. Vor fælles Ven, 
Biskop Munch, i hvis Huus vort første Bekjendtskab gjordes 
under harmonerende Følelser og Anskuelser af det kjære Fædre- 
lands vanskelige Stilling, er gaaet foran os. Han gik i Graven 
med mange ufuldendte Planer til litteraire Arbeider, deriblandt 
et nyt Sagaskrift. Skal vi optage hans Idee efter en udvidet 
Plan og udbrede os ikke alene paa Historiens, men bgsaa paa 
Statsøkonomiens Bane? Jeg har adskillige grove Marmorblokke, 
som jeg kunde bære samen til en saadan Bygning, naar jeg 
kunde haabe derfor ikke at høste Last og Skam. Ret glæder 
jeg mig over, at min lille Gholera- Pjece har tækkes Dem ^). De 
veed, at jeg aldrig uden Ængstelse træder frem for Publicum, 
og denne Gang var Frygten dobbelt^ da jeg havde en Materie 
under Hænder, som maaskee krævede en mere færdig Mand, 
og da det dog er en betænkelig Sag at ville svække Foranstalt- 
ninger, som skulle holde Pest fra Landet. Men den Agonie, 
hvori vore Næringsveie nu kjæmpe, er værre end Sygdomen 
selv, og Intet ærgrer mig mere end den eensidige Ligegyldighed, 
hvormed mange af Landets vigtigste Embedsmænd betragte 


^) Nogle Ord i Anledn. af Resol. om Qvarantaine* Væsenet af 5. Decbr. 1831. 
Chra. 1832. 8. 


95 

Industriens slæbende Gang. Vor Amtmand^) troer, at der ikke 
er gjort nok for at hindre Gholeras Indtrængen i Landet, og 
mener, at enten aldeles Intet (hvilket jeg dog formoder, er et 
Udbrud af satyrisk Lune) eller og noget alvorligt, strengt og 
uforanderligt burde gjøres. Min Søn Jørgen 2) kom i Fjor De- 
cember fra sin udenlandske Reise til Tydskland, Italien og 
Frankrige, og han har været hos mig siden. Han tænkte at 
disputere for Licentiat-Graden, men hans Afhandling blev saa 
seent recenseret, at han ikke kunde bie saalænge med at reise 
til Bergen. Jacob *) er nu constitueret og formodentlig snart vir- 
kelig Fuldmægtig- Hofman*) studerer Jura af alle Kræfter. 
Deres Guddatter skal confirmeres til Foraaret. De kan ikke 
iroe, hvor megen Hygge dette kjære Væsen gjør mig i det dag- 
lige Liv. — — 

19. 

Næs 27 Juni 1832. 

Ogsaa Boeck*) vandrede da heden. Uden at være 

nogen høit begavet Mand, var han en sjelden oplyst Kjøbmand 
og ærlig Fædrelandsven og manglede visselig ikke Kundskaber 
i det Fag, hvortil han oprindelig var bestemt. Han fortjente 
den Blomst, en Ven satte paa hans Grav, og det gjorde mig 
ondt at see den overskygget af en uvenlig Haand. 

20. 

Næs 29 Sept. 1832. 

Deres Ængstelse med Hensyn til Storthingsvalget 

og deraf flydende Tidens Tegn vilde jeg dele, naar ikke Erfaring 
havde lært mig, at den ravgaleste Begyndelse ofte har faaet en 
taalelig Ende, og at Forsynets Haand hidtil stedse har ledet 


O U. F. A. Schouboe. 

') Den siden saa bekjendte Amtmand og Storthingspræsident H. J. C. Aall, 
siden 1829 Auditem- i Bergen (t 1894). 

') Den senere Statssekretair. 

*) Tilsidst Justitssecretair i Christiania Byret. 

^) Cæsar Læsar Boeck, R. N. O., oprindelig Militair, Overførster paa Kongs- 
berg, Grosserer i Kragerø, Storthingsmand fra denne By flere Gange. 
Se om ham A. Collett, En gammel Christiania-Slægt, S. 316—319. 


96 

Storthingets Veie til et for Fædrelandet i det Hele ønskeligt 
Resultat. — — 

21. 

Næs 1ste Juni 1833. 

Gjennem min danske Ven Biskop Muller har jeg den 

behagelige Eft^retning, at saavel Ørsted, som Engelstoft og Nathan 
David have fundet sig tilfredsstillede ved det hidtil Udkomne^), 
og jeg bliver saaledes ved at udfylde mine ledige Timer med 
dette Slags Arbeide, som er blevet mig til et Slags Nødvendig- 
hed for at formilde sørgelige Erindringer. Min ældste 

Datters Mand Lange 2), som Du (sic) veed er Overlærer i Arendal, 
søger nu ogsaa bort derfra og har indgivet Ansøgning om 
Throndhjems Rectorat. Hendes Bortreise vilde forøge min En- 
somhed. For Tiden er hun under hendes Mands Ophold paa 
Storthinget hos mig med sin lille Pige. 

At Verkseiemes Ansøgning korner saa seent frem, at den 
vanskeligen kan forelægges Storthinget^ er meget at beklage, 
især nu med Hensyn til den trykkende Produktions-Afgift, som 
bøier Verkeme mere end nogen anden Slags Skat i Fædrelandet. 
Da dette imidlertid er en Budgetsag, og dette endnu ikke har 
været behandlet, kunde det kome betimeligt nok. Efter den 
Stilling, hvori jeg hører, at Statskassen er, behøves det neppe 
med saa trykkende Skatter at forstyrre den indvortes Vindskibe- 
lighed. Men det gaar vel som sædvanligt paa Storthinget, at 
Landmanden tager Alting for sig og tilsidesætter Handelens og 
Fabrikflidens Interesser. Det vilde i Sandhed være beklageligt, 
om Verkerne atter skulde gaa Glip af en Lettelse, som de med 
saa megen Retfærdighed kunde fordre, og som vel Storthinget 
aldrig har været mere disponeret til at give, da saamange 
Verkers mislige Stilling har overbeviist om Nødvendigheden af 
at borttage en af de største Hindringer for deres Opkomst. 
Staten vinder desuden nu saameget ved Sølvverket, at den vel 
kan være mindre paastaaelig med Hensyn til Jemskatten. — — 

Du tillader mig fremdeles, uden at synes paatrængende, at 


') Af Aalls Tidsskrift: „Nutid og Fortid^ 

O Den senere Toldcasserer i Arendal, tilsidst Statsraad O. V. Lange. 


97 

lægge et godt Ord ind for Finne ^), som med den hele Flok af 
uforsørgede Søstre vil kome i en beklagelsesværdig Stilling, dersom 
han ikke kan naa et Embede. Maatte Du ved Sundhed styrkes 
i dine kraftfulde Anstrengelser for vort kjære Fædreland! — — 

22. 

Na)s 6 Decbr. 1840. 

— — Det har glædet mig usigeligen at erfare, at det er 
falden i Deres Lod at forevige vor Wedels historiske Minde 
blandt vore Landsmænd. De hørte blandt de Faa, som aldrig 
misforstode og stillede sig trofast ved hans Side under alle Mis- 
kjendelsens og Ophøielsens Afvexlinger. De har desuden den 
rolige og sindige Aand, som maa besjæle en Forfatter, naar 
han skal skrive en Historie og intet Eulogium. Jeg kan ikke 
negte Dem, at der kom en kold Gysen over mig, da jeg 
nyligen læste en Artikel i Aviserne af Wergeland, hvori han 
fortæller, at han „syslede daglig med Wedel* for at indsætte 
hans Billede i hans historiske Maleri, og stolt fortæller om den 
Fortrolighed, som den Afdøde skjænkede ham. Har virkelig 
Wedel staaet i en saadan Stilling til Wergeland, eller lyver 
han paa den Døde, som ikke mere kan afryste det paatvungne 
Venskab? Eller staar Wergeland nu ved den 2den Aet af 
hans Liv og tænker at overraske sine Landsmænd med et 
Resultat, hvortil ingen Elementer findes i den første? — Naar 
jeg roder i gamle Papirer og Vennebreve, finder jeg vistnok 
Breve fra Wedel, men neppe noget, som kan være Dem til 
Nytte, eller som tilhører Publicum. I den Henseende sidder De 
ved langt bedre Kilder, da hans Virksomheds Bane ligger for 
Deres Øine, og hans indre Kammer stedse stod Dem aabent. 
Finder jeg noget skal jeg meddele Dem det. Derimod vil Deres 
Skildring 2) blive mig vigtig og kjærkomen, dersom min Idee at 
skrive histoire de mon terns gaar i Opfylelse*). I alle Tilfælde 

^) Blev 1835 Byfoged i Øster-Risør. 

*) Hverken Blom eller Nicolai Wergeland kom til at udgive noget Minde- 
skrift om Grev Wedel. 

*) Herved sigtes naturligvis til „Erindringerne*^, hvilke Åall oprindelig vilde 
have ført ned til 1822 eller noget længere. Af et senere (mutileret) Brev 




98 

venter jeg mere at finde heri en underholdende og ved mange 
interessante Reminiscenser forbunden Alderdoms Beskjæftigelse, 
end at levere et Arbeide, der kan bringe mit Navn til Efter- 
verdenen. Oldingen har ingen Nutid, uden naar han voldsomt 
rystes af Begivenhedernes Gang. Den ene Fod slaar Erindringen 
i Fortiden, den anden slaar Haabet i Graven (sic), og den nær- 
værende Tid er et ubeskrevet Blad. 

Nyligen skrev jeg et Brev til Grevinden i Anledning af hendes 
Mands Død. Jeg kunde ikke fortie mine Følelser ved denne 
Leilighed. Jeg hverken ventede eller ønskede noget Svar, men 
det vilde glæde mig at erfare^ at hun ikke tog min Frihed ilde op. 

For de Dage, som De sidst tilbragte paa Næs, som for 
enhver Omgangsdag takker jeg Dem hjertelig og hilser Dem med 
uforandret Hengivenhed. 


Optegnelser om Familien Pritzier. 

Meddelte af H. J. Hnitfeldt-Kaas. 


J3landt en Del Papirer og Notitser angaaende Familien Meidell, der i 1860- 
Aarene vare indlaante til det Norske Rigsarchiv, fandtes ogsaa nedensta^ende 
Optegnelser angaaende Familien Pritzier, af hvilken adskillige have været 
Dansk-Norske Officierer. Allerede Oberstlieutenant C. Pritziers Efterretninger 
synes at være Afskrift af ældre Opskrifter, ligesom hans Notitser atter i 1853 
ere afskrevne af daværende Premierlieutenant Stephan Barclay Meidell. De 
i Parenthes gjorte Tilføielsor hidrøre fra Udgiveren. 


Oberst Johan Jacob Pritzier er fød den 21^e December 
1682 i Fyrstendømmet Øttingen i Fæstningen Harburg. Han 
kom til Danmark som Lieutenant med Tydske Hjælpetropper 
og blev gift i Aaret 1710 med Gye, Hr. Hans Iversen Bruns 
Datter i Fredericia (d. e. Kjøbmand H. I. Bruun, f ^Vi2 1685. 
Hun var g. 1® Ys 1707 m. Rector v. Fredericia Latinskole, 
Mag. Peder Rosenberg, f. 1670 f 1709. Jvf. Elvius og Hjort- 

sees, at Aall idetmindste tildeels har ladet Blom gjennemsee Manuscriptet 
til „Erindringerne*', forinden det tryktes. 


I 


A 


99 

Lorenzen, Danske patriciske Slægter, 1891, S. 39). Hun var fød 
den 3<iie April 1685. Han, Oberste Joh. Jac. Pritzier, døde den 
25de Marts 1751 paa Molde Gaard i Ous Sogn og hun, Gye 
Pritzier, den 13<Je Juni 1749. De have tilsammen avlet føl- 
gende Børn: 

1. Anna Christina, fød den 20de Mai 1711, hendes Faddere 
vare: Hr. Borgermester Scheel, Raadmændene Ditmers og 
Mads Iversen, Mad. Klassens og Jomfru Rosenberg. 

2. Sophia Charlotta, fød den 20de Mai 1712 ogsaa i Fridericia. 
Fadderne vare: Byskriver Lehn, Kjøbmændene Lars Nielsen 
og Johan Iversen, Provstinde Iversen, Jomfru Brun. 

3. Johan Ferdinand August, fød den 7de Marts 1713 i Elmens- 
horn udi Grevskabet Rantzau. Hans Faddere vare: Baron 
von Gutlatz, Capit. von Voss, Mons. Mus. 

4 og 5. Den 20de April 1714 er 'til Hejde i Ditmarschen fød 
2 Døtre. Den første døde stax efter Fødselen, den anden 
blev dødfød; begge uden Daab salig hensovne. 

6. Johan Wilhelm, fød den 10de November 1715 i Pommern paa 
den adelige Gaard Zarmygou og døbt i Joniger. . . . Hans 
Faddere vare: Hr. Regimen tsqvart ermester Drisson, Hr. 
Lieutenant Hofifmann og Stedets Prestekone. Han døde 
14 Dage gammel og er begraven i samme Kirke som døbt. 

7. Hedevig Sophia Catharina, fød den 27de Mai 1717 i Hel- 
singør. Hendes Faddere vare: Hr. Capitain von Styrop^ 
Hr. Capitain von Voss, Fru Oberstinde Johansen, Majorinde 
Ladorflf og Capitaininde Eliebrecht; hun er døbt i Helsingørs 
Tydske Kirke. 

8. Christopher, fød den 2den Marts 1721 paa Molde Gaard og 
døbt i Ous Kirke. Fadderne vare: Hr. Christopher Gaar- 
mann, Sogneprest, Hr. Niels Leganger, hans personel Ca- 
pellan, Hr. Thomas Fasting, residerende Capellan, alle i 
Ous Menighed; Madame Gaarmann, Mad. Leganger, Mad. 
Widing paa Lyseklosters Gaard, døbt den 5te Marts i Ous 
Kirke. 

9. Nicolaus Philip, fød den 26de Mai 1723 og døbt i Ous 
Kirke. Hans Faddere vare: Byfogden i Bergen Niels Bagge, 


100 

den Franske Consul Hr. Bouda, Kjøbmand Hr. Erik Smidt, Ma- 
dame Bagge, Madame Schwartzkop og Jomfru Geelmuyden. 

10. Johan Jacob, tød den 18de August 1724, døbt i Ous Kirke. 
Hans Faddere: Hr. Niels Leganger, Hr. Iver Munthe, Mon- 
sieur Harberg; Provstinde Gaarmann, Madame Leganger 
og Jomfru Geelmuyden. 

11. Gye Maria, fød den 26de December 1725. Hendes Faddere 
vare: Hr. Capitain von Reush, Hr. Capit. Lieutenant von 
Burggraf, Hr. Lieutenant von Rodtvidt; Fru Majorinde Se- 
gelcke. Jomfru Harbo(u), Capitain Reushes forlovede Brud, 
og Jomfru Dyrhuus. — Den 9de Januar 1726 er hun død. 

12. Gye Maria Amalia, fød den 22de September 1727. Hendes 
Faddere vare: Hr. Hans Hylling, Capelian til Fanø, Hr. 
Formann til Lysekloster; Madame Fasting paa Fuse, Frøken 
Charlotta Amalia von Krogh og Hr. Major v. Segelcke 
(NB. skulde have staaet først). 

Af disse 12 Børn er 6 døde udi deres spæde Ungdom: 
nemlig Nr. 1. 2. 4. 5. 6. og 11. De andre 6 have havt følgende 
Skjebne og Børn: 

Nr. 3. Johan Ferdinand August Pritzier (% 1737 Lieutn., 
1743 ansat ved Fynske gev. Reg., var 1768 Capitain 
reforme) blev gift 1763 med Jomfru Elisabeth Jacobi 
Rauflf. De have efterladt sig følgende Børn: 

a. Johan Jacob Pritzier, Capitain ved det Westerlehnske 
Regiment ("/g 1788 Fændrik i Vesterlehn. Regm., 
^Vs 1789 Secondlieutenant, ^Ve 1790Premierlieutenant, 

Vil 1802 tillagt. Capilains Character og under ^Vis 
1808 Chef for Iste Ryfykke Comp., afskediget V2 1810). 

b. Johan Ferdinand August Pritzier, Fændrik å la suite 
i Bergenh. Regim. fra »Vg 88 (afgaaet 1789). Han 
er ved Kjøbmandsstanden i Bergen. 

c. Maria Fyren Finne Christiane Pritzier, ugift. 

d. Hedevig Sophia Catharina Pritzier, Enke efter den 
residerende Capelian Hr. Christopher Heiberg; har 
2de Døtre. 

e. Elisabeth Jacobine Rauflf Pritzier (døbt i Ous 1778 


', > •" ••• « 


101 

5 Juni), gift med Hr. Lieutenant Claus Hartvig Worsøe 
af det Vesterlehn. Regim. (f som Capt.). De have 
1 Datter. 
Nr 7. Hedevig Sophia Catharina Pritzier, gift med Conrector 

Paul Lakier ved den Bergenske Kathedralskole, begge 

døde. Deres Børn og Børnebørn ere: 

a. Johan Jacob Lakier, Sogneprest i Laurvigen, død, og 
ingen Børn efterladt sig. 

b. Christen Lakier, Pakhuusforvalter paa Trankebar, død, 
og har efterladt sig 2 Sønner, som nu ere i Kjøben- 
havn, men deres Navn veed jeg ikke. 

c. Gye Lakier, gift med Studiosus philosophiae og Infor- 
mator udi adskillige Sprog Tonder Schrep, begge døde. 
De efterlode sig 2^© Sønner, som i Begyndelsen stu- 
derede, men efter Forældrenes Død begave sig tilsøs. 
Den ældste: 

1. Friderich Schrep blev ved Englands Angreb 1801 
commanderet til Kjøbenhavn, kom frisk og ube- 
skadiget af Bataillen, men paa Hjemreisen til Bergen 
blev han under Skibets Vending af et Seilskjøde 
kastet orerborde. 

2. Paul Lakier Schrep er med Skib og alle Folk forlist 
paa en Reise til Middelhavet. 

Nr 8. Christopher Pritzier (^Vig 1735 Landkadet, ^o/^i 1741 
Secondlieutenant i Kronprindsens Reg., ^% ^^46 Premier- 
lieutenant, ^s/^ 1751 Capitain i 2. Bgenh. Reg., ^^ 
1767 Major, ^Vio 1779 Oberstlieut., Vi 1789 Afsked som 
Oberst) blev gift 1748 med Jomfru Anna Eleonora Jacobi. 
Hun døde den 30te December 1781. Vores Børn ere og 
have været: 

a. Gye Johanna Christina, fød den 26de September 1749; 
hun er gift med Oberstlieutenant Meidell; de have føl- 
gende Børn: 

1. Christopher Pritzier Meidell, nu Lieutenant ved Ar- 
tillericorps. 

2. Ditmar Kahrs Meidell^ Lieutenant ved Artillericorpset. 


102 

3. Frantz Henrich Meidell, Cadet ved Academiet i 
Christiania. 

b. Dorothea Amalia Pritzier, gift med Andreas Severin 
Heiberg, Proprietair. De have følgende Børn: 

1. Christopher Pritzier Heiberg er ved Kjøbmands- 
standen i Bergen. 

2. Severin Heiberg er endda hjemme hos Forældrene. 

c. Sophia Pritzier, død kort efter Fødselen. 

d. Johan Jacob Pritzier; han havde Lyst til Søetaten og 
skulde gjøre en Reise med Skipper Frick fra Bergen 
til Frankrige men forliste Skib og Gods paa de En- 
gelske Banker; for nu ikke Vinteren over at ligge ledig 
i England begav han sig i Farten med Engelske Skibe, 
og jeg veed ikke, enten har^ er død eller levende. 

e. Hedevig Sophia Catharina Pritzier, gift med Capitain 
Urbanus Giesman Mollerup (Secondlieut. i 2<^et Bergenh. 
Reg. 27/^^ 1786, Pr.-Lieut. i Bergenh. Reg. ^Y^ 1789, 
afskediget som Capitain Vu 1809.) Ingen Børn. 

f. Otto Pritzier er død som Lieutenant. (Otto Christopher 
Pritzier, Secondlieutenant å la suite i 2<let Bergenh. 
Regim. fra ^Vs 1776, død 3. April 1778). 
Nr 9. Nicolai Philip Pritzier er død (30. Juli 1740) som Cadet 

ved det kgl. Landcadetcorps i Kjøbenhavn. 
NrlO. Johan Jacob Pritzier, gift med Jomfru Elisabeth Hallmann; 

de ere begge døde og have ingen Børn efterladt sig. 

Hun døde paa Barselseng og han som Capitain ved 

Kongens Livregiment. (Secondlieut. ved samme Regt. 

^Vs 1747, Pr.-Lieut. Vi 1753, Capt. 28/^2 1757, f 1759, 

begr. 24/3 i Rendsborg). 
Nrl2. Gye Maria Amalia Pritzier, gift med Hr. Henrik Lexau, 

Sogneprest til Florene (Florøen, Kinn) i SøndQord. Hendes 

Børn ere: 

a. Catharina, gift med Kjøbmand Lind. Han er død, og 
hun styrer Handelen og har 2 Sønner og 1 Datter. 

b. Henrik Lexau, Borger og Kræmmer i Smørhavn, gift 
med Jomfru Bryger. 


103 

c. Peter Lexau ved Kjøbmandsstanden, død ugift. 

d. Amalia Lexau, gift med Kjøbmand von Tangen. Hun 
er død og har efterladt sig en Datter. 

Forestaaende er af undertegnede optegnet Ao 1805. 

Gliristopher Pritzier. 


Fremmede Adelsslægter i Danmark. 

V. Vleregg. 

Ved Louis Bobé og C. E. A. SchøUer. 


Jb amilien Vieregg hører til Meklenborgs ældste Adelsslægter og 
beklædte gjennem Aarhundreder Arvelandmarskal- Embedet i 
Bispedømmet Schwerin. 1348 nævnes Otto Veregge til Wokrent. 
Fra ham nedstammer, som omstaaende Oversigtstavle udviser, 
hele Slægten Vieregg, der i det sextende Aarhundrede deler sig 
i sex Linjer: A. Rossewitz, B. Gremmelien-Cobrow, C. Weitendorf- 
Ziersdorf, D. Weitendorf-Wartmannshagen, E. Tatschow^ F. 
Wokrent. Af Rossewitzer Linjen traadte Paul v. Vieregg (f 
1556) i kurbajersk Tjeneste, og blev Stamfader til en bajersk 
Linje, der 1692 blev optagen i Friherre- og 1790 i Rigsgreve- 
standen. Foruden denne Linje blomstrer endnu kun den ældre 
Rossewitzer Linje, som ejer Godserne Steinhausen og Politz i 
Meklenborg, samt Linjen Weitendorf-Wartmannshagen, der endnu 
er i Besiddelse af det gamle Stamgods Weitendorf. I Midten 
af det syttende Aarhundrede kom Repræsentanter for alle sex 
Linjer til Danmark; over fyrretyve Mænd af Slægten have staaet 
i dansk Statstjeneste og flere af dem have beklædt høje Vær- 
digheder; mindst fire ere faldne som danske Officerer. 

Vaabnet er i Sølvfelt tre sorte, guldbeslaaede Jægerhorn 
(2, 1), belagte med en sort Star paa skraa. Paa Hjælmen en 
sort, springende Hund med Guldhalsbaand. 1703, 6. Sept. op- 
toges Elisabeth Helene v. Vieregg i den danske Grevestand 
med det i Adelslexikonnet (II, Tab. XLV) afbildede Vaaben^). 

*) Kneschke, Deutsches Adels-Lexicon, IX, 387 ff. Prilzbuer-Gamm, Mecklen- 
burgische Adelsgeschlechter, Neustrelitz, 1882. 


104 




£5 X 


>< X 




S S <i -<j S a N^ 


O 

D- 

3. 

CO 

s- 

cr 

s, 

CD 

3. 


2 

00 


o 

C3- 


o 

er 


o 

D- 


00 

O 


O 

er 


p 

o 


I 


CC 
k® 


Joachi 

(A. Ro 

witz) 

-»■K 


i 3 

f^S 

1 

>fl 


So 


O S* 


f fp 3. 


p 


p 


9 

g 

pr 




p 




O 

< 


cr 



p 

?<r 



o 

o 

»^ 



CD 

s 

1 

(D 

• 

iD 

1 


• 

• 



o 
er 
p 




»► 

M 

»► 


00 



Paul 
t 162 

< 

o ■ 

£- 

• 



(0 


s 


r* 


MM« 




H- 

-+C0 



^■A 

s<i 

^3 

00 E. 

fc® 

o CD 

• 

• O 


€-♦■ 


hi^a 


>• 



5-. 3* 


05 



> 
P 

3 


O 
o 


O 


CD 

^? 


S- 


^ s* S- 


-H 


O 

r 


(D 

— »-k 

-«i 

O 

H^» 

OS 



o 

• 



pø 


O 

0- 


O' 
00 



C-i 

o 

o 

0* 

0* 

3. 
ca 

g 

e-f 

>• 

o 

^A 

0* 



Oi 

-H 

» 

^^ 

-1- 

Cf^ 

h-k 

00 

Ot 

00 

»► 

• 

Ol 

• 


CD 

CL 
CD 

3. 






p 


O 

0- 

3. 

O 

0* 




CL 

■-s 


CD 


CO 

C5 


P 
0, 



CL 

CD 


»-o 

00 



»«J 


•-1 


CD 


o. 

CD 

Q^ 

3 

3. 


>r 

<« 


p,^ 

»A 

Ol 

ar 

»® 

• 

00 

1 


•^ 


• 


CL 




O 
Oi 






1 

5 

«• 

er 

•-*» 

o 

00 


CD 

^i^ 

k® 

00 


Ot 


o» 

»-o 

1 

»► 

1 

I-* 

•<1 

fc® 

p 

• 



o 

o 




o 

pr 

*^ 


105 

Nærværende Meddelelser ere udarbejdede paa Grundlag af 
de store haandskrevne Samlinger til Slægtens Historie, som 
findes paa Steinhausen, excerperede af Hr. Joachim v. Stralen- 
dorflf til Gamehl ved Wismar, der velvilligst har stillet disse til 
Raadighed ved Udarbejdelsen. 

A. Rossewitz. 

XI. 1. Joachim, t. Rossewitz, Hauptmann paa Dobberan, g. m. 
Margrethe Schack (Mussen), t 18. Feb. 1651. 
XII. 1. Joachim Henrik, f. 15. Dec. 1610, studerede 1629 
i Rostock. Hjemkommen fra lange Udenlandsrejser 
overdrog Hertug Johan Albrecht af Meklenborg ham 
et Kompagni Fodfolk af Oberst Ihlenfeldts Reg., 
der senere traadte i svensk Tjeneste. Forfremmet 
til Major tog han efter Prager Freden sin Afsked, 
og tjente Hertug Adolf Frederik i flere diplomatiske 
Missioner. 1638 traadte han i kejserlig Krigstjeneste 
og blev Oberstvagtmester og Kommandant i Brunn; 
1643 Oberstltnt. i spansk Tjeneste, siden Geheime- 
raad hos Hertug Gustav Adolf af Meklenborg-Gu- 
strow (til 1659). Var 21. 4. 1666—20. 4. 1669 dansk 
Generalmajor og Kommandant i Gluckstadt, død 
som meklenb. Geheime- og Krigsraad 4. Juli 1670 
paa Subzihn, begr. 26. Okt. i Domkirken i Gustrow. 
G. 1645 m. Anna Margrethe v. Hahn, f. 3 Juli 1626, 
levede endnu 1680, Dt. af Landmarskal Claus H. 
t. Basedow^). 
XIII. 1. Joachim Frederik, t. Zapkendorf, meklenb. 

Geheimeraad, f. 1647 f 1706. 
XIII. 2. Claus Henrik, f. 1655, blev i dansk Tjeneste 
1685 (?) Kammerjunker og fulgte som saa- 
dan Enkedronningens Ligbegængelse, 26. 2. 
1703 Geheimeraad, 1704 Medlem af Kom- 
missionerne i Raadstuen, 11. 10. 1705 


O Lisch, Geschichte des Geschlechts Hahn, Schwerin 1855, IH, 362—67. 


106 

Ridder af Dbg., 6. 10. 1710 Amtmand o. Vordingborg, 
Aug. 1712 Vicestatholder i Norge, død 14 Juli 1713. G. 
1690 m. Margrethe Lucie v. Brockdorflf, Kammerjomfru 
hos Prinsesse Sofie Hedvig.^) 
XIV. 1. Christian Frede^-ik, døbt 15. Nov. 1691. 
XIV. 2. Carl VUhelm, døbt 23. Nov. 1692. 
XIV. 3. Sophia Hedevig, døbt 11. Juli 1694. 
XIV. 4. Mette Henriette, døbt 23. Juli 1695 f 1767 Hof- 
dame, siden g. m. Geheimeraad Engelke v. Bulow, 
f. 1691, t 15. Okt. 1740 paa Gunderslevholm, 
Hofmester hos Prinsesse Sofie Hedevige). 
XIII. 3. Christian Ludvig, født 1659, var 1676 Ltnt. i Oberst 
Anders Sandbergs (3. jydske) Rytter Reg., s. A. Rit- 
mester, kapitulerer 3. Mts. 1684 m. Oberst A. E. v. 
Preen om et Komp. under dennes Reg., faldt 1688 ved 
Belgrads Erobring^). 
XIII. 4. Carl Matthias, t. Rossewitz, f. 25. Juli 1660, blev 28. 7. 
1675 kgl. Page, 1678 Fænrik i Livgarden t. F., 1681 
Prem. Ltnt., 26. 2. 1684 Kaptejn, 7. 3. 1691 sat paa 
Vartpenge som Oberstltnt., 16. 6. 1697 Oberst, død 
1728. G. m. Sofia Augusta v. Warnstedt.*) 
XIV. 1. Joachim Henrik, t. Subzihn, f. 1692, studerede 
1711 i Rostock, hvorfra han (22. Aug.) ansøger 
Frederik IV om, at Faderens Godser i Pommern 
maa skaanes^). 
XIV. 2. Frederik Ludvig, t. Borrenthien, Subzihn og Lan- 
tow, blev 23. 8. 1 723 Ritmester i 1. jyske Nat. Reg., 
30. 4. 1725 forfl. t. 2. fyenske Rytter Reg., af- 
staar 1739 sit Kompagni for 3750 Rdlr., Afsked 
21. 12. 1739, t 1777 paa Subzihn, g. o. 1740 


^) Inlåndische Regisir., 2. 2. 1686. Norske Tegneiser XIX, 272. Kbhvns. 
Dipl. VII. 102. 

*) Brasch, Vemmetoftes Historie, U., 125. D. »Vg 1719 faar hun som Hof- 
frøken for sin Sundheds Skyld Rejsepas t. Tyskland. 

») Supplikationer 1684-, Indkomne Breve 25. 10. 1688. 

*) Afregningsbog for Hofbetjente 1675—76, S. 55. 

*) Memorialer 1711. 


107 

m. Magdalene Elisabeth Sybille v. Lehsten (War- 
dow), f. 1718, t 1786 iWahren i Meklenborg i). 
(Descendens blomstrer endnu). 
XIV. 3. VUhelm Ernst, f. 1696, Landkadet 1714, Afsked 

23. 4. 1715, t 17!26 paa Sicilien. 
XIV. 4. Viktor August, f. 1698, arvede 1729 Rossewitz. 
Hofmes.ter hos Administratoren Christian Ludvig, 
død ml. 3. Okt. og 22. Nov. 1763. G, 1738 
m. Cathrine Margrethe v. Ahlefeldt, f. 14. Sept. 
1706, død 6. Jan. 1773 i Rostock, Datter af 
Bendix Vilhelm v. Ahlefeldt t. Haselau 2). 
XIV. 5. Christian Ulrik, f. 1702, 1720 Kadet ved Prins 
Christians Reg., 17. 5. 1723 Fænrik, 12. 12. 1731 
Premltnt, 15. 10. 1732 Kaptajn, 13. 5. 1743 forsat 
til Livgarden t. F., 9. 6. 1751 (expederet 17. 5. 
1752) kar. Oberstltnt. af Inf., 11. 7. 1753 Tredje 
Major, 15. 9. 1756 Sekondmajor v. Livg. t. F., 
21. 3. 1759 Premiermajor, 16. 10. 1760 kar. Oberst, 
5. 5. 1762 Chef for 2. vesterlenske Inf. Reg., 
Afsked 1765, død i Juni 1769 i Aabenraa. 
XIV. 6. Volrad Christoph, f. 1703, tjente fra 1720 i Liv- 
regimentet, 7. 8. 1724 Fænrik i Dronningens Liv- 
teg., 24. 6. 1726 Sekondltnt., 23. 5. 1729 Kaptajn 
i jyske gev. Reg., 20. 11. 1748 Major, død 5. 
Sept. 1751 i Slesvig-^). 
XIV. 7. (?) Anna Margrethe, der 26. 3. 1731 faar Till. at 
vælge sin egen Skriftefader, død 1. Mai 1736 
paa Haselau, Konv. i Uetersen*). 
Xin.5. Volrad Paris, t. Zapkendorflf, f. 1663, blev 8. 12. 1688 
Kammerjunker hos Prins Christian, 16. 5. 1695 Hof- 
marskal hos Prinsen, 15. 12. 1716 Etatsraad, 5. 6. 1731 


') Ref. Sager 14. 12. 1739. 

*) Lisch og Sass, Ges'^hichte der Familie v. Oertzen, V. 1889, 133. Med- 
delelser fra det storhert. Arkiv i Schwerin. 

') Militære Skifter i Rigsark. N^ 13. 

*) Skifteakter i Haseldorfs Arkiv. Ligsten i Haselau Kirke. Patente 1731, 
S. 448, Slesvig. 


108 

Ridder af Dbg., død 28. Okt. 1736. G. m. Catharine 
Dorothea v. Owstien^). 

XIV. 1. Volrad Frederik, blev 26. 9. 1726 Kammerjunker, 

t O- 1750, g. 1735 m. Louise Frederikke Barne- 
witz V. Bulow, f. 10. Mts. 1719. 
XIII. 6. Adelheid Christine, f. 6. Feb. 1666 paa Subzihn, død 
26. Apr. 1747 i Schweetz, begraven i Hohen-Sprenz *). 

B. Gremmelien-Oobrow. 

a. 

XIV. Ludvig Frederik, t. Gremmelien, meklenb. Kaptajn, f 
1720, g. m. Maria Catharine v. Maltzahn. 

XV. 1. Christoph Frederik, f. 1673, blev 7. 1. 1693 Se- 

kondltnt. ved Prins Frederiks Reg., 18. 1. 1696 
Preraltnt., afskediget 10. 5. 1701. 

XV. 2. Gustav Adolph, t. Temow, f. 1678 ved Gustro w, 
stod 3V2 Aar i brandenborgsk Tjeneste, tilsidst 
i Garden i Potsdam, blev 2. 6. 1701 Fænrik i 
den meklenborgske Batl. (Maltzahn), som 1703 
traadte i dansk Tjeneste. D. 12. Nov. s. A. 
dræbte han i Duel i lUstadt ved Passau sin 
Lieut. Hans August Dessin, dømt 6. Apr. 1705 
ved Krigsretten i Hirschau til at skydes, formildet 
til Landsforvisning, gik 1719 med meklenb. Tropper 
til Rusland hvor han i Smolensk nævnes som 
Gardekaptajn. G. m. Catharine v. Liitzow^). 

XV. 3. Carl Ludvig, t. Gremmelin, Sekondltnt. 4. 7. 1709, 
forflyttet til Prins Christians Reg. og 19. 6. 1711 


*) Om hans Ansvar i Prins Christians tidlige Død, jvfr. Brevsaml. Chr. v. Lente 
XXIV, 118, 121, og XXV, 138. Johan Hugo v. Lente skriver: Quoyque 
le Marechal Viereck, qui a été pres du Prince Christian soit tres circon- 
spect et prudent, la reine ne laisse point de luy imputer quelque chose, 
de ce qu'il a souflfert, que le prince ait continué son chemin se sentant 
déjå un peu malade, eslimant que cela. a empire la petite verole dont il 
est mort. 

*) JahrbQcher fur mecklenburgische Geschichte, 35. Aarg., S. 211. 

») Memorialer 1703, Lit. M. Ref. Sager 16. 11. 1706. Mecklenburgische Jahr- 
bQcher, 52. Aarg., 366. 


109 

Premltnt., 24. 1. 1718 Kaptajn, 15. 10. 1732 Afsked 
som kar. Oberstltnt., f 1765, begr. i Schorrentien, g. 
m. Maria Cathrine v. Elem, t 18. Sept. 1780i). 

XV. 4. Julius Johan, f. 1689, blev 13. 5. 1710 Sekondltnt. i 
Dronn. -Livregt., forfl. 24. 4. 1711 til Grenaderkorpset, 
15. 12. 1716 Premltnt., forfl. 15. 12. 1718 til Fodgarden, 
29. 7. 1720 Kaptajn i Grenaderkorpset, 7. 2. 1730 
Oberstltnt. i oldenb. nat. Inf. Reg., 1. 5. 1731 Under- 
fører ved Drabantgarden, 18. 4. 1734 Oberstltnt. v. fyenske 
gev. Inf. Reg., 2. 6. 1734 kar. Oberst, 6. 10. 1744 
Kommandør for Regimentet, 28. 10. 1749 Generalmajor, 
5. 4. 1752 Kommandant i Fredericia, død her 15. April 
1756, begravet 29. April, 66V2 Aar gi. G. P m. Doro- 
thea Lucia V. Plessen, død 12. Maj 1748. 2<> m. Lu- 
cretia Chariotte v. Plessen, død 16. Juli 1756 i Fre- 
dericia^). 

XVI. 1. Benedikte Maria, f. 2. Nov. 1727 i Kbhvn., f 3- 
Okt. 1750, g. 29. Dec. 1749 m. Carl GottUeb v. 
Reitzenstein, Generalltnt. og Kommandant i Fre- 
dericia, f. 20. Aug. 1684, død 25. Juni 1756 »). 
XVI. 2. Christian Ludvig, f. 23. Nov. 1732 i Kbhvn. død 
som Page 21. Okt. 1750. 

XV. 5. Volrad August, f. Okt. 1693, fangen 1710 ved Helsing- 
borg, sad i tre Aar og tre Maaneder, 30. 8. 1713 Fænrik 
i Grenaderkorpset, 14. 12. 1715 Sekondltnt. v. Bom- 
holmske (Marine) Reg., 17. 1. 1718 Premltnt., 14. 6. 
1728 Kaptajn, 4. 4. 1746 kar. Major, 23. 10. 1751 kar. 
Oberst og afskediget i Naade, død 6. Juni 1771 i Rends- 
borg, g. 1<> m. Mathilde Elisabeth v. Genschow t *• 
begr. 9. Juli 1755 i Rendsborg. 2« 6. Okt. 1757 (Marie- 
kirken i Rendsborg) m. Anne Dorothea Jansen, døbt 

*) Mecklenburg. Anzeigen, 1780, St. 40 S. 550. (Meddelt af Hr. General- 
major V. Elem paa Olpenitz). Enken beder 7. 9. 1765 om Lov til at vælge 
sin egen Skriftefader. Jvf. Personalh. Tidsskr. 3. R., III, S. 79 og 141. 

») Militaire Skifter i Rigsark., Nr. 13. 

») Personalhist. Tidsskrift, 2. R., VI, S. 21 f. Livrentesocietetets Inskriptions- 
prot. 1747 (Rigsarkivet). 


110 

8 Jan. 1720 i Koschow, f 13 April 1790 i Rends- 
borg, Dt. af Forpagter Peter J. paa Wohldhof^). 

XV. 6. Johan Ewald, faldt 1713 ved Tønning. 

XV. 7. Adam Otto, tjente fire Aar som Underofficer i Gre- 
naderkorpset, 3. 5. 1723 Fænrik i samme, 18. 12. 
1724 Sekondltnt, 2. 5. 1729 Premltnt., 12. 5. 
1738 Kaptajn i slesvigske nat. Reg., død 6. Jan. 
1741. G. m. Dorothea Anna v. Kardorfif (Grant- 
zow), død 13. Sept. 1743, Dt. af Moritz Henrik 
V. Kardorfif t. Grantzow og Remlin 2). 
XVI. 1. Christian Frederik Andreas, dbt. 26. Okt. 
1729 i Roeskilde. 

XV. 8. Eleonore Charlotte, f. c. 1690, død 4. April 1776 i 
Rethwisch Amt, g. m. Carl Christoph v. Didron, 
dansk Premltnt., død 1751 som Hofmarskal paa 
Glucksborg^). 

b. 
XIV. Henrik Christoph, t. Gr. Belitz, f. 1672, f 1705, g. m. 

Margrethe v. Seyem (Neuenkirchen). 

XV. 9. Christoph Frederik, i. Cobrow, f. 1699, blev 30. 1. 

1719 Fænrik i Kraghs holstenske gev. Reg., 5.4. 

1720 Sekltnt., 14. 7. 1727 Premltnt., 12. 11. 1732 
Kaptajn, 21. 11. 1740 Afsked som Major, død 27. 
Juni 1771. G. m. Louise Agathe v. Mirbach. 
XVI. 1. Christoph Emmerich Georg, dbt. 1. April 

1739 i Citadelskirken i Kbhvn., død 1741. 
XVI. 2. Frederik Ludvig, dbt. 11. Feb. 1740, blev 
29. 1. 1753 Page, 15. 10. 1764 Kammer- 
junker, 29. 1. 1773 Kammerherre, 12. 4. 


^) Ref. Sager 11. 1735, 25. 10. 1749 (hvor han beretter, at han har to 
Brødre faldne i dansk Tjeneste.) Han afstaar 1751 sin Plads for 1000 
Rdlr. (Ref. Sager 13. 10. 1751). Patente 1753 S. 317, (Statsarkivet, 
Slesvig.) Alm. Enkekasses Arkiv. 

') Ref. Sager 3. 5. 1723, 20. 2. 1741. Masch, Geschichte der Familie v. 
Kardorff, S. 222. 

») Didron blev 8. 9. 1712 Sekondltnt., 14. 2. 1717 Premltnt. i Arnolds gev. 
Reg., Af sk. 3. 11. 1721. Hans Enke boede 1755 i Fredericia, 65 Aar gi. 
(Ref. Sagei-, 29. 11. s. A.) 


111 

1777 Amtmand og Landfoged p. Femern, naturaliseret 28. 3. 
1776, død 7. Feb. 1805. 

O. Weitendorf-Ziersdorf. 

a. 

XL Valentin, t. Weitendorf, f 1636, g. m. Anna Cathrine 
V. Vieregg. 

XIL 1. Paul Otto, LZiersdorf, f. 1633, f 1671, hert. mek- 
lenborgsk Hofraad, g. m. Anna Helene v. Wulfers- 
dorflf, f. 1651 t .1701 (hun g. 2« m. Adam Otto 
V. Vieregg til Weitendorf, se ndf.)*) 

XIL 2. Adam Henrik, t Ziersdorf, 1670 Kaptajnltnt. i 1. 
jyske Rytter Reg., afgaar s. A., død 1. Apr. 1706 
paa Ziersdorf som meklenb. Oberst, g. m. Maria 
Sybille v. Mecklenburg. 

XIII. 1. Jørgen Frederik, t Ziersdorflf. 16. 11. 1700 
Fænrik i Schacks Reg., 26 4. 1701 Se- 
kondltnt., afskediget 1708 som Kaptajn ved 
samme, da Prinsen af Hessens Reg., 
begr. 31. Okt. 1726 i Rendsborg. (?) G. 
1^ m. Hedevig v. Hein. 2« 18. Sept. 
1714 (Gamtofte) m. Antoinette Juliane v. 
Hausmann ^). 

XIV. 1. Caspar Herman, druknede i Bjørvik 
V. Christiania. 

XIV. 2. Catharina Maria, f. 14.(18) Mts. 
1717, Dame de Tunion parfaite (31. 
3. 1753), død 14. Dec. 1764 i Kbhvn. 
G. P m. Kaptajn Christian Ludvig 
V. Hein t. Ziersdorflf, f. 1696, f 1743 
i Rostock. 2<> 25. Maj 1747 m. 
Volrad Augustin von der Luhe, Ge- 


*) Fred. ThomaS; Analecta Gfistroviensia, (Gflstrow og Leipzig) II, 128, (Kgl. 

Bibliothek). 
•) Ref. Sager, 9. 3. 1708. Pershist. Tidsskr. 2. R., III, Stamt. t. S. 26. 


112 

heimeraad, Overkammerjunker, Overpræsident 
i Kbhvn, f. 28. 10. 1705 f 1. *• 1778 1). 
XIII. 2. Gustav Adolph, 20. 12. 1701 Fænrik i Wurttemberg 
Oels Reg. (Bonar), 13. 10. 1703 Ltnt., 10. 12. 
1709 Kaptajn til 10. 1. 1713. Han anbefales af 
Enkehertuginden af Gustrow til et Kompagni i 
Garden, han kan ikke bruge Armen, da han for 
IV2 Aar siden er bleven saaret i Duel af en 
hollandsk Officer 2). 

XI. Ghristoph, t. Rahden og JBorrenthien, f 1673, g. P m. 
Cathrine v. Pentz. 2® Anna Eleonore v. Schack. 3^ Sofia 
Maria v. Lutzow. 4^ Anna Margrethe v. Below. 
XII. 1. Adam, f. 1657, stod 1683 i Drabantgarden, 10. 3. 
1683 Fænrik i Livreg. Dragoner, 1685 Sekondltnt. 
i fyenske Inf. Reg., afgaaet 1689, død som Ltnt. 
XII. 2. Hans Valentin, t. Borrenthien, blev 9. 3. 1683 Ltnt. 
i Prins Frederiks ]Reg., 7. 1. 1693 Kaptajn, af- 
skediget 26. 10. 1700, 6. Nov. s. A. kar. Oberstltnt., 
død 1722 i Nykjøbing paa Falster. G. m. Clara 
Margrethe v. Vieregg, Dt. af Otto v. V. og Ilsabe 
V. Råben*). 

XIII. 1. OUo Frederik, f. 1691, 6. 5. 1709 Fænrik, 5. 
11. s. A. Sekltnt. i jydskeReg., til 1. 8. 1710. 
XIII. 2. Christoph August, 9. 8. 1701 Fænrik i Garden, 
11. 11. 1702 Sekondltnt., 6. 5. 1704 Kap- 
tajn i Prins Christians Reg. 17. 1. 1712 
kar. Major, 10. 1. 1718 Oberstltnt. i sjæl. 
nat. Drag. Reg., afskediget 15. 2. 1723. 
XII. 2. Christoph Frederik, f. 1682, 4. 11. 1709 Fænrik i xMa- 
rineg., 26. 4. 1710 Sekltnt., 22. 12. 1710 Sekltnt. i Gar- 
den, faldt ved Gadebusch 20. Dec. 1712*). 


^) Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, S. 320. 

•) Ref. Sager 3. 5. 1710 (fangen ved Helsingborg). 

») Supplikalioner 1688. 

*) Løvenskiold, Kgl. Livgarde til Fods, S. 185; jvf. Danske SamL 2 R. I, S. 282. 


113 

D. Weitendorf-Wartinann8ha.gen. 

XI. Melchior, t. Weitendorf og Benitz, svensk Ritmester, f 16*2 
i Duel, g. m. Elisabeth v. Levetzow (Lunow). 
XII. 1. Adam Otto^ t. Weitendorf og Wartmannshagen, meklen- 
borgsk Kammerpræsident, preussisk Statsminister og 
Geheimeraad, Gesandt i Kjøbenhavn, f. 16 Juni 1634 
i Gustrow, t 16 Decbr. 1718 i Kbhvn. 6. 1^ 9. Nov. 
1666 m. Sofia Amalia v. Pentz, f. 24. Aug. 1650 i 
Kbhvn., død 1. Juni 1672, begr. 4. Juli i Gustrow. 
(Datter af Joachim Frederik v. Pentz t. Astrup og Warlitz 
og Anna Margrethe v. Kussow). 2<> 30. Nov. 1673 
Anna Helene v. Wulfersdorf, f. 21. Dec. 1651 paa 
Grossen-Zauche i Nedre Lausitz, f 3 Feb. 1701 i 
Kbhvn., begr. i Domkirken i Gustrow (Enke e. Paul 
Otto V. Vieregg til Ziersdorf, se ovf.). 3^ 1707 Hedevig 
Elisabeth v. Klenow (Datter af Heinrich v. K., hert. 
gustrowsk Overførster og Sophie Clara v. d. Osten) ^). 
XIII. 1. Gustav Adolf, f. 1667, druknede 1693, da han 
vilde afgaa til den allierede Hær fra England til 
Braband. 
Xm.2. Sophie Amalie Maria f. 1669, optaget 1682 i 
Uetersen Kloster, g. m. Quirlnus Vitzthum v. 
Eckstedt«). 
XIII. 3. Carl, f. 19 Maj 1672, blev 31. 10. 1699 Premltnt. 
i Fodgarden, til Holland 1702, 16. 1. 1703 Kap- 
tajn, faldt 13. Aug. 1704 ved Hochstådt, gjen- 
nemboret af en Kanon- og 4 Musketkugler ^). 


*) Gettinger, Moniteur des dates, 1869 V, S. 153. Lamberty, Mémoires pour 
servir å Fhistoire du XVIII siécle, II, la Haye, 1725, S. 767. Thomas, 
Analecta Gflstroviensia, II 128 f. Conc. funebr. in morlem A. H. de 
Viereck, Gflstrow, 1701, fol. Mag. N(icolaus) H(eidemann): Der Geistlichen 
Oberwinder, Erquickmig und Ehre boy leichbeståtlgung der Frauen So- 
phia Amalia von Viereck, gebome von Pentzen. Gflstrow 1673 (det kgl. 
Bibi.). Breve fra A. Samsing til A. Eellinghusen (Statsark. i Slesvig). 
Personalh. Tidsskr. 2. R. IV., Stamt. t. S. 286. 

•) lol. Registranten 15. 8. 1682. O. Nielsen, Kjøbenhavn under Fr. IV, S. 46. 
Danske Saml. 2 R. V.. S. 70. , 

') Memorialer 1704. Løvenskiold, D. kgl. Livgarde til Fods, S. 143. 

8 


114 

XIII. 4. Dorothea Charlotte, g. m. Baron Gustav Marde- 
feldt, hessen-casselsk Geheimeraad. 

XIII. 5. Elisabeth Helene, født 4. Maj 1679, blev 6. Sept. 
1703 ophøjet til Grevinde og fik Godset Antvor- 
skov, hemmelig viet til Kong Frederik IV. s. A., 
død 27 Juni 1704, begravet i Frelserens Kirke 
paa Christianshavn med sit Barn, Frederik Gylden- 
løve, f. 18. Juni 1704, død 9. Marts 1705. 

XIII. 6. Frederik Vilhelm, t. Wartmannshagen og Roggow, 
f. 1682 t 1735, 20. 4. 1706 Kaptajn af Zepeliens 
Reg., afgaar 1710. G. 1720 1^ m. Anna Emerentia 
V. Bulow t. Brahlsdorf. 2^ 1724 m. Ursula Elisa- 
beth V. Bulow t. Prutzen. (Descendens blomstrer 
endnu) ^). 

XIV.l. Cuno Hans, f. 1728, blev 21. 10. 1761 
Regeringsraad i Oldenborg, 22. 1. 1760 
Kammerherre; 1768 Gesandt ved Rigsfor- 
samlingen i Regensburg, 21. 10. 1774 
Ridder af Dbg., død 1795 ugift. 

XIII. 7. Adam Otto, t. Weitendorf og Dudinghausen, Buch 
og Carow ved Berlin, f. 1684 f 1758, preussisk 
Statsminister. G. P m. Catharine Louise v. Gers- 
dorflf. 2^ Maria Amalia Grevinde Finck v. Fincken- 
stein^). 


^) Se Klage Schrifft fiber das Absterben der Gråfin u. Frauen, Fr. Elisabeth 
Helene von Vierecken, Gråfin zu Andersko; Copenh. 1704. Oratorio 
funebre sopra la morte della Signora D. Elisa beta Helena di Viereck, 
Gontessa d' Andersko, posto in Musica, da Bartolomeo Beraardi. Copenh. 
30. Aug. 1704. Mag. t. den danske Adels Hist., I. 355. Suhra, Nye Saml. 
II, S. 5, 87 ff. Hoier, Kdnig Friederich IV. Leben I. S. 78 f. Marmora 
danica II, 295. Hist. Tidsskrift V. Række, 4. Bd., 30 f. E. Hobn, Dan- 
mark-Norges indre Historie 1660—1720, II, 9. Kbhvns. Diplomatarium, 
VU. 728. Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirkes Historie, 1853, S. 17 f. — I de 
kgl. Regnskaber for 1699 findes følgende Notits: ,26 Mai 1699 Frøken 
Viereg hos hendes kgl. Højhed til en Diamantring 400 Daler.* Ritmester 
G. V. Vieregg til Dreweskirchen har paa given Foranledning tilstillet det 
nationalhist. Musæum p. Frederiksborg 2 store Emulsionsbilleder af Grev- 
inde V., udførte efter originale Oliemalerier i hans Eje. 

«) Ref. Sager, 18. 9. 1706, 31. 10. 1710.^ 

^) Lettres du baron de POllnitz, Londres 1747, 71—3. 


115 

XIII. 8. Frederik, f. 1 689, til Kageloch og Magerstem, ind- 
skreven 23. 2. 1704 paa det ridderlige Akademi, 
afgaaet 26. 2. 1707, udnævnt 12. 2. 1707 til 
Kammerjunker, afskediget som saadan 7. Aug. 1711, 
død som kejserlig russisk Geheimeraad o. 1750^). 

E. Tatschow. 
XII. Levin, t. Tatschow, g. m. Tugendreich v. Seltzem. 

XIII. 1. Gotfred Sigismund, t. Tatschow, var i Marts 1673 
Sergeant i sjæll. Reg. t. F., 7. 4. 1683 Kapt. i s. 
Reg., 26. 1. 1704 Oberstltnt., 6. 6. 1710 Oberst, 26. 
8. 1713 Overfører for Drabantgarden og Chef for 
Landkadetkomp., f * Mai 1716, begravet 11. Maj 
i St. Petri Kirke. G. P m. N. N. v. Pogwisch 
2<> 26 Nov. 1684 m. Charlotte Juliane v. Borne- 
mann (Bernemann, Bormann), boede 1716 som 
Enke i Sorø, død 1730 2). 

XIV. 1. Carl Henrik, f. 13. Feb. 1686, blev 12. 2. 
1707 Kammerjunker og Forskærer, 1714 
Staldmester, Domprovst i Hamborg, 24. 2. 
1716 Etatsraad, 27. 6. 1721 Ridder af 
Dbg., 28. 10. 1730 Stiftamtmand i Viborg, 
20. 7. 1731 Geheimeraad, 6. 10. 1731 Amt- 
mand i Haderslev, død 26. Juni 1747 i 
Haderslev. G. m. Christine Elisabeth Ba- 
ronesse V. Konigstein, f. 18. Juni 1696, 
død 3. Jan. 1758, begge begravne i St. 
Maria Kirke i H.^) 
XIV. 2. Caspar Levin, f. 13. Sept. 1687 (Kronborg), 
8. 3. 1710 Sekondltnt. i Søetaten, 17. 7. 
1711 Premltnt., 23. 10. 1715 Kaptajnltnt., 
11. 12. 1719 Kaptajn, 30. 8^ 1728 Kom- 

*) Personalhist Tidsskrift, 2. R. I, S. 211. Patenten, 1711, pag. 233. 

») Danske Saml., 2. Række VI. S. 70. 

•) C. Rhode, Haderslev Amts Beskrivelse, 1775, S. 54. F. v. Krogh, Ge- 
schichte des Hauses Holstein-Sonderburg, S. 62. L. C. Stieghausen, In 
Obitum Domini Caroli Henrici a Vieregge, Hamborg 1740 (Hjelmstjeme, fol. 
4032). Patenten 1736 19. 11. (Slesvig). 

8* 


i 


116 

mandørkaptajn, 2. 4. 1746 Schoutbynacht, død 
1. Maj 1748, begravet i Holmens Kirke i). 

XIV. 3. Beimer Valentin, f. 25 Novbr. 1688 (Kronborg), 
Page, 20. 4. 1707 Fænrik v. 2. sæll. Bataillon 
ved Lille, faldt i Slutningen af Septbr. HOS«). 

XIV. 4. Gabriel Christian, f. 9. Juli 1690 (Helsingør), 27. 9. 
1709 Kornet ved 3. sæll. nat. Reg., 5. 4. 1710 
Ltnt. i samme, 6. 4. 1714Kaptajnltnt., 7. 1. 1718 
Kaptajn i Schulenburgs Dragonreg., 1. 12. 1721 
forfl. t. Livreg. Dragoner, død 24. Okt. 1726«). 
G. m. Anna Dorothea v. Roepstorflf, f. 1. Okt. 
1700, død 16. xMarts 1768. 

XIV. 5. VUhelm Otto, f. 2. Juli 1691 (Helsingør), 30. 8. 
1709 Sekondltnt. i Arnolds (Eickstedts) gevorbne 
Regt., 24. 10. 1710 Premlbit., 14. 2. 1716 Kap- 
tajn, død i Ditmarsken 11. Sept. 1720*). 

XIV. 6. Prisca Tugendreich, f. 21. Dec. 1692, død 3. 
Apr. 1770, g. 19 Dec. 1710 m. Baron Carl Lud- 
vig Wedell-W^edellsborg, f. 1683, faldt 18. April 
1724 (?) i Braband som Oberstltnt. s) 

XIV. 7. Maria, f. 2. Aug. 1694. 

XIV. 8. Sophia Augusta, f. 14 Juli 1696 f 12. Juni 1753 
(ikke 1756), g. 24. April 1717 m. Oberst Chri- 
stopher Frederik v. Roepstorflf, f. 27. Novbr. 1688, 
død i Rendsborg 24. Nov. 1737«). 

XIV. 9. Margrethe, f. 14. Mts. 1698 f o. 1723, g. m. 
Oberstltnt. Rudolf Hans Skinkel t. Bækkeskov, 
døbt 20. Okt. 1700 i Everdrup, f o. 1750. (g. 2<> 
25. Okt. 1724 m. Birgitte Sofia v. Oflfenberg)^). 


*) Garde, Efterretninger om den dansk-norske Sømagt II— III (Reg.), ^ 

S. 640. 
») Ref. Sager, 8. 10. 1708. 
*) Ref. Sager, 4. 11. 1726. 
*) Ref. Sager, 26. 9. 1720. 

•) Stammtafel der Familie v. Wedell, 1870 (Patent-Folio). 
®) Ref. Sager, 2. 12. 1737. Krogh, Dansk Adelskalender, Stamt. t. S. 386. 
^ Personalhist. Tidsskrift, III, 194. 


117 

Xin.2. Cathariue Magdalene, død 27. Septb. 1750 i Rønnebæk, 
112 (I) Åar gi. „Hun bevarede i sin høje Alder, lige til 
sin Dødsstund en god Forstand og kunde ganske vel 
se og høre**.^) 

F. Wokrent. 
a. 

ES. Christoph, t. Gischow, 1616, g. m. Ida v. Oertzen (Roggow). 
X. 1. Frederik, f. i Liibek 20. Okt. 1630, Hofkjøge- 
mester 7. 6. 1661, forpagter fra 1. 5. 1670 Seekamp 
af Kongen paa fem Aar for 2000 Rdlr., 6. 3. 1676 
Amtmand o. Koldinghus, 10. 6. 1678 Amtmand o. 
Sorø, død der 31. iMaj 1684, ugift 2). 

b. 

IX. Didrik, t. Wokrent og Vietzen, f. 1614 f 1652, g. m. Elisa- 
beth V. Vieregg t. Benitz. 

X. 1. Poul Andreas, til Wokrent, blev 26. 1. 1677 Rit- 
mester i Gevekes Reg., død i Skaane i Okt. 1677, 
begravet 7. Nov. s. A. i Kjøge Kirke ^). G. m. Maria 
Sofia V. Kaltenhofen. 

XI. 1. Didrik, f. 1673, tjente som Menig og Fænrik 
i Holland, tre Aar som Ltnt. og Kapt. i Mek- 
lenborg, søger 1707 Ansættelse i dansk Mili- 
tærtjeneste, blev 16. 4. 1708 Kaptajn i Ribe 
Stifts Nat. Reg., 29. 9. 1721 kar. Major, 21. 7. 
1727 virkelig Major, 21. 5. 1731 forfl. t. 1. 
smaalenske Nat. Inf. Reg., 16. 5. 1735 kar. 
Oberstltnt., død 29. Decbr. 1737. G. P m. 
Sybille Hedvig v. Steinsdorflf, f o. 1715. 2^ 
m. Cathrine Sofie v. Stralendorflf, boer 1758 
i Frederiksstad.*) 

') F. Carlsen, Rønnebæk Sogn, Kbhvn. 1861, 137 f. 

*) Løffler, Gravmonumenterae i Sorø Kirke, S. 54. Indkomne Sager, Novbr. 

1670. Otto Sperlings Selvbiografi, 1885, S. 234. 
*) Jahns Optegnelser (Rigsarchiv). F. Carlsen, Rønnebæk Sogn, Kbh. 1861, 

S. 137. 
*) Refererede Sager, 24. 5. 1707, 20. 1. 1738, 9. 11. 1746. 


118 

XII. 1. Johan Georg, blev 21. 2. 1729 Kadet, paa Grund af slet 

Opførsel sat ud som Musketer 5. 5. 1733, blev 12. 3. 

1734 Fænrik i lollandske Reg. ved Rhinen, 20. 1. 

1739 Sekltnt., 19. 9. s. A. Afsked; han opholdt sig da 

paa Finkenhagen. 1762 var han. preussisk Major, f o. 

1810. G. P m. Eleonore Margrethe v. Weltzien, 2^ m. 

N. N. V. Petersdorflfi). 
XII. 2. Dorothea Margrethe, f 5. Sept. 1754, g. 10. Dec. 1745 m. 

Major Frederik Caspar Hans Lorenz, død i Frederiksstad 

30 Jan. 1758.2). 


Capitain Vierecks Barn begraven 1683 (Kaliske Saml. 377, 
4to, I. S. 144, (Maaske Oberst Gotfred Sigism. v. V.s Barn). 

Paa de meklenborgske Stamtavler fattes: 

Henrik Ludvig (v.?) Viereck, 11. 12. 1754 Auditeur v. Prins 
Fred. Reg., kar. Sekltnt. 15. 12. 1762. 

Valentin Otto v. V., 20. Dec. 1701 Konstabel i Tønning ved 
Oberst v. Bømers Livreg. „Edellmann aus Mecklenburg, 24 
Jahr**, (Gottorpske Arkiv i Slesvig). 


^) Ref. Sager, 7. 8. 1739, 28. 4. 1762. 

») Ref. Sager, 26. 4. 1758. Personalhist. Tidsskr., 2. R. I., S. 126, 129 f. 


119 

Bidrag til den danske Adels Slægthistorie. 

Af Thiset. 

(Fortsættelse fra 2. Række Bind V. Som Nr. IV af disse Bidrag bedes be- 
tragtet den i forrige Bind indeholdte Årtikel: „Om de holstenske Sehesteder 

og nogle løse Linier af Familierne Sehested". 


Y. Bosenkrantz-Slægtens Erhyeryelse af Tange. 

xievringholiD — nu almindelig anseet for Rosenkrantz'emes 
Stamsæde — har i lange Tider havt en Medbeiler til denne 
Ære i et gammelt Herresæde Tange, om hvis Beliggenhed i 
Jylland eller i Fyen man dog længe var uenig. K. Bamer er i 
^Familien Rosenkrantz's Historie** efter vidtløftigere Undersø- 
gelser kommen til det Resultat, at Tange ikke som Rosenkrantz- 
Slægtbesiddelse i Ælde kan maale sig med Hevringholm, da den 
først ved Aar 1400 maa antages at være erhvervet, formentlig 
ved Hr. Jens Nielsen Rosenkrantz's Ægteskab med en Timmes- 
datter^) fra Sandholt, der antages at have været af Slægten 
Hvitkop (Krummedige), og at Tange — som det allerede 
heraf maa sluttes — vistnok er det fyenske Tangaa i Øxen- 
drup Sogn, Gudme Herred, der ialtfald i et Par følgende Slægtled 
var i Rosenkrantz'emes Besiddelse 2). 

Dette Resultat er i Hovedsagen vistnok rigtigt, men Barner 
har dog kun kunnet støtte det paa Formodninger og temmelig 
indirecte Beviser. En ondskabsfuld Nisse har nemlig, som det 
synes, spillet ham det samme Puds, som andre Forskere, og 
det netop særlig de grundigste, ere udsatte for: ad lange be- 
sværlige Omveie at tilstræbe et Maal, der paa den letteste 
Maade af Verden kunde have været naaet langt sikkrere og 
hurtigere ad den slagne Landevei — om man blot var slaaet 
ind paa denne. Sandsynligheden for, at der endnu til vore 
Dage kunde være bevaret Dokumenter angaaende Rosenkrantz*- 
emes oprindelige Erhvervelse af Tange i det 14 Aarhundrede, 


*) Hun hed forøvrigt vistnok Margrethe (Dipl. Norv. VIL 279). 

*) Blandt Tanges Eiere af denne Slægt mangler i Stamtavlen til S. 44: 

Mogeiis Ludvigsen, Søn af Hr. Ludvig Nielsen og Fru Kirsten Hak, der 

1516 eiede Tange, (jvf. Pers. Tidsskr. 2 VL 47). 


120 

har vædret saa ringe, at Ingen har tænkt sig Muligheden heraf 
og aller mindst af, at de kunde findes paa den alfareste Vei; 
og dog er et Par saadanne Breve bevarede, om end ikke. i 
Original saa dog i en ganske ærværdig Afskrift, nemlig fra 21 
Nov. 1433, og de findes i Rigsarkivets Topografisk Samling 
paa Papir under — Tange !^) 

Disse to Breve drages derfor her vel for første Gang frem 
for Lyset. I det første, dateret 30 April 1378, pantsætter Kong 
Valdemar Atterdags bekjendte Marsk Hr. Evert Moltke til sin 
Svend, velbyrdig Mand Otte Strangesen (Bild) Gods i Øxendrup, 
Svindinge og Frørup Sogne, som han havde kjøbt af Hr. Niels 
Esgesøn, en Ridder, hvis Navn ofte forekommer i Datidens 
Breve. Hr. Niels førte Lange'mes tre Roser, skrev sig til et 
„Woldorp", men var godsbesiddende baade i Sjælland, Fyen og 
Jylland. 

Da nævnte Otte Strangesen 1387 skrives til Tange*), laa 
den Formodning nær, at det var med en Datter af ham, at 
Hr. Niels Jensen Rosenkrantz havde erhvervet Tange, og det 
saa meget mere, som Hr. Niels Jensens Søn hed Otte Nielsen, 
den senere Rigshofmester (jvf. Danmarks Adels Aarbog 1888 
S. 65.) Nu holder denne Formodning imidlertid ikke Stik; 
Otte Strangesen var kun Panteherre, men ikke Eier af Tange, 
og — som det andet efterfølgende Brev, dateret 29 Sept. 1398, 
viser — Hr. Niels Jensen erhverver Tange fra ham ved at ind- 
frié Pantet, til hvilket han altsaa maa antages ad anden Vei at 
have faaet et Eiendoms- eller Arvekrav, og dette kan saameget 
mindre grunde sig paa et Ægteskab med Otte Strangesens Datter, 
som Tange senere ved Hr. Niels Jensens Død ikke tilfaldt Hr. 
Otte Nielsen, men hans yngre -Haføbroder Hr. Ludvig Nielsen. 
Skjøndt Barner ikke kjender Hr. Evert Moltkes tidligere Be- 
siddelse af Tange, synes han dog at have gjættet rigtigt, naar 
han formoder, at Hr. Niels Jensen har erhvervet Tange som 
mødrene Arv. Hr. Niels's Søster Fru Else Jensdatter nævner i 


^) £nd ikke fiamers Eftennand A. Heise synes at kjende disse Breve (Pers. 

Tidsskr. 2. VI. 46). 
«) Huitf. 574. 


121 

et Brev af 1431 sin Moders Søster Fru Kirsten af Sandholt ^). 
Allerede Bamer har med Rette udtalt, at denne Fru Kirsten er 
identisk med den Fru „Kirstine Tymmesdatter, yngere Hr. Hen- 
ning Podbuskes Efterleve**, der 1403 tilskjødede Dronning Mar- 
grethe Tange med alt det, dertil ligger i Fyen^), men denne 
Fru Kirstine er aabenbart atter den samme Kirstine Timmes- 
datter, som før Aar 1363 ægtede Hr. Evert Moltke, efter hvis 
Død hun altsaa maa have ægtet unge Hr. Henning Podebusk. 
Der kjendes ikke Børn af Fru Kirstines Ægteskaber, men hvis 
Hr. Evert ikke i sin Tid har kjøbt Tange for Fru Kirstines 
Medgift, maa der vel dog af det første Ægteskab have været 
et eller flere Børn, der overlevede Hr. Evert, men døde før Fru 
Kirstine, saa at hun efter dem kan have arvet Tange. Til 
denne Gaard har da Hr. Niels Jensen Rosenkrantz sagtens be- 
tragtet sig som Arving, da han 1398 løste Gaarden fra Otte 
Strangesen, aabenbart med Fru Kirstines Samtykke, siden hendes 
Ægtefælle Hr. Henning Podebusk har beseglet den nedenstaaende 
Kvittering, og det er sikkert derfor kommen ham meget paa- 
tværs, at Fru Kirstine faa Aar efter solgte sin Eiendomsret til 
Tange til Dronning Margrethe. Sin Panteret havde imidlertid 
Hr. Niels, men det er uopklaret, hvorledes han har undgaaet 
at trække det korteste Straa i dette Sameie med Dronningen 
og er endt med at blive Gaardens virkelige Eier. Ogsaa maa 
det blive Fremtidens Sag at opklare, om Fru Kirstine, Hr. Evert 
Moltkes, saaledes som hidtil antaget var en Datter af Timme 
Timmesen Abildgaard til Torbernfeldt, eller, som nu af Bamer 
antaget, en Datter af en Timme Hvitkop til Sandholt. For 
den første Antagelse taler, at Torbernfeldt netop ved denne Tid 
kom i Moltke'rnes Besiddelse, rigtignok ikke i Hr. Everts, 
men i hans Broder Henneke Moltkes, — for den anden derimod, 
at Fru Kirstine skrives til Sandholt, der i Midten af det 15 
Aarh. tilhørte en Timme Hvitkop. Denne kan naturligvis ikke 
være Hr. Niels Jensen Rosenkrantz's Morfader, og skjøndt det 


^) Rosei^antz Diplomatariet S. 63. 

^ Bamer: Rosenkr. S. 111. Ældste Archivreg. I. 33. 


122 

er sandsynligt, at Timme Hvitkops Fader Witte Iven alt har 
været bosat paa Fyen^) og altsaa maaske eiet Sandholt, saa 
har det dog ikke hidtil været muligt at eftervise dette Eierfor- 
hold, ja overhovedet ikke at paavise EJxistentsen af en ældre 
Timme Hvitkop, der kunde have været Fader til Fru Kirstine, 
Farfader til den yngre Timme Hvitkop og Morfader til Hr. Niels 
Jensen Rosenkrantz. 


a. 
Alle thette breflf seer eller hører lessæ Everardus Moltikæ, 
rydher och marckskal vdij Danmarck, helsynghendis alle mett 
gvd. Wydhe skwllæ hij alle nerwerdis och kommendis skwlle, 
och bekendher jegh megh och myne sandhe arflfwinghe wdaft 
retth wittherligh gialdh skwllw ath weræ welbyrdigh mandh 
Otthe StrangisBen, myn swend, och hans sandhe arflfwinghe hal- 
flerdhe synnæ tiflfwæ marck pwrth søUofif wdij Gollenske wecth, 
nesthe tingh for Sti. Morlhens daw Episcopi et Gonfessoris ath 
betalle wdij godhe mønth, som gyld och geff er, wdij eth wisth 
sthed, for hwilkit søUofif jek wdij panth setther alth myth gotz, 
som lygher wdhij Øxendroppæ soghen och wdhij Swinnighe soghen 
oeh i Frøroppe soghen, hwilkit gotz som skøtthe mek velbyrdigh 
mand her Niels Esgisøn, mett aldh synæ retthe tilligelsBæ rø- 
rendis och wdrørendis, woeth och tiorth, inthett vndher tagith, 
mett myn fri wille y panth setther for halflerdhesynnæ tiflfwæ 
marck pwrth sølloflf, mendh loffligh ath løsBæ fomeflfnde gotz 
mett saadhant wylkor, skeer thett saa, ath mek brysthef wdhij 
forneflfnde sølloflf, tha skall welbyrdighe mandh Otthe StrangisBen 
beholdhe samme gotz och rentthe till thett anneth aar, till thett 
wordher hannem fraa løsth och framdeliss saa lenghe, thett 
wordher hannem fraa løsth. Item mett sodhant wylkor skall 
thenne welbyrdighe mandh Otthe Strangissøn til seghess om 
Sti. Johannis Baptiste daw for Sti. Morthens daw poo Fyntz 
lantztingh, och ther epther skall jegh giflfwæ hannem alle synnæ 


*) Han havde her eiet Magelund ogsaa kaldet Lykkesholni; som han før 1380 
havde afstaaet til Brødrene HummersbQttel (Top Sml. Perg. Lykkesholm). 


123 

penninghe tiill godhæ redhæ, flforthy til plicther jek mek och myne 
sandhe arflfwinghe ath folkommæ thett, som jegh haflfwer loflfwit 
welbyrdhe mand Otthe StrangisBen och hans sandhe arflfwinge 
for wdhen ald hyndher och gensegelBæ y alle modhe, som for 
screflfwet standher. Gyfifwet wndher myth intzegelæ aar epther 
gwtz byrdh M. CCC. halflerdhe synnæ tiflfwæ po thett viij woldher 
møsGæ afifthen mett andher godhe mentz intzegele, som erræ her 
Lawris Perssøns y Frøroppæ, her HansB Absolonis^), rydher, 
, Nielss Fryssz och Niels Deghens tiill vitnesbyrd, som forscrefifwit 
standher. 

b. 

Alle thette breff seer eller hører lesse Otthe StrangisBen 
helsendis edher allæ mett gwdh, køngiør jek aldhæ nerwerdis 
och kommendis skwllæ, ath jegh hafifwer opp borith afif welbyr- 
digh mandh her Niels JenBen, rydher, octuaginta marck pwrth 
sølloflf, fifor hwilkith forneffnde søUoflf jeg hawdhe Øxendroppæ, 
Tanghe gordh wdij panth for och gotz, som forneffnde standher, 
hwilken gotz jegh mett fry williæ opp ladher her Niels JenBen 
och hans sandhe arflfwinghe mett alle synnæ breflf, som han 
haflfwer mek ther po giflfwit, megh och myne sandhe arflfwinghe, 
och kennæ jegh megh inghen parth eller deell ath haflfwæ y 
fomeflfnde gordh eller gotz epther thenne daw y noghre maadher. 
Tiill ydhermere vitnesbyrd och stafestelszæ hyngher jek myth 
intzegele nedhen for thette myth obne breflf mett andhre wel- 
byrdighe mentz, som eræ Henningtz aflf Pwbwz, ridher, Per 
Nielssøns ^) aflf Ogardh och Oflfytz aflf Vymestorpp. Datum anno 
domini M. CCC. nonagessimo primo ipso die Michaelis Arghanli 
Archangeli (!) 

Wdh scriflfwit aflf latine, som stor i qwitthantzen 1433 ipso 
die præsentationis Marie Virginis. 

Bagpaa: En copie aflf hoflfwit breflfwit, som Tanghe gordh 
och gotz wor y panth sat for etc. 

qwitthantzen poo samme panthe breflf wdscripwit aflf latinen. 


') Ulfeld. *) Gyldenstierne. 


124 

VI. „Fru Anne Holgers." 

Ogsaa det efterfølgende Aktstykke er i sin Tid undgaaet 
Rosenkrantz- Slægtens omhyggelige Historieskriveres Opmærk- 
somhed . og synes trods sit mærkelige Indhold aldrig at have 
været trykt. Det er da paa høie Tid, at det skeer, thi det 
skrøbelige Papir er nu saa medtaget af Ælde og Fugtighed^ at 
dets Læsning har været forbundet med største Vanskelighed. 

Aktstykket, der nu findes i Rigsarkivets Samling Domme 
og Thingsvidner No 37 c og er dateret 24 Mai 1510, er en af^ 
Kong Hans afsagt Dom, lige interessant paa Grund af sit Ind- 
hold og paa Grund af de i den nævnte Personer. Det viser, 
at den stolte myndige Fru Anne Meinstrup, hvis bratte Død i 
Grevefeiden har gjort hendes Navn saa særlig bekjendt, ogsaa i 
sine yngre Aar havde Uvenner, der søgte at skade hende eller 
ialtfald hendes gode Navn og Rygte. Forsøget faldt nu uheldigt 
ud, thi var Fru Anne ikke alt dengang Dronningens Hofmester- 
inde, — hun betegnes jo ikke saaledes i Brevet, — saa blev 
hun det ialtfald ganske kort efter, og en mere glimrende Op- 
reisning for den Sladder kunde vel ikke tænkes. Forøvrigt var 
hun — Aktstykkets Hovedperson — dengang en Frue paa 
henved 35 Aar, anden Gang Enke, først efter Hr. Holger Eriksen 
Rosenkrantz, derpaa efter Jørgen Ahlefeldt, der faldt 1500 i 
Ditmarsken, men dette sidste kortvarige, holstenske Ægteskab 
ignoreres helt i nærværende som i de fleste andre danske Datids- 
breve. Den anden Hovedperson, Hofsinden Hans van Mehlen, 
var en thyringsk Adelsmand, der med sine to Brødre i Slut-^ 
ningen af Kong Christiern P Tid var kommen til Danmark, 
sikkert i en meget ung Alder; af Brødrene spillede navnlig Bernt 
van Mehlen en meget betydelig Rolle i Sverig; disse vendte dog 
begge paa deres gamle Dage tilbage til Tydskland, men Hans 
forblev her i Landet, idet han ægtede en rig Enke Ellen Palles- 
datter Ulfeld, med hvem han blandt andet fik Lundsgaard paa 
Fyen, hvor han desuden havde Nyborg Slot i Forlehning. Efter 
nogle Beretninger fik ogsaa han en brat Død, idet han skal 
være bleven ihjelslagen af sin egen Tjener. 

Forøvrigt rummer det lille Dokument en sjelden Samling 


125 

af i Datidens Historie fremragende Navne: Hr. Henrik Krumme- 
dige og Anders Bille, beslægtede Aander paa deres Vis ligesom 
Jens Holgersen Ulfstand og Søren Norby paa deres. Endog 
Smaasinden Truid Gregersen Ulfstand blev jo siden en betydelig 
Mand, Rigsraad og Ridder, navnlig bekjendt fra sine forskjellig« 
Sendelser til Norge, for ikke at tale om hans Deltagelse i Greve- 
feiden, hvor han paa Varbjerg lod sig overliste af Marcus Meier, 
dog tilsidst til liden Baade for Marcus selv. Endelig møder 
man her ogsaa Kong Christiern IFs bekjendte Fosterfader Hans 
Bogbinder. Paa Lærredet at levendegjøre en saadan Retsfor- 
handling maatte være et lokkende Sujet for en dygtig Historie- 
maler. 


Wij Hanss met gudz nåde Danmarckis, Suerigis, Norgis, 
Vendes oc Gotis koning, her[tug i Sleswig]^)h, Holsten, Stor- 
mam oc Ditmerschen, greflfue i Oldenborg oc Delmenhorst, giøre 
alle vit[terligt, at] aar efifter gudz burd Mdx settæ Pintzedag paa 
vort slott Køpnehaflfn, nærwerendis oss elskelige [her Henric 
Krwmmedige], ridder, lenss Holgertfien, Torbern Bilde, vore 
mend oc radt, Anders Bilde, vor embitzmand [paa Steghe] met 
flere gode mend, var skiicket fore oss oss elskelige frwe Annæ 
afif Høgstrop, Holgert EricBens efftir[lefifuerske, oc] berette oc 
kerde, at hennæ var till videndes vorddet, hworledis nogre skulle 
haffue mwmmet oc dick[tet] vp om henne oc oss elskelige Hanss 
van Melen, vor hoffv^sind, begge theris hether oc ære till for- 
[kren]kning. Tha effterthii enghen findes kwnne, som thet vilde 
kendes eller tilstaa, tilfvmde vii henne [at af]werge then sag oc 
alle V ærelige sager efftir logen, oc ther efifter vare her fore 
oss i dag oss elskelige [Lavpris?] Knob, vor embetzmand paa 
Gorflfwe, Seuerin Norby, vor hofifwsind, Hanss Bogbinder, Oluflf 
Atzerfien, [bor]gemester her i Køpnehaflfti, Trwedt GregersBen, 
vor smosind, oc Arent Hake, radmand her i Køpnehafi&i, kwnd- 
gorendis, at the nerwerendis hoss vare, hørde oc soge i dag her 
vden fore vort slotz porttæ, at oss elskelige her Hinric Krwm- 


*) Det mellem [ ] trykte er aldeles ulæseligt i Originalen. 


L 


126 

medige, ridder, vor mand oc radt, gafif oc giordde logetymme- 
lige dagis log oc vern paa forskreflfne oss elskelige frwe Annes 
vegne afif Høgstrop met tre tylter eedh, som vare xxxvj gode 
riddermendz mend oc swore, at forskreflfne oss elskelige frwe 
Annæ aflf Høgstrop var altingist vskyldiige fore then mwmme sag 
oc alle værelige sager, huilken log oc vern vii fwnde fast oc sta- 
dige at bliflfue oc henne fore then sag oc alle værelige sagere 
aarsage at.wære i alle made. Giflfuit aar oc stedt, som for- 
screflfuit staar logerdagen nest eflfter Pintzedag vnder vort signet. 

Dominus Rex per se. 
(Seglet er trykt paa Papirets Bagside). 


Nogle Oplysninger om Steen Steensen Blichers Forfædre. 

Meddelte af Sognepræst Vilhelm fiang. 


±Jei er jo en bekjendt Sag, at Familietraditioner ofte ere 
meget upaalidelige, naar de dreje sig om Personer to-tre Slægt- 
led tilbage; hvor meget mere da, naar det gjælder endnu 
tidligere Forfædre. Selv ellers meget fornuftige Folk tage det 
ikke saa sjældent ilde op, naar man vil — og kan — af tydelige 
Dokumenter godtgjøre, at det, de havde levet og vilde dø paa, 
er saa ukorrekt som vel muligt. 

De Oplysninger, Digteren St. St. Blicher fremkommer med 
i sine „Erindringer** i Novellernes 1ste Del, afgive et tydeligt 
Vidnesbyrd om Urigtigheden i hans Families Overleveringer om 
Slægten, baade paa fædrene og mødrene Side, naar de sammen- 
holdes med Nedenstaaende. 

Blicher skriver, at „hans (o: St. St. Bl.'s) Fader var den i 
sit 91de Aar (1839) afdøde, som topografisk og theologisk Forfatter 
og latinsk Digter bekjendte Præst, Niels Blicher, hvis Fader, 
Bedstefader, Oldefader og Tipoldefader, alle havde været Landsby- 
præster i Jylland, og hvis Tiptipoldefader var en Bondesøn fra 
Byen Horsens i Kjær Herred i Vendsyssel. Denne hed Ove 


127 

Horsens; men da han var kommen i Kjøbmandslære i Aalborg 
hos en Blicher eller Blucher, maaske fra Byen Blucher i det 
nordlige Tydskland, ægtede han. dennes Datter, under Vilkaar at 
antage hans Slægtnavn." 

Hertil skal bemærkes: Niels Blichers Fader var ganske vist 
Sognepræst (i Gauerslund, Jens Nielsen Blicher, f 1765); hans 
Fader, ligeledes Sognepræst (i Rødding^ Løvel og Pederstrap ved 
Viborg, Niels Jensen Blicher, f 1739); hans Fader ogsaa Sogne- 
præst (i Bælum, Jens Nielsen Horsens, f 1686). Men her stop- 
per Rækken af Præsterne ; Bælum-Præsten Jens Nielsen Horsens's 
Fader var nemlig ikke Præst, men Herredsfoged i Helium 
Herred Niels Jensen, der boede i Landsbyen Horsens i Blenstrup 
Sogn, Helium Herred, og døde 1667 (Se om ham Kl. Gjerding: 
Bidrag til Helium Herreds Beskrivelse og Historie, udg. ved D. 
H. Wulflf S. 32 fif). Fra denne Landsby Horsens, og ikke fra 
det Horsens, der ligger nord for Limfjorden, skriver sig altsaa 
det Navn, hvormed den første af Præsterne kaldte sig, allerede 
da han 19 Juni 1660 blev Student fra Kjøbenhavns Skole (S. 
Birket Smith: Kjøbenhavns Universitets Matrikel I; S. 283). — 
Den Ove Horsens, hvem Bl. omtaler som sin Faders Tiptipolde- 
fader, er altsaa en fuldstændig uhistorisk Person; og ikke bedre 
gaaer det med hans Beretning om Oprindelsen til Navnet 
Blicher; vi maa atter her tilbage til Jens Nielsen Horsens i 
Bælum; hans Hustru Maren Ped^-sdatter var nemlig Datter af 
Sognepræsten i Rødding og Kreiberg i Salling Feder Tornsen og 
Hustru Mette Hansdatter, hvis Søster Maren var gift med Kjøb- 
mand og Bartskær i Aalborg Diderik Blicher; (i sin Tid med- 
delt mig af nu afdøde Pastor emeritus A. H. Nielsen). Dette 
Ægtepar har formodentlig været barnløst og adopteret Konens 
Søsterdatter, der var opkaldt Maren efter hende; i hvert Fald 
var det i Aalborg Budolphi Kirke, at Præsten i Bælum 1 3 Sep- 
tember 1676 viedes til Maren Pedersdatter. Det er da saa 
naturligt, at Præstefolkene i Bælum af Taknemmelighed over 
modtagne Velgjeminger have ladet deres Børn antage Navnet 
Blicher efter Præstekonens Adoptiv- eller Plejefader. 

St. Blichers Fader Niels Blicher har ligeledes efterladt sig 


128 

eH Avtobiografi, der er kommen for Dagens Lys og meddelt af 
Hr. cand. mag. Chr. Villads Christensen i Kirkehist. Saml. 4A^ 
R. III B. S. 97 — 114; ogsaa han, fra hvem selvfølgelig Sønnen 
har sin Kundskab, taler S. 99 om sin Tipoldefader, „Blicher- 
slægtens Stammefader," som en fordums Præst, ja han véd 
endog at nævne ham som „Niels Jensen Blicher, død som Sogne- 
præst i Hjardemaal under Aalborg Stift; hans Tilnavn var for- 
hen Horsens, men efter sin Kone, en Kjøbmands Datter fra 
Aalborg, optog han Blichernavnet." Men at dette er aldeles 
unøjagtigt, fremgaaer jo af det Ovenstaaende; baade Fader og 
Søn have skudt den første, der bar Navnet Blicher, et Slægtled 
for langt tilbage og ere derved komne, man kan næsten kalde 
det, fra den historiske Tid ind i den mythiske. 

Ogsaa med Hensyn til sit Slægtskab paa mødrene Side har 
St. Blicher været paa Vildspor; han skriver, at hans „Mormoder 
var en Datterdatterdatter af Biskop Dr. Niels Bang i Odense (f 
1676). Denne Bisp og Adelsmand, hvis Bibel, en af Christian 
den Fjerdes, endnu er i St. St. Blichers Eje, og — som der er 
skrevet foran i. samme — havde hans og Hustrus Ane Eriks- 
datters Vaaben i Sølv befæstet paa Bindet (Sølvet er borte, thi 
St. St. Blicher har faaet den af fremmed Værge) nedledte sin 
Herkomst fra Absalons Farfader Skjalm Heades Søn Asker Rygs 
Søn Esbern Snare," — en lidt underlig Omvej at gaa for at 
betegne „Absalons Broder!" det er som at „gaa over Bækken for 
at hente Vand." 

Her skal ikke kommes ind paa nogen nærmere Omtale af 
Familien Bangs i højeste Grad tvivlsomme Afstamning fra Hvide- 
Slægten;^) der skal kun gjøres opmærksom paa, at St. Blichers 
Mormoder, Anna Steensen, ikke var Datterdatters Datter, men 
Sønnedatters Datterdatter af Biskop Niels Bang; dennes Søn 
Hans Nielsen Bang, Provst og Sognepræst i Særslev (f 1696) 
var nemlig Fader til Harie Elisabeth Bang, der blev gift med 
Amtsforvalter Basmus Andersen Balslev; af dette Ægteskab var 
Marie Cathrine Balslev, gift med Kommerceraad l^een Jørgensen 


^) Jvf. herom bl. a. Personalhist. Tidsskr. III, S. 279 ff. 


129 

til Avnsbj«^; deres Datter Anna Steensen, som blev gift med 
Præsten i Darum Hans Curtz, var St. Blichers Mormoder^). Vi 
maa altsaa et Led længere tilbage for at naae til Biskop Niels 
Bang; det Led, Bl. overspringer, er Biskoppens Søn, den oven 
anførte Provst Hans Nielsen Bang i Særslev. Men her kommer 
igjen en Underlighed: Bl. skriver, at Biskoppens Hustru hed 
Ane Eriksdatter^ saaledes som det stod foran i den gamle 
Pamiliebibel; den, der har skrevet det, har imidlertid kun været 
daarligt underrettet; thi Biskoppens Hustru hed Anna Kølen- 
brunn (Køhlenbrunn, Chulenbrun — hendes og Faderens, den 
Odense Borgmester Hans Nielsen K's Navn staves paa forskjel- 
lige Maader). Ane Eriksdatter derimod var gift med Biskoppens 
Søn, Provsten i Særslev, og Datter af Erik Jørgensen , Raad- 
niand i Odense; det maa altsaa efter al Sandsynlighed have 
været deres Navnetræk (eller „Vaaben," om man vil), som har 
været indgraveret paa Sølvpladen, der var gaaet i Smeltediglen, 
før SL Blicher kom i Besiddelse af Familiebibelen. 

Naar St- Blicher skriver, at „hans Fai^moder var en Gant- 
zel, der udledte sin Herkomst fra Reformatoren Morten Luther, 
saavelsom fra en Grev Lindemann i Pfalz," da stemmer dette 
ikke overens med hans Faders Optegnelser (anf. St.); han 
skriver nemlig: „Min Moder var Pauline Thomasie Ganzel, . . . . ^ 
hendes Moder var Cathrine Ganzel, født Lindemann, Datter af 
Hørkræmmer Stephan Lindemann, som var en ægte Søn af Dr. 
theol. Thomas Lindemann, Sognepræst til St. Petri Kirke i 


*) Her skal Lejligheden benyttes til åt gjøre opmærksom paa en Fejl, der 
har indsneget sig i „Samlinger til jydsk Historie og Topografi** 2. Række 
1, S. 367 f., hvor Hr. J. S. Møller har meddelt Epitafiet, der findes i 
Sjørslev Kirke over Steen Jørgensen til Avnsbjerg; han skriver, at „denne 
Steen Jørgensen var Fader til Etatsraad Steen de Steensen, Morbroder til 
St. St. Blicher^ der som bekjendt var opkaldt efter ham." Her har St. 
Blicher Ret, naar han skriver, at hans „Moder var en født Curtz, hendes 
Moder en født Steensen, Søster til Etatsraad Steen de Steensen." Hos 
denne, altsaa ikk« Onkel, men Grandonkel, paa Avnsbjerg og hos hans 
Frue var det, at St. Blicher i sine Drengeaar maatte, som han selv 
skriver, „ofle tilbringe længere Tid end han skjøttede om;" men vi have 
al Anledning til at være taknemmelige over de ufrivillige Ophold, Dren- 
;gen maatte gjøre hos sin fornemme Slægt, da Erindringer fra de Dage 
Jigge til Grimd for nogle af hans bedste Noveller. 

9 


130 

Kjøbenhavn. Han blev kaldet herind fra Tyskland. Hans Fader 
var Embedsmand i Rostock og en kjødelig Sønnesøn af salig Dr. 
Morten Luthers kjødelige Morbroder, altsaa kjødelig Broder til 
den Margrethe Lindemann, som 1483 fødte salig Luther til 
Verden.** Hvis dette forholder sig rigtigt, er altsaa St. Blichers 
Paastand paa mellem sine Ahner at tælle Luther urigtig. Men 
Niels Blichers Slægtberegning er vistnok heller ikke korrekt for 
de ældre Leds Vedkommende; Dr. theol. Th. Lindemann fødtes 
bl. a. if. Wibergs Præstehist. II, 180 i Aaret 1609; nu skulde 
det synes underligt, om hans Oldefader virkelig har kunnet 
være Morbroder til den i 1483 fødte M. Luther; efter al Sand- 
synlighed maa der mangle et Led i det sextende Aarhundrede. 


131 


Udsigt over en del af brevstoffet i Jens Bircherods dagbøger. 

Ved Oarl S. OhristiaiiBen. 


JL sine udførlige dagbøger (50 kvartbind), som findes på det store kgl. biblio- 
thek; har biskop Jens Bircherod (1658 --1708) som tillæg til de enkelte må- 
neder indført en stor mængde breve fra forskellige tider. Da det kunde være 
nyttigt at have en oversigt over, hvad der fandtes der, har jeg i Danske 
Magazin 5, III, 156 ff. givet en kronologisk ordnet udsigt over de breve, som 
ikke angik Jens Bircherod selv eller hans fader professor Jacob Bircherod i 
Odense. Som en fortsættelse deraf vil her efterhånden komme til at foreligge 
en lignende oversigt over de breve, som enten er rettede til faderen eller 
sønnen, eller skrevne af dem, på en enkelt undtagelse nær. Den brevrække, 
der angår Jacob Bircherod, strækker sig over tiden fra 1651—1686(1692) og 
udgør et antal af 56 (57). Brevene vedrørende sønnen går fra 1683—1708, 
med undtagelse af de fire år (1688 — 1691), for hvilke dagbøgerne er gaaede 
tabte. (Se dog Personalhist. Tidsskrift IV, 290 fif.) Deres tal når op over 
400. Ved udgivelsen anfører jeg det enkelte brevs udstedelsestid, derpå en 
kort gengivelse af dets indhold, stedet for udstedelsen og i [ ], hvor det findes 
i dagbøgerne. De breve, som findes trykte, er kun betegnede ved udstedelses- 
tiden, stedet i dagbøgerne og skriftet, hvori de findes. Forøvrigt henviser jeg 
til min indledning i Danske Magazin. 


I. Breve til og fra professor Jacob Bircherod. 

1651, 7 juni. Niels Jacobsen underretter sin svoger [mag. 
J. B.J om sin ældste datter Annas trolovelse med Claus Pedersen, 
præst i Lindelse, og indbyder ham til bryllup i Vigerslev d. 20 
iuli^). Ex ædibus parochialibus Wislebianis. Lat. [1670, dec] 

1660, 10 juli. Mag. Jørgen Eilersen anbefaler organisten 
Johan Fach til Christianshafri, der af Mogens Høg var kaldet til 
s. Hans i Odense, til (J. B.); han havde længe opvartet orgel 
hos Johan Lorentz ved s. Nicolai. Kiøbenhafn. [1660, juli.] 

1663, 11 okt. Biskop Hans Svane skriver til (J. B.), hvis 
løn var bleven forringet, at han havde arbejdet på at få det 
forandret. Hafhiæ. [1663, okt.] 


M Claus Pedersen Nyborgs bryllup med hans første hustru Anna skulde i 
følge Bloch, Den fyenske Geistligheds Historie II, 91 have stået d. 13 okt. 
1650, hvilket vel altså må bero på en misforståelse. Ligeledes formoder 
han fejlagtig i en note, at Annas fader var sognepræsten Jacob Jacobsen 
i Huusby. Wiberg har i sin Danske Præstehistorie II, 337 fulgt Bloch. 

9* 


132 

1664, 6 febr. Borgmester Peder Pedersen takker sin svoger 
(J. B.) og hans „kieriste** for deres venlighed mod hans afdøde 
datter Sophie Peder Pedersens og ønsker dem til lykke med 
deres nye arving. Hafn. [1664, febr.] 

— , 23 aug. Borgmester Peder Pedersen takker (J. B.) 
for condolenceskrivelsen i anledning af hans svigersøns, Rasmus 
Hansen Brochmands, død. Hafn. [1664, aug.] 

1665, 14 okt. Professor Vitus Bering beder sin ven (J. B.) 
underrette sig om, hvilken af de sællandske bønder, han skal 
afstå, der er den bedste, for at han kan vælge denne. Kiøben- 
hafn. [1665, okt.] 

1668, 7 apr. Henrik Stampe^) skriver til (J. B.) angående 
en ligsten, som skal komme fra Holland, om en karl, som ma- 
gisteren ønsker, om Nold contra Wandal, om dr. Fielckes dispu- 
tats o. a. Havniæ. [1668; apr.] 

1669, 18 sept. Professor Rasmus Bartholin beder (J. B.) 
lade sig vide, om han kan få de penge, han har tilgode hos 
Bernt Øgler i Odense, og meddeler, at [Hans] Mule har skænket 
sit bibliothek til akademiet. Kiøbenhafn. [1669, sept.] 

1670, 14 apr. Professor Rasmus Bartholin takker (J. B.) 
for de skaffede penge, beder ham at overgive stiftskriveren i 
Fy en, Rasmus Andersen, en fordring på 120 rdl. til udgivelse 
af Tyge Brahes skrifter, og at hjælpe til med at få dem, hyis 
han kender manden; de andre stifter havde betalt deres parter 
af de dertil bestemte 600 rdl.; opkrævningen af en tredjedel 
af matrikelskatten ventedes udsat til d. 1 aug. Kiøbenhafii. 
[1670, maj.] 

— , 23 juni. Claus Tausan anbefaler Jørgen Andersen, som 
kongen havde udnævnt til hospitalsforstander i Ottense, til sin 
svoger [J. B.] dér. Kiøbenhafn. [1670, juni.] 

— , 21 okt. Biskop Erich Grave af Aarhuus underretter sin 
svoger (J. B.) om sin søster Claras død, omtaler magistrene 
Bording, Rhumann og Rhodius, som hver har mistet noget af 


*) Mag. Henrik Jensen Stampe, 1639—1711, synes på denne tid at have 
været hovmester hos en Pai-sberg; han blev senere præst i Hammer i 
Ålborg stift. 


133 

deres indtægt, og klager over vanskeligheden ved at få embeds- 
indtægteme ind, da bønderne ikke kan svare deres afgifter. 
Aarhuus. [1670,.okt.] 

1671, 20 jan. Præsten i Finderup, Mads Beyrholm, under- 
retter (J. B.) om sin forlovelse med Christine Hansdatter Tausan, 
enke efter Ghilian Mossin, præst i Synderup og Nordrup, og 
beder ham til bryllup d. 15febr. In ædibus pastoralibus Finde- 
rupianis, 13 cal. febr. Lat. [1671, febr.] 

— , 24 maj. Bonaventura Rehefeld indbyder [J. B.J til 
bryllup mellem sin datter Irmyfraw Amalia Agnes og mag. Niels 
Hals Andersen, professoi* og rektor ved gymnasiet og skolen i 
Odense. Hadersleben. Tysk. [1671, juni.] 

— , 10 juni. Professor Jens Bircherod fortæller sin broder 
(J. B.), hvorledes det gik til ved Christian V.s salving i Fride- 
richsborg kirke og omtaler en ny rangforordning ^). Kiøbenhafn, 
pintze aflften. [1671, juni.] 

•— , (10 okt. Mag. Laurentz Edinger skriver til (J. B.) om 
sin sag med Karen og mag. Christen 2) og fortæller, at fyrsten 
af Oassel er kommen til Friderichsborg, og om nogle personers 
udnævnelse til riddere af Dannebrog ^). Kiøbenhafn. [1672, okt.] 

1672, 30 apr. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) om 
sine anstrængelser hos Griflfenfeldt for at få mag. Peder Birche- 
rod ind i et købstedkald, om mag. Jens Bircherods danske 
sduotum de religione, om mag. Bordings hustrus*) moders, Magda- 
lene Skrivers, død, om formindskelsen i hans embedes indtægter 
ved Aarhuusgaards afhændelse til Marcelierne, om Christian 
Monrads død, som var broder til mag. Hans Rhumanns hustru^), 
om mag. Hans Brochmands enkes, fru Anne Laurences, svaghed 
o. a. Aarhus. [1672, maj.] 


') Rangforordning af 25 maj 1671. Rothe, Samling af kgl. Rescripter III, 27 fif. 
^ Christen Hansen Lund, 1596—1672, var professor i græsk ved Odense 

gymnasium og gift med Karen Aslac. 
') Disse riddere, hvis tal var 19, er nævnte i dagbogen for 1671 under 

d. 12 okt. 
*) Ingeborg Broberg, datter af borgmester Rasmus Nielsen i Århus. 
^) Anna Eriksdatter Monrad. 


134 

— , 4 okt. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) angående 
komkøb og komtakst — kirkernes kom sknlde takseres i provste- 
mode — , om militære personers fritagelse for absolutio publica, 
første gang de forser sig med lejrmål, o. a. Aarhuus. [1672, okt.] 

1673, 6 marts. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) an- 
gående de gejstliges matrikelskat og en markgreve af Serra^); 
som er kommen til Aarhuus med anbefaling fra bispen i Aal- 
borg og tyske theologer som en socius fidei, meddeler, at Erich 
Høgh er død, og at bispen i Wiborg, Peder Willadsen, er meget 
svag, samt spørger, hvad komkøbet dette år kan blive. Aar- 
huus. [1673, marts.] Brudstykke hosJÆolbech, Bircherods Dag- 
bøger s. 143. 

—,10 marts. Markgreven af Serra skriver til (J. B.), at 
han vilde have besøgt ham, hvis han ikke havde været syg. 
Odense. Lat. [1673, marts.] 

— , 2 maj. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) om mag. 
Peder Bircherods død, der fulgte kort efter hustruens [Kirsten 
Andersdatter Stillinge], om komtaksten, om biskop Matthias 
Foss' prædiken over biskop Peder Willadsen i Viborg og om 
mag. Jens Bircherods udsigter til at blive biskop. Aarhuus. 
[1673, maj.] 

1674, 1 jan. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) og klager 
over Sine bønders fattigdom, over de høje kornpriser og over 
landets nød samt omtaler nogle ligprædikener og anfører sit 
eget og andres fødselsår. Aarhuus, ipsis kalend. jan. [1674, jan.] 

— , 14 marts. Biskop Erich Grave underretter (J. B.) om 
sin moder Annas, sal. mag. Mougens Grawes, død, forespørger 
om forståelsen af en ny skatteforordning og nævner korntakstens 
højde o. a. Aarh. [1674^ marts.] 

— , 7 aug. Biskop Erich Grave beder (J. B.) om undskyld- 
ning, fordi han ikke allerede har skrevet fra Colding; hvor han 
har været sammen med bispen af Aalborg, Matthias Foss, som 
er rejst til Kiøbenhafti i anledning af sin sag for højesteret 
med mag. Anders i Thisted; deres stiftbefalingsmand, grev 
[Mogens] Friis, havde overværet landemodet og kasseret alle 

^) Johan Baptista, marchio de Serra. 


135 

fæstebreve på kirketiender, som ikke var efter recessen ^) ; Otthe 
Povisk var bleven justitiarius i højesteret. Aarh. [1674, aug.] 

1674, 20 okt. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.), at 
biskop Foss i Aalborg har slået sit sind til enken 2) efter præsten 
i Hammer, mag. Bent, søsterdatter af assessor Peder Lassen, at 
samme har vundet sin sag mod mag. Anders Heeboe i Thisted, 
samt meddeler stedets komkøb. Aarhuus. [1674, okt,] 

1675, 26 marts. Biskop Erich Grave meddeler (J. B.), at 
hans datter Annes mand') er død og rådspørger ham angående 
moderens ret til arv af jordegods efter manden i forhold til 
barnet. Kollerup. [1675, marts.] 

— , 29 okt. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) om 
skiftet efter sin svigersøn herr Draastrup, om en ugrundet efter- 
retning om de svenskes indfald ved Kiøgevig, om prinsessens 
giftermål med kongen af Sverig, og om to nye klokker, som 
han har ladet støbe til domkirken, og meddeler, at bønderne 
har fået gevær, og at komet kun er i dårlig pris. Aarhuus. 
[1675, nov.] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dagbøger s. 160. 

— ^; 17 dec. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) om 
krigsbegivenheder, om hoffets formodede tilbagevenden til Kiø- 
benhafn, om en engelsk commissarius , der skal have fået til- 
ladelse til at rejse mellem Helsingør og Skaane på negotiemes 
vegne, om bispen af Sællands*) forelæsning de atheismO; et qvod 
philosophia habeat fundamentum in theoligia, om vicebiskop 
[i Fyn] dr. Moths død, om studiosus Jens Hansen o. a. Aar- 
huus. [1675, dec] 

1676, 19 nov. Biskop Matthias Foss af Aalborg skriver til 
sin ven og broder i Otthense [J. B.] og beder ham skaffe sig 
nogle penge, som den afdøde vicebiskop i Fyen, dr. Moth, 
skyldte ham. Aalborg. [1676, dec] 

1679, 30 dec Johan Schinckel ønsker (J. B.) og hans fa- 
milie glædeligt nytår. Hamburg. Tysk. [1680, jan.] 


^) Recessen af 27 febr. 1643. 
^ Margrethe Axelsdatter Aand. 
*) Proprietær Draastrup til Kollerup. 
^) Hans Bagger. 


136 

1680, 20 febr. Hans Madtzen Tausan, præst i Finderup, 
skriver til sin svoger (J. B.) om familiebegivenheder og sædpriser. 
Finderup. [1680, febr.] 

—y 23. sept. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) om 
kompriser, klager over en afgift, som gejstligheden skulde yde 
for rostjenesten, og over sin sygdom, og fortæller, at de verds- 
lige i stiftet har fået et afslag på 9000 rdl. i skatterestancerne, 
at dr. Foss' datter^), som fik den rige herr Bentzon [til Haunø], 
lider af en ulægelig svaghed o. a. Assens præstegård. [1680, 
okt.] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dagbøger s. 205. 

— ,17 dec. Anne Giøes brev til J. B., hvori hun omtaler 
sin svaghed og en fortegnelse over sin bogsamling, som Bircherod 
vil udgive, men hun betale, og meddeler, at hun vil testamen- 
tere sine. bøger til sin broderdatter Karen Brahe. Hvedholm. 
[1681, jan.] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dagbøger 
s. 210. 

1681; 15 febr. Biskop Erich Graves brev til (J. B.), hvori 
han klager over rostjenesten, der skal pålægges gejstligheden, og 
omtaler et rygte om, at kongen til sommer igen vil rejse gennem 
Jylland til Norge. Aarhuus. [1681, febr.] Brudstykke hos Mol- 
bech, Bircherods Dagbøger s. 204 f. 

— ,13 maj. Mag. Henric Thomæsen Gerners brev til svo- 
geren (J. B.), hvori han omtaler sin magistergrad og Tausans^) 
og hans hustru Claras død, gravning af en kanal udenfor Køben- 
havns vestre port og en opmudring af byens havn o. a. Birke- 
røed. [1681, maj.] 

— , 6 aug. Biskop Thomas Kingo anmoder (J. B.) om at 
bevidne sit forhold ved en nærmere omtalt lejlighed. Odense 
bispegård. [1681, aug.] 

1682, 3 febr. Johan Schinckels brev til (J. B.) hvori han 
omtaler tidligere at have skrevet om den skade, oversvømmelser 
havde forårsaget i Holland, Zeeland, Braband og paa andre 
steder, og at hungersnød nu synes at skulle slutte sig til^ 


^) Drude Foss. 

^ Hans Madsen Tausan, præst i Finderup. 


137 

da vintersæden var slået fejl og rugen i høj pris. Hamburg. 
Tysk. [1682, febr.] 

—,19 juni. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) om sine 
legemlige lidelser — da han talte over Erich Rosenkrantz, måtte 
han sidde på puder — og underretter ham om sin eneste datter 
Annes død på CoUerup; hun var gift to gange, sidst med Hans 
Brochmand. Aarhuus. [1682, juni.] 

—,19 dec. Ludvig Pontoppidan takker (J. B.) for hans 
brev af d. 7, beder om oplysninger i anledning af sine genea- 
logiske studier, som han især mener at kunne få hos justitsråd 
[Jens] Rosenkrantz, der „er svar belæst og haver mange r^re 
bøgger**, og tilbyder at låne ham nogle manuskripter, hvis han 
bliver ved sit forsæt med de danske mænds skrifter at locu- 
pletere. Herlufm. [1683, febr.] Brudstykke i Høsts Chronos 
s. 78 og hos Molbech, Bircherods Dagbøger s. 220 f. 

1683, 1 febr. Catharina Monradt, herr Theodori Gh.i) efter- 
levcrske, meddeler sin svoger [J. B.] sin mands død og indbyder 
ham og hans hustru til begravelsen d. 15 febr. Af Lysappel 
[1683, febr.] 

— , 3 febr. Ludvig Pontoppidan takker (J. B.) for hans 
brev af 7 jan. og ønsker gennem ham at få oplysninger af 
justitsråd Rosenkrantz med hensyn til sine genealogiske studier. 
Herlufmagle. [1683, febr.] 

— , 3 juli. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) om sin 
og sin hustrus svaghed, om forhenværende biskop i Aarhus, 
Jacob Matthisens enkes, Anna Bartholins, bisættelse og indskriften 
på kisten, om en mønstring ved Colding, om skolernes reduktion, 
om præsternes armod og deres frygt for at præstegårdsjorden 
skal blive optaget i matriklen, og de komme til at betale ma- 
trikelskat. Aarhuus. [1683, juli.] Brudstykke i Høsts Chronos 
s. 78. 

— , 20 aug. Biskop Erich Grave rådsporger (J. B.) an- 
gaaendé ligningen af den påbudte krigshjælp^ som på grund af 
armoden — her omtales forholdene i Horsens — er vanskelig, 

*) Theodor Christiansen Riisbrigh, gift med Catharina Johansdatter Monrad, 
var- præst i Lysabild på Als. 


138 

og fortæller, at han formedelst sin svaghed ikke kan rejse hen 
•og holde ligtale over biskop Foss, da han ikke har været udenfor 
byen, siden han talte over Erich Rosenkrantz, at takseringen af 
Jkrigshjælpen stod stille på grund af stiftsbefalingsmand Ove Juuls 
svaghed o. a. Aarh. [1683, sept.] Brudstykke hos Molbech, 
.Bircherods Dagbøger s. 222. 

— , 6 okt. Ludvig Pontoppidan takker (J. B.) for hans to 
sidste breve, omtaler sine genealogiske sysler og fortæller, at 
han har været i Ringsted, hvor gejstligheden m. fl. blev sat i 
ikrigshjælp, og hvor han traf en præst fra Kallundborg, Laurids 
Koch, der havde været rektor i Ringsted og var vel hjemme i 
den danske historie og forstod sig på adelige våben, og udtaler, 
.at han venter sig meget af Kingos påtænkte trykkeri. Herluf- 
magle. [1683, okt.] Brudstykke i Høsts Chronos s. 78 f. 

— ,13 nov. Peder Terpagers brev til (J. B.), hvori han 
søger at at give adskillige oplysninger om lærde mænd og deres 
skrifter. Ribe. [1683, nov.] 

1684, 12 jan. Biskop Hans Baggers brev til (J. B.) i anled- 
ning af en ny bibeloversættelse, hvortil hans bistand ønskes. 
Hafniæ. [1684, jan.] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dag- 
;bøger s. 226 f." 

— , 24 jan. Dr. Jacob Bircherods svar på biskop Hans 
Baggers opfordring til at deltage i bibeloversættelsen, hvortil han 
lover sin bistand, men anmoder om at få en amanuensis. Odense. 
[1684, jan,] 

— , 4 marts. Johan Schinckels brev til (J. B.), hvori han lover 
at sende nogle numre af „Tiirckische Etatz- und Kriegsbericht**, 
hvoraf han sender 3 samt de skrevne tidender, og omtaler den 
danske hvervning i Hamburg. Hamburg. Tysk. [1684, marts.] 

— , 20 maj. Peder Terpagers brev til (J. B.) om lærde 
mænd og deres skrifter samt om dødsfald der i byen og på 
•egnen. Ribe. [1684, juni.] 

— ,11 juli. Biskop Erich Graves brev til (J. B.), hvori 
Ihan omtaler borgmester Willum Jensens [i Odense], sin hustrus^) 


Anna Henriksdatter Zander. 


139 

søsters og borgmester Hans Nielsen til Skovgaards død, hvilken 
sidste var hans datterdatter Karen Nielsdatters farfader, fortæller, 
at deres sognepræst mag. Morten^) og den øverste medtjener 
ved domkirken 2) er rejste til Kiøbenhafn i anledning af kapela- 
nemes fordring på ekstraordinære accidenser, at Erich Pedersen 
Bircherod søger rektorpladsen i Ebbeltoft, og at hans broder Jens 
har fået Wærløse, og beder ham fra mag. Henrich Blichfeld, 
sognepræst til Frue kirke i Aarhuus, om at anbefale hans søn 
Christen til regensprovst Jens Bircherod. Aarhuus. [1684^ juli.] 
— , 9 aug. Johan Schinckel sender (J. B.) nogle numre af de 
trykte tyrkiske stats- og krigsefterretninger samt de skrevne 
tidender og en trykt catalogus librorum, og omtaler Ofens belej- 
ring af de kejserlige. Hamburg. Tysk. [1684, nov.] 

1685, 10 marts. Biskop Hans Bagger skriver til (J. B.) i 
anledning af bibeludgaven, og beder ham vælge sig en bibelsk bog, 
f. eks. Numeri, så de snart kan blive færdige med Pentateuchen, 
og meddeler, at oversætterne selv må gøre de første udlæg. 
Hafnia. [1685, marts.] 

— , 10 marts. Professor Jens Bircherod skriver til sin 
broder (J. B.) i Odense angående bibeloversættelsen og den ama- 
nuensis, denne ønskede penge til. Kiøbenhafri. [1685, marts.] 

— , 9 sept. Peder Resen sender (J. B.) en fortegnelse over 
sine bøger og beder ham at skaffe sig de manglende hos gejst- 
lige i stiftet, da han ønskede at få et fuldstændigt dapsk, norsk, 
svensk og islandsk bibliothek, hvorfor han havde anmodet bisperne 
i Danmark, Norge og Island om det samme; med hensyn til 
det Winstrup-Resenske stipendium skulde han tænke på hans 
søn Christian Broderus. Kiøbenhafn. [1685, sept.] Bn\dstykke 
i Høsts Chronos s. 84 f. 

1686, 3 maj. Peder Resens brev til (J. B.) om at skaffe 
ham visse manuskripter af Anna Giøes samling. Kiøbenh. [1686, 
maj.] Brudstykke i Høsts Chronos s. 85 f. og hos Molbech, 
Bircherods Dagbøger s. 237. 


^) Morten Christensen Herløv. 

*) Den øverste kapelan ved domkirken var på den tid Melchior Jørgensen 
Somnierfeld. 


140 

— , 8 juni. Hvedholm. [1686, juni.] Molbech, Bircherods 
Dagbøger s. 237 f. 

— ,11 okt. Poul Winding skriver til assessor (J. B.) i an- 
ledning af skiftet efter den afdøde professor Jens Jensen Bircherod. 
Kiøbenhafii. [1686, okt.] 

1692, 24 sept. Niels Nielsen Aarøe takker „hendes vel- 
ædelhed^)" for den tid, han var i hendes og husbonds og i 
hendes faders hus, og for hendes skrivelse og ånderige ligpræ- 
diken over hendes salige husbond, og trøster hende. Fausing 
præstegård. [1700, apr.] (Fortsættes.) 


Spørgsmaal og Svar. 


Spørgsmaal. 

3. 

Det ældste kjendte Medlem af Slægten Beichmann er Oberst- 

lieutenant Ulrik Fredrik Beichmann, der var født i Holsten c. 

1701. Ifølge Familietraditionen skal han have været en uægte 

Søn af Oberst Ulrik Fredrik Briigmann til Elved, hvilket ogsaa 

bestyrkes ved, at de i denne Familie forekommende Fornavne 

hyppig forefindes i Familien Beichmann. Moderen skulde være 

en Frk. Beichmann, men dette er dog neppe paalideligt. I alle 

Fald maa hun enten have været en Hel- eller Halvsøster af den 

i dette Tidsskrift, 3. Række II. 287 nævnte Nicolai Lorents Preus, 

da Beichmann 2. Juni 1730 erholdt kgl. Bevilb'ng til at ægte 

dennes Datter Sophia Elisabeth, uanseet at de vare hinanden 

beslægtede i 2^«t^ Led. Sophia Elisabeth Preus's Moder var Anna 

Jensdatter Rasch, en Datter af Borgemester i Ghristianssand 

Jens Rasch, og paa denne Side kan der saaledes neppe have 

været Forbindelse med Beichmann. For enhver Oplysning om 

Oberstlieutenant Ulrik Fredrik Beichmanns Forældre vilde jeg 

være forbunden. 

E. A. Thomle. 

^) Hendes velædelhed er vistnok Sille Riisbrich; biskop Jens .Bircherods 
moder. 


141 

Svar. 
I. 

(3 R. III. S. 79 f., Spørgsmaal 2.) 

Fenrik Henrik August „von Ehlert^ og Hustru Louise von 
Ely havde følgende Børn til Daaben i Stavanger Domkirke: 
1) Dorothea Sophie, døbt 3 Søndag efter Trinit. (o: 29 Juni) 
1732, 2) Anna Cathrine, døbt 10 August 1733, og 3) Ernst David 
August Leonhard, døbt 25 Marts 1735. (Denne fik 26 Marts 1760 
Afsked fra Prinds Frederiks Reg. med Premltnts Gharakter). 
Han maa være den Premierlieut. i 2 Vesterl. nat. Inf. Reg. 
Henrik August „von Eldern"^ (»Søn af Dorothea Sophia v. d. 
Luhe"), der 26 Mai 1747 fik Bevilling til at egte sit Sødskende- 
barn Alhed Maria Claudia v. d. Liihe, Datter af Generalmajor 
Jac. Fr. V. d. Luhe og Anna Cathr. v. Staffeld (jfr. dette Tids- 
skrift, 1 R. III, 366 og 3 R. II, 29). H. A. von Ehlerns 1ste 
Hustru var Datter af Generalmajor Ernst David von Ely (der 
døde i Stavanger 1750, 80 A. gi, og hvis Lig var „bestilt at 
begraves den 16 Juli, men blev opsat, saa at han i Urtegaarden 
er begravet Tirsdagen den 28 Juli uden Klokkers Lydende Kl. 
12") og Christiane Juliane Judenhertzog (begr. i Stavanger 15 
Mai 1739.) Jfr. I. H. S. Campbell, Stamtavler over Familien 
Campbell i Norge, Bergen 1877, S. 24, hvor det ogsaa heder, at 
Premierlieut. H. A. von Ehlern havde en Søn Bendiderich v. E., 
der tog sin Afsked fra Militæretaten og 1777 var ved Politi- 
væsenet i Kjøbenhavn, og en Datter Fredricha Louise von E., 

begge vistnok af 2det Egteskab. 

E. A. Thomle. 

II. 

(2 R. VI. S. 298 Spørgsmaal 7.) 

a. 

At Lars Semb var født i Thy i Jylland, fremgaar af følgende 
Indskrift paa hans Kiste: 

»At graae Haar ere en deilig Krone, naar de findes paa 
Retfærdigheds Vei, Derom vidnede den ædle Olding Lars Semb, 
Agent og Ridder af Dannebrog, Han var født paa Tyhohn i 
Jylland 1755, den 16 October, Forenet i Ægteskab 1785, den 


142 

16 October med Christine Heiberg, Der skjenkede ham sex Børn, 
Hvoraf Fire, tilligemed den elskede Moder Ere gangne foran til 
Livets Lande. I over tredive Aar Var han Forvalter ved Mosse 
Jemverk og siden 1805 Tillige Administrator ved det Ankerske 
Fidei-Gommis. Blid og rolig, som hans jordiske Vandring Var 
hans Overgang til en bedre Verden Den 15de April 1822. Ærlig 
i Hjerte, Tro i Gjeming, Utrættelig i Virken, Sanddru i Tilsagn, 
Beskeden i Adfærd, Hjertelig i Vandel, vant han Hjertets Fred, 
Foresattes Tillid. Medborgeres Høiagt. Han var En øm Ægte- 
fælle, En kjærlig Fader, En Trofast Ven, Derfor savnes han med 
oprigtige Taarer, Derfor velsigne Hans dybtsørgende Sønner Den 
Hedengangnes Minde. Salige ere de, som døe udi Herren ! De skulle 
hvile fra deres Arbeide, men deres Gjeminger følge med dem.* 

Denne Lidskrift findes indrykket i Den norske Rigstidende 
for 3 Mai 1822 (No 35) og stemmer med en Bekjendtgjørelse 
af Dødsfaldet, der ligeledes findes i Rigstidenden for 19, 32 og 
26 April s. A. (No 31, No 32 Tillægget og No 33 Tillægget) 
og er undertegnet (Mosse Jemverk den 15<le og Christiania den 
17de April 1822.) af Sønnerne Anders og Christian Semb. 

E. A. Thomle. 
b. 

I Tilknytning til foranstaaende kan af Kirkebogen for Hvid- 
bjerg Sogn, Refs Herred i Thy, uddrages følgende Oplysninger 
om den norske Familie Sembs Afstamning: 

Anders Christensen, f. 1727 f i Semb Ve 1773 (46 Aar 3 
Uger gi.) „boer i Semb", blev Y12 1754 gift med Margrethe 
Nielsdatter, døbt 17. p. Trin. 1730 t i Semb V2 1787, (56 Aar 
3 Md. 1 Uge gi.). Datter af Niels Andersen i Barslev, f. c. 1700 
t ^Va 1764 (64 Aar 3 Md. gi.) og Karen Larsdatter. De havde 
følgende Børn: 1) Lars, f. i^o 1755. 2) Christen, f. »Vs 1757 
(Chr. Andersen af Semb blev Y5 1781 g. m. Kirsten Nielsdatter 
af Hvidbjerggaard). 3) Niels, f. ^% 1759. 4) Peder, f. "/s 1761. 
5) Anders f. Vi 1763. 6) Zidsel f. 12/12 1764. 7) Jens, f. Vi 
1767. 8) Anne, f. %, 1769. 9) Karen, f. V12 1772. Ingen af 
disse Børn synes at være død som smaa. De fleste ere vistnok 
gifte i Hvidbjerg Sogn, men da der ofte findes flere Personer 


143 

af samme Navn, og deres Hjemstavn i Reglen ikke er anført^ 
kan ^eg intet bestemt sige derom. 

Ghr. Villads Christensen. 

III. 

(3. Række I, S. 291 f., Spørgsmaal 9.) 

a. 
Generalmajor Niels Wests 1ste Hustru hed Michelle Ottilie Klein 
(Understøttelses- Anstaltens Ansøgningsprotokol 1805, Rigsark.) 

F; G. Sommer, 
b. 
Joachim Knudsen Røberg (Universitetsmatr.) eller Rodberg 
(Kommunitetsmatr.) blev født 25 Aug. 1676 i Bergen, Student 
1697 fra Bergens Skole, Gand. theol. 18 Aug. 1702, levede en 
Del Aar som Informator i Kjøbenhavn og døde 1724 som Klokker 
i Vossevangen i Bergens Stift (P. Rhode, Haderslev Amt, S. 457), 
Hans Søn Axel Rødberg, født 1724, blev Sogneprsest til Ferslev 
og Vellerup og døde 14 Mai 1804. Knud Knudsen Rødberg^ 
der 18 Oktbr. 1729 fik Borgerskab paa »Høkeri^ i Bergen, er 
vel Broder til først nævnte. Sofus Elvius. 


Gaver. 


Samfundet har modtaget fra 
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab i Throndhjem, dets: 

Skrifter for 1892. 
Hans Exe. Gehejmekonferensraad Schlegel: 

Studenterne fra Kjøbenhavns Universitet og Sorø Akademi 

1833. Til Mindefesten i 1893 samlede af Genealogisk Institut. 
Hr. Pastor D. Trap, hans: 

Biskop Carl Peter Parelius Essendrops Livsløb. Særtryk. 

Ghr. 1893, — og 

Pontoppidans nærmeste formænd paa Bergens bispestol. 

Separataftryk af H. B. Klæboes kristelige Folkekalender for 

1894. Ghr. 1893. 
Hr. Provst J, Vahl, hans: 

Slægtebog over Afkommet af Ghristiem Nielsen. 1 1 . Hefte. 

Kbhvn. 1893. 


144 

Hr. Holger Hornemann, hans: 

Efterkommere paa Sværdsiden efter Hans Hornemann, Kjøb- 
mand og Raadraand i Næstved, samt Meddelelser om andre 
Homemanske Slægter. Kbhvn. 1894. 

D*hrr. Forretningsleder S. Elvius og Kasserer V. A. Guldbrand- 
sen, deres: 
Nyholm. En Legatstamtavle. Kbhvn. 1893. 

Hr. Stud. jur. Hartvig Nissen, hans: 

Stamtræ, indeholdende Nils Hansen Nissens Efterkommere 
med tilhørende Oplysninger. Ghr. 1893, folio. 

Hr. Pastor Erh, Qvistgaard, hans: 

Stamtavle over Slægten Qvistgaard med Biografier og Bil- 
leder. Kbhvn. 1894. 

Hr. Kammerherre, Amtmand C. St, A, BUle: 

Stamtavle over Bille-Ætten. Kbhvn. 1893, Patent. 

Hr. Prof., Dr. jm-is William Scharling, hans: 

Slægterne Scharling — Lund. Professor, Dr. theol. Carl Emil 
Scharlings og Hustru Anna Petrea Abild Lunds Slægtstavler. 
Kbhvn. 1894. 

Hr. Proprietær F. Hjorth, Baagegaard, hans: 

Beretning om Slægten Thura gjennem 300 Aar. Med 9 
Portræter og 1 farvetrykt Vaaben. Odense 1894. 

Hr. Politimester Fr, T, Salicath, hans: 

Stamtavle over Familien von Schlanbusch med indgiftede 
Slægter. Bergen 1892. 

Det Dahlerupske Familielegat (ved Hr. Kammerjunker, Premier- 
løjtnant V. Dahlerup), dets: 

Stamtavle over Familien Dahlerup og dens Sidelinier. 3. 
forøgede Udgave. Kbhvn. 1894. 

Hr. Cand. juris E. F. S, Lund, hans: 

Danske Portræter. Et Prøvehefte. Kbhvn. 1894. Med 4 
Fotogravurer. 

Samfundet er traadt i Bytteforbindelse med „Kurlåndische 
Gesellschaft fur Literatur und Kunst. Section fur Genealogie, 
Heraldik und Sphragistik", og har modtaget dets: 

Jahrbuch, 1893. Mitau. s. A. 


145 

Nogle Oplysninger om de ældste Slægtled af Familien 

Garmann i Norge. 

Meddelt af Archivfuldmægtig E. A. Thomle. 


bom dét vistnok vil være .en stor Del af dette Tidsskrifts Læ- 
sere bekjendt, udgav Fru Juliane Hopstock i Bergen i Aaret 
1876 en Stamtavle over Slægterne Garmann, Schanche^ Krohn 
og Hopstock. Da imidlertid de Oplysninger, som her findes 
meddelte om de ældre Generationer af Slægten Garmann, der i 
det 17de og 18de Aarhundrede talte flere Medlemmer, der indtog 
en ganske anselig Stilling inden Borger- og Embedsstanden i 
Norge, hverken ere ganske paalidelige eller særdeles fuldstæn- 
dige og da derhos de Oplysninger vedkommende denne Slægts 
ældre Genealogi, der mere tilfældig findes meddelt andetsteds, 
neppe ere synderlig mere tilfredsstillende, har jeg troet, at det 
kunde have sin Interesse at forsøge paa, at bringe lidt større 
Klarhed over de herhen hørende Spørgsmaal, hvorfor jeg nedenfor 
skal give en Oversigt over Familiens ældste Slægtled her i 
Landet. 

Det første Medlem af Familien Garmann, som for Tiden 
kjendes, er den Johan Garmann, der var Factor eller Providi- 
teur ved Sølvværket paa Kongsberg. Han var fra Haderslev, 
hvor han uden Tvivl ogsaa var født og hvor han var Borger 
og Raadmand, da han paa Grund af de Keiserliges Indfald i 
Danmark under Wallenstein i Aaret 1627 maatte forlade dette 
Land. Med sin Familie drog han da til Malmø, hvor han under 
sit Ophold den 10 Januar 1628 erholdt en kgl. Tilladelse til 
med Hustru, Børn og „Svoger" samt Skib og Gods at reise til 
Christiania eller andetsteds i Norge, hvor han ønskede at ned- 
sætte sig. Kort efter har han da formodentlig ogsaa begivet 
sig paa Reisen til Norge, hvor han tog Borgerskab som Han- 
delsmand i Christiania og bosatte sig paa Bragemæs, der vist- 
nok allerede paa denne Tid nærmest betragtedes som en Filial 
af Christiania. Sandsynligvis har Familien Garmann fra sit 

Hjemsted været vel kjendt med de samtidig til Norge indflyttede 

10 


146 

sønderjydske Slægter Toller, Stockfleth og Mechlenburg, med 
hvilke Familier den Garmannske vel endog ikke usandsynlig kan 
have staaet i Slægtskabsforhold. I ethvert Fald traadte Slægten 
Garmann meget snart i Forbindelse med hine Slægter, hvilket 
ogsaa. var naturlig nok, og denne Forbindelse har uden Tvivl 
ogsaa i høi Grad lettet Familien i at slaa sig op i det frem- 
mede Land. Johan Garmann traadte ogsaa straks ind i Kredsen 
af de Handelsmænd, der havde den indbringende Handelsleve- 
rance til det Offentlige og han blev vistnok ikke mange Aar 
efter sin Ankomst til Norge ansat som Factor eller Providiteur 
ved Kongsbergs Sølvværk. I denne Egenskab synes det at have 
paaligget ham at forsyne Værket "og Arbeiderne med Materialier 
og Proviant af alle Slags og det maa formodentlig have været 
en ganske indbringende Stilling, da Posten gjennem en lang Aar- 
række og gjennem flere Generationer nedarvedes i Familien. 
Allerede i Aaret 1630, fortæller saaledes Briinnich, at Garmann 
havde paataget sig Sølwærkets Proviantering og Leverancen af 
Materialier til samme, men da han ikke opfyldte Contracten, 
maatte Værket selv efter Klage fra Berghauptmanden Dr. Joh. 
Frid. Nortmann af 10 Oct. s. A. paa anden Maade skaflfe sig 
disse, hvorved det paadrog sig en stor Gjæld. Ved siden heraf 
havde han ogsaa mange andre Leverancer til det Offentlige. 
Saaledes leverede han allerede i 1630 Krudt og Bly til Akershus, 
i 1638 ligeledes Krudt, i 1639 og 1640 Deler og Brændeved, i 
1645 Master og Bjelker, i 1649 Proviant til de kgl. Skibe og i 
1649 kvitterer Enken for en lignende Leverance til et kgl. Fartøi. 
Ifølge Brunnich, Kongsberg Sølvværk S. 96, skal Garmann 
allerede være afgaaet ved Døden før 18 October 1642, men 
dette kan, som det ogsaa af det ovenanførte tilstrækkelig 
fremgaar, ikke forholde sig rigtigt. Ifølge Akershus Lensregn- 
skaber havde nemlig Johan Garmann baade 1645 og 1649 Leve- 
rancer til det Offentlige og han maa derfor selvfølgelig endnu paa 
denne Tid have været i Live, hvilket ogsaa ganske sikkert frem- 
gaar deraf, at hans egenhændig skrevne Kvitteringer af 6 Oct. 
1648 og 24 Juli 1649 endnu findes vedlagt Regnskaberne fra 
1649 — 1650. Her kalder han sig selv Johan Garmann »den 


147 

ældre, Borger udi Christiania og wohnhaftig paa Bragemæs**, 
saaledes at det ikke kan være Tale om nogen Forveksling med 
Sønnen af samme Navn. Derimod kvitterer i det følgende Aar 
1651 Enken Boel si. Johan Garmanns for en Leverance, saa- 
ledes at Manden altsaa maa være afgaaet ved Døden i denne 
Mellemtid. Det kan derfor vistnok heller ikke være nogen Tvivl 
om, at Johan Garmann maa være identisk med den „Johanne 
Garmand", der blev begravet paa Bragenæs 2 Juli 1651. Thi 
uagtet Kirkebogen tydelig har „Johanne" og ikke „Johan", er 
det vel sandsynligt at e'en kun er fremkommet ved at den 
foranstaaende n er givet en lille Krøl for meget.. Nogen Jo- 
hanne Garmann kjendes heller ikke. Det maa derfor vistnok 
antages, at Brunnichs Anførsel alene beror paa en Misforstaaelse, 
sandsynligvis bevirket derved, at Konen kan have optraadt paa 
Mandens Vegne. Thi det er sikkert, at Garmann ikke kan være 
død saa tidlig som af ham anført. Johan Garmann var alle- 
rede gift mange Aar, før han bosatte sig i Norge, antagelig om- 
kring 1608. Hans Hustru Boel „Seiminchs" overlevede Manden 
og døde paa Bragernæs 12 Februar 1657 Kl. 12. (begr. 22 s. M.). 
Hun har muligvis været en Datter af den Herman „Reiming", 
der 5 Marts 1585 fik Privilegium som Apotheker i Kolding, og 
hans Hustru Margrethe Skomagers, der efter Mandens Død 14 
Sept. 1599 fik Bevilling til at lade Apotheket bestyre ved en 
Provisor Gert Grave, som senere egtede hendes Datter „Anneken 
Reiming" ^). Med denne sin Hustru havde han, saavidt jeg 
kjender, følgende 7 Børn: 

di. I.Johan Garmann^ født c. 1608, f i Christiania 1673 (be- 
gravet i Åkers Kirke 2 April s. A.)*). Allerede 1638 var 
han Slotsskriver paa Akershus Slot, udnævntes 9 Mai 1640 
til Tolder ogSisemester i Christiania og blev i 1641 af den 
daværende Statholder i Norge Christopher Urne til Aasmark 
beskikket til tillige at være Stiftsskriver i Akershus Stift, 
hvilken Bestalling 8 Juli s. A. blev confirmeret af Kongen. 


^) Jfr. V. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen; L S. 220 og 438 f. 
*) Han døde før 21 Marts 1673, da Enken under denne Datum fik Tilladelse 
til at lade Liget staa til 2 April. 

10* 


148 

Den 2 Januar 1647 bevilgede Hannibal Sehested ham Konge- 
tienden af Totens Præstegjeld med tilliggende Annekser og herpaa 
erholdt han 27 Febr. s. Å. kgl. Gonfirmation. Den 1 Mai 1647 
blev han ansat som Over- eller General-Bogholder ved det da 
oprettede Gommissariat i Norge og blev s. A. af Hannibal Se- 
hested for hans »langvarige tro og flittige Tjeneste" „i Synder- 
lighed nu i forleden Feide-Tid" bevilget Topmaalet af alle Kir- 
kens Tiender i Akershus Stift, hvilken Bevilling 1 Aug. s. A. 
blev kgl. confirraeret. Den 1 Januar 1649 fik han Bestalling 
som Contributionsforvalter ved Commissariatet fra Philippi Ja- 
cobi Dag (o : 1 Mai) s. A. at regne med en aarlig Gage af 800 
Rdl. Under 9 Januar 1652 blev det imidlertid bestemt, at 
Gommissariatet skulde ophæves og dets Betjente afskediges, men 
Garmann sees dog at have fortsat i sin Bestilling indtil Philippi 
Jacobi Dag 1653, til hvilken Tid han beregner sig Gage 
og da først Regnskaberne ere afsluttede. Den 22 Sept. 1652 
havde han imidlertid faaet Fossesholm Gaard paa Eker med 
underliggende Sagbrug i Forpagtning; men han vedblev ogsaa 
senere i alle Fald tildels i Udførelsen af de Forretninger, der 
havde paaligget ham som Gontributionsforvalter, idet det nemlig 
først ved en Række Kongebreve overdroges ham at modtage 
og nedsende Tolden og de øvrige Gontributioner fra Norge og 
senere under 2 April 1663 erholdt foraielig Bestalling herpaa 
med en aarlig Gage af 1200 Rdl. — Da Landcommissariatet i 
1661 blev oprettet, blev Garmann sammen med Nicolaus Po- 
velssøn ansat som Landcommissarius, paa hvilket Embede han 
erholdt Bestalling, dateret 1 Januar s. A., fra hvilken Tid han 
ogsaa beregner sig Gage, men i Virkelighed maa Bestallingen 
dog være udfærdiget noget senere. I Gage erholdt han 1000 Rdl. 
aarlig, hvorhos han under 4 Februar s. A. erholdt kgl. Gonfir- 
mation paa ved Siden heraf at være Stiftsskriver i Akershus 
Stift. Som Landcommissarius opholdt Garmann sig mange Aar 
i Kjøbenhavn, medens Forretningerne i Norge, varetoges af Bog- 
holderen i Gommissariatet Nicolaus Orloflf. I Virkeligheden af- 
sluttedes Gommissariatets Virksomhed allerede i 1665, idet dets 
Forretninger væsentlig gik over til Gammerereme og Stiftamt- 


149 

skriverne, men det vedblev dog at bestaa i Navnet endnu mange 
Aar. Den 15 August 1664 erholdt Garmann ved Mageskifte med 
Kronen Gaarden Hovind i Åker, hvor han vistnok har boet, 
naar han opholdt sig i Norge. Gift 1) med Maren Dop, f paa 
Bragernæs 1654 (begr. 29 October s. A.), Datter af Organist og 
Kannik ved iloskilde Domkirke Willum D. og Boel Andersdatter 
(der senere egtede Biskop Ole Boesen i Christiania^)). — 2) i 
Kjøbenhavn 1661 (viet i Huset uden Trolovelse og Lysning ifølge 
kgl. Bevilling af 23 Januar s. A.) med Margrethe Jesper sdatter, Enke 
efter Handelsmand i Kjøbenhavn Henrik Rosenmeyer d. Yngre, 
begravet i St Nicolai Kirke i Kjøbenhavn 25 Sept. 1658, Søn af 

Henrik Hansen Rosenmeyer d. Ældre og Margrethe 

Efter Johan Garmanns Død egtede Enken 3<lie Gang i Slots- 
menigheden i Christiania 28 October 1674 Etatsraad og Justitiarius 
i Overhofretten Christian Madsen Lund. Med sin 1ste Hustru 
havde Garmann mindst 3 Børn (1 Søn og 2 Døtre) og i 2det 
Egteskab 3 Sønner og 1 Datter. 

a. 2. Christiane Sophie Garmann, begravet paa Kongsberg 10 Au- 
gust 1696. Gift i Christiania 29 December 1663 med Ober- 
bergmester paa Kongsberg Johannes Barth, født paa Kongs- 
berg 22 Februar 1633, t der 3 Juni 1674, Søn af Ober- 
bergmester Daniel B. og Mette Schneberg. Han egtede 1) i 
Christiania 4 October 1657 Sophie Bøyesen, f 1662, Datter 
af Skovinspecteur Fredrik B. til Foss og Annichen Garmann 
(en Søster af Landcommissarius Johan G.). 6 Børn (jfr. 
M. Sundt, Familien Barth, S. 30 flf.) 
b.2. WiUum Garmann, der levede 19 April 1673, da han og 
Søsteren Christiane Sophie G. gik fra Arv og Gjæld efter 
Faderen, hvilket thinglæstes paa Christiania Bything 19 
Febr. 1674. Han er formentlig død kort efter i yngre Alder 
eller i alle Fald ugift, da han ei nævnes paa Skiftet efter 
Broderen Oberst Johan Henrik Garmann. 


^) Det maa vel yære denne Forbindelse ^lelleln Familierne Dop og Garmann, 
der har givet Anledning til, at Ligprædikenen over Elisabeth Schæffer 
tillægger Boel Åndersdatter endnu en Mand, Mag. Gaarmand, Conrector 
i Christiania, dor iøvrigt er aldeles ukjendt. Jfr. Dansk biog. Lex. II. 547. 


150 

c. 2. Et „jBarn*, døbt paa Bragernæs 8 October 1654; formodentlig 

den „Datter*', der blev begravet i Christiania 10 Novbr. 
1659. 

d. 2. Margrethe Maria Garmann, født i Christiania 27 Juni 1663 

(døbt 2 Juli s. A.), t i Throndhjem 8 Januar 1690 (begr. 
29 Januar s. A.) Gift i Åkers Slotsmenighed 23 Januar 
1683 (viet i Huset efter Bevilling) med Generallieutenant 
og Vice-Statholder i Norge Johan Vibe, født i Frankrig, f 
paa Hlade ved Throndhjem 28 Februar 1710, Søn af Peder 
Vibe til Gjerdrup. Johan Vibe var 1ste Gang gift med en 
hollandsk Dame Johanne Marie Sandrart, (jfr. Genealogisk 
og biografisk Archiv, S. 86 fif.). 8 Børn. 

e. 2. Johan Henrik Oarmann, født formodentlig i Kjøbenhavn c. 

1664^ t paa Ho vind i Åker 10 August 1748 (begr. 20 Aug. 
s. A. om Morgenen ifølge kgl. Bevilling.) Han blev 1688 
Lieutenant ved Major Lemforts Gomp. i Palle Krags gevrb. 
Inf.-Reg., 1690 Captlieut. ved Livcomp., 28 November 1693 
Capt. i samme, da Hausmanns Reg., 7 Juli 1705 Major og 
Chef for Folloske Compagni af Akershusiske nat. Inf.-Reg., 
18 Mai 1709 Oberstlieut. og Chef for UUensakerske Comp. 
sammesteds og 13. Febr. 1712 Oberst og Chef for Vester- 
lenske nat. Inf. Reg. Han blev ved Skjøde af 30 Januar 
1701, thinglæst 29 Juni 1702, fra de øvrige Arvinger i Boet 
efter Moderen Eier af Hovind. Skifte efter Oberst Garmann 
holdtes fra 10 August 1748 til 20 August 1751. Boets 
Formue udgjorde 22959 Rdl. og Gjælden 10241 Rdl., saa- 
ledes at der blev igjen til Arvingerne 12718 Rdl. Ved 
Testamente af 3 Juni 1719, kgl. confirmeret 22 Januar 1720, 
mellem Oberst Garmann og Hustru var det bestemt, at der 
af Boet ved Garmanns Død skulde udbetales hans Arvinger 
3000 Rdl. kontant, medens Boet iøvrigt skulde tilfalde Konens 
Arvinger. Ved Skiftet efter Konens 1ste Mand General 
Tritzschler 25 Juli 1720 udgjorde Boets Formue 52405 Rdl. 
og Gjælden 11741 Rdl. Denne betydelige Formue var i 
det væsentlige tilført Boet med Konen, medens Tritzschler 
selv ikke havde indbragt synderligt. Gift c. 1719 med 


151 

Anna Catharina Toller, født 1666, f i Christiania 1720 
(Liget blev 29 Mai s. A. nedsat i Kirkekjælderen og senere 
til Åkers Kirke henført), Datter af Assistentsraad og As- 
sessor i Overhofretten Nils T. og Kirsten Andersdatter 
Tonsberg. Hun var, da hun egtede Oberst Garmann Enke, 
gift 1) i Tønsberg 6 Mai 1681 med General Hans Ernst 
von Tritzschler til Thorn, født paa Lauterbach 3 October 
1647, t i Christiania 23 Juni 1718, Søn af Georg Abraham 
T. og Anna Maria von Kamerstadt. Ingen Børn.^) 
ti. Peter Gartnann, født formodentlig i Kjøbenhavn c. 1665. 
Han blev 1690 Fenrik ved 6te Comp. af nordenfjeldske 
gevorb. Inf.-Reg., 26 Marts 1698 Lieutenant ved Grenader- 
compagniet, 11 Marts 1710 Capitaine ved Throndhjems 
Fricompagni, hvorfra han 7 October 1719 fik Afsked som 

Major. Døde før 1748. Gift med Else Lucia , med 

hvem han kun havde en Datter 2). 

a. 3. Margrethe Garmann, f paa Møen 28 Februar 1742. 
Gift i Christiania 30 Juli 1732 med senere Biskop i 
Christianssand Rasmus Paludan, født i Christiania 26 
Februar 1702, f i Christianssand 8 Januar 1759, Søn 
af Skræddermester Fredrik P. og Anna Jacobsdatter 
Schjøt. Efter Margrethe Garmanns Død egtede Biskop 
Paludan 2) 24 Marts 1743 Johanne Fischer, Enke efter 
Stiftsprovst i Christiania Nils Barfod, og 3) 10 October 
1755 Anne Margrethe Pohlmann, Enke efter Major Prip 
(jfr. A. Faye, Christianssands Bispe- og Stiftshistorie, 


O Maaske den Johan Christian Garmann, der var født paa Fredrikshald c. 
1699, var en uægte Søn af Oberst Garmann. Han blev .3 Juni 1720 
Premierlieut. i Nedenæske Comp. af l^te Vesterl. nat. Inf. Reg. Havde 
i 8 Aar været Lærling ved det norske Artilleri og i 2 Aar Adjutant 
sammesteds. Han var i 1734 gift og havde da 3 Børn. Det var vel 
hans Søn den Sergeant Johan Christian G., der døde 22 October 1789 
ved et Ulykkestilfælde, idet han styrtede i Rygene Fos ved Stene Bro, 
idet han skulde løse en Vase med Tømmer, der havde sat sig fast. Han 
efterlod sig Enke Martha Knudsdatter og 6 Børn, af hvilke det ældste 
var 10 Aar. Manden havde i 19 Aar været Underofficer ved Nedenæs 
Compagni. 

*) Han havde i 1691 begaaet Leiermaal med Anne Petersdatter i Thrond- 
hjem. 


152 

S. 361 fif.) I Egteskab med Paludan havde Mar- 
grethe Garmann 7 Børn. 
g. 2, Johan Garmann, der muligens er det »Drenge Barn", 
der blev hjemmedøbt 11 Decbr. 1667 og hvis Daab 
blev confirmeret i Åkers Slotskirke 19 Januar 1668, 
t paa Strømsø 1741 (begr. 28 Januar s. A.). Han var 
Cancellisecretær og blev 14 April 1703 Skibsmaalings- 
directeur sønden- og nordenQelds i Norge samt 25 Juni 
s. A. virkelig Cancelliraad. Gift med Cathrine Margrethe 
Foss, født 11 Mai 1676, D. af Dr. Jens F. og Anna 
Margrethe Svane. Cancelliraad Garmann opgiver selv 
i 1711, at han ingen Børn har, men det maa vistnok 
antages, at eftemævnte var hans (uægte?) Datter, 
a. 3. Maria Anne Garmann, f ugift paa Strømsø 1743 
(begr. 24 August s. A.). I alle Fald var hun en 
Broderdatter af Oberst Johan Henrik G. Hun be- 
stemte ved Testamente af 8 Juli 1743, confirmeret 
13 Sept. s. A., 100 Rdl. til Strømsø Byes Fattige. 
b. 1 . WUlum Garmann, der vistnok har været et af de ældste 
Børn. Han forekommer fra 1637 som Foged i Åkers Fogderi 
(og Slotsskriver paa Akershus?), i hvilken Egenskab han 
ifølge Instruction af 29 Juli 1632 var udlagt til Foged- 
gaard Gaarden Smestad i Åkers Præstegjeld. I 1641 blev 
han Foged i Buskeruds og Hallingdals Fogderi og efter- 
fulgte her Hans Eggertsen (Stockfleth). I dette Embede 
døde han paa Bragemæs 1644 (begr. 9 October s. A.). 
Nogle Aar før sin Død havde han den Ulykke at ihjelslaa 
en Borger i Christiania, ved Navn Peder Ratke, hvilket 
skeede af Nødværge, hvorfor han ogsaa blev frikjendt mod 
at give Afdødes Arvinger efter Loven fuld Mandsbod og 
den efterladte Enke Margrethe Lauritsdatter Sengerov. Da 
imidlertid Enken satte dette saa høit, at Garmann umulig 
kunde tilfredsstille hende, fik Jens Bjelke til Østraad Be- 
faling til at bestemme Bodens Størrelse. Willum Garmann 
var gift med Lene Jørgensdatter, med hvem han dog ikke 
synes at have havt Børn. Hun egtede senere (efter 1648) 


153 

Hr. Jacob Jacobsen, Sognepræst til Aaby og Aastrup paa 
Fy en (der ikke nævnes hos Wiberg, Bidrag til en alm. Dansk 
Præstehist. I. S. 16), med hvem hun var gift, da hun 26 
Juni 1655 tilskjødede sin Svoger Michel Lauritsen og Hustru 
Elsebeth Jørgensdatter en Tomt paa Bragemæs. 
c. 1. Herman Garmann, opkaldt efter Morfaderen, født i Haderslev 
12 August 1612, t i Bergen 3 April 1674 (begravet „med 
stor Proces" i Domkirken i hans egen grundmurede Grav 
bag Kirken). Han blev efter privat Undervisning i Hjemmet 

15 A. gi. sat i Skole i Hamburg og kom efter endt Skole- 
gang først i Tjeneste hos en Kjøbmand i Liibek Cort Echel 
og senere hos Tolderen ved Øresunds Toldsted Wilhelm 
Mortensen i Helsingør. I Aaret 1630 blev han Underskriver 
i Skriverstuen paa Akershus hos Statholderen i Norge 
Christopher Urne til Aasmark, beskikkedes 29 August 1636 
til Toldskriver og i Aaret 1647 til Tolder i Bergen, hvor 
han eiede Hus i Domkirkens Sogn, der afbrændte ved Byens 
Brand i 1640. I Aaret 1650 blev han med Bibehold af 
Toldembedet tillige Toldforvalter norden^elds og 3 JuH 1662 
Generaltoldforvalter sammesteds. Den 17 December 1648 
tog han Borgerskab i Bergen og blev formodentlig samtidig 
Raadmand dersteds, hvilket Embede han ogsaa indehavde, 
indtil han 6 Juni 1665 med Bibehold af Generaltoldforvalter- 
embedet blev udnævnt til Præsident og Commercedirecteur i 
Bergen. Som Generaltoldforvalter afgik han 1669, da Hans 
Christophersen Hiorth udnævntes til dette Embede 22 Juli 
s. A. Gift 1) 1636 med Margrethe Buck, født i Bergen 

16 September 1618, f ved Forlis paa Lister paa Reise fra 
Bergen til Kjøbenhavn 24 Sept. 1669, Datter af Sognepræst 
til Voss Mag. Anders Andersen B. og Christense Madsdatter. 
2) i Bergen 29 August 1671 med Catharina Munthe, født 
paa Borreby Præstegaard i Skaane c. 1628, f ved Christiania 
1674 (begr. i Åkers Kirke 25 Februar s. A.), Datter af 
Biskop over Bergens Stift Mag. Ladvig Hansen M. og Inge- 
borg Sørensdatter Friis. Hun var, da hun blev gift med 
Præsident Garmann, Enke, idet hun 1) 1649 i Bergen 


154 

egtede daværende residerende Capellan til Korskirken sammesteds 
Otto Stoud, født i Bergen 17 Mai 1620, f der 1657 som Sogne- 
præst til Nykirken, Søn af Borgermester i Bergen Rasmus 
Lauritsen S. og Anna Sørensdatter, og 2) i Juni 1663 i Bergen 
Borgermester der Søren Jensen (Hoffmann), født i Viborg i Jylland 
17 Juni 1595, f i Bergen 8 Marts 1665, Søn af Provst og Sogne- 
præst til Domkirken i Viborg Mag. Jens Pedersen Løvenbalk og 
1ste Hustru Anna Tøgersdatter. - I sit første Egteskab havde 
Herman Garmann 7 Børn^ 6 Sønner og 1 Datter, medens hans 
2det Egteskab var barnløst. Derimod havde denne Hustru af sine 
tidligere Egteskab flere Børn. Garmanns Børn, der kjendes, vare : 
a. 2. JoAan G,^ født i Bergen c. 1637, f paa Holden Gaard i 
Hevne c. 1673. Han blev Student, dimitteret fra Bergens 
Skole, 1657, (immatriculeret ved Kjøbenhavns Univrersitet 
14 Mai s. A.). Den 21 Sept. 1660 blev han adjungeret 
den gamle Anders Jensen Helkand som Tolder i Thrond- 
hjem og tiltraadte efter dennes Død 17 Decbr. 1662 Em- 
bedet som virkelig Tolder i Throndhjem. I Juli Maaned 

1669 blev han imidlertid suspenderet fra Embedet og 30 
Juli s. A. Morten Eriksen i hans Sted udnævnt til Tolder 
i Throndhjem. Af hvilken Grund han blev afsat, vides 
ikke, men i 1670 sees han at have vægret sig for at svare 
til 1677^4 Rdl. in specie 3 |1, som hans Fuldmægtig Povel 
Pedersen i hans Absens havde oppebaaret for Sept. og Oc- 
tober Maaned 1669, fordi Fuldmægtigen havde oppebaaret 
disse Penge under hans Fravær i Kjøbenhavn og han ingen 
Ordre havde givet ham til at udbetale Pengene uden til denn, 
til hvem de retteligen vare assignerede. Dersom det ellers 
skulde kunne bevises, at han skulde have beordret Udbe- 
talingen, tilbød han sig at restituere Summen, uanseet at 
hans Ordre „ikke kunde være af nogen Værdi**, efterdi han 

'fra Bestillingen uskyldigen var bleven kasseret. Som Følge 
heraf blev saavel han som hans Fader Herman Garmann 
indstævnet for Skatkammeret, hvor han under 28 August 

1670 blev dømt til at svare til Fuldmægtigens Regnskab 
fra den Tid, han i August 1669 selv reiste derfra til Dan- 


155 

mark og indtil 2 October s. A., da Morten Eriksen bekom sin 
Toldbog O: tiltraadte sit Embede. Senere trak han sig tilbage 
til Holden, hvor han synes at have levet til sin Død. Denne 
Eiendom tilligemed det dertil hørende Gods tilhørte oprindelig 
Norges Kantsier Jens Bjelke, af hvem det 17 Novbr. 1651 var 
bleven pantsat for 2700 Rdl. til Johan Garmanns Svigerfader 
Tolder Christopher Nilsen Tønder og blev, da Bjelkes Arvinger 
ikke formaaede at indløse Godset, af disse ved Skjøde af 
10 November 1665 for 1400 Rdl. afhændet til Tønders Svigersøn 
Johan Garmann, der paatog sig at udløse Tønders andre Ar- 
vinger. Gift c. 1660^) med Margrethe Tønder, der døde paa 
Holden c. 1684, Datter af Tolder paa Nordmøre Christopher 
Nilsen T. og Karen Olufsdatter Skriver. Efter Mandens Død 
egtede Enken 2den Gang 1681 i Hevne Hans Nobel 2), født i 
Christianopel i Skaane 1657, f paa Sandholt i Fyen 1732, Søn 
af Kjøbmand Hans Mortensen N. og Sophia Eggers. Hans Nobel 
blev 1677 Student fra Christiansstads Skole og immatriculeredes 
ved Kjøbenhavns Universitet 30 October s. A. Den 11 No- 
vember 1702 blev han Bergraad nordenfjelds efter Peter Dreyer, 
der afstod ham Bestillingen, blev 5 Mai 1703 tillagt samme 
Gage, som denne havde havt og udnævntes 23 December 1704 
til Amtmand i Romsdals Amt efter Hans Lillienskiold med en 
aarlig Gage af 400 Rdl. Senere blev han Kammerraad og 
3 November 1713 Medlem af det øverste Regjeringscollegium i 
Norge, Slotsloven, fra hvilken Stilling han 27 October 1719 blev 
entlediget. Den 30 November 1717 blev han Justitsraad og 
30 Januar 1722 Etatsraad. I Aaret 1700 ydede han Kongens 
Kasse en Forstrækning af 300 Rdl. og i 1710 ligeledes 500 Rdl. 


*) Man kunde næsten fristes til at trO; at det var denne Johan Garmann, 
der 30 Juli 1659 fik kgl Bevilling til at vies i Huset uden Trolovelse og 
Lysning med Margrethe „Stockfleth* og at her sidstnævntes Familenavn 
er fejlskrevet. Nogen Johan 6. gift med Margrethe Stockfleth kjendes ikke. 

*) Det er saaledes feilagtigt, naar det i Norske Saml. (8vo), I. S. 142 heder, 
at N. var gift med en Datter af Tolderen Johan G. Endnu urigtigere er 
det, naar det hos Chr. Bruun, Fred. Rostgaard og hans Samtid, II. S. 161 
siges, at N. var gift med en Datter af Landeommissarius Johan G. (jfr. 
ogsaa L. Daae, Det gamle Christiania, 2. Udg., S. 135 f.) 


156 

I 1719 sattes han i en Krigsstyr af 1000 Rdl., der var det 
høieste Beløb nogen ilagdes alene med Undtagelse af Grev Fredrik 
Anton Wedel- Jarlsberg, der sattes i 2160 Rdl. — Ved Skjøde af 

II August 1696 solgte han Holden Gaard og Gods til Vincents 
Meintz for 3900 Rdl, men dette Salg maa vistnok senere igjen 
være gaaet tilbage, da Nobel endnu 1701 staar som Eier af 
Holden, der i 1710 var i Stedsønnen, Kammerassessor Johan 
Peter Testmanns Eie. I 1719 forlod han Landet og rejste til 
Danmark, hvor han kjøbte Damsbo og Sandholt, af hvilken sidste 
Eiendom han 8 Februar 1726 oprettede et Stamhus. Nobel 
siges ellers 4 Gange gift. At han var 3 Gange gift, er i ethvert 
Fald sikkert. Thi i 1701 boede han paa Holden i Hevne Præste- 
gjeld og havde da foruden 2 Sønner, nemlig Hans Nobel, 17 A. 
gi. og Peder Nobel, 11 A. gi, endvidere 2 Stifsønner, nemlig 
Johan Peter Testmann, 15 A. gi og Johan Christopher Testmann, 
13 A. gi. Da Stedsønnerne ere fødte mellem begge Hans Nobels 
egne Børn, maa disse selvfølgelig være fødte i 2 forskjellige Egte- 
skaber. Og da endelig Hans Nobel endnu engang blev gift i 
1717; maa han følgelig have været gift mindst 3 Gange. Sand- 
synligvis er det vel rigtigt, naar han angives gift 4 Gange, idet 
han formodentlig har været gift en Gang, før han egtede Mar- 
grethe Tønder, Johan Garmanns Enke, der saaledes vel har 
været hans 2den Hustru. 3die Gang egtede han i Hevne 1690 
Dorothea Isabella Jessen, Enke efter Major Johan Christopher 
Testmann^) og Datter af Myntskriver i Norge Peter Jessen og 
Antonette Petersdatter Vibe (født 1623, t 1726, 103 A. gi i 
Molde hos Datterdatteren Amtmandinde Must), en Søster af 
Vice-Statholder Johan Vibe, og 4cle Gang i Brevik 1717 Dorothea 
Hansdatter, Datter af Kjøbmand i Laurvig Hans Simonsen og 
Maren Jesdatter (der levede i 1719) samt Enke efter den rige 
Anders Nielsen i Brevik*), der efterlod sig en Formue, som 


^) Isabella si. Major. Testmanns fik 12 Febr. 1687 bevilget Mandens Gaji^e 
fra hans Dødsdag 26 Mai 1686 til Eftermandens Udnævnelse 12 August 
s. A. Hun havde 2 umyndige Børn og Boet var fallit. 

^) Anders Nielsen og Hustru Dorothea Hansdatter oprettede 1 Marts 1697 
et gjensidigt Testamente, kgl. confirmeret 24 April s. A., ifølge hvilket 
den Længstlevende skulde beholde det hele Bo mod at udrede 100 Rdl. 


157 

ansloges til 184,000 Rdl. Med Johan Garmann havde Margrethe 
Tønder i alle Fald 2 Børn (1 Søn og 1 Datter) og med Hans 
Nobel en Søn, men ingen Døtre. Nobel havde i sit Egteskab 
med Dorothea Isabella Jessen i alle Fald en Søn og to Døtre. 
I sit Egteskab med Dorothea Hansdatter ^) havde han ikke Børn. 
Johan Garmanns Børn vare følgende: 


til Førstafdødes Arvinger, saafremt vedkommende indgik nyt Egteskab. 
Anders Nilsen har formodentlig havt et Efternavn, der begyndte med H., 
thi i Seglet bruger han Bogstaverne A. N. H. 
*) Hans Nobel og Dorothea Hansdatter oprettede 2 Januar 1719 et gjen- 
sidigt Testamente, der blev kgl. confirmeret 18 Sept. s. A. Heri bestemtes 
det: 1) Hvis Nobel skulde afgaa ved Døden før Konen, skulde hans i 
tidligere Egteskaber fødte Børn udbetales Vi af den Formue, han havde 
indbragt i det fælles Bo, hvorover han efter sin Død skulde efterlade sig 
nøiagtig Specification. Den øvrige efterladte Formue skulde Konen kunne 
skalte og valte med som sin egen, men naar hun døde, skulde den til- 
falde samtlige hans Børn til Hge Deling. 2) Hvis Dorothea Hansdatter 
derimod afgik ved Døden først, da skulde Nobel beholde det hele Bo 
mod at udbetale Afdødes Arvinger 200 Rdl. og 100 Rdl. til Ranqonering 
af Fanger i Tyrkiet. Efter Nobels Død skulde Formuen tilfalde hans Børn 
til lige Deling som under No 1 bestemt. 3) Da begge Egtefolks gamle 
Mødre vare i Live, nemlig Mad^^e Maren Jessdatter, sahg Hans Simonsens 
(Konens Forældre) og Mad™« Dorothea Wibe, si. Peder Jessens (der var 
Nobels Svigermoder i hans tidligere Egteskab, hvorom se ovenfor) be- 
stemtes det, at disse hver forlods af Boet skulde udbetales 200 Rdl aarlig 
saa længe de levede, hvorfor en tilsvarende Capital skulde udtages og 
udsættes mod Sikkerhed hos den vederhæftigste ,af vore Sønner eller 
Svigersønner**, eller hvis de heller skulde ønske dette, kunde de ogsaa 
tage sit Livsophold hos en af Børnene, der saaledes i dette Tilfælde 
skulde oppebære den aarlige Sum. I Testamentet siges det forøvrigt 
udtrykkelig, at Egtefolkene ikke have fælles Børn, som de heller ikke 
antages at erholde, og at den Længstlevende heller ikke kan antages at 
indgaa nyt Egteskab. Nobels Børn vare følgende: a) Hans Nobel, født c. 
1684, t 1752. Han blev 1 Juli 1713 Commerceraad, 1714 Amtmand i 
Stavanger Amt, hvilket Embede han resignerede 1725, og 19 November 
1725 Justitsraad. Han var gift med Anna Maria Bøchmann, med hvem 
han havde følgende Børn: a. 2. Fredrik, døbt i Stavanger Domkirke 4 
Juni 1715, t ung som Lieutenant. b. 2. Hans, døbt i Stavanger Dom- 
kirke 3 Sept. 1717, t ugift 1756. c. 2. Martha, gift med Cancelliraad 
Cairistian Nørager, f 1766. b) Peder N., født c. 1690; vel den Peder 
Nobel, der blev begravet i Leganger Præstegjeld i Sogn Dom. Miseric. (o : 
21 April) 1697. c) Martha Margrethe Nobel, født paa Holden i Hevne 
17 October 1693, f paa Molde Gaard 9 December 1774; gift c. 1718 med 
Erik Must, født 1682, f 1729, Søn af Præsident i Christiania Hans Hansen 
M. og 2 Hustru Anne Andersdatter (eller Simonsen). Han var Amtmand 
i Romsdals Amt. d) Margrethe Marie N., født c. 1696, f 1755; gift 20 Juni 
1717 med Oberst Janus Claudius Giedde, født 1672, f 20 April 1740. 


158 

a. 3. Christopher Garmann, født c. 1663, død som Proprietær 

paa Marøen i Lindaas Præstegjeld i Nordhordlen i en 
meget høi Alder efter 1731. Ugift. 

b. 3. Margrethe Garmann^ født c. 1665, f i Bergen 1733 

(begravet i Domkirken 3 Juni s. A.) Gift c. 1698 med 
Stempler ved Toldboden i Bergen Jacob Købke^ f i 
Bergen 1718. De havde 5 Børn. 
b. 2. Anders Garmann, født i Bergen 1641 (var i 1701 60 A. 
gi.), t i Hammers Præstegaard 1704 (begr. 26 November 
s. A.). Han blev Student fra Bergens Skole sammen med 
sin ældre Broder Johan i Aaret 1657 og immatriculeredes 
ved Kjøbenhavns Universitet den 14 Mai s. A. Derefter 
foretog han vistnok den sedvanlige Udenlandsreise og stu- 
derede bl. andet ved Universitetet i Franecker i Holland. 
(Norske Mag., II. S. 472.) Efter Hjemkomsten skal han 
først (fra 1659?) have været Gapellan hos Hr. Arnoldus de 
Fine, der da var Rector ved Bergens Skole og under 19 
August 1648 havde faaet Hammers Præstegjeld perpetueret 
Rectoratet mod at holde en Vicarius eller Gapellan til at 
udføre de geistlige Forretninger sammesteds. Da Arnoldus 
de Fine i 1663 blev befordret til Lector theol. erholdt 
Garmann 4 Juni 1663 Bestalling som Sognepræst til Hammer 
mod at svare Bergens Rector den samme aarlige Afgift, 
som han hidtil havde pleiet, og erholdt kgl. Gonfirmation 
paa Embedet 1 Febr. 1670 og 13 April 1700. Den 14 
April 1677 blev han fritaget for at svare den halve Del 
af Afgiften til Rectoratet eller 40 Rdl. aarlig, der samtidig 
blev paalagt Sognepræsten til Manger. Han var gift 2 
Gange: 1) c. 1664 i Bergen med Kirsten (eller Ghristine) 
Hansdatter (Smidt), f i Bergen 1674 (begr. 14 Decbr. s. A) 
Datter af Gommissarius Hans Hansen Smidt, adlet Lillien- 
skiold og 1ste Hustru Margrethe Jonasdatter. 2) i Bergen 
5 April 1676 med Thale Sophie Johannesdatter Lucht, hvis 
Moder maa have været den „Sognepræstens Værmoder si. 
Maren Mathisdatter", der blev begravet i Hammer 25 Novbr. 
1696. Konen døde i Bergen 1719. I disse tvende Egteskab 


159 

havde han flere Bøm, af hvilke dog kun de 3 efterlode 

sig Børn: 

a. 3. Anna Garmann, født c. 1665. Hun levede endnu 1731. 
Gift i Hammer 6 October 1686 (trol. 17 Aug. s. A.) 
med personel Capellan i Hammer Christen Henriksen 
Vrdahl, født i Sogn i August 1651, f som Vicepastor i 
Hammer 1708, Søn af Sognepræst til Aurland i Sogn 
Henrik Reiersen U. og Guro Povelsdatter. 7 Bøm. 

h, 3. Marie Christine Garmann, fød c. 1670; levede 1687, 
men var død ugift eller i ethvert Fald uden Bøm i 1731. 

c. 3. Cathrine Christine Garmann, født c. 1676. Gift i Ham- 

mer 12 Mai 1696 (trol. 6 April s. A.) med Hr. Trude 
Nitter, Provst og Sognepræst til Kistrand i Finmarken, 
Søn af Borger i Bergen Henrik N. 

d. 3. Margrethe Garmann, der endnu levede 1731 som Enke i 

Søndfjord. Gift 1) med Peder Andersen Viveberg i Sogndal, 
S. af Anders Feddersen, og 2) med Provst og Sogne- 
præst til Sogndal i Sogn Peder Hanning. 
c. 2. Christopher Garmann, født i Bergen c. 1642 (var i 1701 
59 A. gi.), t i Os ved Bergen 1 April 1721. Han blev 
1661 Student fra Bergens Skole og inmiatriculeredes ved 
Kjøbenhavns Universitet 13 Mai s. A. I 1668 blev han 
Sognepræst til Os Præstegjeld ved Bergen og i 1703 
tillige Provst i Provstiet. Har var gift med Margrethe 
Sørensdatter Hoffmann, f i Os Præstegjeld 1725, Datter af 
den førnævnte Borgermester i Bergen Søren Jensen (Hoff- 
mann) og 2den Hustm Gjerthrud Hansdatter. Paa Skiftet 
efter hende, der holdtes paa Os Præstegaard fra 4 — 11 
August 1725 nævnes kun følgende 4 Arvinger, nemlig 1) 
Generaltoldforvalter i Bergen Johan G., der 1701 var 26 A. 
gi. og da opholdt sig som Student i Kjøbenhavn, 2) Gapel- 
lanen til Vik i Sogn Jens G., der i 1701 var 21 A. gi. og 
da var Student og Præceptor hos Farbroderen Hr. Anders 
Garmann til Hammer. 3) Gjerthrud G., gift med Sogne- 
præst til Os Hr. Nils Leganger og 4) Margrethe G., der 
var død efter at have været gift med Hr. Peder Geelmuyden 


160 

Sognepræst til Vikør. De i Fru Hopstocks Stamtavle over 
Familien Garmann opførte andre Børn af Christopher Gar- 
mann maa følgelig være døde før 1725 ugifte eller uden da 
levende Børn. Den S. 10 sammesteds opførte Datter Anna 
Cathrina G., der skal have været gift med Vicepastor til 
Hammer Kristen Henriksen Urdahl, er identisk med den foran 
nævnte Datter af Hr. Anders Garmann til Hammer Anna, der 
var gift med Urdahl, og feilagtigt opført som Datter af 
Christopher G. Har ogsaa denne havt en Datter af Navn 
Anna Catharina G., maa hun selvfølgelig være død ugift 
før 1725. 

d.2. Boel Garmann, født i Bergen 1643, f der 1733. Gift 1) i 
Bergen 20 November 1661 (viet i Huset uden Trolovelse 
eller Lysning ifølge Bevilling af 13 Febr. s. A.) med Leon- 
hard Lauritsen Grøtker, født i Helsingør 21 Marts 1623, t 
i Bergen meget pludselig efter Hjemkomsten fra Kirken 13 
October 1677 (begr. i Domkirken 18 October s. A.), Søn 
af Toldskriver ved Øresunds Toldbod Laurits Michelsen 
(t 3 Marts 1635) og Margrethe Leonhardsdatter. Han kom 
1635 i Tjeneste hos Lagthingsskriveren i Ringsted Carsten 
Sørensen, hvor han var i 3 Aar, kom 1640 til den hollandske 
Resident Carl von Cracow i Helsingør, efter hvis Død i 
1647 han drev Handel for egen Regning, indtil han 10 
Februar 1659 blev Toldskriver ved Øresundstolden. Under 
18 Juli s. A. blev han Toldforvalter nordenfjelds i Norge 
og Tolder i Bergen. Han var 1ste Gang gift med Enken 
efter Borgermester Jørgen Baltzersen i Helsingør Anna 
Michelsdatter, hvem han egtede 1658 i Helsingør. 2) i 
Bergen c. 1670 med Fredrik Kohhnann (ikke Holtermann), 
der blev Tolder i Bergen 28 August 1670 med en aarlig 
Gage af 300 Rdl. 

e. 2. Willum Garmann, født i Bergen 18 April 1645, t ved at 
forlise sammen med Moderen paa Lister 24 Sept. 1669. 
Han blev i sin Ungdom sendt til Hamburg, senere til Hol- 
land; reiste derefter i forskjellige Lande og blev i 1668 
Tiendeskriver nordenfjelds. Gift i Bergen 17 Marts 1669 


161 

(viet i Huset uden Trolovelse eller Lysning ifølge Be- 
villing af 22 Jan. s. A.) med Ingeborg Lem, født i Bergen 
c. 1650, t i Bergen 1695 (begr. 25 November s. A.). 
Datter af Lector i Bergen Mag. Peder Nilsen Lem og 
Abel Ludvigsdatter Munthe. Hun egtede 2) den rige 
Enkemand Overtoldbetjent i Bergen Hans Clausen, der 
døde i Bergen 1702 (begr. 18 Januar s. A.). Ingen 
Børn med Garmann. 
f. 2. Hetntan Oarmann, født i Bergen c. 1648 (var i 1701 
53 A. gi.) t paa Gaarden Mjelde i Haus Præstegjeld 
1710 som Stiftsskriver i Bergens Stift. Han fik 28 Sept. 
1670 Bestalling som Vice-Stiftsskriver. i Bergen og blev 
26 Marts 1672 virkelig Stiftsskriver sammesteds. (Be- 
stallingen confirm. 2 December 1699). Gift 1671 (viet i 
Huset ifølge kgl. Bevilling af 18 April s. A.) med Alida 
de la Moche, Datter af Oberstlieut. Ahasverus de Crequi 
de la Roche, der døde 25 Februar 1678. Han havde 
med sin Hustru neppe Børn. I alle Fald maa de være 
døde før 1731 uden at efterlade Efterkommere. Der- 
imod nævnes 2 Fostersønner, nemlig 1) Herman Madsen, 
7 A. gi. i 1701 og 2) Hartvig , Knudsen" Kaas, 6 A. gi. 
Naar sidstnævnte i Mandtallet kaldes „Knudsen*, er 
dette feilagtigt, da han maa være den Hartvig Kaas, 
der 24 Febr. 1695 blev døbt i Stavanger Domkirke, 
i hvis Ministerialbog Faderen ligesaa feilagtig kaldes 
„Nils* Kaas, hvorimod Moderen her ganske rigtig 
kaldes Gjerthrud de Gréqui de la Roche, en Søster af 
Herman Garmanns Hustru. Hartvig Kaas's Fader hed 
nemlig Wentzel Kaas og var en Søn af Hartvig Kaas 
og hans 2clen Hustru Sophia Wentzelsdatter Rotkirck. 
d. i. Bernt Garmann, født c. 1615. Han var først Capelian hos 
Sognepræst til Gran Hr. Michel Munch, efter hvis Død han 
i 1649 blev Sognepræst sammesteds og aflagde Ed 15 April 
s. A. Il 656 havde han allerede i flere Aar ei kunnet be- 
tjene sit Embede paa Grund af Sygdom, hvorfor Capelianen 

Anders Hammer den 25 Juli s. A. fik Lov til strax at kaldes 

11 


162 

til Sognepræst til Gran, naar han vilde nøies med den Af- 
lønning, han allerede tidligere havde, og ei videre prætendere, 
saalænge Garmann levede. Hr. Bernt døde paa Bragemæs 
allerede 21 December s. A. (1656) og blev begravet 24 
December næstefter. Han var vistnok gift med Anna 
Knudsdatter, hvis »Farfader** siges at være SI. Peder Knudsen 
(Foged paa Thoten og Hadeland) og hvis Forældre vare 
Hr. Knud Pedersen, Sognepræst til Gran, og Maren Tor- 
stensdatter (Morsing), der anden Gang egtede Hr Michel 
Christophersen Munch. Hr. Bernt Garmann havde ikke Børn. 

e. 1. Elisabeth Garmann, født c. 1620, f paa Bragemæs 1686 

(begr. 26 Novbr. s. A.). Gift paa Bragemæs 19 November 
1648 med Johan BeinhoUzen (Hass), f paa Bragernæs Vaaren 
1663. Han efterfulgte Svigerfaderen som Providiteur ved 
Kongsberg Sølvværk. 

f. 1. Annichen Oarmann^ født c. 1625, f . . . . Gift med Fredrik 

Bøyesen til Foss, om hvem se dette Tidsskrift 2 Række, 
V. 173. 

g. 1. Anna Catharina Garmann, Hun var vistnok ogsaa en Datter 

af Johan Garmann d. Æ. og Boel Reiminchs, formodentlig 
deres yngste Barn. Hun blev gift med Dr. med. Didrik 
Eckhoff^ der fra 1651 — 67 var practiserende Læge i Bergen 
og fra 1667 til sin Død 1675 Stadsmedicus i Throndhjera 
(jfr. F. E. Hundrup, Biografiske Efterretninger om. dem, 
der ved Kjøbenhavns Universitet have erholdt de høieste 
akademiske Værdigheder, S. 139).^) 


^) Naar det her ligesom hos Worm og Nyerup samt i Fastings Samling af 
Stiftelser og Gavebreve, II. S. 198 heder at Dr. Didrik Eckhoflf var gift 
med en Datter af Herman Garmann, da maa dette være urigtigt. Ifølge 
Ligprædikenen havde nemlig Herman Garmann 6 Sønner, men kmi 1 
Datter (der var gift med Leonhard Lauritsen Grøtchier), af hvilke 3 af 
Sønnerne vare døde før Faderen. Det er vel derfor rimeligere, at hun 
har været Herman Germanns Søster, hvilket ogsaa passer langt bedre med 
Dr. Eckhoffs Levetid. 


163 

Bidrag til den danske Adels Slægthistorie. 

Af Thiset. 


Til. Frost — Ton Frost. 

ibiden 1876 udkommer en Gang aarlig i Tydskland en lille 
Adelscalender, — lille af Format, men paa Grund af den an- 
vendte fine Skrift overordentlig indholdsrig — , der i ydre og 
indre Udstyrelse er en tro Copi af de bekjendte Gotha-Galendere, 
til hvis „Taschenbuch der gråflichen Håuser* og •Taschenbuch 
der freiherrlichen Håuser" den danner et Supplement. Dens 
officielle Titel, tidligere „Genealogisches Taschenbuch der Ritter- 
und Adelsgeschlechter", er da nu ogsaa ændret til „Genealogisches 
Taschenbuch der adelichen Håuser", men den er forøvrigt paa 
Veie til ligesom sine ældre Sødskende at erhverve et Daglignavn 
ved Siden af det officielle Navn, idet den ligesom disse kortelig 
betegnes efter sit Fødested: Brunn'er-Galenderen. 

Denne Bog er ikke nær saa kjendt her i Danmark som sine 
ovennævnte to mere høibaarne Frænder, og dog fortjener den 
det fuldt saa meget. Den indskrænker sig nemlig ikke til at 
optage, tydske Slægter, men bringer ogsaa Meddelelser om og 
fuldstændige Slægttavler over Slægter fra andre Lande, og gjen- 
nemløber man Listen over de hidtil i den optagne Familieartikler, 
træffer man en stor Mængde Navne, der mere eller mindre høre 
hjemme i dansk Personalhistorie: Ahlefeldt, Anker, Arenstorflf, 
Bachofen von Echt, Bang, Bardenfleth, Bamer, Bassewitz, Behr, 
Below, Bernstorff, Bertouch, Bornemann, Bretton, Briand de 
Grevecoeur, Buchwald osv. — det hele Alphabet igjennem. 
Denne Bogens imiverselle Natur giver den selvfølgelig en bety- 
delig forhøiet Værd ogsaa udenfor Tydskland, men nægtes kan 
det ikke, at den ingenlunde har en tilsvarende gavnlig Indflydelse 
paa dens Paalidelighed og Brugbarhed som et personalhistorisk 
Kildeskrift.; thi hvor vel ansete dens Redacteurer^) end ere blandt 


*) tidligere Moritz Maria von Weittenhiller, i den sidste halve Snes Aar 
Alexander von Dachenhausen, der, som de i Bogen optagne enkelte Vaa- 
benafbildninger udvise, tillige er en fortræffelig heraldisk Tegner. 

11» 


164 

tydske Adelshistorikere og Genealoger, saa følger det af sig selv, 
at de for de Ikketydske Slægters Vedkommende ganske voldgives 
de respective Meddelere af de indsendte Artikler. Allerede Ube- 
kjendtskabet til vedkommende Lands Sprog og indre Forhold 
kan spille Redacteuren adskillige, mere morsomme end egentlig 
skadelige Puds, som naar i Stamtavlen over Slægten von Bamer 
af dennes her i Danmark i Bondestanden overgaaede, ikke i 
den danske Adel optagne Linier det ene Medlem efter det andet 
tituleres „Landrath auf der Insel Møen*, unægtelig en pyntelig 
Oversættelse af det „Landmand paa Møen*, der sagtens ligger 
til Grund for Misforstaaelsen. Langt værre er det dog, at Re- 
dacteuren ikke er istand til at øve Kritik i Spørgsmaalet om de 
indsendte Stamtavlers Paalidelighed, ja end ikke kan skjønne, 
om de fyldestgjør den første Betingelse for at tilkomme en 
Plads i hans Bog, nemlig virkelig at være Stamtavle over „ein 
adeliches Haus*. Hans Taschenbuch er derfor i ikke ringe Grad 
udsat for at blive udnyttet af mere eller mindre forlorne Adels- 
slægter, der ad denne Omvei søge at fastslaae deres tvivlsomme 
eller ubevislige Adel — først i Udlandet, hvor deres Fordringer 
ikke kunne prøves, senere maaske i Hjemmet ved Hjælp af de 
paa denne lette Maade erhvervede udenlandske „Kilder*.- Man 
fristes ialtfald til at henføre det efterfølgende Uddrag af Brunn'er- 
Calenderen til denne Gategori. 

I bemeldte Caienders 3. Aargang findes en Del danske 
Slægter, hvoriblandt følgende overraskende Meddelelse om den 
uventede Gjenopstandelse af en i Aarhundreder for uddød an- 
seet, gammel Adelsslægt, ovenikjøbet med Tilknytning til en 
af vor Kjæmpevise- og historiske Roman-Literaturs mest sym- 
pathivækkende Skikkelser; Meddelelsen, der sikkert vilde tabe 
ved en Oversættelse, gjengives her paa Tydsk. 

von Frost. 

[Lutherisch. -— Danemark. — Altas dånisches Geschlecht.] 
Wappen: In Silber zwei schwarze, mit den Spitzen aufwårts g^- 

kehrte Biiffelhorner. — Kleinod: die zwei schwarzen Homer. — 

« 

Decken: schwarz-silbern. — Schildhalter: rechts ein Adler, links ein 


. ..«•(( 


Bar. — Devise: „Finis dissimilis est initii' 


165 

Die von Frost sind eine sehr alte dånische Familie, welche im 
14. Jahrh. mit den Rittergiitern Oerumgaard in Thy und Froslevgaard 
auf der Insel Morso (beide in Jiitland) begutert war. Oerumgaard 
wurde im Jahre 1367 am ,K6nig Waldemar Atterdag" verkauft. 

Geschichtlich bekannt ist S6ren Frost, der Sohn des Eske oder 
Esge Frost; als der dånische Ritter Niels Ebbeson den holsteinischen 
Grafen Gerhard den Groszen zu Randers in Jiitland in der Nacht vom 
1. auf den 2. April 1340 aus Grunden der Selbståndigkeit Danemarks 
ermordete, folgte Niels Ebbeson nur sein Freund Soren Frost, wrelch 
Letzterer sich hierfiir die goldenen Sporen erv^arb; Ebbeson wurde 
aber zu Skanderborg gefangen genommen und auf Befehl der Sdhne 
des Ermordeten, Heinrich II des Eisernen und Klaus, daselbst hin- 
gerichtet. 

Im „Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertug- 
dømmerne" I Bd., S. 163, Tf. XXIX, wrird die Familie als t bezeichnet, 
was aber unrichtig ist. 

Die Stammreihe ist folgende: 

Esge^ auch Eske von Frost, lebte um 1314. 


Soren, um 1340, 


Ivar, um 1372. 


Andres, um 1410. 


Jens, um 1449. 


Aage, Priester in Broderstrup (Brostrup) in Danemark. 


Nids, um 1523. 


Jens, um 15bO. 


Niels, geb. 1590, t 1665. 


^vend Fisker, geb. 1642, t 1712, kam aus Jutland nach der dånischen 

Insel Lolland, wro er einen Hof erwrarb. 


OU, geb. 1699, t 1776, begutert auf der Insel Lolland, verm. mit 

IngeVj des Magnus Tochter. 


^ids Oleson, geb. 1733, t 1808. begutert auf Lolland, verm. mit 

Kristine, des Hans Tochter. 


166 

Hans J6rgen, geb. 30 Jan. 1766, t 7 Juli 1837, Hofbeamter beim 
Erbprinzen Friedrich Ferdinand, verm. mit Ellen Marie, geb. Iversen. 


Christian, geb. 23 Juni 1794, t 14 August 1853, Gutsbesitzer zu 
Friedrichsberg bei Kopenhagen, verm. mit Dorothea, geb. Mortensen. 


Nachkommen s. unten. 
Hans Jakob Georg von Frost (Sohn des 14 August 1853 t 
ChristianX geb. 26. Aug. 1822. 

Bruder : 
Soren Earl Christian, geb. 6. Mai 1826. 

Vatersbruder und dessen Nachkommen: 
Ivar, geb. 9 August 1796 zu Lyngby bei Kopenhagen, kon. dån. 
Etatsrath a. D. und Amtssteuererhebungs-Verwaller, verm. 18 August 
1826 mit Nikoline Christine, geb. Schou, geb. 27 Aug. 1804, t in 
Dez. 1866. [Kopenhagen.] 

Kinder: 1. Feter Severin, geb. 12 Okt. 1827 zu Kopenhagen, kon. dån. 
Oberlieutenant der Artillerie a. D., Branddirektor etc, verm. 
I) 3 April 1857 mit Juliane, geb. Christensen, (Tochter 
des t Regimentsarztes Dr. Christensen u. der f Christiane, 
geb. Bendixen-Fischer), geb. 3 Sept. 1829 zu Randers, 
t 4 Januar 1866, II) 11 Dez. 1868 mit iVancy Christiane, 
geb. Jørgensen (miitterlicherseits abstammend von den Ge- 
schlechtern von Gjedde, von Saxtorph u. de Nully), geb. 
8 Januar 1843 zu Kopenhagen. [Kolding in Jiitland.] 
Deren Kinder: (Aus 1. Ehe) 1.) Juliane Marie Frederikke Elise, 

geb. 2. Januar 1866 zu Aarhus. 
(Aus 2. Ehe) 2.) Svend Waldemar Fisker, geb. 

6 Mai 1870 zu Odder bei 
Aarhus. 

2. Henriette Christiane Charlotte, geb. 1 Januar 1839 zu Ko- 
penhagen, verm. im Mai 1866 mit Severin Hertzsprung, 
Direktor der k6n. Lebensversicherungs-Gesellschafl. (I) [Ko- 
penhagen.] 

3. Karen Juliane Marie, geb. 5 Juli 1844, Stiftsfråulein im 
adelichen Kloster zu Wemmeltofte in Danemark. 

Skade, at den ubekjendte Forfatter af denne Stamtavle — 
han maa sikkert søges i Danmark, ialtfald er utvivlsomt Galen- 
derens daværende Redacteur Hr. von Weittenhiller ganske uden 
Andel i den — ikke citerer sine Kilder; han besværliggjør derved 
betydelig den critiske, neppe af ham tilsigtede Prøvelse af 


167 

sit interessante Værk, og jeg maa tilstaae, at min genealogiske 
Viden ikke altid har været tilstrækkelig til at udfinde Kilderne; men 
jeg haaber dog at kunne paapege saameget, at denne Galende- 
rens genealogiske Opsats er et forbløffende dristigt Forsøg paa 
at slaae Capital af en blot og bar tilfældig Navnelighed. 

Det vil let sees, at den foranstaaende Slægtlinie bestaaer af 
to Halvdele, en ældre og en yngre, den sidste regnet fra den 
1712 afdøde Svend Fisker, eller om man vil, fra hans 1665, 
75 Aar gammel, afdøde Fader Niels Jensen. Skjøndt den be- 
kjendte Genealog Lengnick, der ogsaa har syslet med de nu- 
levende Frost'ers Genealogi, rigtignok, som det synes, uden 
ringeste Ahnelse om dens høie Ælde og fornemme Adel, nok saa 
troskyldig først begynder sin Stamtavle med: ^ Niels Olsen Frost, 
Fæstebonde paa Laaland, Søn: Hans Jørgen Frost, Kammerlakai 
hos Prinds Frederik Ferdinand, osv., vil den yngre Halvdel af Slægt- 
tavlen dog vistnok i Hovedsagen vise sig at være rigtig. Danske 
Læsere ville ikke lade sig blænde af Familiens ægteskabelige 
Forbindelser med de udbredte Slægter Mogensen, Hansen, Iversen, 
Mortensen, Christensen og Jørgensen, neppe nok af Hans Jørgen 
Frost's Charge som „Hofbeamter beim Erbprinzen Friedrich Fer- 
dinand", eller af Sønnens „Gutsbesitzer zu Friedrichsberg bei 
Kopenhagen* — hvorfor ikke „Rittergutsbesitzer" ? Men den ældre 
Halvdel af Slægtlinien turde være saa meget desto mere an- 
gribelig. Allerede Indledningen er saarbar nok. Det er ikke værd 
at opholde sig over, at de rent danske Slægter Frost tituleres 
»von* Frost og betegnes som „lutherisch". Det første kan være 
den tydske Redacteurs Tilsætning, det andet gjælder naturligvis 
kun den yngre Halvdel, men skulde jo forresten ogsaa helst 
gjælde for den ældres Vedkommende, thi hvorledes kan Familien 
ellers uden at have taget Skade paa sin borgerlige — om For- 
ladelse: adelige Anseelse stamme ned fra en Præst, der efter 
sin Plads paa Slægttavlen at dømme maa have levet ca. 1490, 
ganske vist en urigtig Plads, thi som det ret strax skal sees, 
levede han et Par hundrede Aar tidligere, hvad der dog selv- 
følgelig ikke gjør Sagen bedre. Men saa kommer Vaabenbeskri- 
velsen! Denne viser, at Familien Frost nuomstunder fører just 


168 

det samme Skjoldemærke og Hjelmtegn, som Lexicon over ade- 
lige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne tillægger 
de gamle Frost'er, ganske vist udpyntet med saa moderne Til- 
sætninger som Skjoldholdere og Devise. Er denne Overeens- 
stemmelse nu et Bevis paa Stammefrændskab? Ak nei! Den 
er tvertimod et temmelig afgjørende Bevis paa det Modsatte, 
thi Adels-Lexiconnet har ved en aldeles feilagtig Angivelse lokket 
Svend Fiskers godtroende Eferkommere til at føre et Vaaben, 
som slet ikke er de gamle Frost'ers; thi man tør vel sikkert gaa 
ud fra; at hverken Svend Fisker selv eller hans paa Laaland 
»beguterte* Søn og Sønnesøn, ja maaske neppe engang Hof- 
embedsmanden, have ført de to sorte Bøffelhorn eller nogetsom- 
helst andet adeligt Vaaben. 

Fra Aaret 1333 haves et Sigii for dominus Esgerus Frost, 
miles; det er afbildet i Henry Petersens Danske Adelige Sigiller^) 
og viser et Skjold med Lange'rnes bekjendte 3 Roser. Ganske 
samme Skjoldemærke, men paa Hjelmen en med fem Strudsfjer 
besat Rose findes i Hr. Anders Vrost^s Sigil fra Aar 1360*). 
Men et andet Sigil for Hr Anders Vrost, marskalens 1362, som 
findes i Archivet i Lybæk*), viser Slægten Bilds Vaabenmærke. 
Om der heraf skal sluttes, at der samtidig har levet to fremragende 
Mænd af Navnet Anders Frost, eller om her, hvad der er rimeligst, 
foreligger et enestaaende Tilfælde af Vaabenforandring, hvis Aarsag 
nu kan blive vanskelig at udgrunde, faaer staae hen foreløbig. Det 
er uvist, hvor Ad. Lex. har hentet sin Angivelse fra, at Frost'eme 
førte de to Bøffelhom; den skyldes sagtens en eller anden Vaaben- 
bogs Forvexling af Frost'er og Dyre'r, men man tør nok fastslaae 
som vist, at de nulevende Frost'er ikke have arvet deres to Bøffel- 
hom — for ikke at tale om Skjoldholdere etc. — efter deres 
Forfædre, men simpelthen have optaget dette Vaaben paa Adels- 
Lexiconnets Authoritet, — eller skulde der have staaet et for 
Andre ukjendt Familiearchiv til den ubekjendte Forfatters og til 
Adels-Lexiconnets Raadighed, hvorfra de har hentet de to Bøffel- 
hom og maaske mere Andet. Man kunde fristes til at tro det, 


^) No. 234. ») Mekl. Urkundenbuch XIV. 626, Danske Adelige Sigiller 537. 
») Jvf Cod. Dipl. Lub. III. 449; Danske Adelige Sigiller 549. 


169 

thi lige efter Vaabenbeskrivelsen kommer Angivelsen om, at 
Slægten Frost har eiet Ørmngaard i Thy og Frøslevgaard paa 
Mors, og at den første blev solgt 1367 til Kong Valdemar. Om 
Frøslevgaards faa Eiere af Navnet Frost kan eftersees i Dan- 
marks Adels- Aarbog^), men om Ørum haves formentlig nu ingen 
ældre Eier-Efterretning end, at Gaarden 1367 med meget mere 
Gods blev solgt til Kong Valdemar af Bo Høeg og hans Hustru 
Sophie Esgesdatter Frost 2). Da hun udtrykkelig nævnes som 
Medudsteder af Brevet, er det ganske vist rimeligt, at hun har 
været Gaardens egentlige Eierinde, det siges udtrykkelig, at 
Godset dels er arvet efter hendes Forældre, dels kjøbt, og Bo 
Høeg tilpligter sig at give hende andet Vederlag, men hun kunde 
dog godt have arvet Ørum efter andre Slægtninge end de Frost'er, 
f. Ex. efter sin Moder og Morfader. 

Der klinger et umiskjendeligt Ekko af Ingemanns Romaner, 
„Ridderen af Randers Bro" osv. igjennem det paafølgende Stykke. 
Den gjæve Ridder! Ebbesøn!, som „aus Grunden der Selbstån- 
digkeit Danemarks" udfører sin dristige Daad, og den trofaste 
Svend, som ledsager sin Herre paa den natlige Færd og derfor 
erhverver disse fra Ingemanns Romaner saa vel kjendte gyldne 
Sporer, dette og meget mere er Altsammen saa smukt og over- 
bevisende fastslaaet i de ovennævnte Værker, at ingen Historiker 
burde have Lov til at røre derved. Men Emnet er saa fristende, 
at end ikke den ukjendte Forfatter i Briinn'er-Calenderen har 

* 

kunnet nægte sig den Nydelse paa visse Punkter åt øve Critik 
og hente Oplysninger fra andre mindre poetiske Kilder, — eller 
er den livlige Fantasi, som sikkert forudsattes hos Tilskuerne, 
naar i sin Tid »Ridderen af Randers Bro" gik over den beskedne 
Scene paa Kolding Thea Ler, sagtens i en lignende Udstyrelse 
som f. Ex. i Nykjøbing p. S., hvor Randers Bro var et omvendt 
Spisebord, hvis Plader den brave Svend Trøst med stor Færdighed 
afkastede, da de forfølgende Holstenere vilde over Bordet — er 
denne Fantasie løben af med Forfatteren og har bragt ham paa Af- 
veie? Det kan ialtfald passere for en ved Mangelen af Statister 
ved fornævnte Theater opstaaet Misforstaaelse, at han reducerer 

') 1888 s. 67. ») Ældste Archivreg. I. 103, jvf 89, 97, Nørre JyU. 47, Ørum 1. 


170 

Tallet paa Niels Ebbesens Ledsagere i Randers til en eneste, 
naen det seer stærkt ud som en forkastelig Opmærksomhed mod 
Brunn'er-Calenderens tydske Læsere, at han følger den holstenske 
Beretning om, at Niels Ebbesen selv som en simpel Forbryder 
maatte lade sit Liv paa Skafottet, og ikke tager ringeste Hensyn 
til, at alle danske Kilder — gamle og nye, gode og slette — 
lade ham lide Heltedøden i Nonnebjerg-Slaget. 

Skulle disse to Efterretninger — 1) at Niels Ebbesen kun 
havde en eneste Mand med sig, den han jo ovenikjøbet lod blive 
tilbage ved Broen, hvorved Drabet faaer Udseende af at have 
været et simpelt Snigmord, og 2) at Niels Ebbesen blev hen- 
rettet — tages i Tilgift, er der vel ikke stor Fare for, at selv 
den mest begeistrede Beundrer af vor Nationalhelt skal tage 
Brunn'er-Calenderen til Indtægt for sin Mening om Motiverne 
til Daaden eller for den nyere Opfattelse, at denne var et Ud- 
slag af en hel stor Sammensværgelse til Fædrelandets Befrielse 
— men som et mærkeligt Exempel paa, hvorledes Slægtfølelsen, 
den være saa virkelig eller indbildt, skærper Sporsandsen, vil 
den dog altid kunne citeres. I „Vore Folkeviser* (Kjøbenhavn 
1891) S. 313 har Professor Joh. Steenstrup udtalt den Formod- 
ning, at det ellers i den danske Adelshistorie ukjendte Navn 
„Svend Trøst" skyldtes en Feillæsning af „Svend Frøst", og alt 
tidligere var jeg naaet endnu videre, nemlig til en Mistanke om, 
at saavel Fornavn som Titaavn beroede paa Misforstaaelse og 
Feillæsning. Da man i samtidige Breve kan træffe Navnet Frost 
eller Frøst brugt alene uden Fornavn^), formodede og formoder 
jeg, at „Niels Ebbesens Svend Trøst", Visens „hin liden Svend 
Trøst" skal læses Niels Ebbesens Svend — Frøst, hin liden 
Svend — Frøst, saa at Svend ialtfald ikke oprindelig har skullet 
betyde Mandens Fornavn. Skulde denne Formodning helt eller 
delvis bekræfte sig, maa nu Joh. Steenstrup og jeg fratræde 
Æren for Opdagelsen til den ukjendte Forfatter i Brunn'er- 
Calenderen, der ikke blot har fundet, at Trøst skal læses Frost, 
at Svend ikke er et Fornavn, men ogsaa, at den brave Svend 
hed — Søren! Hvor uheldigt er det dog ikke, at han har fore- 

*) f. Ex. Top. Sml. Perg. Børglum Herred 7. 


171 

holdt os den skjulte Vei, ad hvilken han er naaet til saa smukke 
Resultater; han nøies med at anføre som givet: Geschichtlich 
bekannt ist S5ren Frost . . ., og det er nu netop desto værre det, 
som hverken Søren Frost eller Svend Trøst er, ialtfald udenfor 
den Art Geschichte som historiske Romaner og Viser. 

Vi gaae nu til „die Stammreihe*. Første Mand: Esge Frost 
er historisk nok, han nævnes i en hel Række Aktstykker og 
levede endnu 1346^). Næste Led: „Soren um 1340* faaer der- 
imod helt og holdent staae for Forfatterens Regning. Dette 
„Soren* synes at være til nogen Uleilighed, ellers kunde man 
have gjættet paa, at Niels Ebbesens Svend „Frøst" ikke var 
nogen anden end den senere Marsk Hr. Anders Esgesen Frost, 
der jo i Visen nævnes i Forbindelse med Niels Ebbesen. Navnet 
Anders vilde her have passet fortrinlig ind i Stammerækken, da 
det gjenfindes i dens 4. Led. Som 3. Led kunde man saa have 
ventet at finde de historisk kjendte Personer enten Hr. Erik 
Andersen Frost 1360^) eller snarere Esge Andersen Frost •^), 
medens vi nu maa nøies med en formentlig ganske ubekjendt 
„Ivar um 1372", der maaske skyldes en Forvexling med den 
Jesse Frost armiger, som nævnes i et Brev af 1373*), endog 
jeg høilig betvivler, at Stammerækkens Forfatter nogensinde har 
seet eller hørt om dette Brev. I 4. Generation møde vi en 
, Andres um 1410*; hermed kan naturligvis ikke være sigtet til 
den førnævnte Marsk Hr. Anders Frost, der ikke nævnes efter 
1370; hvorimod der ifølge Breve fra 1430 og følgende Aar vir- 
kelig levede en Anders Frost, som til Nød kunde anbringes 
„um 1410*. Men havde Forfatteren kjendt lidt nærmere til 
denne Anders Frost, havde han neppe beæret ham med en 
Plads i sin Stammerække. Thi for det Første var han slet ikke 
af Slægten Frost, men en Broder til Bo Høeg og Hr. Lage Rød ^), 
som vare Sønner af Per Høeg og Sønnesønner af Bo Høeg og 
Sophie Esgesdatter Frost, og Anders Frost er altsaa kun opkaldt 
efter sin Faders Morbroder, men derimod paa fædrene Side en 
Høeg og maa have ført denne Slægts Vaaben, en halv gaaende 

*) Top. Sml. Perg. Hassing H. «) Hultf. 527. •) Geh. Arch. Aarsber. II. 
25, 27. *) NørrejyU. 53 b. ^) Dueh. Dipl. 38. 


172 

Vildbasse, — og dernæst er han en geistlig Mand, han var 1453 
Præst i Hillerslev og 1457 Præst i Mariager^), og altsaa ugift. 
Ikke desto mindre opfører Stammerækken som hans Søn: „Jens 
um 1449", utvivlsomt den Jens Frost, som nævnes 1419 — 39 
og eiede Frøslevgaard, men da denne Gaard gik i Arv til hans 
Døttre, har han neppe havt Sønner efter sig, og han var for- 
resten ogsaa alt død 1445^). Imidlertid har Stammerækken dog 
en Søn til ham: „Aage Priester in Broderstrup (Brostrup) in 
Danemark**, det kosteligste Led i den hele Række. Mærkelig 
nok er der intet „um" anbragt ved denne Hr Aage, men da 
hans foregivne Fader lever „um 1449" og den i den følgende 
Generation som hans Søn opførte Niels „um 1523", maa Hr. 
Aage, selv om han mulig kunde have oplevet Reformationen, 
dog absolut have sat den lille Niels i Verden paa et Tidspunkt, 
da Fadernavnet i slig bogstavelig Betydning absolut ikke sømmede 
sig for en dansk Geistlig. Mon Forfatteren er sig dette bevidst 
og af den Grund har udeladt et Aarstal ved Hr Aage? Neppe! 
thi saa havde han sikkert ogsaa udeladt „1523" ved Niels; 
snarere har det hermed en anden Sammenhæng. I Ældste Ar- 
chivregistraturer®) findes et 1484 udstedt Things vidne, at Hr. 
„Ogy" til Broderstrup Kirke Sognepræst var en fri Mand og 
gav Smørdrupgaard til Broderstrup Kirke for sin Sjæls Salighed. 
Denne Notits har Forfatteren fundet ved Hjælp af Værkets Re- 
gister, hvor denne Hr. Ogy eller Aage er opført med Familie- 
navnet Frost, og gaaende ud fra, at Hr. Aage selv lever 1484, 
har Forfatteren saa her fundet et — den geistlige Stand fraseet 

— fortrinligt Led til Udfyldning af Tidsrummet 1449—1523. 
Uheldigvis er denne nødvendige Forudsætning ravgal, et andet 
Thingsvidne om samme Gave til Broderstrup Kirke, udstedt 1466, 
lyder nemlig, at det Gaardsted i Smørup var givet til Brorstrup 
Kirke for over 100 Aar siden af en Præst, som hed Hr. Ogghi, 
hvilken Præst ligger for den søndre Kirkedør i Brorstrup Kirke*) 

— og endelig kjendes et Vidne, udstedt paa Viborg Landsthing, 
at Hr. Aage Frost af Smordrup Aar 1281 gav sin Gaard til 


^) D. Mag. 1. VI. 76 f, Barner: Fam. Rosenkrantz's Hist. 149. *) Børglum 
Herred 7. ^) IL 267. *) Dipl. Viberg. 49. 


173 

Brorstrup Kirke ^). Det er denne Hr. Aage, som i Stammerækken 
opføres som Fader til en 1523 levende Niels Frost! Denne 
Sidste har Stammerækken formodentlig ogsaa hentet fra Ældste 
Archivregistraturer, hvor der 1502 nævnes en i Horsens bosat 
Niels Frost, der rigtignok raaa formodes at have været en bor- 
gerlig Mand. Antages det saa endelig for givet, at Svend Fiskers 
1665 i en Alder af 75 Aar afdøde Fader hed Niels Jensen, 
bliver det en let fundet og forholdsvis vel funderet Formodning, 
at der imellem Niels Frost og Niels Jensen har levet en »Jens 
um 1560\ 

Tages nu paa ny Stammerækken i den supplerede Skikkelse: 

Hr. Esge Frost, 
1314 — 46, fører 3 Roser eller et delt Skjold, er troligvis Fader til 


„Frost**, 
Niels Ebbesens Svend 1340, der mulig er identisk med Hr Anders 

Frost, hvis Søster, men ikke 


en Søn 
har avlet den Per Høeg, hvis Søn: 


Hr Anders Frost 
levede 1432 — 57, thi han var af Slægten Høeg og katholsk 
Præst, hvorfor han maa forudsættes ikke at have havt ægte 

Børn, ialtfald ikke en Søn: 


Jens Frost 

i Frøslev 1419 — 39, var f 1445, der iøvrigt vistnok var af 

Slægten Bild, og som plat umulig kan være Fader til: 


Hr Aage Frost, 
Præst i Brorstrup 1281, Vaaben ubekjendt, der lige saa umulig 

kan have været Fader til: 


Niels Frost, 

Borger i Horsens 1502, som 

knebent nok igjennem en Søn: 


Jens Frost 
kan have været Farfader til 


Niels, geboren 1590 f 1665, 
Den nyere Slægt Frost's Stamfader, 


^) Hoftnans Fundationer HI. 491 f. 


174 

— ja saa er det neppe nødvendigt at føre flere Beviser i flden 
for at godtgjøre, at denne nyere Slægt har havt den fuldeste 
Føie til at vælge sig Devisen „Finis dissimilis est initii**, det er 
paa godt Dansk: Initium o: det 13 — 15 Åarhundredes addige 
Frost 'er og Finis o: det 19 Åarhundredes uaddige Frost'er have 
slet intet med hinanden at skaffe. 


YIII. Markmand-Slægteme. 

Det er ikke meget, der hidtil har foreligget trykt om de to 
gamle Adelsslægter, der have ført eller tillægges Navnet Mark- 
mand. Enkelte Medlemmer nævnes hist og her i adelshistoriske 
og topographiske Værker, men det eneste kjendte Tilløb til en 
samlet Efterretning om disse Slægter turde være følgende korte 
Meddelelse i Adelslexiconnet : 

5,1. En gammel dansk Familie, som allerede er uddød, af 
hvilken Hvitfeld nævner ved Aar 1426 Peder Markmand og 1435 
Evert Markmand. Dens fornemste Herresæde har været Harre- 
stedgaard. Vaabnet er et delt Skjold, hvis første Felt Sølv, deri 
en halv sort Øm med udslagen Vinge, andet Felt Guld, deri tre 
af Guld og Sort toradskaktavlede Bjelker. Paa Hjebnen en sort 
Øm med udslagne Vinger. Andre sætte paa Hjelmen i Steden 
for Ørnen et Træ. 

2. Jørgen Markmand i Harstadhe 1485 og 1486 haver ført 
fem Lillier i Skjoldet (3, 2) og paa Hjelmen to Vesselhom med 
en Lillie imellem.** 

Den sidste Meddelelse er rigtig nok; kun kan Vaabenan- 
givelsen suppleres med, at Lillieme som nedenfor skal sees, ere 
hvide i blaat Felt; den første er derimod saa feilagtig som mulig. 
Den oprindelige Slægt Markmand er ingen dansk Familie, den 
er maaske heller ikke uddød, men mest urigtigt er det dog, at 
de to forskjellige Slægter, som tillægges Navnet Markmand, den 
med Lillieme, som er en paa Sjælland bosat Slægt, og den med 
Ørnen, som er en laalandsk Æt, ere sammenblandede. Thi, som 
man allerede af Ad. Lex. kan gjætte sig til, det er Lillie-Slægten, 
som har eiet Harrestedgaard, og til den hører den 1435 nævnte 
Evert Marmand; Slægten med Ørnen har derimod aldrig eiet 


175 

denne Gaard, har ikke heller selv ført Markmand-Navnet, men 
dette Navn synes at være bleven overført paa den paa Grund 
af et Svogerskab med Slægten med Lillierne. 

Denne Sidstnævnte har saagodtsom altid selv brugt Navnet 
Markmand og er utvivlsomt indvandret fra Tydskland; som vi 
ret strax skulle see, angives det, at den oprindelig er en Pa- 
tricierslægt fra Køln og herfra er kommen til Danmark. For- 
gæves vil man imidlertid i vore egentlige Slægtebøger søge efter 
en Stamtavle over den. Derimod lader en saadan sig saa nogen- 
lunde construere af efterfølgende gamle Breve: 

1. Et Vidne, udstedt af Elisabeth relicta domini Karuli Pæ- 
tersun (Rani), bone memorie, Joon Grubbe de Thersløsze, Thomas 
Johannis, Nafne Jonesson, Ascerus Grubbe og Jacobus Karlsson 
(Rani), at Ingerdh Karlsdotter (Rani), relicta qvondam Petri 
Grubbæ, arvede Hovedgaarden i Haralstadhæ, hvori Ascerus 
(Grubbe) boer, m. m. Gods efter sin afdøde Fader dominus 
Karolus og sine Brødre Nicolaus og Petrus Karlsson, pie recorda- 
tionis. Dat. 1344 profesto translationis Sti. Lucii Pape^). 

2. Et Skifte mellem Nicholaus Kyrningh, Nicholaus Akeszon 
(Thott), milites, Jacobus Nicleszon (Thott), canonicus Lundensis, 
Iwo Markman, Ascerus Grubbe, Petrus Nicleszon (Thott), Ako 
Nicleszon (Thott) og Jacobus Karlszon (Rani), armigeri, paa den 
ene og Thomes Jønsszon paa den anden Side om det dem efter 
domina Ingeburg, quondam uxor Saxonis Pætersszon de Hamblæ- 
mose, arvelig tilfaldne Gods. Dat. 1350 die beatorum martyrum 
Tiburcii et Valeriani*). 

3. Skjøde fra Thomas Jenesson til viro honesto et famoso 
Yuen Markman paa alt det Gods i Raakløf i Arts Herred, som arve- 
lig tilkom ham ex parte venerabilis doraine domine Ingeburgis, 
bone memorie, matertere uxoris mee, beseglet af Prioren i Ant- 
vorskov og af Jacobus Kaarlsson og Ascerus Grubbæ. Dat. 1 350 
vigilia bti. Johannis Baptiste^). 

4. Jacobus Karlssons Pantebrev til dilecto genero suo Yuano 


') Top. Sml. Perg. 0. Flakkebjerg H. 86. 

*) Voss' Sml. XX. 29. 

*) Top. Sml. Perg. Arts Herred 83. 


176 

Markman paa Halvparten i Haralstath og i Hanæskough. Dat. 
1355 die nativitatis beate Marie Virginis gloriose^). 

5. Et Vidne, udstedt af dominus Nikolaus Kanuti (Manderup), 
Thomas Jønesson, Johannes Begher, Joon Grubbe med Flere, at 
discretus vir Yvarus Markman post mortem Jacobi Karlsson, 
fratris uxoris sue, cum reverenda uxore sua Ingyærth arvede 
hele Haneskogh, hele Harelstathæ osv. osv. 1355 in profesto 
beate Katerine^). 

6. Hendrich Iflfuenszens Brev af Harrested paa sit Gods i 
Redestorp i Hammers Herred, pantsat Peder Basze af Tybierig 
for xij Mark purt Sølv. 13868). 

7. Vidne af Olauus Raaris in Wimløse og Thidericus Skellæ 
in Winningæ, at paa Skiftet post obitum domine Ingærd, bone 
memorie, qvondam uxoris Yuonis Markman in Haresteth, terre 
Selendie, prouincie Flakebyersherret, tilfaldt der Henrico Yuoni 
Harestæth, Haneskovsr, osv., dat. 1387 die beati Siluestri Pape 
et Gonfessoris, og et andet Vidne af s. D,, udstedt af Henricus 
Yvsrenssen in Haresteth og Thidricus Skællæ in Winninghæ, at 
Olauus Raris * parte dilecte uxoris sue domine Ingeburgh paa 
samme Skifte fik Gods i Hallagerlilæ og Rakløwf*). 

8. Stokkevidne af Flakkebjerg Herredsthing, at velbaame 
Kvinde og ærlige Mærdhæ Mattessæ tilskjødede velbaame Mand 
og ærlig Henrik Iv^enssøn, „boendes Mand indin Harethzstæthæ**, 
en Gaard i Aghrøp i Høllingæ Sogn. Dat. 1425 St. Pouls Om- 
vendelses Dag^). 

9. Simon og Jens Henrichsen, som kaldes Prep, Brødres 
Stadfæstelse af den Dagtingning mellem Dronning Margrethe og 
deres Fader Henrich Prep og deres Morbroder Niels Erichsen 
aflf vsraben, Gud naade alle deres Sjæle, om Kiwsæ Gaard med 
Tilliggende, som de solgte til Dronningen for 1500 Mrk lybsk, 
og samtykke Simon og Jens Henrichsen ikke blot paa deres 


*) Top. Sml. Perg. 0. Flakkebjerg Herred 81. 

*) SanuDesteds 80. 

«) Ældste Archivreg. III. 371. 

*) Top. Sml. Perg. 0. Flakkebjerg H. 82—83. 

^) Sammesteds 84. 


177 

Brødres Erik og Niels Henrichsens Vegne, men ogsaa for deres 
Medarvinger Ywen Henrichsen, som kalles Markman, og Knudh 
Nielsøn afif waben paa disses Moders Vegne, at Kong Erik har 
afstaaet samme Gods til Maribo Kloster, og kjendes de, at de 
af de 1500 Mrk have oppebaaret de fem jævne Dele, medens 
den sjette Del tilkommer Ywen Henrichsen og Knwd Nielsøn 
paa deres Moders Vegne, dat. 1426 corporis Christi, indført i en 
kongelig Retterthings Dom af 12 Nov. 1457^). 

10. Karl Markmand, Ridders, Bekjendelse, at være kommen 
overeens med hæderlig Mand og velbyrdig Otte Fos og med 
sin kjære Moder, saa at de skal have en Gaard i Kastrop for 
al den Rettighed, som var hende tilfalden i ret Arv i Hærestadh 
Hovedgaard efter hendes kjære Børn Anne og Alvert (!) Iven- 
sen. 14462). 

11. Brev, hvorved Abbed og Con vent i St. Peders Kloster 
i Næstved i Leie lader velbyrdig Mand Hr. Karll Markman 
Ridder af Harestætæ i sine og sin kjære Husfrue Githæs Dage 
Klostrets Gods i Qwislæmarkæ. 1448 ipso die omnium sanc- 
torum^). 

12. Kvittering fra Mykel Rwth Rydder i Wetby til hæderlig 
Mand og velbyrdig Hr. Karl Markman Rydder i Harrestæde paa 
al sin Husfrues fæderne, Elzebe Ottesdotters, hvilket hende med 
ret Arv tilfaldt efter hendes kjære Fader Otte Jeiiszen, hvis 
Sjæl Gud naade, og Hr. Karl annammede, der han fik hendes 
kjære Moder. 1449 octaua Ste. Agnete Virginis et Martiris*). 

13. Brev, hvorved Bisp og Kapitel i Roskilde i Leie lader 
eriig og velbyrdig Kvinde Fru Gyde i Wentzløff, Hr. Karl Mark^ 
mans Efterleverske, deres Gods i WentzløflF og Arløsetorp. 1474 
feria 2a ante festum Sanctorum Viti et Modesti Martirum^). 

14. Kvittering fra Jørghen Markman vthi Haritzstædhæ til 
velbyrdig Mand Jørghen Rwdh i Vedby for den Andel, ham til- 


*) Langebeks Dipl. efter Originalen i Sorø Archiv, jvf. ældste Archivreg. HL 276. 

^) GL Afiskrifl i Langebeks Dipl. 

") Top. Sml. Perg. 0. Flakkebjerg H. 85. 

*) Voss' Sml. XX. 30. 

*) Top. Sml. Perg. V. Flakkebjerg H. 79, jvf. Saltø 9. 

12 


178 

faldt i et Pant i Arløse efter sin Farfaders, Hr. Karll Markmantz, 
sin Farmoders Fru Gydhæs og sin Faders Ewerth Markmantz 
Død. 1485 Sabbato sitientes^). 

15. Skjøde til Kong Hans fra Jørghen Marckman i Harts- 
stædhe paa to Gaarde i Bastherop med sin Moders og sine 
Frænders Raad. 1485 ipso die Sti. Bartholomei Åpostoli^). Un- 
der dette Skjøde og et Skjøde fra 1486 til Hr. Johan Oxe^) er 
Jørgen Markmands Sigil med Lillie-Vaabnet bevaret. 

16. Stokkevidne af Sjællandsfar Landsthing, som velbaaren 
Mand Jørghen Rwdh fik, at hverken hans Fader Hr. Michel 
Rwdh eller hans Broder Hr. Otte Rwdh, Gud deres Sjæle naade, 
eller han selv nogen Tid til Thinge have ladet Hr. Karll Marck- 
man eller EflFuert Marckman, Gud deres Sjæle naade, eller Jørgen 
Marckman ledig og løs for det Værgemaal, som Hr. Karll Marck- 
man var Jørgen Ruds Moder Fru Elsebes Værge, men havde for- 
fulgt Jørgen Markmand baade for Lovskifte og Værgemaal, dat. 1493 
den Onsdag næst efter St. Mathie Åpostoli Dag — samt et andet 
Vidne af s. D. og Sted, at Jørghen Marckman aldrig havde været 
til Thinge og lovbudet sin Andel i Harrestedgaard, ei heller til- 
forn skjødet nogen Mand samme Andel efter Lovens Indhold, 
og at Jørgen Rud for omtrent 3 Åar siden der til Thinge bød 
Guld, Sølv og Pendinge for forskrevne Andel, at være den næst 
at kjøbe*). 

17. Thingsvidne af Flakkebjerg Herredsthing, at hæderlig 
og velbyrdig Svend Jørghen Marckman inden fire Thingstokke 
antvordede Jørghen Rwdh i Vedby en Søsterdel i Harrestedhæ 
Hovedgaard og 10 Pd. Skyld i samme Gaard for »fongæ iord*, 
som Jørgen Marckman afhændet haver og Jørghen Rwdh i Arv 
tilfalden var, og to Gaarde i Harrested for Grøden af forskrevne 
ti Pd. Skyld og for Guld, Sølv og Løsøre, som dem imellem 
var; item antvordede JørgeH Marckman Jørgen Rwdh fem Gaarde 
i Hanskov og en i Harrested for det Værgemaal, som Hr. Karl 


') Top. Sml. Perg. V. Flakkebjerg H. 81, K. Bamer: Rosenkr. Dipl. 160. 

-) Arne Magn. XXVH. 9. 

') Top. Sml. Perg. 0. Flakkebjerg H. 69. 

*) Top. Sm. Perg. Harrested 2 og 3. 


179 

Marckman var Jørgen Rwdhs Moders Værge Fru Elseby i 15 
Aar — og lode de dermed hinanden kvit for ydermere Tiltale. 
1493 den Torsdag næst efter Sti. Gregorii Dag^). 

18. Kong Hans' Vidne, at Peder Mogensen, Kongens Skriver 
og Kannik i Kjøbenhavn, paa Jørgen Marckmantz Vegne afhændede 
iil Peder Boszen paa Hr. Eskild Gøyes Vegne en Hovedgaard i 
Solte By, en Gaard i Lundforlund, en Gaard i Førsløfif og Helle- 
irope Gaard. Nyborg Slot 1494 den Onsdag næst efter St. 
Anne Dag 2). 

Dette Aktstykke er det sidste, hvori Jørgen Markmand eller 
noget andet Medlem af hans Slægt er fundet nævnt, dog anføres 
i Michelsens Slægtebog, at han 1500 solgte Harrested til Brødrene 
Hr. Tønne og Jørgen Parsberg; af danske Kilder kan altsaa hans 
renere Skjæbne ikke oplyses. Man kunde gjætte paa, at Jørgen 
Markmand, der var Hofsinde ^), kunde være falden ugift paa et 
.af de forskjellige svenske Krigstog; men det synes dog ikke at 
være saa. 

I „Genealogisches Taschenbuch der Ritter und Adelsge- 
tfichlechter** for 1879 findes en Stamtavle over en Slægt, von 
Marckmann eller, som den i Henhold til en Bevilling af 5 Oct. 
1855, nu kalder sig von Marckmann und Lichtabbell*). Denne 
Slægt angives at være en adelig Patricierfamilie fra Køln, af 
hvilken Medlemmer alt nævnes i det 12 Aarh. Stamtavlen be- 
gynder dog ikke i Køln, thi det hedder: 


*) Top. Sml. Perg. Harrested 1. 

') Top. Sml. Perg. Slagelse H. 59. 

») D. Mag. 4. I. 74, 178—81, IL 166. 

**) Den nulevende Generations Farfader Friedrich Dethlefif Marckmann (f. 22 
April 1750 f 1795) var g. m. „Anna Dorothea, Erbtochter des k6n. dån. 
Kammerrathes Konrad Mathias de Lichtabbell imd der Sophie, geb. von 
Leesen". Familien Marckmann maa aabenbart nære stor Veneration for 
iden uddøde Slægt „de Lichtabbell'*, siden den nu 70 Aar efter har adop- 
teret dens Navn; mon den skulde staae i den Formening, at „de Lichtabbell" 
er en høifornem dansk Slægt? Den vilde da befinde sig i lige saa stor 
en Vildfarelse, som om man fra dansk Side gjættede paa, at „de Lichtabbell** 
var en tydsk Adelsslægt, thi den findes hverken i tydske eller danske 
Adelslexica. Mon man ikke vilde komme Sandheden nærmest ved at 
antage denne Slægt for at være Bønder fra Lysabild paa Als, der havde 
•opfixet deres Fødesteds Navn til et klingende Slægtnavn, 

12* 


180 

Nach Vertreibung der Patriziergeschlechfer ans Køln durch die 
Gilden, wandten sich die Markmann nach Lubeck und von dort nach 
Danemark und erwarb: 

Peder Marckmann, Riller (lebte 1426), den Edelsitz Harrested bei 
Soroe auf Seeland. (Derselbe wird vom Professor Gall-RasmuBen in 
Kopenhagen irrlhiimlich als dem dSnischen Uradel angehorig bezeichnet). 


Ewert, zog 1435 mit K6nig Erich Karl Oebte 1456), verm. mit Gyde,, 

nach Schweden und ward zum Schwester des Bischofs Peder von 
Freiherrn von Gyllenankan (!) Roeskilde, 

erhoben. 


Peder, Herr zu Harrested Jørge (t 1 492) zum Suderdyke, Erich. 
(t 1493). verm. 1489 mit Meteke, 

Siebrands. 


Marcus (gefallen 17 Juni 1559 in der Schlacht bei Brunsbiittel), venn. 

1 Mai 1516 mit Meteke Wulfs (geb. 1498, t 1569 zu Heide) Tochter 

der ditmarschen Håuptlings Wulf Siebrands (mlgo Isenbrand). 


Michael Marks (geb. 10 Dez. 1530, t 6 Okt. 1598), erbgesessen zu 
Heide, Doktor der Theologie, trat zur lutherisehen Lehre viber; verm. 
I® mit Becke, Tochter des Hanneke Morsen, Erbherm zum Neuenlande 
und der Margarcthe, geb. Witmar von Lindenbruch, IP mil Anna 
geb. von der Briggen aus Lubeck, IIP mit Elisabeth, geb. Daseln 

aus Liineburg. 

etc. etc. 

Denne Michael Marks' Efterkommere fiwcs saa gjennem en 
Række i Heide, Hamborg og Rostok bosatte Slægtled ned til 
Nutiden, da Familiens faatallige Medlemmer, af hvilke et for- 
øvrigt har været dansk Vicekonsul, ere forgrenede til England^ 
Texas og Schlesien. 

Hvis denne Stamtavle var fuldt ud paalidelig, kunde der være 
Tale om at give Slægten Marckmann Plads i Danmarks Adels Aar- 
bog, der følger det Princip, at en Slægt ikke taber sin danske Adel 
ved at flytte til et fremmed Land, skjøndt kun Medlemmer, der have 
Indfødsret kunne udøve de med denne Adel forbundne faa Rettig- 
heder. Uheldigvis er nu » Genealogisches Taschenbuch der Ritter- 
und Adelsgeschlechter* ikke noget synderlig paalideligt Kildeskrift. 
Som jeg ved Omtalen af Familien „von Frost* har leveret Bevis 
paa, optager Redactionen af denne Tasehenbuch de til den ind- 


181 

sendte Meddelelser uden Gritik, af gode Grunde, thi hvorledes 
skulde den vel være Istand til at controUere Efterretninger, 
indsendte fra alle Verdenshjørner. Og vel beraaber Stamtavlens 
Forfatter sig paa en saa ypperlig Kjender af dansk Adelshistorie, 
som afd. Professor Kali Rasmussen, men den bærer egentlig 
ikke Præg af, at han har synderlig Andel i dens Tilblivelse. 
Formodentlig har Kali Rasmussen kun opgivet de to fra Huit- 
feldts Krønike (eller snarere fra Adelslexiconnet) hentede Navne: 
Peder Markmand 1426 og Evert Markmand 1435 samt mulig 
Ægteparret Karl Markmand og Fru Gyde, disse Navne har saa 
•den tydske Forfatter efter bedste Skjøn sat op i en Stamtavle 
og knyttet den til sin egen, om hvilken jeg formoder, at den 
har indeholdt den yngre Peder Markmands og Erik Markmands 
Navne^ om hvem de danske Kilder tie. Forøvrigt skulde jeg 
være tilbøielig til at slutte mig til den tydske Forfatter, naar 
han giver Kali Rasmussen Uret i at antage Familien Markmand 
for at være dansk Uradel; den første Iver Markmand, som Kali 
Rasmussen ikke synes at kjende, kan saare vel være en ind- 
vandret Lybækker^). 

I Taschenbuch er som sædvanlig ogsaa for Marckmann- 
Slægtens Vedkommende kun optaget den nulevende Slægts di- 
recte Ascendents, altsaa ikke uddøde Sidelinier osv., men Fa- 
milien veed, som det synes, dog god Besked om disse. Skjøndt 
her altsaa mangler den Maria Marckmann Marcusdatter af Suder- 
dyke, som efter Stamtavler over Slægten von Bardenfleth *) var gift 
med Addo von Bardenfleth til Rechtebe, f 19 Od 1566, har dog 
•dette Ægteskab i sin Tid givet Anledning til en kort Brewexling 
mellem den tydske Stamtavles Forfatter, Gestuts-Direktor H. 
von Marckmann und Lichtabbell i Deutschleuten i Schlesien^ og 
nu afd. Kammerherre J. A. Bardenfleth og senere dennes Søn 
fir. Kammerjunker, Premierlieutenant Addo Bardenfleth, der har 
liavt den Godhed at stille Hr. von Marckmanns Breve til min 
Disposition. Af disse sees, at Marcus, f 1559^ foruden den 


') Navnet Markmand forekommer dog slet ikke i Godex Diplomaticus Lubi- 

censis. 
*) J¥f. Adds Aarb. 1891 S. 23. 


182 

anførte Søn 1. Michael har havt følgende Børn: 2. Detlef, f son» 
Munk i Klosteret zu Lunden (Nord-Ditmarsken), 3. Markus, f 
i Rom som Jesuit, 4. Wulf, f i Padua, Dr. tf. J., 5. Reimer,, 
faldt i Lifland, 6. Elsebe, gift med Hartvig Lackemann, Årve- 
herre til Diepenbrock, 7. Maria^ gift P m. Addo Bardenfleth til 
Rechtebe, f 19 Okt 1566, IP m. Junker Arend Fiege, Arveherre 
til Rechby (!) og 8, Claus, som Mariæ Bebudelse Dag 1559 bier 
Raad i Nord-Ditmarsken. 

Saa bestemte Angivelser som denne sidste give disse fra 
tydsk Side kommende Meddelelser Præg af Paalidelighed, og 
den i Taschenbuch meddelte Slægtrække er saa rigelig forsynet 
med Fødsels-, Døds- og Bryllupsangivelser, at man meget for- 
bauses over, at Forfatteren i et Brev af 13 Marts 1889 frem- 
kommer med den Bemærkning: das auf unseren Nachforschungeni 
in Heide, Schwaan, Sulz, Neustadt, Meldorf und Harrestedt 
immer die Antworten eintrafen: „Die alten Kirchenbiicher exi-^ 
stiren nicht mehr* oder auch „Dieselben wurden im 30jåhrigeni 
Kriege vemichtet**. Den „unsere Stammtafer, som Forfatteren* 
paaberaaber sig i samme Brev, maa derfor have været ualmin- 
delig fuldstændig, men uheldigvis haves den kun nu kun i Af-- 
skrift, „da das Original durch Nachlåssigkeit des einzigen Sohnes- 
méines åltesten Bruders, der in englischen Diensten nach Indien? 
gihg, verloren oder abhanden kam*. Det er altsaa nu ikke mu- 
ligt at danne sig en Mening om denne originale Stamtavles Ælde- 
og Paalidelighed; dog tør man vel gaa ud fra som givet, at den 
tydske Familie har bevaret en selvstændig Tradition om, at deiu 
stammede fra Danmark, thi hvorledes skal man ellers forklare^ 
at en i Schlesien bosat Mand finder paa at eftersøge sine For-^ 
fædre i Harrested Sognekirkes Kirkebog, og det maa ogsaa er- 
kjendes, at de Efterretninger, der nu komme fra tydsk Side om 
Jørgen Markmand, nemlig, at han 1489 har giftet og bosat 
sig i Ditmarsken, stemme hel godt med, hvad der fra dansk 
Side vides om ham, idet jo næsten samtlige til hans Nava 
knyttede Aktstykker ere Skjøder, hvorved han personlig eller ved 
Stedfortrædere skiller sig ved sine sjællandske Eiendomme^ 
Derimod er det for ham angivne Dødsaar 1492 neppe rigtigt^ 


183 

han har utvivlsomt endnu været i Live 1494, ja maaske end- 
ogsaa 1500, hvis Efterretningen om, at han først dette Aar 
solgte Harrested til Parsberg'eme er rigtig, og Familietraditionen 
om Slægtens Herkomst har aabenbart ogsaa vaklet, thi i en 
tidligere Aargang af oftnævnte Taschenbuch (1877) hedder det, 
„die von Marckmann ein altes norddeutsches Adelsgesehlecht" — 
„alter Rostocker Adel*. Derhos føre disse tydske von Marck- 
manns i Skjoldet „ein .... gekleideter Mann mit umgurtetem 
Schwerte, in der Rechten einen Baumstamm mit 4 Aesten 
haltend**, og skjøndt det vel ingenlunde var utænkeligt, at en 
Slægt, som skiftede Fædreland ogsaa i Tidens Løb kunde skifte 
Vaaben, særlig her, hvor selve Navnet saa stærkt indbød til en 
Gjengivelse i Skjoldet^), saa vilde man jo dog unægtelig have 
været langt mere tilbøielig til at tro paa Slægtskabet mellem de 
danske og de tydske Markmand-Ætter, om disse sidste den Dag 
idag havde ført de førstes smukke gamle Vaaben : de fem hvide 
Lillier i blaat Skjold. 

Paafaldende er den tydske Stamtavles Efterretning om, at 
Evert Markmand, som 1435 var med Kong Erik i Stockholm, 
her blev ophøiet til Friherre af Gyllenankar; den er vistnok 
aldeles urigtig. Efter Anrepps Ættar Taflor^) var den svenske 
Adelsæt Gyllenanckar fra Brandenborg, men først 1571 fik 
Slægten ved Admiralen Henrik Arvidssons Optagelse i Adels- 
standen Navnet Gyllenanckar, og dens Vaaben: to krydslagte 
Ankere omsatte af fire Kugler har ingensomhelst Tilknytning til 
de danske eller det tydske Markmand- Vaaben. 

Indtil der foreligger et uforkasteligt Bevis fra tydsk Side 
for, at Jørgen Markmand fra Harrested virkelig er Fader til den 
1559 faldne Marcus Jurgens eller Marcus Marckmann, maa man 
vel helst sætte et stort Spørgsmaalstegn ved denne Forbindelse 
mellem de to Stamtavler og ialtfald fra dansk Side indskrænke 

^) Exempelvls skal jeg kun minde om, hvorledes et Medlem af den hallandske 
Adelsslægt Griis drog til Sverig, hvor hån lod sig adle paa ny, ikke med 
sit Slægtvaaben den røde femoddede Stjerne, men med et helt nyt Vaaben, 
et gaaende Svin omsat af 3 Æbler, hvilket Vaaben hans Børn dog atter 
ombyttede med Stjernen. 

') n. 64. 


184 

Sig til at faae en nogenlunde sandsynlig Stamtavle opstillet over 
de Markmand' er paa Harrested paa Grundlag af de foran om- 
talte Aktstykker. Allerede Klevenfeldt har gjort Forsøget i for- 
rige Aarhundrede, men med afgjort Uheld; da han kun tildels 
har kjendt de her samlede Breve. Forinden Forsøget gjentages, 
det egentlige Maal for denne lille Afhandling, maa jeg dog med 
et Par Ord berøre et andet uopklaret Punkt i denne Slægts 
korte Historie, nemlig det Svogerskab, som aabenbart maa have 
forbundet Slægterne Moltke og Markmand. 

De to Slægter vare hinandens Naboer: Markmand'erne paa 
flarresied i Hyllinge Sogn, Moltke'me paa Skafterup i Vindinge 
Sogn og paa Kyse i Vallensved Sogn. Af det ovenfor under 
No 9 citerede Dokument sees det, at Iven Henriksen Markmand 
1426 var Medarving til Kyse paa sin Moders Vegne, som tillige 
var M#der til Knud Nielsen Dyre; disse Halvbrødre eiede en 
Sjettedel, medens de andre fem Sjettedele tilhørte Henrik Prips 
Sønner- Ogsaa Pripperne havde dog kun Part i Kyse som mødrene 
Arv, thi deres Fader nævnes kun som Gaardens tidligere Eier i 
Forbindelse med deres Morbroder Niels Eriksen (Due). Disse to, 
Henrik Prip og Niels Eriksen, vare 1403 Arvinger efter Fru Karine 
b£ Kyse^), som var Enke efter den Hr. Peder Beger, som 1356 
kjøbte Kyse af Kong Valdemar. Fru Karine har tillige paa en 
elier anden Maade været knyttet til Hr. Fikke Moltke, som 1 378 
— 91 skriver sig til Kyse. Snarest skulde jeg tro, at hun efter 
Hr. Peder Begers Død har ægtet Hr. Fikke, med hvem hun neppe 
har havt Børn, da Kyse jo ved Hr. Fikkes Død gik ud af Moltke- 
Slægten. Derimod ere sandsynligvis Niels Eriksen Due og hans 
Søster (eller Søstre) Datterbørn af Hr. Peder Beger og Fru Karine, 
osien Misforholdet mellem Størrelsen af den Brødrene Prip til- 
feildne Arvepart og den, der tilfaldt Iven Markmand og hans 
Halvbroder, antyder rigtignok, forudsat, at ikke Kjøb og Salg 
af Arvelodder har fundet Sted, hvad der dog næsten maa have 
været Tilfældet, et langt mere indviklet Slægtskabsforhold, end 
det jeg tidligere har antaget, nemlig, at Iven Markmand og 


^) Eline GayeB Jordebog 309. 


185 

Knud Nielsen ligesom Prip'erae vare Søsterbørn af Niels Eriksen^). 
I hvert Fald bliver Forbindelsen mellem Hr. Fikke Moltke og 
Iven Markmand alt for fjern til, at den kan være grmidet paa 
et Ægteskab mellem en Moltke og en Markmand, hvorimod den 
V4el kan have ført til et saadant. Det sees nemlig, at der senere 
var Trætte mellem Karl Saxtrup, hvis Hustru var en Moltke, 
og Jørgen Markmand om en Søsterdel i Bavelse, som Fru Gyde 
i Vendslev arvede efter sin Søn Evert Markmand. Altsaa har 
en af Evert Markmands Forfædre tilgiftet sig en Søsterlod i 
Bavelse, der tilhørte Moltke'me; det kan ikke være ham selv, 
thi hans Hustru overlevede ham, og hendes Eiendom kunde da 
ikke gaae i Arv til hans Moder; det kan heller ikke være Faderen 
Hr. Karl Markmand, thi han var gift med Fru Gyde; derimod 
kan det saare vel have været Iven Henriksen, blandt hvis Børn, 
det aabenbart fra Moltke-Slægten hentede Fornavn Evert første 
Gang forekommer. Efter Tiden at dømme har hans Hustru da 
været en Søster til Brødrene Hr. Evert og Mathias Moltke til 
Bavelse. 

I denne Forbindelse raaa omtales de gamle Vaaben, som 
ere fundne malede paa Chorhvælvingen i Førslev Kirke, og 
hvoraf Hr. Professor J. Kornerup godhedsfuldt har sendt mig 
en Afbildning. Det er tre Skjolde, hvis Form tyde paa, at de 

ere malede om ved Aar 1400, anbragte jj , saaledes at I og 

III helde ind ad imod hinanden og II heldende som I. Skjold I er 
skraadelt fra høire Hjørne, øverste Felt rødt, nederste skaktavlet 
af Gult og Hvidt ; det hviler paa en langskaftet Øxe og en Erke- 
bispestav og kan altsaa kun henføres til en bestemt Person, 
nemlig den trondhjemske Erkebiskop Niels Jakobsen Finkenow 
kaldet Ruser, der var Erkebisp fra 1382—862). Skjold U har 
fem hvide Lillier (3, 2.) i blaat Felt, altsaa Markmand, og III tre 
sorte Fugle (2, 1.) i Guld, altsaa Moltke-Slægtens velkjendte Vaaben- 
mærice med de endnu den Dag i Dag brugte Farver. Disse 
Vaaben have særlig Interesse, fordi de give os de hidtil ukjendte 


*) Jvf. Adels Aarb. 1891, S. 127. 
•) Biogr. Lex. V. 157. 


186 

Farver for Finkenow- og Markraand-Slægtemes Vaaben, men de 
have neppe direkte nogen Forbindelse med det formodede Ægte- 
paF; Iven Henriksen Markmand og Frue født Moltke. De tre 
Vaaben høre nemlig aabenbart sammen og ere altsaa ikke blot 
en Menneskealder eller mere ældre end den yngre Iven Mark- 
mand, som her kunde være Tale om, men efter Stillingen af 
Markmand- og Moltke- Vaabnene ligeoverfor Finkenow Vaabnet, 
er det overhovedet ikke sandsynligt, at de betegne Mand og 
Hustru. Snarest skulde jeg antage, at de minde om en for- 
dums Restauration af Førslev Kirke ; bekostet af Kirkens nær- 
meste Patroner, den geistlige og den verdslige samt den fornemste 
Sognebeboer. Niels Jakobsen Finkenow var nemlig tillige Kannik 
i Roskilde, og til hans Canonicat har formodentlig de geistlige 
Indkomster af Førslev Kirke været henlagte. Samtidig, ialtfald 
1387, var Hr. Fikke Moltke til Kyse Lehnsmand paa det nær 
liggende Saltø. Markmand Vaabnet endelig maa være den ældre 
Iven Markmands eller hans Søn Henriks; de vare utvivlsomt 
Godsbesidcfere i Førslev Sogn, ialtfald eiede Jørgen Markmand 
her en nu forlængst forsvunden stor Gaard Hellerup, som han 
1491 solgte til Hr. Eskild Gøye. Til Sognets vel ialtfald senere 
anseeligste Hovedgaard Førslev har derimod Markmand-Slægtea 
neppe været knyttet; den tilhørte nemlig 1382 Johannes Brun, 
solgtes 1395 at Hælenborg Olofsdatter (Bille) til Jep Halvegge, 
hvis Svigersøn Pet Raaris, sagtens en Søn af den foran nævnte 
Olaf Raaris, 1418 pantsatte den til sin Svoger Evert Halvegge, 
gjennem hvis Datterdatter Margrethe Pedersdatter Ravensberg^ 
den kom til Slægten Beck, som siden i lange Tider besad Gaar- 
den. Forøvrigt var det jo ogsaa tænkeligt, at et Medlem af 
Markmand-Slægten dengang kan have været forlehnet med det 
i Førslev Sogn liggende Bispelehn Sneslev og paa denne Maade 
kan have været knyttet til Førslev Kirke. 

Efter det ovenanførte kan der da formentlig opstilles føK 
gende Stamtavle over den danske Markmand-Slægt: 


187 


Iven Markmand, 

første Mand af Slægten i Danmark^ saavidt vides; nævnes 1350—1355; før 
1350 g. m. Inger Earlsdatter (af Slægten Rani) til Harrested; der var t 1387 
(hun g. 1® m. Peder Grubbe og i dette Ægteskab formodentlig Moder til deni 

Asser Grubbe, som 134^ beboede Harrested). 


Henrik Ivensen 
til Harrested 1386-87, 
g. m. N. N., der var 
Medarving til Kyse og 
siden ægtede Hr. Niels 

Knudsen (Dyre). 


Ingeborg 
g. m. Oluf Raaris i Vem^ 
meløse (Vester Flakke- 
bjerg H.) 1387. 


En Datter 

g. m. Didrik Skelle i 

Vindinge (nu Fuirendal) 

1387. 


Disse kunne dog ogsaa være Døttre af Fru Ingers^ 

første- Ægteskab. 


Iven Henriksen, 

som kaldes Markmand, i Harrested,. 

nævnes 1418^) og 1426, g. m. en 

Moltke fra Bavelse, som 1446 var g. 

m. Otte Fos). 


Henrik Iven- 
sen, 
„boendes 
Mand inden** 
Harrested 
1425; synes 
død før Fa- 
deren. 


Anne, 
vart 1446. 


Evert Ivensen 
Markmand, 

levede 1435*), 
var t 1446. 


Hr. Karl Markmand 
til Harrested 1446, 
blev 1456 bispelig 

Lebnsmand paa 
Saltø"), var t 1474, 
g. m. Gyde Peders- 
datter (Jemskieg), le- 
vede 1482, var ti 487, 
Enke efter Otte Jen- 
sen (om hvem see 
nedenfor). 


Karen, 
g. m. An4- 
dersPéder- 
sen (Jem- 
skieg) tiK 

Ellinge.. 


Evert Markmand, 
f før sin Moder; hans Enke levede 

1485. 

Jørgen Markmand 

til Harrested, som han med alt sit 

øvrige Gods solgte, var Hofsinde,, 

nævnes 1485—1500, vistnok sidste- 

Mand af Slægten i Danmark. 


^) Arne Magn. II. 12. 

*) Huitfeldt 785. 

^ Ældste Archivreg. lU. 317. 


188 


Over den saakaldte Markmand-Slægt med Ørnen i Vaabnet 
ikan opstilles følgende Stamtavle^): 

Hr. Jens Pedersen 
til Bellinge paa Falster, hvis Sigil haves under et Aktstykke fra 1360; var 
11364 Ridder og nævnes 1377 blandt de Beseglende i Kong Olufs Haandfæst- 
ning; g. m. en Datter af „gamle^ Hr. Jens Falster^). 


Johannes 
•Jensen af 
Bellinge; 
beseglede 
1403 et Do- 
kument til 
Vitterlig- 
hed; angi- 
Tes g. m. 
Elsebe 
Dyre*). 


Peder Jensen 
til Torp (Nørre H. paa Fal- 
ster); hvortil han skrives 
1410, hans Sigil under dette 
Brev er bevaret, er vel den 
Peder „Thaae", som nævnes 
1381 (jvf. Broderen Mads)*). 


Mads Jensen 

til Bellinge; solgte 
1381 tiUigemed Hen- 
rik Gøye, som kaldes 
Staverskov, Mogens 
Gøye af Krenkerup, 
Peder Thaae og Otte 
Jensen af Saltø til 

Axel Andersen af 
Kjæi*strup GodS; som 
Hr. Steen Basse m. FL 
havde i Pant, levede 
1430; g. m. Jutte paa 
EgebøUe, Datter af 

Hans Frendesen i 
Torslunde og Vibeke 

Thomesdatter van 
Hafn, Enke efler Fol- 
mer N. N.*). 


Hr. Otte Jen- 
sen; var 1381 
Høvedsmand 
paa Saltø; Sigil 
under et Brev 
af 1387; var 
1388 Medlem 
af Guds Le- 
gemslav i 
Sønder Herred 
paa Laaland; 
var 1397 Rid- 
der; g. m. Mar- 
grethe Oves- 
datter Steeg, 
som var Enke 
1401 og 1403 
(g. l"m. Hol- 
ger)«). 


Otte Jen- 
sen; g. m. 
Gyde Pe- 
dersdatter 
Jernskieg, 
som 1446 
var gift 
igjen med 
Hr. Karl 
Mark- 
mand. 


Poul Pe- 
dersen i 
Torp; be- 
seglede 
1467 til 
Vitterlig- 
hed med 
Hr Hartvig 
Falster'). 


Elsebe, 

g. m. Hr. 

MikkelRud 

til Vedby. 


Johannes 
Pedersen, 
var 1456 

Sogne- 
præst i Ny- 

kjøbing 
paa Fal- 
ster; kaldes 
1467 nobi- 
lis vir, le- 
vede end- 
nu 1472, 
og under et 
Dokument 
fra dette 

Aar er 
hans Sigil 
bevaret*). 


En Datter; 

vistnok g. 

m. Erik 

Bang og 

Moder til 

Mads Bang 

i Torp og 

Peder 
Bang i Bel- 
linge 1468. 


Dorte, 
g. m. Hen- 
rik Olufsen 

Staver- 
skov som 

kaldes 

Gøye. 


^) Jvf. forøvrigt Sml. til jydsk Hist. og Top. 2. I. 149. 

^) Kiev. Sig. Sml.; Sjæll.-Møen 129, Geh. Arch. Aarsber. H. 25. 

^) Musse H. 2, Jytte Gyldenstiernes Vaabenbog, Tale Ulfstands Slægtebog. 

*) Arne Magn. XLVI. 3. 

*) Kiev., Merløse H. 146, Kiev.: Coll. Gen. Nob. Dan. 122. 

*) Hyld. 4, Molb. og Petersens Dipl. 11, Kirkeh. Sml. 3. VI. 423, Stevns fl. 

72, Sv. Dipl. I. 68, Ældste Archivreg. HI. 318. 
') Arne Magn. XXV. 3. 
«) Arne Ma^n. XXV. 1, 3, XXVI. 18. 


189 

Em OplsFsntiift oni' SfNrogiiiMden JtM MøysfiHU^ 

Ved Cand. mag. P. K. Tiofsen. 


ibprogmanden Jens Høysgaard er i literaturlexika (Worm, Fasting^ 
Nyerup) urigtigt bleven tillagt fornavnene Jens Terkel Rosen- 
quist. I et exemplar af Worms lexikon i det store kgl. bibl.,. 
(Ny kgl. Saml. nr. 266 b, 8vo) har Kali rettet dette navn til. 
Janus Petri, men Kalis rettelse er hidindtil forbleven uændset. 
Høysgaards virkelige navn var Jens Pedersen Høysgaard. 

Det hedder sig almindeligt, at han er født i Aarhus. Der 
er mulighed, ja vel endog sandsynlighed for, at dette er rigtigt; 
men sikkerhed har ikke været til at opnaa^)» Derimod have vi 
hans egne ord for, at han er født Juledag 1698 2). Han er 
student fra Aarhus skole og er immatrikuleret ved universitetet 
(Janus Petri) 17 Juli 1719. Ved philosophisk examen 26 April 
1723 og ved baccalaurgradens erhvervelse 29 Maj 1727 findes hans 
navn i universitetets protokoller skrevet Janus Petri Høisgaard. 
Selv skrev han sig, idetmindste i sit sensere liv, Høysgaard. Det 
hedder sig, at han blev pedel ved universitetet 1737. Rigtig- 
heden af dette aarstal har ikke ladet sig konstatere. Da han^ 
9 Maj 1759 af konsistorium udnævntes til klokker v«d Trinitatis 
kirke, skete det „i henseende til hånds langvarige tro tieneste 
ved Universitætet.** 

Jens Terkild Rosenquist Høysgaard er en helt anden mand. 
Han var skoleholder i Regnegade^ da han 7 Nov. 1736 i Hellig- 
geistes sogn blev ægteviet til Kirstine Margrete Christophers-* 
datter. Han har ogsaa været nniversitetspedel, idet mindste fra. 
1747. Han døde som 2. pedel 1767, 62. aar gammel (begravet 
5 Maj i Trinitatis sogn). 


^) Paa min forespørgsel har hr. caBd. mag.,, arkivassistent Villadsr Christensen« 
yelvilligst meddelt fra Viborg proviadsarkiv,. at Høysgaard ikke findes 
blandt fødte i Aarhus domsogn,, og at Frue sogns kirkebøger ikke gaa 
saa langt tilbage som til 1698. 

') Han har selv skrevet dette paa titelbladet af en. af Trinitatis sogns^ 
kirkebøger. 


190 


iNogle Bemærkninger i Anledning af „Lidt om Familien 

Egedes efterkommere i Grønland^^ 


I. 

Af Ar&ivfuldmægtig E. A. Thomle. 


JdLr. Kolonibestyrer L G. Joensen, Egedesminde, har foran S. 
71 fif. meddelt nogle Oplysninger om Familien Egede paa Grøn- 
land. Herunder har han ogsaa gjort opmærksom paa, at det 
Tieppe kan forholde sig saaledes som af mig i sin Tid antaget 
<cfr. dette Tidsskrifts (1ste Række) IV S, 1 Note 2), at den 
Jens Hind, der 6 Juni 1732 blev Sognepræst til Røst og Værø, 
men. allerede døde i783, sandsynligvis uden at tiltræde Embedet, 
kan være identisk med den Præst, der paa Familien Egedes 
Stamtavle i Gjessings Jdbellærere I. S, 48 siges at have været 
forlovet med Gjevert Bloch og Kirstine Egedes Datter, om hvem 
det paa Stamtavlen heder: „hun med sin Forlovede, som var 
kaldet til Præst, ikuldseilede paa samme Søe, som hendes Moders 
Kiæresté^) blev borte". Hr. Joensen antager nemlig, at Hr. Jens 
Hind maa have været gift med en Halvmsiev af Hr. Niels Brønlund 
Bloch og en Datter af Kirsten Egede i et af hendes tidligere 
Egteskab med Hr. Laurits Hansen Søblad eller Hr. Jochum 
Fredrik Moltzov, dog sandsynligvis med en Datter af Egteskabet 
med Førstnævnte. 

Ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. Klasselærer O. Nicolaissen 
paa Tromsø maa det ogsaa virkelig forholde sig saaledes, at 
,Hr. Jens Hind har været forlovet med en Datter af Laurits H. Søblad 
♦og Kirsten Egede, og at det derfor er feilagtigt, naar det paa 
.Stamtavlen hos Gjessing heder, at det var en Datter af Gjevert 
.Bloch og Kirsten Egede, der omkom sammen med sin Forlovede. 
Men naar Hr. Joensen videre antager, at denne Søblads Datter har 
været gift med Hr. Peder Hind, da forholder dette sig neppe 
.rigtigt. Ifølge Hr. Nicolaissens Meddelelser blev nemlig Peder 


^) Det vil sige QUtredie ^rd&si, med hvem hun var forlovet, og som druknede, 
da han reiste (til Throndhjem?) for at ordineres. 


191 

Lorents, uægte Søn af Jens Hind og Geschen Søblad, døbt i Øksnes 
Kirke 3die Søndag i Advent (o: 11 December) 1729, og at denne Jens 
Hind er identisk med den senere Sognepræst til Røst og Værø, 
bestyrkes derved, at Studiosus Jens Hind af Øksnes i Vester- 
aalens Fogderi 16 Juli 1731 erholdt Efterladelse for begaaet 
Leiermaal saaledes, „at han desuagtet til geistligt Embede, hvor 
og naar det lovlig ske kan, maa befordres". Det sees altsaa 
heraf, at den Søstersøn af N. B. Bloch ved Navn Peter Lorents 
Hind, der omtales af Hr. Joensen, alene har været en uægte Søn 
af Hr. Jens Hind, der efter Gjessings Meddelelse sandsynligvis 
er død paa Reisen for at tiltræde Kaldet tilligemed sin For- 
lovede Geschen Søblad^). 

Forøvrigt har Hr. Nicolaissen ogsaa oplyst, at det er feil- 
agtigt, naar Kirsten Egedes 3<iie Mand kaldes Gjevert Bloch. 
Kirsten Egede egtede nemlig 6 Søndag efter Trinit. (o: 16 Juli) 
1719 (trol. 18 Januar s. A.) i Øksnes Skipper og Handelsmand 
paa Bredstrand Jens Bloch (der muligens kan have havt Navnet 
Jens Gjæver^) Bloch), med hvem hun (foruden Sønnen Niels 
Brøndlund Bloch, der efter sit eget Udsagn er født i Øksnes 
19 Marts 1720) havde 2 Døtre: 1) Anne Cathrine, døbt i Øksnes 
4 Sønd. efter Trinit. (o: 14 Juli) 1726, og 2) Dorthe iVIarie, 
døbt i Øksnes 1729. 

Hans Egedes Moder Kirsten Jensdatter Hind, døde paa 
Bredstrand hos sin ovennævnte Datter og Svigersøn 1724 og 
begravedes i Øksnes Søndag esto mihi (o: 27 Februar) s. A., 
67 A. 5 M. gi. Jens Bloch flyttede senere til Sund ved Bergen, 


II. 
Af Sorenskriver F. M. B. Steen, Førde. 


Til foranstaaende Oplysninger kan endnu tilføies følgende 
efter Skiftet efter Kirsten Poulsdatter Egede, der behandledes i 
Søndfjord 1748-49: 

^) Jvf. dog de af Hr. Sorenskriver Steen ndf. givne Oplysninger om Gidske 
Kirstine Søblad. Red. 

j *) Gjæver er et Familienavn. 


• • * ^ al 


192 

Under Registreringen, der afholdtes paa Gjestgiverstedet 
Furresund 17 Juni 1748, siges det, at hun efteriod Manden^ 
Gjestgiver i Furresund Jens Blok (Brygger Jens Blok fra Vester- 
aalens Fogderi indskrives i Bergens Borgerbog 30 Sept 1738) og 
følgende Børn 1) Poul Jokumsen M'oltzou, myndig, skal opholde 
sig som Kjøbmand i Grønland, S) Hr. Niels Brønlund Blok, Mis-< 
sionspræst i Grønland og 3) Gidske Kirstine Søblad, ugift 34 Aar 
gammel, opholder sig hos Stedfaderen Jens Blok. For de to 
fraværende Arvinger mødte Fætteren Hr. Thomas v. Westen 
Egede, Kapellan til Holmedal. Gidske Kirstine Søblad havde 
^lang Tid* været i Stedfaderens Tjeneste og havde Krav paa 
Løn, men lod sig nøie med 30 å 40 Rdlr., da der vilde være 
bleven Underbalance i Boet, om hun skulde have krævet sit 
Tilkommende fuldt ud. Der blev ved Opgjøret intet til Arv, 
idet Aktiva og Passiva balancerede med ca. 1550 Rdlr. 

Gridske Kirstine Søblad blev siden gift med Hans Peter Diche, 
der døde 1756 og ligesom hendes Stedfader var Gjestgiver i 
Furresund. Med H. P. Diche havdle hun to Døtre Ingeborg 
Kirstine, født 1751, og Johanne Kristiane, født 1752. Hun døde 
1783 i Furresund, hvor hun havde „en liden gammel bedærvet 
Stue", taxeret til 2 Rdlr. Ved Registreringen efter hende siges 
hendes ældste Datter at være gift med Sivert Olsen paa Søndmør, 
den yngste derimod at være ugift og at opholde sig hos Md^ 
Batchen paa Smørhavn i Bremanger. Boets Aktiva udgjorde 
58 Rdlr. og Overa*uildet var 18 Rdb. 


Peder Byftfemftjernes Dngcfoinsiiv. 

Ved Cand. mag. OnstaT Bang. 


Om den i Aaret 1594 afdøde Rigsmarsk Peder Gyldenstjemes 
Ungdom har der hidtil kun med Sikkerhed været lidet kendt; det er 
(af Dr. G. F. Bricka i Biogr. Lex. VI S. 395) blevet udtalt, at der 
— sagtens paa Grund af, at han var ugift — ikke er udkommet 


193 

nogen saadan samlet Biografi over ham som den, Datidens Lig- 
prædikener indeholdt. I Karen Brahes Bibliothek i Odense Nn 
707 (ikke opført i Vogelsangs Katalog) findes der imidlertid et 
haandskrevet Stykke, indeholdende den biografiske Del af en 
Ligprædiken over ham, og dette Stykke er endda noget rig- 
holdigere end i Regelen Nekrologerne fra det 16. Aarhundrede, 
men er rigtignok ogsaa i udpræget Grad i Besiddelse af disses 
Skødesynd, en høist letsindig Omgang med Aarstal o. 1.; dog 
lader de fleste af de derved fremkomne Fejl sig uden Vanske- 
lif^ied korrigere. Her skad meddeles et Uddrag af de Data, der 
supplerer det, man hidtil har vidst om hans Ungdomsliv; for 
Tiden efter Syvaarskrigen indeholder Ligprædikenen intet nyt 
Materiale til hans Biografi. 

Peder Knudsøn Gyldenstjeme var født i Nykøbing p. F. 
1533 Torsdagen efter Mikkelsdag (o: d. 2. Oktober). Fra sit 9. 
Aar blev han opdraget sammen med Prins Frederik af Hans 
Svaning; ogsaa efter at dennes Opdragerviksomhed i 1550 (?) 
var til Ende, forblev han hos Prinsen i Skaane. Efter Faderens 
Død i 1552 vilde Moderen sende ham til Udlandet; han kom 
„til Kristoffer von Fridsberg^ som udi vor Tid blev Øverste udi 
Ditmarsken udi Skoneuisers ^) Sted"; i Flensborg blev han gjort 
væragtig, „og som Tiden fordrog sig noget, gik ikke hans Rejse 
for sig, saa han blev fordret ind i Gaarden og blev der Hof- 
sinde anno Domini 1554." Kort efter blev han Kammerjunker 
hos Kristian III, og i 1555 aflagde han paa Fyen Karømered 
for Korfits Ulfeld. I 1558 (?) var han et Aarstid kongelig Skænk 
under Niels Truidsøn (Ulftand)'s Sygdom, men denne overtog 
efter at være bleven rask atter sin Bestilling. Samme Aar^) 
ledsagede Peder Gyldenstjerne som Skænk og Indkøber Prins 
Frederik paa dennes Rejse til Svogeren Avgust af Sachsen og 
til Kejser Ferdinands Kroning i Frankfurt. Efter i 1559 at have 
deltaget i Ditmarskerkrigen var han i de følgende Aar ved Hoffet 


*) Wulf V. SchOnewiese; se Rørdam, Histor. Kildeskr. 2. R. II, 567—8; 

Resen, Frederik II. Krønike S. 6, 14; Ghrist. Gilicius, Relli Ditmarsici 

descriptio. Ras. 1570. S. 106. 
•) Prins Frederiks Rejse varede fra Efteraaret 1557 til Foraaret 1568. 

13 


• • ••• y •',;- 


194 

og blev kort Tid efter Hofmarskalk. Om den Rejse til Tysk- 
land, han antages at have gjort i 1562, nævnes intet i Nekro- 
logen. I Syvaarskrigen deltog han i »alle Tog** og blev i 
Træfningen ved Alingsaas (Avgust 1566) skudt igennem „Kalfven* 
(Læggen). 


Udsigt over en Del af Brevstoffet i Jens Bircherods Dagbøger. 

Ved Cand. mag. Oarl S. OhrlBtiaiisen. 


II. Breve til og fra biskop Jens Bircherod. 

1683, 12 febr. Ludvig Pontoppidan takker sin svoger mag. 
Jens Bircherod for lån af hans Odenseindskrifter og beder ham 
om oplysninger til sit arbejde om adelsslægterne. Herlufmagle. 
[1683, febr.] 

— , 28 apr. Lavritz Giefnings brev til (J. B.), hvori han 
anbefaler sin hustrus^) broder, Kield Søfrensen, til ham. Balsløw 
præstegård. [1683, apr.] 

— , 12 sept. Madtz Pedersen Rostochs brev til dr. (J. B.) 
hvorved han anbefaler tvende unge mennesker til ham, der som 
alumni gymnasii har tet sig vel. Othense. [1683, sept.] 

— , 28 sept. Borgmester Willum Jenssen sender sin svoger 
(J. B.) 20 rdl. og beder ham gennem Jacob Bircherod besørge 
dem til direktøren for „Qvæsthuuset**, Hans Stampe, og skaflfe en 
kvittering. Othense. [1683, sept.] 

— , 29 sept. Lavridtz Jensen Gievnings anbefalingsbrev til 
(J. B.) for sin kones broder Kield Søfrensen. Balsløw præstegård. 
[1683, okt.] 

— , okt. Jens Bircherod beretter sin fætter, regensprovst 
(J. B.), om sit ophold ved universiteterne i Kiel, Wittenberg, 
Leipzig, Jena og Altdorf og nævner enkelte danske, som han har 


^) Dorthea Sørensdatter Thomsen. 


ton 


• • to to to w 

to to 4, j, 


195 

iraflfet, samt antallet på studenterne ved de forskellige universi- 
teter. ÅBdorf. [1683, dec.J Brudstykke i Høsts Ghronos s. 80. 

— , 1 HOV. Mag. Peder Winslows brev til (J. B.), hvori han 
beder ham om at anbefale hans sønner til Christen Skeel, så 
3t de kan blive indskrevne i universitetets bog, og lykønsker 
ham de præpositura. Othense. [1683, nov.] 

[1684, jan.] Christian Schmers lykønskningsskrivelse til 
{J. B.) i anledning af årsskiftet. Hafhiæ sub exordium anni. Lat. 
:[1684, jan.] 

— , •* Valentin Lilienkrands lykønsker sin svoger (J. B.) 

til hans provsteværdighed og beklager, at dennes „Scriptio de insig- 
nibus regis Daniæ" ikke kommer frem, og at de fremmede skriver 
til den danske nations forsmædelse, som ikke tør svare igen, og 
fortæller om s, Sebaldus i Numberg, der skal være en kongesøn 
.af Danmark. Venetien. [1684, marts.] Brudstykke i Høsts 
€hronos s. 82 f. og hos Molbech, Bircherods Dagbøger s. 229. 

[ — , marts.] Oberst Sten Andersen Billes anbefalingsskri- 
velse til (J. B.) for Christen Lauridsen Nyborg. Lat. [1684, 
marts.] 

— , 15 apr. Simon Pedersen Aarhus' brev til (J. B.)j hvori 
han lover at tage sig af den ham anbefalede Snidker og lyk- 
45nsker ham til hans professorat i hebraisk; forøvigt skriver 
han om sine studier og klager over landets slette tilstand, da 
han af 31 tdr. byg kun får 7 — 8, og ønsker sig et præsteembede; 
sluttlig anbefales 2 fattige studenter, Søfren Colding og Frantz N., 
til Bircherod. Nykiøbing. [1684, apr.] 

—,19 juni. Peder Winslows brev til hans svoger (J. B.) 
hvori han anbefaler ham sin kones ^) søstersønner, Henrich og 
Ludvig Hiort fra Skamby, sender ham en inscription over en 
kvinde på Hindsholm og spørger, om han ønsker afskrifter af 
dokumenter fra Dronning Margretes tid, fortæller om en ny- 
opdaget runesten på Næraa kirkegård ved Korupgaard og fore- 
spørger om sine sønners udsigt til det Skelske stipendium. 
Othense. [1684, juni.] 

^) Martha Nielsdatter Bruun. 

13* 


196 

— , 20 juli. Matthis Sass' brev til (J, B.), hvorf han takter 
denne for hans velgerninger mod sin broder [Cort Sass] og an- 
befaler ham sine sønner Henning og Ludvig Lavridsøn. Scamby, 
[1684, aug.] 

— ,21 juli. Gert Bonsach anbefaler to af sine disciple til 
(J. B.) Slanger. [1684, juli.] 

— ,16 aug. Jens Rasmussen Snitker klager til (J. B.) over 
Nykiøbing skoles usle tilstand. Nykiøbing. [1684^ aiugj 

— , 22 sept. Friderich Acheleje skriver til (J, B.), at han 
har forladt Kiøbenhavn af trang; men da lykken ikke er ham 
god, beder han provsten anbefale ham til forfremmelse (i stipen- 
dium). Aalborg. [1684, sept.] 

— , 23 sept. Søfren Ørsted anbefaler sin broder til (J. B.y^ 
idet han sender ham en gave af 1 rdl., og lov«r ikke at glemme 
ham, hvis broderen kommer på regens^j til vinteren. Fride- 
richsborg. [1684, sept.] 

— , — ^i — r?- Valentin Lilienkrantz' brev til (J. B.) oud et relief 
o okt. 

i marmor på dogepaladset i Venezia i omgangen mMler den store 

sal, hvor consilium grande holdes, på den yderste ende af muren 

ligeoverfor klosteret s. Giorgio maggiore, samt om andre lærde sager- 

I efterskriften omtales, at Jens Bircherod er i Rom, hvor Han» 

[Bircherod] ligger syg. Venetien. [1684, nov.] Brudstykke ho» 

Molbech, Bircherods Dagbøger s. 229. 

— , 6 dec. Peder Pedersens [Lund] brev til [J. B.]; hvorii 
han anmoder denne om at påminde en vis Bloch angående nogle 
penge. Nidros. Lat. [1684, dec] 

1685, 2 jan. Christen Lauridsen Wellejus' brev til (J. B.),. 
hvori han beder om oplysning angående den nye bibeloversæt- 
telse, da han ønsker at påtage sig et stykke af den; han vil 
gerne brevveksle med B. og beder ham sende sine breve til 
hans moder enkebispinden i Ribe. Lintrup* [1685, jan.] 

— , 22 apr. Jens Rasmussen Snitg^« brev til (J. R), hvori 
han spørger, om der er noget håb om at komme på klosteret 
da han er ked af sin hørergeming, siden mag. Simon gik af 
som rektor, og Peder Høyelse kom i steden, der med bistand 


V * • t t • « ' 


197 

^f LuxdcMrph, biskop Kingo og provst Brandt »afifecterer monar- 
<chiam schoksticam* ; på grund af de usle lønningsforhold ved 
skolen kan han endnu ikke betale de 2 rdl., han skylder fra sin 
attestats. Nykiøbing. [1685, apr.] Brudstykke hos Molbech, 
Bircherods Dagbøger s. 238. 

— , 4 maj. Jørgen Seerups brev til (J. B.) i anledning af 
de ham til oversættelse betroede kapitler af Deuteronomion. 
Riibe. [1685, maj.] 

— , 12 ma> Hans Hvalsøs brev til (J. B.), hvori han spøger 
med folks bestræbelser for at få ham gift og anbefaler en ung 
mand [Bertel Lavridsen] til hans omsorg. Sandager. [1685, maj.] 

— , 28 maj. Knud Thomæsen Juuls anbefalingsskrivelse for 
Johan Hansen og Frantz Stød til (J. B.) Trunhiem. [1685, juli.] 

— , 29 maj. Søren Cappell anbefaler sig og sin broder 
Jacob Cappell samt sin morbroders søn Niels Clausen til (J. B). 
Nyborg. [1685, maj.] 

— , 11 juni. Mag. Mads Weiles anbefalingsskrivelse til (J. B.) 
for student Lavridz Jensen Risom. Tranbierg præstegård på 
Samsøe. [1685, juni.] 

— , 11 juni. Frantz Rosenbergs brev til (J. B.), hvori han 
omtaler sin besværlige gerning ved skolen og i kirken på grund 
af sin faders sygdom, og hvormed han sender B. nogle penge, 
for hvilke han har sagt godt for ham hos Vinding. Riibe. 
[1685, juni.] 

— , 27 juni. Jørgen Seerups skrivelse til (J. B.) i anledning 
af bibeloversættelsen, hvori han anbefaler Søfren Vong til ham. 
Riibe. [1685, juli.] 

— , 9 juli. Mads Rostochs anbefalingsskrivelse til (J. B.) 
for Billeschoufveme [Jørgen og Lavrids], som vilde underkaste 
sig første examen theologicum. Othense. [1685, juli,] 

— , 20 aug. Peder Pedersen Kraglund anbefaler Peder Chri- 
stensen Giørding til (J, B.) og takker for hans bevågenhed over- 
for hans søstersøn Peder Bhie. Enø)ierg præstegård. [1685, aug.] 

— ^ 6 sepL Peder Sørensen Winther sætter sin lykke i 
(J. B.s) hånd og venter et brev fra ham til tegn paa hans vel- 
vilje. Jandrup præstegård. [1685, sept.] 


198 

— , 7 sept. Christen Nyborg, der af arnM)cl hajr måttet for-- 
lade universitetet, anmoder (J. B.) om at skaflfe sig en plads i 
kommunitetet igen, da en sådan er ledig, ved at Anders Juul 
er kaldet til Steenraagle. Friderichsborg^ [1685, sept.] 

— ,19 sept. Claus Barfods anbefalingsskrivelse til (J. B.) 
for hans søn Christen. Fraugde præstegård. [1685, sept.] 

— , 22 okt. Mads Rostochs anbefalingsskrivelse for Jørgew 
Jensen, hvem (J. B.) havde absentem i kommunitetet introdu- 
ceret, idet han havde forladt universitetet af armod, Othense. 
[1685, okt.] 

— , 24 okt. Peder Karstensøn beder sin svoger (J. B.) om 
at anbefale den fattige student Povel Rasmussøn til sin farbroder 
Jens Bircherod, for at han kunde komme op til første examens 
og igen indtage sin huslærerplads hos borgmester Jens Eriksenj 
[Westengaard i Odense.] Otthense. [1685, okt.] 

— , 28 okt. Peder Pedersen Lunds brev til (J. B,) om lærde 
materier. Nidrosiæ. Lat. [1685, nov.] 

— , 10 nov. Niels Haaels Andersøns anbefalingsskrivelse til 
(J. B.) for en Hans Christensen, der havde deponeret til Kiel 
og ikke var bleven immatrikuleret i Kiøbenhafn, for at få ham 
indskrevet. Otthense. [1685, nov.] 

— , 7 dec. Valentin Lilienkrantz ønsker sin svoger [J. B.J 
til lykke i anledning af, at han er bleven ordinær professor [i 
hebraisk]. Paris. [1686, jan.] 

1686, 29 jan. Christen Blichfelds brev til (J. B.), hvori han 
melder; at den hårde vinter har forhindret ham i at komme- 
over til Kiøbenhafn og indtage sin plads ved bordene i kommu^ 
nitetet. Aarhuus. [1686, febr.] 

— , 10 febr. Jørgen Seerup takker (J. B.) for, at han har 
sendt ham sin dissertation og tilbyder fremdeles det theologiske- 
fakultet sin tjeneste ved bibeloversættelsen, meddeler, at han er 
bleven udnævnt til rektor i Fridericia, og nu skal tage magister- 
graden, hvorfor han beder provsten anbefale ham til Borrichius,. 
for at han kunde blive fri for gradens udgifter. Riibe. [1686, febr.J 

— ,16 febr. Jacob Ernst Badens undskyldningsskrivelse ti| 


199 

(J. B.) for hans søn Jacob £aden, som var bleven forhindret i 
at komme i rette tid tilbage til regensen. Holbech. [1686, febr.] 

— ,16 febr. Friderich Brandts brev til hans svoger [J. B.] 
angående forøgelsen af dennes traktat „Septentrionalis oriens", 
hvori han anbefaler Thomas Jensen Berg til ham. Nykiøbing. 
[1686, febr.] 

— , 20 febr. Johannes Olavius sender et digt til (J. B.s) 
ære og anbefaler Buchwald til ham. Randrusii. Lat. [1686, febr.] 

— , 8 apr. Hans Jacobsen Hvalsøe anbefaler Bærthel Lau- 
ridsen, som vilde indstille sig til første attestats, til (J. B.) og 
og takker ham for hans dissertation. Sandager præstegård. 
[1686, apr.] 

— , 10 apr. Biskop Erich Grave skriver til (J. B.) i anled- 
ning af en pakke kirkeritualer, som han efter etatsråd Schølers 
ordre har besørget til Wiborg, og forespørger, på hvad måde de 
for Aarhuus stift bestemte skal omdeles; han takker for hans 
dissertation. Aarhuus. [1686, apr.] 

— , 15 apr. Israel Pontoppidans anbefalingsskrivelse for 
Dideric-Christian Diderikssøn Braés til hans svoger (J. B.) Kai- 
lundborg. [1686, apr.] 

— ,18 apr. Niels Thomessen Liungby anbefaler Abraham 
Schrøder til (J. B.) Horbye. [1686, apr.] 

— , 20 maj. Christen Lauridsen Wellejus anbefaler sin hustrus 
søstersøn, Peder Ibsen Kragelund, til (J. B.) Linterup. [1686, 
juni.] 

— , 20 maj. Peder Pedersen Lund anbefaler sin slægtning 
Lavrids til (J. B.) Nidros. Lat. [1686, juni.] 

— ; 22 jimi. Friderich Brandts anbefalingsskrivelse for hans 
søn til hans svoger (J. B.), hvori han skriver, at han har an- 
befalet sin søn, „at hånd til ære, icke skal spare, ved Depositzen 
og ellers etiam, ut honorabilis ipsi locus inter deponentes as- 
signetur, særdelis i hans Testimonio at legge'lO Rdh*. til hr. Doet* 
Borrich:** Nykiøbing. [1686, juni.] 

— ,31 juli. Søfren Ørsted anbefaler sin halvbroder Jørgen 
til (J. B.) og beder denne formane ham, da han fører et for- 
argeligt levned. Hillerød. [1686, aug.] 


200 

— , 30 aug. Assessor Christopher Baltriau skriver til sin 
hustrus [Karen RiisbrighJ søstersøn (J. B.) og takker ham for 
hans smuULe epicedium i anledning af hendes død. Othense. 
168/6^ aug.] Brudi^ykke hos MoU)ech, Bircherods Da^øger s. 
238 S. 

— , 1 sept. Elias Naur takker (J. B.) for hans bevågenhed 
for Erich Mule og anbefialer den fattige Årent Steenstrup til ham. 
Odense. [1686, sept.] 

— , 4 sept. Jens Bircherod skriver til mag. Hector Gotfred 
Masius i anledning af den evangeliske jubilæumstale, som det 
var dennes tur at holde, og beder ham, hvis han kommer 
gennem Fyen, at se ind til hans fader. Hafhiæ. Lat. [1686, sept.] 

— , 17 sept. Hector Gottfried Masius skriver til (J. B.), at 
han påtager sig at holde jubilsBumstalen og gerne vil besøge 
hans fadOT. Gottorpii. Lat. [1686, sept.] 

— , 25 sept. Johannes Olavius skrivw til (J. B.) i anled- 
ning af hans farbroders, professor Jens Bircberods, død, over 
hvem han vil forfatte et sørgedigt, samtidig anbefaler han atter 
Buchwald til ham. Randrusii. Lat. [1686, sept.] 

-— , 14 okt. Matthias P. Rostoch condolerer (J. B.) og an-* 
befider Laurids Billeskouf til hans omsorg samt takker ham (i 
en efterskrift) for hans bevågenbed for Jørgen Jensen og beder 
liaiD vise den fremdeles. Othense. [1686, okt.] 

—^17 okt. Frands Friderichsen Stød takker (J. B.) fOT 
han« tidligere godhed mod ham og beder ham anbefale s^ hos 
konfiektor [Elias Eskildsen Naur] samt skaffe ham nogle ,,smucke'' 
mænds børn til undervisning. Othense. [1686, okt.] 

-, 28 okt. Willem Matthisøn Wagard Skriver til (J. B.) 
om sme studier i Paris, hvor han agter at bHve vinteren over 
og derefter at besøge Italien, England og Holland. Paris. 
[1686, novj 

— ^ 14 nov. Jacob Gottfried Becher underrette sin svogo* 
(J. B.) om sin hustrus ^) død, beder ham tage sig af Hans Baxigs 
søn j S^rsløf, spøi^er, hvorledes dr. Lujas søn [Laurids] skikker 


^) Christine Stephensdatter Ram. 


^1 

sig, HtBger over skatter og indkvarteringer og forespørger, hvad 
dom Moridz Podeinnsk har fået, da han skulde have 100 rdl. af 
ham. Ottense. [1686, nov.] Brudstykke hos Molbech, Birche- 
rods Dagbøger s. 239. 

— ,15 nov. (J. B.) skriver til Johannes Olavias i anled- 
ning af hans digte over den afdøde professor Jens Bircherod. 
Hafiiiæ. Lat. [1686, nov.] 

— , 29 nov. Jens Muadelstrup beder (J. B.) wibefale ham 
en af studenterne fra klosteret til at præceptorere i Saxild; 
hans løn kan blive 40 — 60 slettedaler. Aarhus. [1686, dec] 

— , 19 dec. Biskop Erich Grave beder (J. B.) korrespondere 
med sig isrtedetfor afdøde Jens Jensen Bircherod og anmoder 
ham om at erindre etatsråd Schøler om at skrive til landkom- 
missær Tfaomes Friis for at få de resterende ritualpenge ind- 
drevne. Aarh. [1686, dec*] 

1687, 28 jan. Henrich Følscher takker (J. B,) for den 
„høflighed**, han viser hans søn [Jochum], og beder ham frem- 
deles at vttre denne bevågen. Othense. Tysk. [1687, jan.] 

— , 22 febr. Peder Syv takker <J. B.) for udvist gæstfrihed 
og beder ham besøge sig sammen med mag. Glud; han sender 
„Hans Lyscander** tilbage og takker for lån. Hellested. [1687, 
febr.] Brudstykke i Høsts Chronos s. 88 f. 

— , 15 marts. Elias Naurs brev til hans svoger (J. B.), 
hvori han rosende omtaler hans faders tractat over Jonas, takker 
for B.s omsorg for „voris Benjamin** Erich Mule, og for at han 
vil gaMiemlæse hans „Passionsskrift.** Odense. [1687, marts.] 

— , 5 apr. Niels Friis skriver til (J. B.) i anledning af 
„dend artige Tragædie, som velviise Borgemester og Raad her 
paa Steden haver ladet sig behage imod mig og min Friderich 
Christian Faust at tractere**, og beder ham at anbefale ham i 
konsistoriufm. Kolding. [1687, apr.] 

— , 7 apr. Niels Nielssøn Aarøe anbefaler Jens Knudsøn 
Aagaiurd, søn af Knud Jensøn, provst over Galten herred og 
præst til Woldom og Ruud, til (J. B.). Fausmge præstegård. 
[1€87, apr.] 

— , 24 apr. Elias Eskildsen Naur takker (J B.) for, at hans 


202 

^Passionsskrift* er blevet så hurtigt og så lemfældigt censureret 
af Wandal, og for hans gode rettelser. Odense [1687, apr] 

— , 25 åpr, Friederich Brandt takker (J. B.) for hans vel- 
vilje overfor hans søn Bonaventura og meddeler, hvorledes han 
havde tænkt sig, hans uddannelse skulde forløbe, og beder ham 
anbefale ham til professorerne og særlig til Gasper Bartholin. 
Nykiøbing. [1687, apr.] 

— , 3 maj. Elias Eskildsøn Naur takker (J. B.) for hans 
carmen til ære for sit skrift og for hans godhed mod Erich Mule. 
Odense. [1687, maj.] 

— , 7 maj. Frantz Rosenberg anbefaler sin broder Peder 
Rosenberg til (J. B.). Ripis, nonis maji. [1687, maj.] 

— ,9 maj. Søfren Ørsted beder på amtsforvalter Christen 
Nielsøns vegne (J. B.) at skaffe en student, der er dygtig i iatin 
og tysk, til at undervise amtsforvalterens børn. Friderichsborg. 
[1687, maj.] 

— , 25 maj. Anders H. Bernhoft takker (J. B.) for han& 
velvillighed mod ham og hans brødre Hans og Roald og anbe- 
faler sin fætter Anders Borch, dennes broder Alexander samt en 
anden af sine frænder, Anders Jensen Bernhoft, til ham. Opdals 
præstegård nordenfields i Norge. [1687, juni.] 

'— , 10 juni. Elizabeth Pedersdaatter, sal. Niels Nielsøn 
Heboes, anbefaler sin søn til (J. B.) Hafniæ. [1687, juni.] 

— ,13 juni. Berthel Jensen Groth anbefaler sin broder 
Johan Groth til (J. B.). Odense. [1687, juni.] 

— , 25 juni. Simon Hof takker (J. B.) for hans dissertatioa 
og oration og for hans velvillighed overfor hans søn samt an- 
befaler nogle fattige personer fra Throndhjem skole til ham. 
Trundhiem. [1687, juli.] 

— , 24 juli. Christian Mechlenborg anmoder (J. B.) om at 
levere hans broder sit testimonium publicum, da han formedelst 
sine forældres svaghed ikke selv kan komme til byen. [1687, juli.] 

— , 10 aug. Biskop Erich Grave anbefaler sin søstersøn 
Mogens Jacob Hirdtznach til (J. B.). Aarhuus. [1687, aug.] 

-T-, 17 aug. Peder Pedersøn Bhie takker (J. B.) for hans 
velvilje imod ham, beder om sit testimonium publiciun, da baron 


203 

Christian Juel har gjort ham til hans faders medhjælper og* 
efterfølger efter dennes død, og undskylder €in broders lang- 
varige fraværelse fra universitetet, da han er bleven huslærer- 
hos borgmesteren i Tidsted. Bøvling præstegård. [1687, sept.]j 

— , 21 aug. Holger Nielsøn Arctander takker (J. B.) for 
hans godhed og anbefaler sin broder Povel Nielsøn Arctander 
til ham. Friderichstad. [1687, aug.J 

— , 20 sept. Jens Rasmussøn Snitger beklager sig til (J. B.y 
over, at han ikke får sin løn, og at rektor er enerådig, hvorfor 
han ønsker at komme bort, og spørger, om han ikke kan komme- 
på kommunitetet eller få en plads „i hofmesters border". Ny- 
kiøbing. [1687, sept.] 

— , 20 sept. Erik Pedersen Bircherod meddeler (J. B.), at 
Johan Braem i Roschiid skal have kongens brev på Aarhuus 
episcopat^ og beder ham skaflfe byfogden Hans Jakobsøn i Ebel- 
toft en huslærer, som skal få 24 rdl. i løn foruden kost og 
kammer; B. skulde få en favn ved for sin ulejlighed. Ebeltoft.. 
[1687, sept.] Brudstykke i Høsts Ghronos s. 89. 

— , 28 okt. Martin Herlov, præst og provst i Aarhuus,, 
anbefaler Lavridz Nielsøn Munk til (J. B.) Arh. [1687, okt.]. 

— , 20 nov. Elisabeth Pedersdaatter, salig Niels Nielsew 
Heeboes^ skriver til (J. B.), at hun endnu ikke har fundet en 
køber til sin gård, at hun har forfattet Salomons højsang i „ånde- 
lige Sange og andægtige Bønner, kaidis „Aandelig Brude-Har- 
monia*, og takker ham for hans velvilje mod hende og hendes 
søn. Stor Heeboe. [1687, nov.] 

— , 30 nov. Jens Rasmussøn Snitger beklager sig for (J. B.} 
over, at „den lumpen Conrectors titur skal gøre ham den af- 
bræk, at han ikke kan komme til klosteret igen, synes stadig: 
ikke om mag. Peder [Høyelse], håber på bedre tider, når Marcus 
Giøe kommer hjem, og beder B. anbefale sig til biskoppen. 
Nykiøbmg. [1687, dec] 

— , 6 dec. Elias Naur underretter (J. B.) om, at hans- 
hustrus søster, Anna, herr Hans Bangs i Særslow, er kommen^ 
hjem med sin forlorne søn, og beder ham sørge for, at „ejusdem. 
amentiæ scelerisque socius**. Jespersøns søn, kommer hjem ;. han er 


904 

i tvivl, om passionbilledeme nettest kan stikkes i Kiisbenhafti 
^Uer Hamburg. Odense. [1687, dec] 

1692, 17 marts. Ove Balch Nielsen beder (J. B.) anbefale 
ham til eksaminatorerne ved den forestående theologiske eksamen. 
Hauniæ. Lat. [1692, marts.] 

— , 5 apr. Knud Landdorph lykønsker sin svoger (J. B.) 
til, at han er bleven professor theologiæ i det ny indrettede 
-exercitzacademie, anbefaler 2 brødre, Hans og Bertel Mydenger, 
ttil ham og forespørger ham angående misfornøjelsen med Odense 
:gymnasium. Odense. [1692, apr.] Brudstykke hos Molbech, 
Bircherods Dagbøger s. 249. 

— ,11 apr. Peder Tuxens brev til (J. B.), hvori han frem- 
fører de grunde, hvorfor han ikke kan gå ind på Brunsmanns 
•mening, fremsat i hans 2 dissertationer til oplysning af et sted 
ihos Salomon, og anbefaler sin søstersøn Henrik Ghristiem til 
iham. Wardæ. Lat. [1692, maj.] 

— ,15 apr. D[iderik] Grubbe anbefaler Niels Brysting til 
r(J. B.). Ex prædiolo pastorali Quislem. Lat. [1692, apr.] 

— , [16 — 27 apr.] Knud Landdorphs brev til (J. B.) i an- 
ledning af, at man tænkte på Odense gymnasiums reduction 
«ller dets og lektoraternes afskaffelse. [1692, apr.] Brudstykke 
hos Molbech, Bircherods Dagbøger s. 249 f. 

— , 27 apr. (J. B.s) brev til professor Henning Witte i 
Higa om litterære sager. Hafniæ. Lat. [1692, apr.] Brudstykke 
Jios Molbech, Bircherods Dagbøger s. 254. 

— , 4 maj. (J. B.) lykønsker Poul Biørnson i anledning af 
hans berømte søsterdattersøn. Biørn Thorleifson, der [1691] var 
i)leven udnævnt til vicebiskop på Island, og beklager, at han 
ikke har kunnet hjælpe Wigfus Gudbrandson. Hafniæ. Lat. 
£1692, maj.] 

— , 30 maj. Otthe Weis anbefaler Matthiis Bering til (J. B.). 
Høisløf præstegård. [1692, juni.] 

— , 2 juni. Mads Henrik Schacht anbefaler overbringeren 
af dette brev til (J. B.). Cartem. IV nonarum iunii. Lat. [1692, 
juni.] 

— , 27 juni. Anna Cathrina Friis, salig Tønne Juels efter- 


205 

ladte^ sender (J. 6.) Anders Ølbyes kaldsbrev. Taariupgaard'.. 
[1692, juli.] 

— , 28 juni. Laurs Gonsager takker sin svoger (J. B.) for 
hans velvilje mod hans søn Hans Svane og anbe&ier fremdele& 
denne til ham. Jelling præstegård. [1692, juli.] 

— , 4 juli. Jørgen Seerup takker (J. B.) for hans velvilje 
mod hans skole, og beder ham at hjælpe til, at én af dimit- 
tenderne fra denne, Christian Lytze, kan blive student,, og^ 
anbefaler sin hustrus broder Henrich Bie til ham. Fi'ederic. 
[1692, juli] 

— , 11 juli. Peder Tøxen sender (J. B.) en dissertation til 
gennemsyn og rettelse. Warde. Lat. [1682, juli.] 

— ,18 juli. Henning Witte takker (J. R.) for de ham til- 
sendte programmer og disputatser og ønsker at se lektionakata- 
logerne fra Odense og andre lyceer. Rigæ. Lat. [1692, aug.] 

— , 19 juli. Arngrim Videlin anmoder (J. B.) om at erindre- 
biskoppen om hans løfte om forflyttelse, når Nykiøbing skole- 
ved mag. Høyelses befordring til Odense, hvorom rygtet gik,, 
blev ledig. Mariboe. Dansk-lat. [1692^ julij 

— , 26 juli. Jens Mundelstrup underretter (J. B.) om, at bispem 
har kaldet hani til rektor, beklager sig over skolens nye studenter,, 
anbefaler den gamle Vegerslevs søn til ham for faderens skyld, 
og beder ham ved sin tjener forhøre, om én af skoleos hørere^ 
Michel Pedersøn, har fået Aarslev og Silst kald, hvortil bispen- 
har anbefalet ham, og indløse kongebrevet for ham. Aars. 
[1692, juli.] 

— , 7 aug. Mads Vellejus skriver til (J. B.) som svar på han« 
skrivelse af 2 aug., at han er villig til at tage omtalte person i 
huset; betaling vil han ikke forlange^ om han end af andre har 
fået 2 slettedaler ugentlig for al service. Tranbiex'g. [1692, aug.]t 

—,13 aug. Jørgen Sorterup beder (J. B.) at give ham et 
godt råd, da han tænker på at gifte sig. Lyderslev. [1692,.. 
aug-] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dagbøger s. 252. 

—,31 aug. Dr. Poul Biørnson, provst på Islaikd, takker 
(J. B.) for hans brev, som meldte ham hans søsterdattersøn 
mag. Biørns heldige forhold, der var bleven biskop på Islandv 


206 

og sender ham hovedet af en lille fisk, som han ikke kendte. 
;Selaardal, pridie calendas sopt. Lat. [1692, okt.J 

— , 19 okt. [Niels] Friis takker (J. B.) for de gode testi- 
ononia, han sendte ham. Aarh. [1692, okt.] 

1693, 1 jan. Hektor Gottfried Masius anmoder (J. B.) om 
^t optage blandt de theologiske kandidater en student, som nylig 
»er bleven rejiceret ved eksamen, men siden prøvet privat af ham. 
Hafniæ, calendis ian. [1693, jan.] 

— , 18 marts. Peder Jacobsøn Holm skriver til (J. B.), at 
^han ikke kan give ham den begærede oplysning, da alle bøger, 
rsom indeholdt sådant, brændte, da Opslo blev lagt i aske. 
Rhodius lever ved Wittenberg og har skrevet en traktat in 4to de 
Merejuyjvxcooei Pythagorica; der er en anden, som kaldes Ambro- 
sius Rhodius, der også har skrevet de re medica, men det er 
ikke den A. R., der var her. Series præpositorum in regia 
»communitate kendte B. bedre end han. Ghristianiæ. [1693, 
marts.] 

— , 23 marts. *Ottho Sperling skriver til (J. B.), at han 
med begærlighed har læst hans broders historie om Trajan og 
forespørger ham angående et mindesmærke, som de talte om, 
^a de sidst var sammen. Hafniæ. Lat. [1693, marts.] 

— , 2 apr. Hans Olufsøn sender (J. B.) en forøgelse af 
.„Sepecimen Didacticum Ebr. Augusti Pfeififeri** til gennemsyn og 
iorespørger ham, om han for en billig penge kunde få det trykt; 
i alt vil han følge B.s råd. Horsens. [1693, apr.] 

— , 5 apr. Peder Høyelse anbefaler Peder Wulf, der vil 
underkaste sig theologisk .eksamen, til professor (J. B.). Ny- 
kig^bing. [1693, apr.] 

—, 1 maj. Hans Rasch anbefaler Peder Jensen Bøgwad, 
der af rektor var taget til coUega i skolen, til (J. B.), og beder 
om, at han må indstille sig til sin attestats. Nykiøbing i Falster. 
[1693, maj.] 

— , 12 maj. €rert Mommes svoger takker professor (J. B.) 
for hans omsorg for Jens Hersleb og Gert Mommes børn og 
for hans godhed imod denne, hvis ligbegængelse, han havde 


207 

besørget, og beder ham fremdeles være Christopher Momme be- 
vågen. Trundhiemb. [1693, maj.] 

— , 18 maj. Gathrina, sal. Jørgen Foghs, takker (J. B.) og 
hans. hustai for deres venlighed mod hendes søn. Aarhuus. 
[1693, maj.] 

:— , 19 maj. J. Rosenkrantz anbefaler overbringeren af dette 
brev, en provstesøn fra Loland, der skal tage sin attestats, til 
[J. B.] Kiøbenhavn. [1693, maj.J 

— , 30 maj. Lavrids Pedersen Werløs takker sin svoger 
(J. B.) for hans bevågenhed mod hans søn, Peder Verløs, og 
beder ham formane denne til at være flittig. Taadderup præste- 
gård i Falster. [1693, juni.] 

— ,13 juni. Johannes Olavius anbefaler Hans Ditlev Arrebo, 
der ønsker at blive student, til (J. B.). Randrusii. Lat. [1693, 
juni.] 

— ,16 juni. Christen Lauridtzen Wellejus lykønsker (J. B.) 
til, at han er bleven virkelig professor i theologi, og det på 
begge akademier, og anmoder ham på sin svogers, rektor i 
Ribe, Jørgen Serups, vegne om, at dennes hustrus broder, Jens 
Melissæus^ må blive akademisk borger, skønt han er dårlig for- 
beredt; biskop Lodberg [i Ribe] døde d. 12 juni, hans efter- 
følger blev mag. Anker i Kolding. Linterup. [1693, juni.] 

— , 21 juli. Peter Fogh beder professor (J. B.) undskylde, 
at hans moder ikke for længst har besvaret professorens missive, 
men hun er optaget på Steensballegaard, hvor friherreinden 
ligger i barselseng; han takker nu professoren for hans gunstige 
vidnesbyrd om ham til moderen for den opførsel, han havde 
vist i hans hus. Aarhuus. [1693, juli.] 

— , 22 juli. Johannes Olavius anbefaler en student, Christen 
Anders Brun, der, „dum a fratre injuriam publicam avertere alla- 
borat, verbis forte et minis in Magistratum urbis patriæ egit 
feroeius aliqvantum, quam modestiam Studiosi decebat**, og 
derfor var relegeret på 4 år, til (J. B.). Randrusii. Lat. [1693, juli.] 

— , 15 aug. Melchior Augustini takker (J. B.) for hans 
høflighed mod ham og hans søn og håber, at han et halvt års 
tid vil huse og føde sønnen, og at denne opfører sig således, 


208 

at han ved sin velynders Instand kan nå iixum locum på kom- 
munitetet eller noget andet. Meldals præstegård. [1693, septj 

— , 25. aog. Konrektor Jørgen Rhodius' hrev til (J. B.) i 
anledning af, at det gik disciplene fra Aarhuus skole dærHgt ved 
universitetsprøven. Aarhuus. [1693, aug.] 

— , 6 sept. Amgrira Widalin beder (J. B.) under decani 
hånd at skaffe ham at vide, hvorledes hans discipel Niels Mal*« 
tesen „stod sig*, da visse folk udspreder, at han var bleven 
conditionaliter admitterit. Mariboe. iJansk^lat. [1693, sept.] 

—, 5 okt. Biskop Henrich Gerner takker sin svoger (J. B.) 
for recommendationen til Fyen, men da vejene var så dårlige, 
at han ikke kunde nå landemodet, når han tog over Fyen, 
sendte han afbud fra Roskilde og sejlede til Aars, hvor de nær 
havde strandet på hovedet af bryggen. Viborg. [1693, okt.] 

— , 25 okt. Claus Barfod anmoder (J. B.) om at anbefale 
hans to sønner, Niels og Hans Barfod, på det bedste, at de 
røåtte nyde kost på klosteret og om muligt ligge i regensen. 
Fraugde præstegård. [1693, okt.] 

— , 28 okt. Christian V udnævner (J. B.), hidindtil pro- 
fessor theologiæ ved universitetet, til biskop og superintendent 
i Aalborg stift i dr. Henrich Bornemanns sted, som til biskop i 
i Siellands stift er forfremmet. Kiøbenhafn slot. [1693, okt.] 

— , 5 nov. Knud Landorph lykønsker (J. B.) til hans nye 
værdighed og meddeler ham, at han tirsdagen før alle helgens 
dag holdt en oratio iubilæa de idolatria veterum Danorum, in*- 
primis de tribus præcipuis seu majoris pretii Diis, quos Dani 
adhuc gentiles colebant, se. Thorone, Othone et Frigga. Odense. 
[1693, nov.] 

— ,15 nov. Biskop Ancher Anchersen lykønsker (J. B.) 
og beder ham forhøre hos Bomeman, på hvilken søndag deres, 
ordination kan finde sted og underrette ham derom. Colding. 
[1693, nov,] 

— , 22 nov. Niels Jespersen lykønsker biskop (J. B.) Aal- 
borg. [1693, nov.] 

— , nov. Peder Fc^h lykønsker biskop (J. B.) Lat. 
[1693, nov.] 


30» 

— , 8 dec. Provst Peder Reehbierg lytazkisker biéfcop (J. B.) 
og beder ham skrive, om' han rejser over Kalltmdborg eller Fyen, 
for å?t hans heste og vogn kan møde i Aarhtius eller véd" Snog- 
høj, samt indbyder ham til at bo i sit htis. Aa'lbdrg. [1693, dec] 

— , 13 dec. Niels Jespersen udtrykker for (J. B.) sui gléede 
over, at h&n ser, at denhe stat i nært svogerskab til hans fætter, 
etatsi^åd Benzen, 6^ håber, at tem må komme til at stå i sarhme 
Venskabsforhold til B. som til sin svoger Henrik Bomeman. 
Aalborg, pi 693, dec] 

— ,. 21 dec. Peder Winsløv lykønsker biskop (J. B.) og 
bede^ ham anbefale ham* til biskop Borheman, så at han hos 
ham måtte nyde samme grace som ho^ forrige biskop; og hans 
mange fattige sønner måtte ihukcwiimes, Præstøé. [1693, dec] 

1'694; 3 jan. Bi^Dop Ancher Anchersøn beder (J.^ B.} oih 
undskyldhiikg, fordi hån ikke tog speciel afsked med ham; indeii 
han torlod byen^ og opfordrer ham til på overrejsen til sit stift 
at besøge hans hus i Colding. Colding. [1694, jan:] 

— , 1^ jan. Peder Fogh takker sin velynder (J. B:) for hans 
skrivelse og udtrykker sin glaéde over i ham at have en patrén^ 
han havde ønsket at dedicere ham et carmen på hans oitlina*- 
tionsdag, men havdfe fået den tot sent at vide. Aarhuus. 
[1694, jan.] 

— , 26 jan. &. Lindenow beder (J. B.) at gøre anstalt hos 
stiftets gejstlighed fbr, at' en af hails bønder, Niels Michelsen* af 
Skiblimd, der ved kongeligt brev havde fået tilladelse til at søge 
godtfolk om hjælp og lade saJtte „bedkenet** for kirkedørene 
i Jydland' i en vis tid, kunde få nogle penge indsamlede. Friis- 
holt. [1694, febr.] Brudstykke hos Molbech, Birc^herods Dag- 
bøger s. 285. 

— , 31 jan. Bertel Jensen Groth lykønsker biskojl (J. B.) og 
udtaler sit håb om at kumte få ham at se i Othense på' gen-^ 
nenirfejéen. Acherup præstegård. [1694, febr.] 

— , 9 febr. Otthe Jørgenssen Stenløs lykønsker biskopi 
(i. B.) og anmoder ham om at tænke på ham med befordring, 
da han nu på det 10 år udstod meget arbejde og fortråed i 
Kierteminde skole. Kierteminde. [1694, febr.] 


210 

— , 10 febr, Jens Jegind meddeler (J. B.), at han er kaldet 
til Tæbring, Outrup og Rachebye sogne på Morsøe istedenfor 
Peder Holst, der er forflyttet til Wraae og dets annekser i Wen- 
syssel, og forespørger, når han kan blive ordineret. Hafniæ. 
[1694, febr.] 

— , 4 marts. Thomas Broder Bircherod skriver til sin 
broder (J. B.), at Henrich Gyldenstiem til Boltinggaard var hos 
ham og fortalte, at han for tro tjeneste ved hove havde fået et 
provsti i Mors, men biskop Bomeman havde forment ham denne 
indtægt på slutningen af sin embedstid, hvorfor han anmodede 
B. ikke at sætte sig imod, at han nød denne ringe indtægt. 
Lokale efterretninger. Otth. [1694, marts.] 

— , 8 marts. Biskop Henrich Gerner skriver til sin svoger 
(J. B.), at han har takket Jens Reenberg og hospitalsmester 
Niels Høg for befordringen, og at det glæder ham, at folk viser 
hans svoger høflighed; med hensyn til det brev fra rentekammeret 
om en special forklaring over egne og gejstliges indtægter, som 
B. har fået, mener han ikke, der er frygt for nogen re- 
duktion, men nok for en skat; han skulde for længe siden have 
indsendt stiftsbogen (indeholdende alle præsters, gejstliges og 
degnes intrader og gravamina), hvoraf skatkammeret skulde have 
et og stiftskisten et eksemplar. Wiborg. [1694, marts.] 

— , 10 marts. Peder Schaddes gratulationsbrev til svogeren 
biskop (J. B.) efler hans lykkelige ankomst til Aalborg, hvori 
findes flere nyheder. Roschild. [1694, marts.] 

— , 17 marts. Biskop Bomemann ønsker (J. B.) til lykke 
med at være vel ankommen til Aalborg og skriver fomemlig om 
nogle at ham efterladte løsøregenstande, som B. enten har 
købt eller måske vil købe. Haftiiæ. [1694, marts.] 

— , 19 marts. Biskop Ancher Anchersen lykønsker (J. B.) i 
anledning af hans ankomst til Aalborg og skriver, at han føler sig 
foruroliget over det brev fra kammeret ^), selv om han og Viborg- 
bispen intet sådant har fået, og råder i tide at meddele det til 
Bomemann, for om denne muligt kunde forebygge videre ub^, 
hageligheder. Colding. [1694, marts.] 

^) Se brev af 8 marts 1694. 


211 

— , 24 marts. Holger Jacobæus ønsker sin svoger (J. B.) 
lykkelig ankomst til Aalborg og fortæller, at kongen låner alle 
universitetets og fattige studenters penge, som skal betales til 
11 juni. Hartmann er omkommen i Norge, ved at en hest løb 
løbsk, og Hofman, Lutte Mellis mand, blev samtidig blesseret. 
Hafniæ. [1694, marts.] 

— , 30 marts. Peder Foghs brev til (J. B.), hvori han ønsker, 
at denne må leve lykkeligt på sit nye opholdssted. Aarh. Lat. 
[1694, apr.] 

— , 7 apr. Jørgen Rhodius beklager, at der intet bliver af 
(J. B.s) rejse til Kiøbenhavn før påske, hvorom han havde hørt, 
og sender ham post festum [se. ordinationis] det skreven, som 
trykt skulde have været frémskikket, men ikke blev det, da mag. 
Mariager, som skulde besørge det, ikke hentede brevet fra posten, 
idet han ikke var vant til at få breve. Aarhuus. [1694, apr.] 

— , 7 apr. Habacuch Coch beder (J. B.) om en anbefalings- 
skrivelse til Masius, da han skal op til theologisk eksamen. 
Hafniæ. Lat. [1694, apr.] 

— ,11 apr. (J. B.s) svar til gehejmeråd v. Plessen på den 
kongelige missive om et lån, hvori han lover at skaffe de 500 rdl. til 
11 juni mod en anvisning på Aalborg amtstues eller toldkistes 
indtægter og på førstkommende landemode at opfordre de mest 
formuende gejstlige til at låne kongen penge. Aalborg. [1694, apr.] 

— , 26 apr. Mads Veyle skriver til (J. B.), at han har hørt, 
at denne har udsat sin Kiøbenhavnsrejse til sommeren, og håber 
så at modtage hans besøg ; ^) Thomas Bircherod havde været hos 
ham og hentet broderen, Christian Bircherod, hjem, som havde 
skikket sig vel; han skulde hilse fra Peter Fogh og beder hilse 
sin svoger mag. Henric Stampe. Efterskr. Det var godt, han 
ikke fik præsidentens sto fra Ghristiansand, som bispen Jersinus, 
der havde anbfefalet ham, selv blev nødt til at lade arrestere. 
Tranbierg. [1694, maj.] 

— , 3 maj. Jens Jacobæus skriver til sin svoger (J. B.) om hans 
ejendeles oversendelse til Aalborg, fortæller, at elephantriddeme 


^) Jfr. brevene fra Fogh og Jørgen Rhodius. 

14^ 


på droimingens fødselsdag mødte i deres ny dragt, at oberst- 
løjtnant von Osten er kommen i unåde, fordi han ved en be- 
gravelse tog rang over bispen og hofprædikanten, og (i en efter^ 
skrift) om en bog ijfiod status Daniæ, udgået i England, og 
om refutationer af den. Kiøbenhafn. [1694, maj.] 

—, 16 maj. Huslærer Jørgen Nordsø ayibefaler sig til 
(J. B.s) hjælp. E museolo Kongleviensi. Lat. [1694, apr.] 

— , 3 juni. (J. B.s) anbefaling for herr Mogens Gundesøn. 
Aalborg. [1694, juni.] Molbech, Bircherods Dagbøger s. 391. 

— ; 19 juni. (J. B.) anbefaler til kpngan Jacob Nielsøn 
Grslef, der søger Alsted og Biergby på Mors, hvilket l^ald sogne- 
præsten Olve Jensøn Juulby er villig til at afstå. Aalborg. 
[1694, juni.] 

[ — , 6 juli.] Biskop Bomemanns forretningsbrev til (J. B.), 
hvori han omtaler sit tilbageblevne løsøre, præstegårdspengene i 
Aalborg stift, studiiskatten, dem som gør en snak af præstens 
ord til sig i skriftestolen, Hvidberg præstegårdsbygninger, de af 
ham til kirkekassen i Aalborg stift deputerede pf^nge, som han 
ikke vil skænke til Hiøring skole, fordi han „merphte noch paa 
to aars tiid fast, det viU icke lyckes der, fordi der er et barba- 
risk groft folck, som hvercken kiender eller æstimerer literas'', 
og det, der endnu kan tilkomme ham af stiftets og superinten- 
dentens indkomster. [København.] [1694, juli.] brudstykke hos 
Molbech, Bircherods Dagbøger s. 294. 

— , 6 aug. Generj^llieutenant Hans Friderich Levetzavs 
skrivek;e til (J. B.) angående den kongelige confirmation af hans 
ny præst, mag. Knud [Schmit.] Oxhokn. Tysk. [1694, sept.]. 

[ — , 11 augj (J. B.s) brev til Bomemann om, på hvilken 
tid de skulde regnes at have til|trådt deres embeder, og hvad 
der kundie tilkomme denne af stiftets' indtægter. [Aalboi;g.] 
[1694, sept] 

— ,16 aug. Christopher Henrik Gyng, hvem k;ongea havde 
fordrevet fra Skaane, beder (J. B.) om at hjælpe ham med et 
embede* Alburgi. Lat. [1694, sept.] 

— ,17 aug. Hans Wilm von Auerswaldt beder (J. B.) om 
hans resolution angående 2 kirkestole, hvorfor han vil betale 


tit 

i rdl., skønt han som officer maier at kunne få dem anviste 
for intet. Fladstrand. Tysk. [1694, sept.] 

— , 28 aug. Jens Jacobæus' brev til (J. B.) om den nye 
islandske professor [Ama Magnussen] og andre nyheder. Kiøben- 
hafii. [1694, sept.] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dag- 
bøger s. 296. 

— , 1 sept. Søren Glud beder (J. B.) om oplysninger i 
anledning af, at han har en disputats de gradibus academicis 
under ventilation. Hauniæ. [1694, sept.] 

— ,15 sept. Biskop Bomemann meddeler (J. B.), at Erslev, 
takket være hans biskops anbefaling, blev forsørget efter herr 
Oluf [Jensen Julby] i Scharum, og skriver, at der gælder andre 
regler for tiden, hvorfra bispernes ansættelse regnes end pro- 
fessorernes, samt anbefaler mag, Ware til ham. Hafniæ. [1694, 
sept.] 

— , 19 sept. Han« Allerup, coUega primæ classis, lykønsker 
(J. B.) og anbefaler sig til ham. Ripis. Lat. [1694, sept.] 

— ,19 sept. Niels Friis meddeler (J. B.), at hans farbroder 
Christen Friis i Bodum på rejsen til Aarhuus er kommen galt 
afsted, da han var på vejen til sin søstersøns, mag. Christen 
Blichfelds, bryllup i Kiøge, og beder på sin farbroders vegne 
undskylde, at denne ikke har meldt bispen sin bortrejse. Aar- 
huus. [1694, sept.] 

— , 22 okt. H. F. Levetzaw skriver til (J. B.) angående 
kaldelsen af mag. Schmid, som er bleven forkastet i København, 
og rådspørger ham, om han nu skal tage en .veteranus** fra 
Viborg, der er anbefalet af Henrik Gerner til Bircherod. Restrup. 
Tysk. [1694, okt.] 

— , 31 okt. H. Fr. Levetzaw skriver til (J. B.), at han har 
sendt sin l^aldelse af Ghristopker Stob til København og beder 
ham, £tnbef^e den til hurtig confinnation, for at Øland snart kan 
få sig en præst; i en efterskrift anmoder han ham om at gennemse 
og rette concepteme til legater til kirke, skoler og fattige på 
Oxholm. Oxholm. Tysk. [1694, okt.] 

—,17 nov. (J^ B.) anbefaler til oversebetær Moth kapel- 
lanen MelchicM: Hiardenoaal i Sæby til det ved J^ørgen Lunds død 


214 

dér ledige præstekald; og hvis han får det, Christen Thomassen 
Hee til kapellaniet. Aalborg. [1694, nov.] 

— , 23 nov. H. F. Levetzaw meddeler (J. B.), at hans 
vocation er confirmeret, og forespørger ham, om mag. Knud 
Schmidt kan forestå gudstjenesten på Øland, til Christopher Stob 
er bleven ordineret. Oxholm. Tysk. [1694, nov.] 

(Fortsættes.) 


Spørgsmaal og Svar. 


Spørgsmaal. 
4. 

Kan nogen nærmere Oplysning gives om den i Kristians- 
sand den 14de Oktober 1746 afdøde Marichen Smyths Herkomst? 
I M. Arnesen og I. H. Breder's Stamtavle over Familien Breder 
o. s. V. opgives hun at være Datter af en Ebbe Ram. Hvis 
dette er rigtigt, maa hun formentlig have været af dansk eller 
norsk Herkomst. Det er dog ikke uantageligt, at hun saavelsom 
hendes Mand, Edvard Smyth, er født i Irland, og at „Ebbe** er 
en Fornorskning af »Abel**, der har været benyttet i den irske 
Familie Ram, som har besiddet det i Nærheden af Gorey i 
Grevskabet Wexford beliggende Herresæde Ramsford. 

Hvad der ogsaa kan synes at tale for Marichen Rams irske 
Herkomst, er den Omstændighed, at hendes Søn Jan eller John 
Smyth, der 1755 — 65 eiede Gaarden Boen i Tveid, antagelig i 
førstnævnte Aar blev gift med den irske Mabella Tipping, som 
formentlig maa have været Datter af Thomas Tipping til Beau- 
lieu ved Floden Boyne. 

En Besvarelse paa foranstaaende Spørgsmaal vilde meget 

interessere 

Georg Moe, 

Retsskriver, Drammen. 
Svar. 

IV. 

(3. R. II, S. 146, Spørgsmaal 11.) 

Christopher Frederik Welhaven,. Skolelærer paa Odense 
Fattiggaarden, 28V2 Aar gi., blev d. V^ 1816 viet til Jomfru 


215 

Magrethe Tange (St. Knuds Kirkebog), som var en Datter af 
Organist Søren Tange og født d. ^^9 1784 (Vor Frue Kirkebog). 
Børn synes Ægteparret ikke at have haft. Welhaven døde d. 
*% 1830 og kaldes da Student^) og Lærer ved Almueskolen Nr. 
1 paa St. Hans Kirkegaard (St. Hans Kirkebog). Dødsfaldet 
bekendtgjordes af Enken i Hempels Avis for d. 2V9 1830. I samme 
Blad for d. ^8/^ g. A. er indrykket et Digt med Titlen: 
, Mindeblomst paa Lærer G. F. Welhavens Grav*", undertegnet 
Petersen. Karen Magrethe Tange døde d. ^Vs 1838 (St. Knuds 
Kirkebog). Ved Bamedaab i Familien Tange optræder Welhaven 
som Fadder. 

Holger Hansen, 

Arkivassistent; Odense. 

V. 

(1. R. II S. 304, Spørgsmaal 11.) 

Tobias Rosbach, Postmester i Rendsborg, blev Vn 1702 
Krigscommissair ved det danske Auxiliairkorps i keiserlig Tje- 
neste, ^7io 1704 Overkfigscommissair. 1710 kom han hjem til 
Danmark og var i mange Aar arresteret paa Grund af Mangler 
ved Regnskabsførelsen. 1711 søger han om at blive fri, da hans 
Svigersøn Henrik Wigant vil være Gautionist for ham (Ref. Sager 
Vs 1711). 1716 søger han atter derom, da foruden Wigant nu 
hans »Geswiegere** Edinger og Weinmann ogsaa ville indestaae 
for ham. Va 1728 lever han i Roeskilde og er da 63 Aar gi. 
(Supplicat. til Kongen 1702 — 30). En Søn af ham staar som 
Gadet ved Tropperne i Braband, da Faderen 1710 søger om, 
at han maa blive Fændrik i Garden (Ref. Sager ^Vg 1710), og 
er antagelig den Secondlieut. R. af v. d. Liihes Regt., hvis Død 
meldes fra Frederikshald ^V^ 1719 (Ref, Sager V5 1719). 

En Broder til Tobias R. var Johan R., der 1710 søger en 
Ansættelse fra Haderslev, og som da har tjent som Menig og 
Underofficier i Pr. Garls Regt., sidst som Regimentsqvartérmester 
ved de danske Tropper i keiserlig Tjeneste i 3 Aar (Ref. Sager 
Vi 1710). Samme Aar bliver han Gapitain reforme i Nordre 
sjæll. Regt. og har i Kjøbenhavn en Duel med Gapitain Breiten- 

*) Fra Bergens Skole 1805 (Univ. matr.) Red. 


St6 

bach, der bliver saaret, hvorfor R. bliver arresteret; Broderen 
beder om Naade for ham (Ref. Sager */? 17 la). 17t2 omtaler 
han, at han har Kone og 3 smaa Børn (Ref. Sager Vs 171^)* 
1714 søger han om, at hans Søn, 14 Aar gi., maa optages i 
Sorø Skole, hvilket tilstaaes (Gratial Protokol 1714—15). Han 
døde 1718, (anmeldt ^%, Ref. Sager ^% 1718), En Sø« al 
ham er Tobias R., der 1728 indstilles til Fændrik og som da 
hair tjent 7 Aar som Underoffteier; »hans Forfædre have bødet 
Livet i Kongens Tjeneste** (Ref. Sager Vs 1728), 

Herredsfoged Chr. Rosbach havde ligeledes en Søn, der héd 
Tobias og der 1731 som Menig i Garden til Hest duellerede og 
dræbte sin Modstander; han havde da staaet 7 Aar som Menig 
i jydske gev. Regt. og 3V2 Aar i Garden (Ref. Sager "/i 1731, 
% 1732). Han blev Conducteur »^ 1734 og døde % 1785 
som Ingeniør ved Throndhjems Fæstning (Tychsen, Fortifikations- 
Etaterne og Ingenieurkorpset, S. 23). 

Den Jantzen, hvis Søn Comet Hans Chr. J. blev gift med 
sit Søskendebarn Ingeborg Schumacher, var Forpagter paa Stra- 
rup ved Haderelev (Ref. Sager »Vs 1752). 

G. E. A. Schøller. 


Gaver. 


Samfundet har modta^t fra 
Hr. Provst J% Vahl, hans: 

Slægtebog over Afkommet af Ghrtsticm Nielsen^ 12. Hefte: 

Kbhvn. 1894. 
Hr. Direktør L. H. F. de Fine Olivarius^ hans : 

Stamtavler over Slægterne Olivarius og dé Fine med* per- 

sonalhist. Efterretninger om disse Slægter. Kbhvn. 1894. 
Hr. Bogholder P. Jensen; hans: 

Stamtavle over Familien Zimmer. Nykjøbing p. F. 1894. 


217 


Rektor Hans Holmboes Selvbiografi, 

meddelt og afsluttet ved 
D. Thrap. 


Findaas 16 Juli 1850. 
\Jin et Menneskes Liv er hengaaet nok saa hverdagsagtigt, om det 
aldrig har været afbrudt af nogen mærkelig Begivenhed, om det ikke 
er ført hen til noget for Andre vigtigt Resultat, dets ydre Forholde 
have dog været den Skal, inden hvilken én indre Livskjærne har ud- 
viklet sig, hvis Udvikling ligesaa vel har været betinget af Skallen 
som igjen betinget denne. Betragtningen af denne Vexelvirkning af 
ethvert Menneskes ydre og indre Liv kunde være baade interessant og 
lærerig, men den bliver altid umulig i sin Fuldstændighed, fordi Ingen 
Anden end Individet selv har Adgang til at skue sit indre Livs Be- 
vægelser, og selv dette formaaer netop i de vigtigste Momenter mindst 
klart at bedømme sig selv, og var det end dertil istand, vilde dets 
Dom dog ikke uforfalsket komme til Andres Kundskab, fordi Egen- 
kjærligheden ikke alene forvansker Dommen, men ogsaa lægger Hin- 
dring i Veien for dens redelige Meddelelse. Selv det ubetydeligste 
Menneske er desuden bleven paavirket af andre Personligheder, som 
ikke kunne blive uomtalte og herimod opstiller sig mangen Gang 
væsentlige Betænkeligheder. Dertil kommer endelig, at de tidligste 
Aar i Individets Liv tillige ere de vigtigste for dets hele Udvikling; 
men endda var det uskikket til at reflektere over sig selv, og dette 
Tidsrum maa saaledes næsten ganske lades uberørt uden, forsaavidt 
Hukommelsen har opbevaret enkelte prægnante Momenter, hvis Frem- 
stilling kunde kaste noget Lys over denne dunklere Deel af dets Liv. 
Autobiografier ere derfor langtfra saa frugtbringende til Erhvervelse af 
Menneskekundskab, som man kunde vente, og selv de mest udskregne 
blandt disse, f. Ex. Rousseaus berømte confessions, maa derfor læses 
med megen Varsdmhed og Kritik, for ikke at blive aldeles vildledende. 
Alligevel er Forfattelsen af en Autobiografi ingenlunde at fraraade. 
Den vil tvertimod, naar den foretages med alvorligt Ønske om at 
gjenfinde sig selv under Fremstilling af Livets Vexel, være et Middel 
til at tvinge Individet til at kaste et dybere Blik i sit eget Indre og 
derved, al Mangelfuldhed uagtet, være et vigtigt Middel til Selvkundskab, 
maaske saameget mere, jo mindre Forfattelsen er beregnet paa at 
blive bekjendt for en større Kreds. I denne Hensigt har jeg oftere 
tænkt paa at nedskrive for mig selv mit Livs Erindringer, men udsat 
det indtil nærværende Tid, da jeg har større Trang til at skaffe mig 


218 

den Sysselsættelse, som jeg tiltrænger, men som paa anden Maade 
er mig negtet. 


Blandt 12 Sødskende fødtes jeg som den 9de den 8de Ok- 
tober 1798 paa Ervig Gaard i Trondenæs Sogn i Senjens Fogden 
i Finmarkens Amt af Forældrene, forhenværende Foged og 
Missionskasserer Jens Holmboe og Anna Margaretha født Irgens. 
Min Fader var Søn af Hans Holmboe, efter hvem jeg er op- 
kaldt, og som engang eiede Lessøe Jernværk, hvor min Fader 
er født. Min Moder er født paa Tromsø, hvor hendes Fader, 
Johannes Irgens var Præst, og hendes Moder var en Borch- 
grevinck. Da min Fader allerede døde om Høsten 1804, har 
jeg kun en dunkel Erindring om ham, og neppe en Ahnelse om 
hans Opdragelsesmaade. Kun det synes mig klart, at han var 
en Fiende af al Slags Forkjælelse, hvorfor Børnene uden Hensyn 
til Veirlig og uden Omhu for vor Beklædning havde Frihed til 
at tumle sig i Mark og Eng, hvorfor vi bleve baade haardføre 
og istand til tidlig at hjælpe os selv ved forekommende Vanske- 
ligheder. At jeg, skjønt En af de Yngste, ikke stod tilbage i 
Benyttelsen af denne Frihed, slutter jeg af enkelte Smaabegiven- 
heder, som jeg deels husker, deels ved senere Omtale af de 
ældre, ere opfriskede i min Erindring, hvorledes jeg oftere blev 
funden paa farligere Steder, stundom i den barske Vinter, for- 
frossen, kom hjem og da satte min Stolthed i ikke at lade see 
Tegn til Smerte, o. s. v. Som et Tegn paa tidlig Hang til 
Trods er mig oftere bleven fortalt^ at da jeg, maaske neppe 4 
Aar gammel, i et Selskab hos mine Forældre havde Lyst til at 
smage paa de mig ukjendte Retter, indviklede en Komptoir- 
betjent et Stykke skarpsyltet Agurk i Sennep og rakte mig det. 
Jeg fortærede med tilbagetrængte Taarer denne Lækkerbidsken, 
og paa Spørgsmaal, om jeg behagede mere, svarede jeg ja, 
hvilket dog af min Moder forhindredes. Engang havde jeg ved 
Bordet det Uheld at sønderbrække en gammel Spiseske og med 
et Vink til min næstældste Broder, nuværende Sorenskriver 
Holmboe paa Søndmøre, der altid var min troe Kammerad, 
listede jeg mig fra Bordet. Min Plan var at tilintetgjøre Lev- 


219 

ningeme af Sfceen, men han, som allerede havde Begreb om 
Sølvets Værdi, foreslog at gjemme den paa et Sted, hvor den 
maatte findes. Mistanken faldt ikke paa os, og jeg forholdt mig 
<ierfor rolig ved de anstillede Undersøgelser, indtil Skeen lang 
Tid efter fandtes, og Mistanken paa Grund af Gjemmestedet 
henlededes paa os. Vi maatte gaa til Bekjendelse og sendtes 
hen at sfcjære hver sit Riis, men min Broder kmide ikke formaa 
mig til at efterkomme dette Bud. Jeg veed ikke, om det var 
^f Trods eller Fortvivlelse, han udførte det imidlertid for os 
begge, og jeg husker endnu, hvor tung Gangen faldt mig, saa- 
ledes udrustet opad den 10 Trin høie Indgangstrappe. Paa vore 
«ldre Sødskendes Forbøn benaadedes vi imidlertid imod at staae 
paa hver vor Side af Ovnen med Riset i Armen, et Vagthold, 
hvis Smerte jeg endnu paa en Maade føler. I Foraaret 1805 
kom jeg til Kjøbmand Hans Andreas Gjæver i Tromsø, der 
var gift med min ældste Søster. Her nød jeg fuldkommen Fri- 
hed, og tilbragte min Tid i Selskab med andre ledige Drenge; 
en enkelt Gang taltes der vel om, at jeg skulde lære noget, men 
naar jeg havde tilbragt et Kvarters Tid med at skrive A. og B., 
afbrødes atter dette Arbeide i flere Uger, og saaledes kom jeg 
:aldrig ud over dette principium litterarum. Uagtet den forholdsvis 
større Velstand, jeg her levede i, og den overmaade venlige Be- 
handling, jeg nød, i Forening med aldeles ubunden Frihed, 
længtes jeg inderligt tilbage til Hjemmet, og min Glæde var 
overordentlig stor, da jeg i Foraaret 1806 med Amtmand Un- 
mach tiltraadte Hjemreisen. Denne gik imidlertid meget lang- 
somt og kjedeligt for mig, da Amtmanden havde Forretninger 
underveis; men fast utaaleligt fandt jeg det, da jeg paa Thing- 
stedet Sand havde Udsigt over Hjembygden, men maatte bie 
paa Leilighed i 3 Dage, hvilke Værtinden, Madame Kildahls, 
rigeligt tilbudte Kager og Syltetøier ikke formaaede at forsøde. 
Omsider blev jeg afhentet af min ældste Broder, og skjønt Om- 
stændighederne nødte ham til at lande temmelig langt fra Gaarden, 
kimde intet længer holde mig tilbage, men i fuld Fart ilede jeg 
forud og kom halvt hovedkuls ganske uventet ind i vor Daglig- 
stue, et Øieblik, som med uudslettelige Træk har præget sig i 


220 

min Sjæl med dets mange blandede Fedeiser, der ikte alle vare 
behagelige. For den Fattigdom, som herskede i Enkens Huus^ 
der var omgiven af mange uforsørgede Børn, havde- jeg allerede 
faaet Øle, men uagtet jeg var istand til at erkjende, hvad der 
foregik i mit hidre, lod jeg mig dog ikke paa nogen Maade 
mærke dermed, end ikke for min næstældste Broder. Saaledes 
havde allerede Verdens Nydelse forgiftet min Sjæl, ©g betaget 
den sin barnlige Glæde. Kort efter min Hjemkomst ftildt jeg i 
en stræng Nervefeber, og neppe helbredet deraf, maatte jeg for^ 
lade mit Hjem for bestandig, idet jeg fulgte Kjøbmand Ole- 
Normann, der just havde ægtet min Søster, Anne Margaretha, 
til Throndhjem, hvorhen jeg ankom om Høsten 1806. Under 
denne Reise bleve vi af Modvind tvungne til at søge Havn i 
Gæslingerne, en Fiskerplads, som beboedes af Hans Nielsen 
Hauges Venner, hvor vi forbleve i 8 Dage. Vor Proviant var 
temmelig medgaaet, og Stedets gjæstfirie Beboere viste sig meget 
hjælpsomme, hvilket maaske tildels bevirkedes derved, at Een 
af Reiseselskabet gav sig Mine af at dele Beboernes religiøse 
Anskuelser og deltog i deres daglige Andågtsøvelseiri medens en 
anden derimod gjorde sig en Glæde af at paatage sig et endnui 
raaere Væsen, end han virkelig besad. Jeg veed ikke vist, om 
jeg allerede da fattede det Uværdige i denne Fremgangsmaade, 
hvortil jeg var Vidne, men ofte har Erindringen herom senere 
dukket op hos mig, og da jeg erfarede disse samme Personers 
sildigere haarde Tilskikkelser, bidrog ogsaa dette til at indpræge 
mig, at Gud lader sig ikke spotte. Førend jeg gaar videre,, 
maa jeg endnu bemærke, at kun Familieforhold og ikke An- 
gjældendes eget Ønske bevægede dem til at overtage min For-^ 
sørgelse, istedetfor min næstældste blidere Broders, en Omstæn- 
dighed, der ikke blev uden Betydning for vort gjensidige Forhold. 
Jeg har imidlertid Grund til at antage, at min større Modstands- 
kraft var bedre skikket til at bære de ikke altid lette Tryk,, 
som sikkert heller ikke min Broder vilde have undgaaet, om 
end ikke udsat derfor i samme Grad som jeg, og som maaskee 
aldeles vilde have kuet ham. Jeg var nu saaledes i Throndhjem.. 
Med min Frihed var det aldeles forbi. Jeg, som hidindtil ikke 


221 

Jhavde yi(kt af anden Indskrænkning end at indfinde mig til de 
bestemte Maaltider, turde nu ikke uden Tilladelse komme udenfor 
Tor Gadetrappe, hvilket saa strængt overholdtes, at da jeg nogle 
Dage efter min Ankomst i god Tro gik hen til en Fiskekjælling, 
som stod midt i Gaden, forat spørge hende om Fiskens Pris, 
saasom jeg havde hørt, at man ønskede at kjøbe Fisk, blev jeg 
hurtig kaldt tilbage, og uden videre regaleret med et Par Øre^ 
figen, med Underretning om, at hvert Huus havde sin bestemte 
Fiskekone, ^t Forhold, som til da var bleven mig ubekjendt. 
Dette ene Traek, som temmelig conseqvent gjennemførtes, vil 
give en Forestilling om Behageligheden af mit Ophold der i 
Huset, og først længe efter lærte jeg ad Erogveie at skaffe mig 
mere Frihed. Af flere Ting kan jeg slutte, at jeg maa have 
været en vild, trodsig og uartig Dreng, men Mangel paa Op- 
rigtighed var ikke i betydelig Grad tilstede, førend den ved over- 
dreven Tvang fremkaldtes, Saaledes erindrer jeg, at da mine 
Pleieforældre i Vinteren 1807 i omtrent 3 Uger vare fraværende 
paa Levangers Marked, forblev jeg alene hjemme med en Tjene- 
stepige. Det var mig foreskrevet, at jeg i den Tid skulde have 
Tilladelse til 5 Gange at være ude at lege, hvilket bestod i at 
skride paa Elendestensisen foran vort Huus, og 2 Gange at be- 
søge en Beslægtet Jeg blev buden 3de Gange, og det var kun 
efter megen Betænkelighed, at jeg modtog Indbydelsen, men 
derfor afkortedes den ene Gangs Legen, om hvilken Forandring 
i den mig givne Tilladelse jeg ikke undlod at underrette mine 
Pleieforældre ved deres Hjemkomst. Jeg blev indsat i Fruekirkes 
Almueskole, som da i Herr Aas havde en meget duelig Lærer. 
Uagtet jeg ved min Indtrædelse i Skolen læste meget slet, kunde 
jeg dog bese, og det er forunderligt, at jeg ikke har nogensom- 
hdst Erindring om, hvorfra eller hvorledes jeg havde faaet denne 
Smule Kundskab, et Beviis paa, at den hverken havde kostet 
mig Møie eller var bleven mig paatvungen. Den Tvang, hvori 
Jeg levede, og den Mangel paa Sysselsættelse, som var en Følge 
heraf, bragte mig til at kaste mig over mit Skoleari3eide, og min 
Fremgang var derfor sikkert langt større end mine Evner; paa 
disses Regning blev imidlertid min Fremgang især skreven, og 


222 

jeg blev saaledes snart anseet for et godt Hoved. Campes 
Skrifter for Ungdommen var min første Læsnings og da jeg 
altid læste med Anvendelsen paa mig selv, vare disse ikke alene* 
mine egentlige Opdragere, men Lysten vaktes tillige hos mig til 
engang at betræde Campes Bane, og alt, hvad der senere fore- 
toges af mine Lærere og af mine Meddisciple, blev Gjenstand 
for min Reflection. Bibelhistorien lærte jeg ved gjentagen In- 
denadslæsning og opfattede den med fuldkommen barnlig Tro 
som noget saa høit og helligt, at jeg tænkte mig dens Begiven- 
heder ikke engang foregaaede her paa Jorden, hvorfor jeg, da 
et Skib var kommet hjem fra Ægypten, med høieste Grad af 
Forundring spurgte: Ligger da Ægypten paa Jorden? Dette 
Grundlag for min Tro formaaede mine senere Aars rationalistiske 
Undervisning vel at tilbagetrænge, men aldrig at tilintetgjøre^ 
saaat Bibelen, hvorvel tilsidesat og foi^glemt, dog altid beholdt 
en Hellighed for mig. Den før omtalte Slægtning var ikke alene 
min Jevnaldrende og Kammerad, men blev og paa Grund af sin 
nette Opførsel idelig foreholdt mig som et Exempel. Jeg kjendte 
ham bedre, og havde jeg ikke overseet ham, kunde han vel 
være blevet mig endnu fordærveligere end han blev. Af ham 
lærte jeg mange slette Streger, og især hvorledes jeg skulde 
skaffe mig min Frihed. Elfter 3 Aars Forløb blev jeg indsat i 
Realskolen, som den Tid vel havde et Par gode Lærere, men 
ellers befandt sig i en Opløsningstilstand. Ogsaa her tilfreds- 
stillede jeg Lærernes tarvelige Fordringer og nød megen Op- 
muntring af dem, medens jeg aldrig kunde mærke, at dette 
paaagtedes af mine Pleieforældre, hvorfor jeg tidlig lededes til 
alene at søge at tilfredsstille mig selv. Noget, som har fulgt mig 
mit hele Liv, og har gjort mig i høi Grad ligegyldig for Andres 
Dom. I Slutningen af mit Ophold i Realskolen fik denne en 
duelig Bestyrer i Herr Sodemann; men mig kom det kun en 
meget kort Tid tilgode, thi Pengevæsenets Forstyrrelse bevirkede 
en Forhøielse i Skolepengene, hvorfor jeg uden at være bestemt 
til Studeringerne blev indsat i den billigere Latinskole ved Nytaar 
1812. Da mine øvrige Kundskaber fandtes tilstrækkelige til at 
give mig Plads i Skolens 2den Klasse (den havde den Tid kun- 


22a 

3 Klasser) skulde jeg indhente 3 a 4 Aars ældre Skoledisciple 
i Latin ved Privatinformation. Uagtet Rector Boyes Søn, nu 
Toldcasserer Boye, som da var i Skolens øverste Glasse, lod sig 
nøie med en høist billig Betaling, faldt den private Information 
dog saa kostbar, at jeg snart hørte Klage over, at det ikke 
kunde gaa an længer at udrede den. Jeg maatte da finde paa 
en Mængde Paaskud til at forsømme Læsetimerne hos Boye og 
istedetfor 4 læstes sjelden mere end 1 Time ugentlig, men dertil 
tog jeg derimod overmaade store Pensa, saa at jeg temmelig 
snart havde indhentet mine Meddisciple. Dette vakte imidlertid 
deres Lærers Misfomøielse, baade mod Rector, hans Søn og 
i^Sf og jeg maatte bære mangfoldige Krænkelser, indtil omsider 
baade Skolen og jeg blev denne Mand kvit. Forat holde fast 
paa den Bestemmelse, at jeg ikke skulde studere, tillod min 
Pleiefader mig i Begyndelsen ikke at læse Græsk, men da Aarene 
havde givet mig mere Selvstændighed, kunde han ikke længer 
modsætte sig, da jeg forpligtede mig til, at hans Udgifter ikke 
skulde forøges ved Indkjøb af Bøger o. s. v. Denne Opsættelse 
forlængede imidlertid mit Ophold 1 Aar i samme Glasse, om 
ikke i Skolen, og Græsken, som jeg saaledes havde maattet til-* 
kjæmpe mig, blev for stedse mit Yndlingsfag. Foruden vor 
Rector, for hvem jeg altid bar megen Agtelse og Kjærlighed, 
var Skolen kun slet forsynet med Lærere. De levende Sprog 
foredroges af en halvgal Mand ^), som med al sin rasende Heftighed 
ikke engang formaaede at indgyde Drengene Skræk, og hans 
Timer optoges derfor ganske af allehaande kaade og uforskam- 
mede Streger, saaat selv Eleverne følte det Mislige deri og søgte 
ved selvgjorte Love at hemme Uordenen; men naturligvis til 
liden eller ingen Nytte. Fransk kunde jeg saa godt som slet 
ikke, da jeg forlod Skolen, og i Tydsk kjendte jeg ikke de 
simpleste grammatikalske Regler, uagtet jeg ved at læse tydske 
Morskabsskrifter havde erhvervet mig Dygtighed til at læse dette 


*) John Mourly. Se Halvorsens Forfatterlex. IV, S. 128. Som Adjunkter 
ved Skolen nævnes i Statskalenderen for 1816 foruden ham kun Christian 
Asmus Møller, der underviste i Mathematik, (f 1 Maj 1837) og den neden- 
for nævnte O. T. Fritzner. 


224 

Sprogs Forfattere uden Anstød. I Religionsundervisningen be- 
nyttedes i de første Aar Campes Ledetraad, og Enhver, som 
kjender denne Bog, vil vide, at det ikke er Christendom, som 
deraf læres. Den Lærer, som benytter en saadan Bog, kan 
man vide hører til den theologiske Skole, som i Kjøbenhavn 
udviklede sig under Hornemann og Moldenhauer. Aceomoda- 
tionssystemet fulgtes i Bibelforklaringen, naar Leilighed gaves, 
hvilket var sjældent, saasom Bibelen slet ikke benyttedes, og da 
en Lærer engang yttrede om Dæmonologien, at den var en Til- 
lempning til Folkeovertroen, fik jeg paa min Bemærkning, at 
saa var jo Jesus en Bedrager, det naive Svar: „ja, men i en god 
B^isigt*. Det dicteredes os ogsaa^ at Sygelighed og deslige vel 
kunde nedarves, hvorfor man nok kan tale om en Arvesvaghed, 
meaa ii±e om nogen Arvesynd, og Sammenligningen imellem 
Menneskeslægten og et raaddent Træ, som ikke kan bære andet 
end raadne Frugter, erklæredes rent ud for en Dumhed. Naar 
der nu til denne Undervisning kom Læsningen paa egen Haand 
af T. C. Bruuns Bekjendelser, samt Omgang med, af mig høit 
anseede, ældre Personers Bespottelser, saa mener jeg, at der var 
gjort mere end nok for at udrydde Barnetroen af mit Hjerte, 
saa meget mere, som selv denne ikke var bygget paa nogen 
ordentlig Gateehismuskundskab, eller fandt nogen Understøttelse 
i Hji^nmet. Bedre gik det dog til ved Confirmationsundervis- 
ningen, som udførtes af Pastor N. S. Schultz efter Balles Lære- 
bog; men jeg var allerede da kommen af Vane med ordret at 
lære Noget^ hvorfor kun saare lidt opbevaredes. Den senere 
Lærer i Skolen, nuværende Sognepræst i Skogn, Provst H. S. 
Arentz, var vel af en anden theologisk Anskuelse end de tid- 
ligere, men enten vare vi allerede saa fordærvede, at hans Un- 
dervisning ikke kunde faa Indgang, eller han manglede den 
rigtige pædagogiske Takt. Vist er det, at hans Undervisning 
blev uden Indflydelse paa mig, og Niemeyers Lærebog, som han 
benyttede, er for mig endnu den Dag idag aldeles fremmed. I 
Mathematik pleiede Eleverne fra Throndhjems Skole at staa sig 
nogenlunde godt, men Undervisningen deri var dog høist tarvelig, 
og Læreren var yderst forsømmelig: deels kom han meget for 


225 

silde, deels afbrødes Undervisningen idelig ved Besøg af Barberen 
o. s. V., saaat vi for en stor Deel vare overladte til os selv. 
Da min gode Ven og Meddiscipel Adam Trampe, nu Amtmand 
i Nordre Throndhjems Amt, og jeg en Tid lang havde lært 
Geometri uden at forstaa det mindste^ benyttede vi en Ferie til 
paa egen Haand at begynde forfra, og efter megen forgjæves 
Anstrængelse for at komme efter, hvad et mathematisk Bevis 
dog egentlig vil sige, lykkedes det dog omsider at fatte Beviset 
for at Summen af 2 Nabovinkler = 2 Rette, og fra det Øieblik 
opgik der et Lys for os over den hele Hemmelighed, og snart 
avancerede vi foran vore Meddisciple, saaat Læreren næsten 
slet ikke beskjæftigede sig med os, men overlod os Tiden i de 
mathematiske Timer til fri Raadighed med Undtagelse af, at det 
stundom blev os paalagt, naar han selv var fraværende, at 
gjennemgaa nye Pensa for de andre. Vi gjældte saaledes for 
flinke Mathematikere i Skolen, men udover de simpleste Ele- 
menter kom vi dog aldrig, og da Læreren engang fandt mig 
sysselsat med at forsøge Opløsningen af en ureen kvadratisk 
Ligning, sagde han: „Lad det være, thi det kommer Du dog 
aldrig af med!" Jeg troede Vanskeligheden dermed uoverstigelig, 
og her blev da Grændsen sat for mine mathematiske Kundskaber 
j Skolen. Jeg tænker, at dette Træk er noksom karakteristisk. 
Denne Mand besad forøvrigt adskillige for en Lærer meget gode 
Egenskaber: hans Foredrag var i Almidelighed klart, han holdt 
meget god Disciplin og var i det hele ret godt anskreven hos 
Eleverne, ja selv hos mig, uagtet følgende Strid imellem os: 
Rector havde nemlig som oftest Timer i Sideklassen samtidig 
med ham, og det var ham derfor magtpaaliggende, at der her- 
skede Rolighed i Glassen, naar han selv forsømte. Til den Ende 
paalagde han mig, som et Aar var den øverste i Classen (jeg 
Tar da i mit syttende) at holde Orden og angive de urolige for 
ham. Da der imellem Disciplene havde udviklet sig et Sammen- 
hold, der lod os ansee al Slags Angivelse for skammelig, og jeg 
i Særdeleshed ikke kunde fatte, at der i Skolen paalaa mig 
-Andet end at- passe mig selv, bad jeg mig i al Beskedenhed 

fritagen for dette Hverv, men fik den Erklæring, at jeg ved en- 

15 


226 

hver forekommende Anledning vilde blive anseet for skyldig, 
naar den Skyldige ikke opgaves. Paa denne Maadevar det nu 
gjort mig i dobbelt Henseende til en Æressag, aldrig at angive 
Nogen, og Følgen var, at jeg omtrent et halvt Aar daglig fik 
Prygl af Læreren og høstede Bifald af mine Meddisciple. Den 
legemlige Smerte regnede jeg for hitet, thi hvad havde disse 
Slag at betyde imod dem, vi Drenge daglig tildelte hinanden i 
vore Tvekampe? Jeg erindrer blandt Andet, hvorledes det morede 
mig, da Læreren en Dag nærmede sig, medens jeg var ifærd 
med at læse, og jeg, som vidste, hvad der vilde vanke, stem- 
mede een Haand fast paa hver Side af Bænken for ikke at 
rokkes, og Læreren saaledes kastedes tilbage af sit eget Slag,, 
uden at jeg tilsyneladende lod mig forstyrre i min Læsning. 
Nogen synderlig moralsk Virkning troer jeg hellerikke denne 
Behandlingsmaade medførte; thi jeg opfattede den hele Sag 
som en Veddekamp mellem hans og min Udholdenhed. Om- 
sider blev jeg dog kjed deraf, og angav Forholdet for min 
Pleiefader, som derom besluttede at tale til Læreren i min Nær- 
værelse. Dette begyndte at ængste mig; thi min Følelse af mit 
Subordinationsforhold til Læreren var endnu meget stærk, og 
yderst forknyt saa jeg ham derfor træde ind til os og ønskede 
ret inderlig, at jeg fremdeles havde vedbleven at modtage mine 
Prygl ; men da han var svag nok til at ville benegte, at jeg mere 
end enkelte Gange havde været udsat for den paaklagede Be- 
handling, svandt min Forknytteise, og jeg paaviste, hvorledes 
ingen Time var hengaaet uden lignende Behandling i de sidste 
Uger, og tog den øvrige Tid i een Sum ved at henvise til den 
hele Glasses Vidnesbyrd. Hermed blev der da Ende paa dette 
Tyranni. Jeg tør ikke afgjøre, hvor stor eller hvor liden Ret 
eller Uret jeg havde i denne Sag; men fra min egen Erfaring 
har jeg i mit senere Lærerembede udledet mig den Regel, at 
jeg heller lader endog en grovere Forseelse forblive uopdaget 
end søge at fremdrage den anderledes, end ved moralsk Paa- 
virkning at fremkalde enten Angjældendes egen Tilstaaelse eller 
Andres Følelse af deres Fopligtelse til at bidrage til Sagens 
Opdagelse. Imellem den nævnte Lærer og mig indtraadte fra 


227 

den Tid af et meget godt Forhold, og jeg tpoep ikke at bedrage 
mig selv, naar jeg siger, at det kun er min Hukommelse, som 
har opbevaret denne Historie. Geographie og Historie fore-^ 
droges af Herr Overlærer Otto Fritzner^), en Mand, hvis Kund- 
skabs Rigdom, Livlighed og for Eleverne tiltrækkende Omgang- 
ikke blev uden gavnlig Indflydelse paa mig, og endnu efter saa. 
mange Aar er han mit Hjerte nær; men jeg var allerede i 
øverste Classe, da han blev ansat ved Skolen; Tiden var for 
kort til at erstatte det manglende Grundlag, og jeg blev saaledes- 
ogsaa i disse Fag en Stymper. De gamle Sprog foredroges af 
Rector Boye, allerede da en Oldinge men med Ungdoms Livlighed 
og sit strænge Alvor uagtet istand til at bære over med Ung^ 
dommens Vildskab, naar deri ikke kom noget aabenbart Ondt 
tilsyne. Jeg havde den Lykke at vinde hans Yndest, hvorpaa 
jeg havde mange glædelige Beviser, skjønt jeg ikke aldeles undgik 
at føle hans noksom bekjendte tunge Haand, som han var meget 
prompte paa; men naar Sagen paa den Maade var afgjort, var 
den ogsaa øieblikkelig glemt, og det gode Forhold atter oprettet^ 
Maaskee vilde man nu til Dags ikke lade sig nøie med hans 
Underviisning; men det tør jeg dristig paastaa, at blandt de 
samtidige Rectorer i Landet stod han ikke tilbage for nogen 
og langt over de fleste. Det var mig derfor en Glædessag, da 
jeg paa Storthinget 1833 bidrog til, at hans af Regjeringen til 
1000 Spd. fastsatte Pension forhøiedes til 1200 Spd. som et 
Beviis paa Erkjendelsen af denne brave Mands Fortjenester, 
Gjeme dvæler Tanken ved Mindet om denne Mand, og jeg mener^ 
at det Samme gjøre alle hans Disciple, som ikke ved eget grund- 
slet Forhold have paadraget sig hans varige Uvillie eller maaskee 
rettere vakt hans Bekymring og Sorg. Naar hellerikke han altid 
var fri for vore kaade Streger, da viser dette mig, at der i saa- 
danne mere ligger Letsind og Ubetænksomhed end beregnet Slet- 
hed, og at Lærere derfor gjøre meget ilde i at behandle Disciples- 
ofte kun tilsyneladende slette Opførsel med formeget Alvor* 
Ukjærlighed, det veed jeg vist, var Aarsag til de færreste Fore- 

^) t 1860. Han var Adjunkt 1816, og H. maa altsaa i 2 Aar have havt 
ham til Lærer. 

t5* 


228 

tagender, «om paadroge os hans Dadel. Forresten maa man 
Jkke troe, at han var den Mand, der lod Drenge spille sig paa 
^æsen; hellerikke var han eenfoldig nok til at lade sig narre; 
iman skal derfor Ikke kunne opvarte med saadanne Skolehistorier 
fra hans Tid, som dengang vare saa sædvanlige i de øvrige 
.Skoler. 

Ved Siden .af Scoleundervisningen paavirkedes min Sjæl 
lidligt af en Tjenestepige, et udannet, men af Naturen udentvivl 
rigt begavet, men derfor desværre høist forvildet Væsen. Hun 
var uudtømmelig paa Æventyr og Spøgelsehistorier, som hun 
jned megen Livlighed fortalte mig, der sad i Skorstenen hos 
hende, og min Phantasie overfyldtes med allehaande uklare Bil- 
leder, og jeg blev saa angest i Mørket, at jeg neppe var at 
formaa til at aabne Døren til et mørkt Værelse. Endnu værre 
var det, at hun besmittede min Phantasie med de ureneste 
Billeder fra hendes eget Liv. Da dertil kom, at den føromtalte 
Slægtning ikke lod det mangle paa sandselig Forførelse, synes 
-det som om min fuldkomne Fordærvelse maatte have været 
uundgaaelig, hvis jeg ikke i en ganske usædvanlig tidlig Alder 
Tar bleven békjendt med Gampe og Zalzmann*s Carl von Carls- 
berg, og af dem, ved Siden af maaskee for tidlig Verdens- 
Ikundskab, tillige fik Advarsler, der fik Haarene til at reise sig 
paa mit Hoved. Meget tidlig læste jeg, foruden Skrifter, der 
egentlig vare beregnede paa Underviisning, hvorved jeg samlede 
mig adskillige Kundskaber, der mere ere anvendelige i det daglige 
Liv, end de egentlige Skolekundskaber, tillige en Mængde Røver- 
historier og Lafontaine's Romaner. Da jeg som anført altid 
iæste med Anvendelse paa mig selv, gjennemlevede jeg, saa at 
sige, i phantastisk Virfcelighed saavel Rinaldo Rinaldinis Eventyr 
i Bjergene som Lafontaines Gewalt der Liebe, den første Bog 
jeg paa egen Haand læste i det tydske Sprog. En Jevnaldrende, 
nuværende practiserende Læge i Christiania, John Lie^), deelte 
min Interesse for denne Lecture, og naar vi kimde komme til, 
udmaiede vi os, paa vor Viis, som Røvere, og improviserede 


*) t 25 Jan. 1882. 


2S9 

Røverbedrifter. Disse gik ikke altid i det Smaalige og havde- 
kun da Interesse for os, naar de vare forbundne med Dristighed 
og Fare. Efter eet saaledes udført heldigt Vovestykke, frem- 
traadte pludselig den Tanke hos os: men om det nu var gaaet 
ilde?! og Livets Virkelighed stillede os fou Øiet langt mindre- 
tiltrækkende Billeder end den eventyrlige Digters, og da jeg er* 
fuldelig overbeviist om, at intet andet end Lysten til det Æven- 
tyrlige havde drevet os, var denne ene Reffection tilstrækkelig: 
til at sætte Bom for lignende Foretagender, og hvad der vair 
skeet, har aldrig frembragt hos mig nogen Følelse af Angest 
eller Skam, men kun inderlig Gisede over, at vor Daarskab ikke* 
blev straffet: og mon ikke mange Drengestreger, som blive- 
Gjenstand for retlig Forfølgelse og d^ved forspilde Angjældendes- 
hele følgende Liv, i Grunden ere af ligesaa ubetydelig Beskaffen- 
hed? For at gjenfinde Lafontaine i Livet, maattfe jeg naturligvis 
have en Elskerinde, som jeg da snart fandt.- Jeg vil ikke kalde- 
min Kjærlighed til hende platonisk; thi hun' var saavist ingem 
Gjenstand for mit Hjerte, men alene for min Phantasie, hvis^ 
Billeder, ved denne Gjenstand tagen ud af Virkeligheden, fik et' 
fast Holdningspunkt. Der fandt saaledes aldeles ingen personlig 
Tilnærmelse Sted, og naar denne tilfældigviis indtraf, forsvandt 
Dlusionen strax, og en ny Elskerinde maatte afløse den forriges 
henblegnede Billede, hvorfor jeg har havt mange saadanne.. 
Imidlertid sværmede Lie og jeg som Werthere i vore egne Øine* 
og skaffede denne sygelige Phantaseren Næring ved graadigere- 
og graadigere Drag af Romanlitteraturens rige Væld. Mangen< 
Sommermorgen overrumplede den opgaaende Sol mig med en: 
saadan Bog i Haanden, og mangen Vinternat sad jeg læsende 
ved det Lys, som brændte i Bømekammeret. Da. jeg endnu, 
havde den éenfoldige Mening, at den,^ som skriver Bøger, nød- 
vendig maa vide bedre end Andre,, hvad der er sandt og ret,, 
fyldtes jeg ved denne Læsning med Uvillie og Foragt for mit 
daglige Livs prosaiske Virkelighed, øg især blev mig den Agtelse,. 
jeg ofte, deels i Ord deels i Gjeming, saae at vises Penge, høist 
modbydelig. Som jeg voxede til, fik jeg vel en sundere Lecture,. 
deels i Holberg, hvis Comediers Scenegang jeg nøiagtig. kjendte,. 


230 

deels i Oehlenschlager, hvis til den Tid udkomne Værker jeg 
-gjentagne Gange læste, og hellerikke den dansk-norske Literaturs 
•øvrige anseede Na\Tie vare mig ubekjendte^ ja selv en Birckners 
philosophiske Skrifter havde jeg i Skolen gjennemgaaet; men 
den tidlig indsngede Gift havde rodfæstet sig for dybt til saa 
let at kunne udryddes, og erkjendtes først i en langt modnere 
Alder for at være, hvad den var. Imod dette mit indre for- 
forskruede Liv stod mit huuslige Livs maaskee mere end sæd- 
vanlige Haardhed som en skjærende Contrast og udsatte mig 
for en haard indvortes og udvortes Kamp, der forbittrede min 
Barndom og Ungdom og kastede sine mørke Skygger langt 
henover mit senere Liv. Jeg var som sagt en vild, trodsig 
Dreng, henved 8 Aar gammel, da jeg kom til Throndhjem, mere 
paatvungen mine Pleieforældre end valgt af dem. Mit Udvortes 
var ikke skikket til at indtage, og tidlig og ofte og længe hørte 
jeg, at jeg var saa styg, at jeg maatte skræmme Børn. Det 
Saarende, som laa heri, benyttedes for ofte, til at dets Braad 
ikke skulde slørves. Dog var der een Periode i mit Liv, hvori 
jeg med nogen Smerte følte, at hiin Ytring indeholdt Sandhed. 
Uagtet jeg pligtmæssig underkastede mig den føromtalte Ind- 
skrænkning i min Fritid, var det ubillige heri ikke skikket til at 
mildne mit Sind, og der opstod snart haarde Sammenstød, hvor- 
under jeg altid truedes med at blive sendt hjem til min Moder. 
Jeg havde allerede Forstand nok til at indsee, at dette vilde 
være en svær Byrde i hendes Fattigdom; alligevel havde Trud- 
•selen kun Forbittrelse til Følge, og da min Moder i 1807 skulde 
komme til Throndhjem, hørte jeg idelig, at Trudselen da skulde 
gaae i Opfyldelse. Hendes Ankomst, til hvilken jeg saa natur- 
ligt havde glædet mig, blev mig nu en Skræk, og jeg erindrer, 
at da Fartøiét; hvormed hun ventedes, kom til Syne ved For- 
bjerget Digermulen, svang jeg mig op paa et Kvistkammer, 
hvorfra jeg med bankende Hjerte og under hede Taarer saae 
Fartøiet nærme sig. Der var Bitterhed i disse Taarer, men 
ingen Etkjendelse eller Anger. Jeg tør ikke afgjøre, om det var 
Egenkjærligheden, som ikke tillod mig at see min egen Brøde; 
jnen det .er vel sikkert, at man havde forfeilet Midlerne til at 


231 

bekjæmpe min barnlige Vanart. Ikke blot naar der var noget 
at anke over min Opførsel, men hvergang et Klædningsstykke 
eller deslige tiltrængtes, blev det lagt mig paa Hjertet; at jeg 
var til Udgifter, hvortil man ikke var forpligtet, og at disse ind- 
skrænkedes langt udover de Grændser, som jeg endog nu seer 
mig istand til at billige, vilde jeg betragte som et blot pæda- 
gogisk Misgreb, hvis der ikke senere i samme Huus var givet 
mig Anledning til at anstille Sammenligninger, som ikke ere en 
saa formildende Forklaringsgrund gunstige. Saaledes har jeg 
intet at udsætte paa, at en afdød Mands efterladte Garderobe 
for en stor Deel omarbeidedes til mig; men beklageligt var denne 
Garderobe saa rig, at den varede lige henimod min Conflrma- 
tionstid, for ikke at sige formeget, og da den skrev sig fra 
mindst et halvt Aarhundrede tilbage, vil man kunne gjøre sig 
en Forestilling om, hvorledes denne Bedstefaderstads tog sig ud 
paa en Dreng. Saaledes erindrer jeg, med hvilken Angest jeg 
første Gang viste mig i en broget Kjortel, hvis lange Skjød 
fangedes, naar jeg løb, af mine Sko, der glippede med Hælen, 
og jeg saaledes var paa Vei til at rykkes bagover af min egen 
Kjole. Et Par chocoladebrune, saakaldte Knæbuxer gjorde ogsaa 
en, mig lidet behagelig, Opsigt blandt mine Skolekammerater 
ved en Examen i Realskolen, og de maa nok ogsaa have taget 
sig ret smukt ud til hvide UldstrøTmper og Skoe, som ikke vilde 
sidde paa. En ganske lyseblaa Kjole med Staalknapper gjorde 
lignende Lykke ved en Examen i Latinskolen, og mere end ved 
Andres Spot saaredes jeg af en Meddiscipel, der af Medlidenhed 
forsikkrede, at der Intet var paa Kjolen at udsætte. Bedste- 
faders Hatte havde været trekantede; de bleve omgjorte til runde, 
hvorved Mærket efter Snoren blev dreven høit op paa Pullen; 
men aldrig saa snart havde en dygtig Regnbyge opløst Hatte- 
magerlimet, førend Hatten sank tilbage i sin gamle Form, og 
Skyggen erholdt en overordentlig Bredde, hvorfor ogsaa en af 
mine Hatte havde den Lykke at blive laant til et Bømetheater, 
hvor en sjællandsk Bonde skulde fremstilles. Som sagt! hiin 
Garderobe var mig altfor righoldig, og de afstikkende Farver og 
det gamle Snit vare ikke de eneste Anledninger til Sorg for mig: 


232 

Klæderne vare ogsaa mølædte og kunde saaledes ikke vare længe; 
men derfor fik jeg og ikke Møllene SkyJd. Mener man nu, at 
min Misfomøielse havde sin Grund i overspændte Fordringer, 
da svarer jeg, at jeg altid har anseet det for urigtigt, naar Børn; 
hvis Fremtids Vilkaar jo altid ere uvisse, i vore Dage klædes 
som Junkere; men denne Daarskab fandt i Throndhjem i min 
Barndom kun undtagelsesviis Sted, og der var saaledes Intet, 
som kunde opstemme mine Fordringer. Grove Vadmelsklæder 
bare selv Grev Trampes Sønner, og en Klædning af den Sort 
var det høieste Maal for mine Ønsker i den Retning. Naar jeg 
beklagede mig hjemme over min Beklædning, var Svaret altid, 
foruden Paamindelseme om, at jeg kostede saameget, at Ingen 
om 20 Aar vilde spørge om, hvorledes jeg nu var klædt. Ikke 
nok, at denne Trøst var lidet virksom under Øieblikkets Ube- 
hageligheder, viser ovenstaaende, at mere end 2 Gange 20 Aar 
ikke ganske have formaaet at udslette det bittre Indtryk, og dette 
forhøiedes i de Dage end yderligere derved, at andre Jevnaldrende 
en Tid under ganske andre Vilkaar opholdt sig i samme Huus, 
og om hvem det ligefrem erklæredes, at de ikke længer med 
Anstændighed kunde beholde Klæder, som jeg vilde have været 
glad ved at besidde. Jeg kunde derfor, uagtet jeg, takket være 
Campe, havde lært Nødvendigheden af tidligt at vænnes til Savn, 
ikke see andet i denne Behandlingsmaade mod mig end Lige- 
gyldighed og Ukjærlighed mod den fattige faderløse Dreng, der 
nød Naadsens Brød, og da mit Øie ikke var aabent for, at alt 
dog skeer efter en kjærlig Guds Styrelse, bortstødtes mit Hjerte 
sørgeligt fra mine Pleieforældre. Men saa bevægeligt er Ung- 
dommens Sind, saa meget føler den Trang til andres Kjærlighed, 
at det i mangen Overveielsens Time gjorde mig inderlig ondt, 
naar jeg ikke formaaede at udlinde nogen, mine Pleieforældre 
gunstig. Forklaring paa den Behandling, jeg var udsat for, og 
ofte fældede jeg blide Taarer, naar en eller anden ringe Bifalds- 
yttring lod mig spore en venligere Bund under den haardere 
Yderside; men det var kun som Oaser i Ørkenen. Jeg maa her 
fortælle en liden Anecdote: En temmelig plump Nabomadame 
tillod sig ved flere Leiligheder at gyde Olie i Ilden, naar hun 


233 

tilfeeldigviis blev Vidne til huuslige Gonflicter. Engang blev jeg 
irettesat for at have afstrøget min Pen paa et Par lyse Been- 
klæder, og da jeg i al Beskedenhed anførte til min Undskyldning, 
at alle Skoledisciple pleiede at afstryge Pennene paa deres 
Klæder, men at min Ulykke var, at være kommen i Vane med 
at gjøre det paa Benklæderne, fordi disse havde været mørke, 
medens mine Trøier sædvanlig vare lyse, og at Ulykken altsaa 
laa i denne Vane, blandede hun sig som sædvanligt i Sagen og 
paaberaabte sig, at hun i sin Tid ogsaa havde kjendt Skole- 
disciple, men at de ikke tilsvinede sine Klæder med Blæk. Et 
vist Forhold, som denne Dame i sine yngre Dage havde staaet 
i til en Mesterlectianer, var mig bekjendt og foranledigede fra 
min Side et mere træffende og bidende end just beskedent eller 
endog blot anstændigt Tilsvar, hvilket imidlertid havde den gode 
Virkning, at Madamen rømmede Pladsen og lod mig og min 
Garderobe for Fremtiden være udenfor hendes specielle Omsorg. 
Svarets ikke ganske uvittige Form behagede mine Plejeforældre 
og bragte for den Gang Freden tilbage. Den samme Sparsomme- 
lighed, som gjorde sig gjældende med Hensyn til min Beklædning, 
strakte sig ogsaa til min Forsyning med Læreapparater. Jeg 
maatte laane de fleste Skolebøger, og da jeg saaledes altid 
maatte rette mig efter Eiernes Bekvemmelighed, gik ikke alene 
megen Tid spildt for mig, men der var heller ikke at tænke 
paa nogen Regelmæssighed i Tidens Anvendelse. Endog det 
nødvendige Papir savnede jeg, og det paadrog mig ofte Irette- 
sættelse, at mine Stile vare skrevne paa løse Lapper. Fra den 
Tid fik reent Papir et saa høit Værd i mine Øine, at jeg ikke 
uden en vis Tvang endnu seer mig istand til at afgive et Stykke 
reent Papir. Foruden denne Hindring for en regelmæssig Ar- 
beidsorden gaves en anden endnu større, den nemlig, at jeg 
benyttedes til at gaa alle Husets Ærinder, hvormed tildels var 
forbundet at bære store Byrder fra Sted til andet i Byen; og 
som Beviis paa, hvorvidt det gik hermed, vil jeg blot anføre, at 
jeg Aaret før jeg blev dimitteret, da jeg allerede var antagen 
til Privatlærer hos flere, engang blev sendt med en stor Byldt 
Linned paa Ryggen hele Byen igjennem til Vadskepladsen Mælene 


234 

ved Nidelven. For saadanne huuslige Forretningers Skyld hændte 
det endog enkelte Gange, at det blev mig paalagt at melde mig 
syg i Skolen. Uagtet det generede mig meget, at jeg, som 
allerede havde Omgang i flere af Byens anseeligste Huse, maatte 
vise mig i en saadan Tjenerskikkelse, følte jeg dog mindre 
Uvillie over disse Paalæg end Misfomøielse med mig selv, fordi 
jeg ikke kunde frigjøre mig for, hvad jeg maatte erkjende var 
en falsk Undseelse, fordi jeg heri saa min Afhængighed af Men- 
neskers Dom, og fordi jeg følte deri Fodommenes Magt over 
mig. Paa de paatvungne Skoleforsømmelser nær gav mit Hjerte 
derfor mine Pleieforældre Ret i Realiteten, men nogen Uvillie 
blev dog tilbage, fordi jeg sporede, at deres Bud i denne Ret- 
ning ikke udgik fra deres egen Seir over Fordommens Magt, 
hvilken beholdt uindskrænket hidflydelse med Hensyn til andre, 
som vare i deres Huus. Som et lidet, maaskee ikke aldeles 
ucharacteristisk. Træk, som derhos beviser, hvorledes jeg altid 
søgte at practisere, hvad jeg læste, vil jeg her fortælle, at da 
jeg af min Moder modtog som Gave „Lommebog for Børn", og 
deri forekom en Fortælling om en Dreng, der daglig bortgav 
sin Frokost til et fattigt Barn, men uden at opgive Aarsagen 
begjærede og fik Frokost paany, og da dette omsider negtedes, 
roligt fandt sig deri, saa skulde dette strax eftergjøres, men kun 
saameget fuldkomnere, at jeg af mig selv opgav alt Krav paa 
Erstatning, hvorfor Historien indtil nu er bleven ubekjendt. Men 
ikke altid eller længe kunde dette eflfectueres; thi som oftest 
maatte jeg, min graadige Appetit uagtet, uden Frokost gaa i 
Skolen. Heri kom nu atter mine fra Gampe lærte frivillige Af- 
holdsøvelser mig fortræifelig tilgode, og da jeg blev noget ældre, 
lod jeg det ikke bero med det snart frivillige snart ufrivillige 
Afsavn af Frokost, men jeg bragte det endog til enkelte Gange 
Intet at nyde i een eller to Dage. I legemlig Haardførhed an- 
stillede jeg ogsaa regelmæssige Øvelser; saaledes badede jeg mig 
til Tider, da mine Meddisciple løbe paa Skøiter; jeg var en be- 
kjendt Svømmer, jeg følte mig aldrig generet ved at være vaad 
om Fødderne, og mange Gange maatte jeg, naar jeg glemte at 
lægge de vaade Strømper i Sengen, om Morgenen gnide dem, 


235 

for at gjøre det muligt at trække dem paa. Overfrakke brugte 
jeg aldrig ligesaa lidt som Halstørklæde eller Vanter, og endnu 
.«om flere Aars gammel Student har jeg kjørt over Mjøsen i 
lignende Dragt, som }eg pleiede at bære i Christianias af Som- 
mersolen ophedede Gader. Min Seng var simpel og slet ikke 
omhyggelig redet, men flere Maaneder om Sommeren fandt jeg 
det alligevel rigtigt at ombytte den med det bare Gulv, og en 
Bog under Hovedet. Om de fleste af disse Manøvre forbleve 
mine Pleieforældre uvidende. Naar der nu i det Foregaaende 
forekommer Meget, som ikke synes anbefalende for mine Pleie- 
forældre, saa opkommer det Spørgsmaal: „Vare de da saa 
slemme Mennesker?** Herimod vil jeg først opstille den Bemærk- 
ning, at en svunden Tid trækker sig sammen for Betragtningen 
til de enkelte Momenter, der have dybest Indvirkning paa Be- 
tragteren, og de uendelig større Tidsrum, som udfylde Afstanden 
mellem hine Momenter, forsvinde næsten ganske paa Grund af 
•deres Hverdagslighed. Hvad jeg har fortalt, har havt Vigtighed 
formedelst dets hidvirkning paa mig; men seet indenfor dette 
Torhold, er det ikke andet, end hvad der sikkerligt som oftest 
gjentager sig. Hvad min Svoger angaaer, da var han anseet 
som en ikke blot borgerlig retskaffen Mand, der nød megen 
Agtelse i sin Kreds, men og som en hjælpsom og beredvillig, 
•og jeg kunde derpaa anføre mange Exempler. Men var han 
ikke gjerrig? Er den gjerrig, som bygger for meget paa Penge, 
som troer, i deres Besiddelse at have den bedste Borgen for 
sin og Sines Fremtid o. s. v., da ere alle Mennesker mere eller 
mindre gjerrige, og i den Betydning var ogsaa min Svoger det, 
jnen i Ordets daglige Betydning var han det ingenlunde ; ja, han 
viste sig stundom splendid. Men Manden havde ingen synderlig 
•Opdragelse nydt; han var voxet op under simple Forhold, 
manglede derfor Characterens Luttring og Følelsens Forædling 
eller, om man vil. Forfinelse. Han havde derhos aldrig vidst, 
hvad det var at trænge; thi han var opvoxet under en Vel- 
stand, som hans eget Arbeide havde forøget. Som et særdeles 
hæderligt Træk bør jeg ikke fortie, at hans eneste Broder, senere 
Provst til Asker Præstegjæld, Niels Normann, ved Arvedelingen 


236 

Intet maatte godtgjøre for de større Udgifter, hans O^dragefse 
havde medført, men modtog af den anden Broder uden Afkor- 
telse den halve Deel af den af Forældrene efterladte Sum, hvis 
Eriivervelse for en stor Deel var skeet ved Biin Svoger^ Det 
kjærligste Broderforhold herskede ogsaa stedse mellem disse Sele 
Brødre, som havde løst den vanskelige Opgave, uden Strid at 
dele Arv. Men Manden var ikke uden Lidenskabelighed, sit 
Livs Forhold havde han ikke klamet sig; i min Stilling kunde 
han ikke sætte sig ind; hvad en fornuftig Eftergivenhed for Verdens 
Dom har Krav paa, havde han ikke fattet; jeg var bleven ham 
paatvunget; mine Feil formaaede han ikke at opfatte som Ud- 
væxter, til hvis Bortskjærelse han var kaldet. Han saae derimod 
i dem alene Tilintetgjørelsen af den Glæde, han maaskee havde 
gjort Regning paa. Dette Sidste var nu vistnok en Feil, men 
en Feil, som er uadskillelig fra den menneskelige Egoisme. Hvad 
der anvendtes paa mig, maatte altsaa forekomme ham ikke som 
frivillige Ydelser men som tunge Ofifere, for hvilke han muligt 
hellerikke fandt den forhaabede Erstatning i den Forbindelse, 
som var den egentlige Aarsag til, at jeg kom i hans Huus- 
Kun sjelden kom jeg senere i personlig Berørelse med ham,^ 
men jeg lærte dog ved disse Leiligheder at see ham- i et langt 
mildere Lys end tidligere, og jeg takker Gud, at han levede saa 
længe, at jeg lærte ham saaledes at kjende, at hans Minde nu 
er mig kjært og dyrebart. Hvad min Søster angaaer, var hun 
neppe 20 Aar gammel, da hun fik det Kald at være min Pleie- 
moder og Opdragerinde, og det var derfor ikke at vente, at el 
saa lidenskabeligt Gemyt skulde skille sig vel fra et saa vanske- 
ligt Hverv, om hvis Betydning hun neppe havde gjort sig nogen 
bestemt Forestilling. Noget kjærligt Forhold kunde derfor ikke 
udvikle sig mellem os, og da hun mest lededes af Øjeblikkets Luner, 
optraadte hun sjeldnere som Mægler end som den, der gød Olie 
i Eden, vel oftere, men dog ikke altid som min Modstanderske. 
Hendes Omgang med mig var derfor en Række af de mest 
paafaldende Selvmodsigelser, alt eftersom hun følte sin Egen- 
kjærlighed saaret eller smigret. Var jeg ikke meget tidlig blevet 
ledet til at søge min Tilfredsstillelse i mig selv, vilde sandsynlig 


237 

hine Modsigelser have virket endnu skadeligere for mig og gjort 
mig Livet endnu ubehageligere. Da jeg blev noget ældre^ især 
«fter min Indtnedelse i Skolen, fik jeg ved mine Skolebekjendt- 
fikaber Adgang til flere Familier, og den mig saaledes af Åndre 
viste Opmærksomhed hævede mig ogsaa noget i mit Hjem. Her 
kom oftere Personer af en Deel høiere Dannelse, end min Pleie- 
iader selv gjorde Fordring paa at besidde, og jeg fik ved saadanne 
Leiligheder ikke alene Tilladelse til at deeltage i Samtalen, men 
blev ogsaa trukken ind i den for saaat sige at gjøre Husets 
litterære Hanneurs, og da mine Kundskaber dertil allerede vare 
Udkommen tilstrækkelige (meget fordredes just ikke) kunde jeg 
ofte mærke, at min Pleiefader og min Søster satte Pris paa de 
Fremskridt, jeg havde gjort; skjønt disse aJdrig vare blevne 
lønnede med noget opmuntrende Ord, men jeg, naar Krav paa 
Bifald syntes at ligge i en meddelt Underretning om en Op- 
flyttelse i Skolen eller deslige, aflferdigedes med et kort og hge- 
gyldigt: „Det er bedst for dig selv!" Denne Deltagelse i Sam- 
taler med Ældre havde tildels en gavnlig Indflydelse paa min 
Udvikling; men med Samtalen fulgte tillige Deltagelse i de Ældres 
Nydelser, som, om de vel for dem vare inden Maadeholden- 
hedens Grændser (min Pleiefader selv var en yderst nøgtern 
Mand), var det dog formeget for mig, saaat jeg ikke sjelden 
føKe mig betynget, naar jeg efter en saadan Aften gik tilsengs. 
Blandt dem, der saaledes besøgte vort Huus, var en ung Capi- 
tain, der havde et litterært Navn, stort nok til idetmindste i 
mine Øine at gjøre ham til en videnskabelig Heros; hans præg^ 
tige Generalstabsuniform bidrog meget til at hæve hans Anseelse 
i mine Øine; han var derhos et godt Hoved, munter og livlig 
og fuld af Anecdoter, selvoplevede som han kaldte dem, men 
^ml snarere selvgjorte. Man vil finde det naturligt, at jeg i en 
Alder af 17 a 18 Aar fandt mig smigret ved at se mig tiltrukken 
af «en saadan Mand. Han indbød mig i sit Huus og her op- 
naaede jeg først Fuldmyndighedens Kjendemærker, i den Voxnes 
Selskab at røge Tobak og drikke Panacée. Havde denne Om- 
gang varet ret længe, og havde jeg ikke af Naturen havt liden Over«- 
£Qsstemmelse med denne Mand, hvorved jeg opdagede store 


238 

Brøst hos ham, vilde han let have blevet mig til Fordærvdse, 
Han var plump og uanstændig i sin Tale; dette hævede ham 
just ikke i mine Øine, dog morede jeg mig derover, fordi det 
var forbundet med Lune og Vittighed; han drak undertiden vd 
megen Panacée; Panacéen smagte mig godt, og jeg flygtede 
ikke i ham nogen Paapasser; og saavidt harmonerede vi og 
endnu mere derved, at han udtalte sig altid som en Ven af 
Retfærdighed og Frihed og en Hader af ål Undertrykkelse. Meii 
i andre Henseender var han yderst letsindig i sin Tale, spottede 
med flere Bud og med al Dogmatik, og i denne Henseende følte 
jeg mig meget frastødt af ham. Han skaffede mig Malthe Møllev» 
Repertorium at læse, men uagtet det for min uøvede Tænkning^ 
syntes vanskeligt at gjendrive, troede jeg dog deri at opdage e« 
svagt Punkt, at det bebreidede Theologeme som en Selvmod- 
sigelse, at de benytte Fornuften til at bevise Fornuftens Util«- 
strækkelighed i Religionssager. Heri fandt jeg ingen Selvmod- 
sigelse, og min Fastholden ved denne ene opdagede Svaghed 
gjorde mig Bøgernes øvrige hidhold mistænkeUgt ogsaa i de 
Punkter, hvori jeg intet formaaede at indvende. Havde han 
ikke blottet denne Side for mig, vilde han forøvrigt i min 
sandselige Natur have havt en saa stærk Allieret, at hans Om^ 
gang efter al Rimelighed vilde have været ødelæggende for mig; 
men det gik her som det ikke sjelden gaar, at de onde Magter 
forhaste sig og derfor blotte deres Spil. Jeg brød ikke med 
ham, men hans Omgang havde tabt det Tillokkende, thi jeg saa 
nu ikke længer nogen Ære i at blive søgt af ham,, hvis Agtelse 
for mig stod paa meget svage Fødder. 

Lommepenge havde jeg aldrig,, førend jeg selv erhvervede 
dem. Som 8 eller 9 Aar gammel Dreng var jeg efterhaandea 
kommen i Besiddelse af 9 li^ og da jeg en Søndags Eftermiddag^ 
havde fundet Anvendelse for denne hele Sum, blev det anseet 
som et Bevis for, at jeg var aldeles uskikket til at omgaaes med 
Penge; denne Begivenhed blev atter og atter fremkaldt, naar 
jeg længere hen i Tiden anmodede om nogle Skillinger. Imid- 
lertid lærte jeg at raade Bod paa denne Mangel^ i Førstningen 
af min tidligere omtalte Beslægtede, ved leilighedsvise Underslæb^ 


239 

naar jeg gik Ærinder og ved at stjæle store Knapper af Bedsle- 
faderkjoleme, hvilke Bønderne godt betalte; men snart begyndte 
jeg at foragte saadanne Udveie og begyndte for Betaling at 
skrive Oversættelser for mine Meddisciple, hvorved jeg tillige 
havde den Fordeel, at jeg nødsagedes til, forat kunne tilfreds- 
stille alle mine Kunder til rette Tid, at arbeide langt foran Skolen. 
Derpaa begav jeg mig i Bogbinderlære og fortiente forholdsvis 
ret godt ved at indbinde Skrivebøger, thi meget videre bragte 
jeg det ikke i Konsten. Præsten Schultz anbefalede mig til at 
blive Informator hos Statsraad Krohg paa Munkvold for en lille 
Pige, ligesom jeg paa samme Tid informerede et ungt Menneske, 
der skulde studere. Paa førstnævnte Sted følte jeg mig umaa- 
delig generet, dels fordi disse Folk stode saa høit i Anseelse hos 
mig, og dels fordi der i Huset virkelig herskede en langt friere 
Form, end jeg var vant til, hvorfor jeg var yderst ængstelig for 
at støde an mod god Levemaade. Knigges „Omgang med Men- 
nesker** og Dolcies Anstændighedslære havde jeg vistnok oftere 
læst med Opmærksomhed, men jeg fandt, at saadant ikke lader 
sig lære, mindst af hine Bøger, som sønderlemmer Samfunds- 
livet i yderligste Enkeltheder og ikke sammenholder dem ved 
nogen ledende Traad. Da Munkvold ligger henved V2 Mil fra 
Throndhjem, skulde jeg afhentes med Hest, men da jeg ikke 
havde siden min allerførste Barndom havt en Tømme i Haand, 
bar jeg mig saa keitet ad, at jeg nær var kommen til Skade, 
og da jeg ansaa det for en Skam at lade Tjeneren styre, fore- 
trak jeg senere at gaa denne lange Vei; hvilket om Høstaftneme 
var ubehageligt nok. Hertil kom, at Byaasen i de Dage sagdes 
at være usikker; der hørtes idelig Fortællinger om Overfald, 
saaat man omsider endog saa sig foranlediget til at lade anstille 
en Art Klapjagt efter Ugjemingsmændene. Ligesom man derfor 
paa Munkvold var meget ængstelig for mig, saaledes vandrede 
heller ikke jeg, skjønt bevæbnet med en Dolkestok, uden Hjerte- 
banken den farlige Vei, men Hensynet hertil maatte vige for det 
Ydmygende i at skulle tilstaa, at jeg ikke havde lært at styre 
en Hest. Jeg har tidligere sagt, at jeg var ligegyldig for Men- 
neskenes Dom; det her Nævnte og flere lignende Træk bringe 


240 

mig til at rette hint Udsagn derhen, at jeg var ligegyldig for 
Menneskenes Ros, men kunde ikke taale deres Daddel: In con- 
trariis rebus multi sibi parum consentiunt, tror jeg Cicero siger: 
contenmunt laudem, vituperationem metuunt. Den Maade, 
hvorpaa jeg blev behandlet af Statsraadinde Krohg, (Manden var 
i Christiania eller Stockholm) var høist elskværdig, og den Til- 
fredshed, hun ytrede med min Undervisning, følte jeg med uforstilt 
Undseelse var mere Udtryk af hendes Overbærelse end af min 
Fortjeneste. Der havde ingen Aftale om min Betaling fundet 
Sted; men da jeg ved Afskeden modtog en Convolut, maa jeg 
tilstaa, at jeg gik en Del hurtigere end sædvanlig for i Hast at 
komme til et Sted, hvor jeg useet kunde undersøge Convoluttens 
Indhold. Det var 50 Spd eller som det i 1818 endnu fuldere 
hed 500 Rigsbankdaler. Betalingen oversteg langt mine dristigste 
Forventninger, men var dog ikke høiere, end der paa den Tid 
betaltes gamle øveåe Lærere. Jeg kunde derfor modtage den med 
glad Taknemmelighed imod Giverinden, uden at betragte det 
som en for min Stolthed saarende Medlidenhedsgave til den bort- 
dragende fattige Student. Jeg veed nu, at en saadan Stolthed in- 
genlunde er at rose, men det bliver derfor ikke mindre skjønt handlet 
af hende, som paa en saa fin Maade skaanede den, og maaske just 
derved nedlagde en Spire, hvorved hint Hovmod er bleven be- 
tvunget. Jeg begriber ikke den Tilbageholdenhed, som har be- 
virket, at jeg ikke senere har søgt denne venlige Sjæl, noget, 
som jeg nu oftere har angret paa. Denne selverhvervede Skat 
deponerede jeg hos min Svoger, for, naar det behøvedes, at be- 
nytte den ved Universitetet, hvortU jeg samme Aar, 1818, skulde 
dimitteres. At jeg omsider kom til at betræde denne Bane, var 
ikke Tanken ved min Indtrædelse i Latinskolen, og blev heller 
aldrig egentlig besluttet, men det udviklede sig af sig selv; thi 
hver Gang der var Tale om, at jeg enten skulde sættes til Han- 
delen eller ind paa en Embedsmands Comptoir for omsider at 
slæbe mig frem til den norsk juridiske Examen, erklærede j^ 
mig fast bestemt til, at jeg vilde ingen af Delene, men derimod gaa 
tilsøs, hvis jeg ikke kunde forblive i Skolen, og saaledes skred jeg 
uformærket fremad, indtil det blev en Selvfølge, at jeg maatte 


241 

blive Student. Min Plejefiader lovede da at udruste mig med de 
fornødne Klæd^ og bekoste min Rejse, og dermed skulde al 
Understøttelse fra hans Side være sluttet. Hermed var jeg for- 
saavidt tilfreds, at det i det mindste ikke var mindre end, hvad 
jeg ønskede; thi jo ældre jeg blev, desto mere følte jeg mig 
trykket ved at oppebære Hjælp paa en Maade, som jeg med 
Rette eller Urette ansaa for nedværdigende for min Selvfølelse. 
Jeg stod saaledes færdig at afgaa til Universitetet, i mine egne 
Tanker meget maadelig udrustet med Kundskaber, thi jeg sam- 
menlignede mig aldrig med mine Undermænd, og havde tidlig 
en Anelse om, hvilken uhyre Afstand, der var imellem mig og en- 
hver, der paa nogen Maade havde udmærket sig i Verden. Jeg 
havde en Gang læst om en preusisk Gardist, som pristes for sin høie 
Væxt og dertil svarede: „Derfor takker jeg deSmaa!** og dette 
Sandsagn anvendte jeg hos mig selv, naar jeg blev vaer nogen Ud- 
mærkelse, og derfor var det vel og er det vel endnu, at jeg er lige- 
gyldig for Ros. Dadel derimod taalte jeg ikke, fordi jeg som oftest 
ansaa den at komme fra uberettigede. Denne samme Følelse af 
mit absolut lavere Standpunkt har altid gjort min Tilnærmelse 
til mig ubekjendte Personligheder ikke alene beskeden men endog 
forknyt. Men dette har ved lidt nærmere Bekjendtskab ofte 
meget hurtigt slaaet om til et trodsigt Overmod ; thi ikke sjelden 
fandt jeg mine Forudsætninger om Andres høiere Standpunkt 
ugrundede. Mange Modsigelser i mit ydre Væsen, tror jeg heri 
finde sin rette Forklaring. Da jeg var næsten uden religiøs 
Paaviriming, formildedes og reguleredes ikke mit Sinds naturlige 
Beskaffenhed. Dette var og er, saavidt jeg kan skjønne, melan- 
kolsk-eholerisk, ikke i inderlig Blanding, men afvexlende. Er det 
sandt, at Vinen er Sjælens Speil, som de Gamle paastaa, da 
iekræftes denne min Mening ogsaa derved, at det var afhæn- 
gigt af Omstændighederne om en Ruus skulde bringe mig „til 
heftig Strid eller til, hvad man kalder 01 og Barmhjertighed.** 
Lystig gjorde Vinen mig næsen aldrig, og for min bedste Stem- 
ning ved saadanne Lejligheder fandt jeg et træffende Udtryk i 
Kong Beles Tale til sin Søn Halfdan: „Mer Alvor i Legen, Kon- 

ning!** At mine Omgivelser ikke formaaede rigtig at bedømme 

16 


242 

min Characters Beskaffenhed, viste sig^ blandf andet ogsaa ved 
et Par Leiligheder, da jeg allerede i en Alder, hvori Tilvendelse 
af fremmed Eiendom maatte betragtes som en Forbrydelse, be- 
skyldtes for at have solgt nogle min Plejefader tilhørende Bøger 
og Landkorter; Tingen var, hvad Bøgerne angaar,. at de havde 
været i mit Værge, men med hans Vidende øg Villie senere 
laante til en af mine ældre Brødre, som direkte havde tilbage- 
leveret dem til ham. Længere Tid var hengaaet, og dette var 
blevet forglemt. Da de nu tilbagefordredes af mig, gav jeg Hen- 
visning til min Broder, som ved en Hukommelsesfeil erklærede 
at have tilbageleveret dem til mig. Det stod ikke i min Magt 
at bortvende Mistanken, men, mere end det krænkende i Beskyld- 
ningen, smertede og forbittrede mig det ikke vrede, ikke sørg- 
modige, men, som det forekom mig, triumferende Blik, hvormed 
min Søster udtalte: „Nu staar du der net!" Jeg havde For- 
stand nok til at sætte mig ind i, at den Gjeming, for hvilken 
jeg var mistænkt, maatte med Grund paadrage mig mine Op- 
drageres Misfornøielse og Sorg, men hiint Blik syntes mig at 
sige, at Misfomøielsen vilde just da have været tilstede, naar 
jeg havde været i Stand til at bevise min Uskyldighed, og der- 
ved aftvunget den Egoismen saarende Tilstaaelse,. at man havde 
selv gjort sig skyldig i en ugrundet Mistanke og deraf følgende 
ubillig Behandling. Jeg dømte derfor dengang og længe bagefter 
yderst haardt om denne Begivenhed, og intet af, hvad jeg troede 
at have lidt i mine Plejeforældres Huus, udvidede Kløften imel- 
lem vore Hjerter i den Grad, som — ikke hiin Mistanke eller 
Beskyldning, hvortil jeg var billig nok til at ansee dem nogen- 
lunde berettiget — men som hiint Blik. Nærmere Kundskab gjen- 
nem mig selv til det Djævelske i den menneskelige Natur har 
imidlertid lært mig i de senere Aar at dømme mildere ogsaa,^ 
ikke om hiin Handling, men om den Person, som gjorde sig 
skyldig deri. Nogle Maaneder efter gjenfandtes Bøgerne, intet 
Ord blev talt i den Anledning, men jeg fik en aldeles uvant 
Opfordring til at indbyde nogle af mine Bekjendte. Noget lig- 
nende var Forholdet med de omtalte Korter, kim at Bitterheden 
her ikke var nær saa stor. Mine udvortes Forhold havde gjort 


243 

mig i høieste Maade fiendsk mod alt Herredom ;. jeg var derfor 
altid rede at staa de Svagere bi. Jeg tillod mig selv aldrig 
udenfor Lidenskabens Øjeblikke at vise nogen Overvægt mod^ 
Nogen. Uagtet i høieste Maade paastaaelig, naar jeg mødte Modr 
sigelse, var jeg sjelden istand til fra først af at modsige Andre^ 
for ikke at ydmyge dem. Dette er endog bleven til en Svaghed^ 
som har fulgt mig hele Livet igjennem. Jeg maa som oftest 
have en Paavirkning udenfra for at overvinde denne Svaghed, og: 
kan derfor næsten aldrig lidenskabsfrit modsige Nogen, hvilket 
giver min Desput en Strenghed og Haarhed,. som jeg selv meget 
har beklaget. For denne Beskyttelse af Svagere,- for den virke- 
lige Hjælp, som jeg senerehen har kunnet yde, har jeg aldrig: 
fordret eller ønsket nogen udvortes Tribwty ja denne har endog 
været mig imod, naar den frivillig ydedes mig, og jeg var aldrig 
lettere at bringe i Afhængighed af Andre, end. naar jeg havde 
viist dem nogen betydeligere Tjeneste. Dette ansaa jeg nu en? 
lang Tid for en stor Fuldkommenhed. Jeg mente, at dette var- 
ikke at lade den høire vide, hvad den venstre gjør, men jegr 
har. Gud være lovet, lært at indsee, at dette kun var en potenti- 
seret Egoisme. 

Tolv Aar havde jeg nu tilbragt i Trondhjem under Forholdy 
som havde gjort mig Livet der lidet behageligt, og uagtet mit 
Sind opløstes i Vemod, da jeg en Søndagsmørgen, den . Julit 
1818, kjørte ud igjennem Skandsporten, og uagtet jeg ingent- 
lunde med ungdommelig Fantasi malede mig lysende Fremtids- 
billeder, var dog min Grundstemning Glæde. Foruden nogle- 
kjære Meddisciple, som jeg om eet Aars Tid atter skulde træffe^ 
var der i Trondhjem egentlig kun eet Væsen, som jeg ugjeme* 
skUtes fra; men selv dette Savn føltes mindre, fordi dets Billede 
egentlig kun var indvævet i min Fremtids Drøm, hvor det 
ublegnet kunde beholde sin Plads, end havde havt nogen Virke- 
lighed for mig. Adam Trampe og jeg reiste sammen og blev 
efter Skik ledsagede af Paarørende og Venner til Meelhuus, hvor- 
den sidste Afsked blev tagen. Reisen i nydeligt Veir, i dea 
bedste Sommer, igjennem saa skjønne £gne, som findes, naar* 
man fra Trondhjem reiser over Dovre til Christiania, var under 

U6* 


244 

•de Omstændigheder, hvorunder jeg foretog den, over al Beskri- 
velse behagelig, og heri gjordes intet Skaar derved, at vi havde 
paataget os at escortere en noget ældre Dame, som vi fizn^st 
midervejs opdagede var meget vranten og slet ikke kunde forlige 
sig med de løsslupne Skolecb'enges lystige Munterhed. Dog op- 
klaredes hendes 


Ovenslaaende Autobiografi dikterede Rektor Holmboe sin 
Søn i Aaret 1850, da han havde mistet Synet, men den blev 
-desværre ikke fortsat. Vi skal derfor kun tilføje en kort Over- 
sigt over Retorens senere Livsløb. 

Da Holmboe 1818 var bleven Student, maatte han søge sit 
Underhold ved Informationer og kom snart til at gjøre sig be- 
mærket. En Kjøbmand i Kristiania havde nogle Sf2»iner, der 
ved deres Vildskab havde gjort det saa broget for d^es Hus- 
lærere, at den ene efter den anden havde forladt dem som umu- 
lige. Holmboe paatog sig den vanskelige Gjeming, efter at 
Præsten N. S. Schultz havde udpeget ham for Faderen, og han 
bragte det ved sin humane, bestemte og tillige gemytlige Op- 
træden dertil, at Gutterne blev baade flittige og flinke, — ja 
den værste af dem vilde ikke skilles fra ham, da han 1824 drog 
til Kongsberg, og Faderen lod ham følge med. Informationen 
tog saa megen Tid, at H. ikke før 1821 fik examen philologico- 
philosophicum (med Udmærkelse). Han gav sig nu til at studere 
Filologi og blev optagen i det filologiske Seminarium under Pro- 
fessor G. Sverdrup (Græsk) og den unge Lektor S. B. Bugge 
-{Latin). Sverdrup var tillige Overbibliothekar ved Universitets- 
hibliotheket og tog Holmboe til Amanuensis. Det nære For- 
hold, hvori han saaledes kom til denne Lærde, har vel bidraget 
^t til, at det græske Sprog, der jo altid havde havt hans Kiwv 
lighed, blev hans Hovedstudium. Som Lærer i Græsk og tiWds 
Latin og Geografi fik han Ansættelse ved Mollers Institut. Det 
kunde under disse Omstændigheder ikke gaa hurtig med hans 
Examenslæsning, og han var ikke langt paa Veje, da Overlærer- 
og Bestyrerposten ved Kongsbergs Middelskole blev ledig 1824. 
Paa Professor Sverdrups Opfordring søgte han denne Post og 


245 

fik den i April 1824. Han blev ikke leenge her. Aaret efter 
log Professor F. C. H. Arentz 1 sit 90de Aar Afsked som Rek- 
tor ved Bergens Skole, der i hans sidste Tid omtr^it havde 
VBBret i Opløsningstiktand. Her maatte man sætte en ung, dyg- 
tig og kraftig Mand, og Professor Sverdrup henledede atter Re^ 
gjeringens Opmærksomhed paa Holmboe. Han maatte her kon- 
kurrere med den senere Statsrsad Hans Riddervold, der som. 
Bestyrar af Fredrikstads Middelskole havde bragt denne i et stort 
og vel fortjent Ryi Denne vilde dog ikke gaa ind paa den Be- 
tingelse, at han skulde tage filologisk Examen og imidlertid 
overtage Embedet som konstitueret, hvilket Holmboe gjeme- 
vilde. Han fik da Konstitutionen i Oktbr. 1825 og begav sig 
strax til Bergen, hvor Ansættelsai af den 27-aarige Student i 
den ærværdige Professor Arentz' Embede havde vakt den største 
Forbauselse og vel ikke ringe Forargelse. Allerede paa Rejsen 
fik Holmboe en Prøve paa dette, da han en Aften kom til. 
Evindviks Præstegaard, hvor han maatte bede om Herberge for 
Natten. Provsten Niels Dahl, der var en Mand af solide Kund- 
skaber, maalte ham med Øjnene og udbrød: „saa denne unge 
Mand skal erstatte, hvad vi har tabt i den ærværdige Professor 
Arentz!" Holmboe var i godt Humør, da han efter Dagens an- 
strængende Sejlads befandt sig i den lune Stue, og svarede, at 
Provsten kunde prøve, hvad han duede til — helst i Græsk.. 
Provsten tog ham paa Ordet, fandt frem Sofokles' Tragedier og 
holdt en liden Examen, der faldt ud til hans højeste Tilfredshed. 
Da han kom til Bergen, lærte han paa en højst fornøjelig Maade 
at kjende det Rygte, der havde spredt sig i Befolkningen; at den 
nye Rektor var saa lærd, at han havde glemt sit Modersmaal 
og blot talte Latin. Mindre kunde ikke gjøre det, naar han. 
skulde afløse „gamle Professoren", der i en Aarrække ikke havde 
vist sig udenfor Skolen og af det agtbare Borgerskab betragtedes 
som Indbegrebet af al menneskelig Viden. 

Om Tilstanden i Bergens Skole, da Holmboe kom did, har 
Stiftsprovst P. A. Jensen givet livlige Skildringer, der findes i 
Stamtavlen over Hohnboerne (Bergen 1868) S. 79 fif. Det maa 
have været en underlig Stilling for den 27-aarige Rektor at staa* 


M6 

♦der, hvor Lærere og Disciple i en Aarrække havde gjort, hvad 
'de vilde, under den stokdøve Rektors tiltagende Alder og Sløvhed, 
.med 4 Lærere under sig — Konrektor Johannes Winding, Over- 
lærer Lyder Sagen, Adjunkterne Edvard Fritzner og Imanuel 
.fHallager — der samtlige havde været Studenter, da han blev 
født. Allerede dette maatte gjøre Stillingen vanskelig i en Tid, 
•da Alders- Autoriteten var stor overalt, og i Bergen maaske 
større end de fleste Steder. Kommer saa hertil, at Gutterne, 
livlige af Natur, var vante til Lovløshed, saa vil man forstaa, 
livilken stor Øpgave, der forelaa den 27-aarige Mand. Det er 
bekjendt, hvor udmæAet han løste den, saa de gamle Lærere 
iFods lidt Grin over den unge Reformator snart blev hans bed- 
ste Venner, medens Gutterne hang ved ham med Kjærlighed og 
-glædede sig til hans Timer. I Juni 1829 tog Holmboe sin filolo- 
giske Ejcamen — selvfølgelig med bedste Karakter — og 8. 
Januar 1830 blev 'han udnævnt til Rektor. 1833 blev han før- 
ste Gang valgt til Storthingsmand for Bergen og mødte siden 
1836—37, 1842, 1848, 1851, 1859, 1862. Han blev nu lige 
saa bekjendt for sin politiske Virksomhed som for sin pædago- 
giske Dygtighed. 1886 var han med paa Formandskabsloven og 
blev strax valgt ind i Bergens Kommunebestyrelse, der i mange 
Aar havde Nytte af hans Kundskaber og Dygtighed. Hans Syn 
var i mange Aar svagt, og 1850 mistede han det ganske. Ikke 
desto mindre mødte han paa Storthinget det følgende Aar. Da 
han mistede Synet, afgav han den Erklæring, at han „vilde lade 
sin Forbliven i Embedet være afhængig af sine Foresattes endog 
uden fremførte Grunde udtalte Mistillid til hans Dygtighed.*' 
Der blev ingen Miétillid udtalt, og Holmboe røgtede sin Gjeming 
med al 'Flid, og da han nu maatte lade Kommune væsenet fare 
og ofre sig ganske for Skolen, var han i visse Maader mere for 
den end før. Han havde vidst at vække Disciplenes Æresfølelse, 
og hans Dygtighed til at tage dem fra denne Side er noget af 
det mest karakteristiske ved hans Skolegjeming. Dette gjorde det 
muligt for hamat drive sin Undervisning, uagtet han ikke kunde se. 
Da Holmboe 1853 frabad sig Valg til Storthinget, antog 
.man, at han ikke mere kunde tænke paa saadan Virksomhed, 


247 

Qg ved Valget 1S56 stemte man derfor ikke paa ham, men drog 
nye Mænd af den yngre Slægt frem. Ved det næste Storthings- 
valg 1859 vaktes en stærk Agitation imod disse yngre Mænd. 
Vi skal ikke gaa nærmere ind paa disse Forhold, der ikke ved- 
kommer Personalhistorien, og her er ikke Plads for nogen Be- 
dømmelse af disse Sager. Holmboe deltog visselig ikke i Agita- 
tionen, men han stillede sig dog paa dens Side og lod sig vælge 
til det i 1859 sammentrædende Storthing. Fra nu af faldt der 
Skygger over hans Liv. Byens Befolkning var delt i tvende 
Lejre, og de fleste af hans gamle Venner — navnlig i Byens 
Embedskreds — befandt sig i den, hvor han ikke var. Paa 
Storthinget kunde han ikke mere indtage den fremtrædende Plads, 
han tidligere havde havt, og da han kom hjem, havde Skolen 
faaet en ny Adjunkt, der ved sit besynderlige Væsen nedbrød 
Disciplinen, saa man ud over Byen hørte de underligste Ting 
fra Skolen. Da han ikke kunde raade med den livlige Ungdoms- 
skare, gav han Rektorens Blindhed Skylden og indgav Vaaren 
1861 en Forestilling til Eforatet om, at „Rektor Holmboe som 
blind Mand var uskikket til at staa i Spidsen for Skolen.* Man 
søgte at faa den uheldige Adjunkt til at tage Afsked, men han 
lod sig ikke fjerne, og Kirkepartementet fandt nu i Skrivelse af 
26. April 1862, at det maatte opfordre baade Rektor og Ad- 
junkt til at søge sin Afsked. Holmboe fandt sig ved dette 
Skridt yderlig krænket. Han havde aldrig tænkt sig det Til- 
bud, han 1850 havde gjort om at træde tilbage, naar Mistillid 
til hans Dygtighed blev udtalt af hans Foresatte, bragt i For- 
bindelse med en Klage over ham, men for at der ikke skulde 
være mindste Anledning til Tvivl om, at det var alvorlig ment, 
indgav han 15. Maj 1862 Ansøgning om Afsked. Han fik den 
7. Juni 1862 og blev 21. August s. A. udnævnt til Kommandør 
af St. Olafsordenen, hvis Ridderkors han havde baaret siden 
Aaret efter dens Oprettelse 1848. Samme Aar mødte han 
atter paa Storthinget og var der sidste Gang paa det i Anled- 
ledning af den danske Krig sammenkaldte overordentlige Stor- 
thing 1864. Fra 1862 tog han Ophold i Kristiania, hvor han 
havde meget at høre, mange at tale med og enkelte Disciple at 


248 

undervise. 23. Maj 1868 døde han i Sande hos sin Svoger, 
Sorenskriver Aubert, efter nogen Tid iforvejen at være rammet 
af et Slaganfald , der lammede hans Tunge og satte ham i en 
elendig Tilstand. 

Vi har ovenfor nævnt de Bidrag til Holmboes Karakteristik^ 
der er meddelt i P. A. Jensens Optegnelser fra 1851 og 1863. 
Han var Discipel i Bergens Skole, da H. blev Rektor, og senere 
en Tid Lærer ved Skolen; saa han kjendte ham nøje. Et andet 
Bidrag er leveret af Nordahl Rolfsen („Da jeg var Gut**; Bergen 
1888), der gik i Skolen ved hans Fratræden. Der er forhaa- 
bentlig flere af hans Disciple, der har gjort Optegnelser om åen 
mærkelige Personlighed, og de vil vel efterhaanden komme for 
Dagen. At han var en af de mest fremragende Personligheder, 
vor Skole har ejet i dette Aarhundrede, maa alle være enige^ 
om. Han havde fra sin Ungdom ofret sig ganske til Skolegjer- 
ningen og tænkte sig visselig ingen anden, om end Omstændig- 
hederne førte ham ind i Politik og Kommunevæsen. Han hørte 
ikke til de stilfærdige, tilbagetrukne, indadvendte Skolemænd, og 
det kom ham visselig i høj Grad tilgode, da han i sin tidlige 
Ungdom kom til Bergen. Han var en gjennem praktisk Natur,, 
fuld af Liv og Munterhed, trængte til Mennesker og var glad i 
Selskab. Dette har vel bidraget meget til at han saa hur- 
tig kunde vinde den ejendommelige bergenske Befolkning og dens 
livlige Ungdom. For denne var han visselig en fortrinlig Lærer, 
men maaske en endnu fortrinligere Pædagog. Han forstod at 
behandle Disciplene efter deres Alder og var vist den første af 
vore Rektorer i dette Aarhundrede, som kunde holde sin Skole 
i stræng Orden og Disciplin ved humane Midler, idet han saa 
vel vidste at gjøre Forskjel paa Guttestreger og Rebellion. Han* 
forstod saa godt at vinde Disciplenes Fortrolighed som en fader- 
lig Ven, for hvem de bar den højeste Agtelse. Han var Politiker* 
med Liv og Sjæl, da han blev ført ind paa dette Felt, har 
været baade Oppositionsmand og Konservativ, men i begge 
Egenskaber har han baaret den reneste Fædrelandskjærlighed,. 
saa det alene kunde være i den Retning, han indvirkede paa 
Disciplene. 


249 

Holmboe var et overmaade klart Hoved, men ingen lærd 
Mand. Han var ikke anlagt paa de gamle Magistres tilbage- 
trukne Studieliv, — vel neppe paa Bøger i det hele. I de før- 
ste 24 Aar af hans Rektorat, da han holdt til i den gamle Byg- 
ning, som maaske er den eneste i Skandinavien, der endnu kan 
give os en Forestilling om vore Skolers Indretning i gamle Dage^), 
laa Skolebibliotheket i en Dynge i et tillaaset Rum, hvor ingen 
kom. Hans tidlig svækkede Syn har vel ogsaa gjort sit til, at 
han mere søgte sine Venner blandt Mennesker end i Bøgerne. 
Han deltog saaledes gjeme i Bergens Selskabsliv, der med sin 
oplivende Munterhed havde sine Mangler, for hvilke han tidlig 
fik Øje. Uden at optræde som Reformator paa dette Felt blev 
han her den skarpeste Kritiker, efter at han var greben af Lyder 
Bruns vældige Bodsprædiken 1845 — 47. En gjennemgribende 
Forandring foregik med ham, og han vilde maaske være kommen 
dybt ind i pietistisk Mørke, hvis han ikke under Opholdet paa 
Storthinget 1848 havde havt Anledning til at komme til større 
Klarhed under W. A. Wexels Prædikestol. Fra nu af fik natur- 
ligvis theologiske Spørgsmaal og Standpunkter en ganske anden 
Interesse for ham, end de tidligere havde havt. Han gav sig 
strax til at oversætte Krummachers ^ Elisa", — en Udtalelse til 
Bergenserne om, hvor de nu kunde finde ham. Ogsaa i hans 
Undervisning mærkedes dette. En af hans dygtigste Disciple 
fortæller, at det efter mange Aars Forløb staar levende for ham, 
hvorledes H., naar de læste Platons Apologia og Cicero de officiis, 
med en sjelden Klarhed udviklede Forskjeilen mellem den he- 
denske Moral og den kristelige. Da han efter de første Stridens 
Aar kom til mere Klarhed og Ro, kunde det mærkes, at han 
ikke var aldeles upaavirket af Grundtvigianismen, om han end 
aldrig tilhørte denne Retning. For mange stod han som en Au- 
toritet i theologiske Sager, og han greb gjerne Anledningen til 
at udtale sig i kirkelige Spørgsmaal. 

Om hans Familieforhold kan henvises til den ovennævnte af 
hans Søn, Overlæge Jens Andreas Holmboe^ udgivne Stamtavle. 


•) Se herom lUust. Tid. 14. Sept. 1879. 


250 

Melchior Augustinussøns Annaler. 

(1670-1705). 

I Uddrag ved L. Daae. 


JL det store kgl. Bibliothek i Ejøbenhavn findes et Haandskrift, der i 
sin Tid har tilhørt Biskop J. £. Gunnerus, og som har Titelen „Huus- 
Gancellie*. Det indehplder forskjellige Optegnelser til Samtidens Hi- 
storie, først Beretninger om Kongehuset, dernæst en sammenhængende 
og ret værdifuld Fremstilling af Krigsbegivenhederne i del nordenQeldske 
Norge i Christian V.s Tid; dette Afsnit har jeg allerede for mange 
Aar siden ladet trykke i (norsk) Militært Tidsskria 3 R. VII. (1862). 
Endvidere findes Afskrifter af Forordninger, udgivne i Forfatterens Tid, 
dernæst dennes egne udførlige Personalier og, hvad der optager den 
største Deel af Haandskriftet, en Krønike, betitlet „Æres Anfang og 
Livs Udgang**, væsentlig af personalhistorisk Indhold, dog ogsaa med- 
tagende forskjellige indtrufne Begivenheder og desuden en stadig Omtale 
af Aarets mere eller mindre heldige Vext og andre Ting af økono- 
misk Interesse. I Regelen indskrænker Forf. sig til nordenfjeldske 
Personer og Hændelser, men streifer dog af og til ogsaa udenfor 
denne Landsdeels Grændser. Han gjør Indtrykket af at være en 
meget hæderlig, sandhedskj ærlig og nøiagtig Mand. 

Ved her at udgive Autobiographien og Krøniken har jeg ikke 
villet medtage de Data om det nordenQeldske Præsteskab, der alle- 
rede kjendes af A. Erlandsens bekjendte Skrifter i denne Materie, 
med hvilke jeg omhyggelig har confereret^. Ogsaa andre Ting ere 
udeladte, naar de forekom mig heelt unyttige. Forøvrigt har jeg det 
Haab, at Krøniken vil være det Publikum, til hvilket den henvender 
sig, velkommen. At gjen^ive Forfatterens egen Orthographie har jeg 
anseet ufornødent. 

Som det af hans egne Meddelelser vil fremgaa, har Forf. flittig 
brugt sin Pen, men aldrig oplevet at see noget af sine Arbeider trykt, 
en Skjebne, han deelte med mangfoldige af sine literære Samtidige. 


^) Erlandsen har ikke havt Anledning til at benytte „Huus-Cancelliet^, men 
derimod havt Adgang til et Haandskrift af Melchior Augustinussøn af be- 
slægtet Indhold, men mindre fuldstændigt og forfattet paa Latin: ^^Ortus 
et occasus rerum Nidrosiensium^ (i det throndhjemske Bibliothek.) 


251 

I. 

(Af Forfatterens Personalia). 

Mit LiTS og Løkkes Laab; (sic) 

Anno 1642, 7 Juni er jeg i Throndhjem født. Min Fader 
Br. AugustSnus Jensen, Sognepræst til vor Frue Kirke, min 
Moder Lisbet Mikkeisdatter. Anno 1662 kom jeg til Kjøben- 
havns Universitet, reiste overland til Christiania, derfra til Fre- 
derikstad, siden tilvands ad Vigen til Mårstrand og saa til Kjø-^ 
benhavn. Kom did 7 Mart. Blev i Academiets Matrikul ind-' 

skreven 23 Mai ^). — Reiste hjem igjen som knappest 

•derfra 2 Juli tilvands til Bergen. Underveis var jeg i Flekkerø 
og Ghristiansand. Fra Bergen reiste jeg med Hr. Jon paa 
Rødøen paa hans Jagt til Bitteren, kom til Throndhjem 16 
August. Imidlertid havde jeg fra Academiet saadant Viaticum 

«ller Reisepås^). 1663 19 Mai reiste jeg til Kjøbenhavn 

igjen med Skipper Christen Christensen i Kjøbenhavn, kom did 
7 Juni, Pintsedag. 1664 23 Mart. var jeg oppe til Attestats. 
Examinatores Formiddag vare: Doet. Vandal, summ. theol., M. 
Jens Bircherod, Prof. L. 6r., Eftermiddag: M. Rasmus Broch- 
mand, Prof. theol.. Doet. Th. Bartholin, Math. et Astron, 
Prof.») 

Den 25 Juni s. A. reiste jeg over til Skaane at informere 
Velb. Philip Barstorphs Søn Frederik, som da var 11 Aar og 
var hos hans Mormoder Velb. Anne Beck*) paa en Herregaard 
Belteberg kaldet i Ordrop Sogn, en Miil fra Landskrone og to 
fra Helsingborg, og da havde de Svenske Landet. 

I Junii 64 reiste jeg til Kjøbenhavn igjen at prædike for 
min Dimission, og holdt jeg den første Prædiken for Provsten 
i Klosteret, M. Jens Gregersen, inde i Regentsen og den anderl 
6 Juli udi Trinitatis Kirke for M. Rasmus Brochmand. Han& 
Censur derover er denne. ^) — Siden da reiste jeg strax 


*) ^E privata institutione", Kbhvns. Univ. Matr. I, S. 309. 

•) Dette, forfattet paa Latin af hans Privatpræceptor, Prof. i IGrsesk Jens 

Bircherody indeholder Intet af Interesse. 
') Attestationen Udelades. 
*) Enke efter Christian Bfllow. 
*) Ansees ufornødent at meddele. 


252 

til Skaane igjen. Forblev der 3 Vi Aar, reiste saa derfra meci 
riglig Bevis fra Finien.^) Begav mig saa strax paa Reisen 
hjemad med Hr. Villmm- Bredal, da forordned til Sognepræst i 
Størdalen, og reiste vi fra Ejøbenhavn til Helsingør 1& Aug. og- 
saa over til Helsingborg den ganske Landevei til Throndhjemv 
kom hjem 15 Sept. 

Anno 1669 anmoded min Svoger Ritmester Mikkel Thun 
mig om at gjøre sig Følgeskab til Kjøbenhavn igjen^ efteFsom> han 
skulde did sine sal. Forældre at arve, og reiste med haim paa 
et Flensborger Skib fra Byen 24 April lige paa Hamborg, hvor 
vi ankom 10 Mai. Underveis vare vi i Gliickstadt, Stade, AK 
tenow. Nogle Dage tøvede vi i Hamborg, saa med Vogn til 
Lubeck, derfra til Tra[ve]minde i Mening at seile over til Kjø- 
benhavn, men Vinden var immer contrarie. Gik saa tillands til 
Nyenstad i Holsteen og til Oldenburg, saa over FemersiMid til 
Femern, saa tilvands over Beltet 4 Mil til Raaby i Laaland, 
over Laaland til Falster, saa til Vordingborg og Kjøge og kom 
til Kjøbenhavn 19 Mai. Imidlertid fik ieg Vocation paa Meldals 
Kald af Sognepræsten Hr. Steen Evindsen, søgte derpaa kongelig 

Benaadning, erlanged den saa lydende. *) Reiste saa strax 

hjem i Geleide med Borgermester Roald Opdal tillands gjennem 
Skaane, kom hjem udi Sept. 

1669. Dom. 19 post trinit. blev jeg af Bispen M. Erik 
Bredal udi Domkirken ordineret og indviet,^) Dom. 22 post 
trinit. sang jeg min første Messe i Meldals Kirke. 1671, 7 Mart. 
visiterede M. Erik Bredal i Meldals Kirke. Samme Dag blev jeg: 
af ham til min Elen*) i Præstegaarden trolovet. 25 Juni s. A. 
stod vort Bryllup i Meldals Præstegaard. Vielsen forrettede- 
Provsten Hr. Oluf Mentzøn paa Meelhuus. Elen er født 1645- 


^) Hendes Attest; der gaar ud paa, at M. A. ,har forholdet sig ærlig, tro^ 
flittig og vel" overspringes. 

') Man ser af denne, dat. Frederiksborg 27 Aug. 1669, at M. A. fik Survi- 
vance paa Kaldet mod at betjene det i Hr. Steens Levetid paa saadanne 
Betingelser, som han med denne maatte enes om. 

") Ordinationsbrevet anføres in extenso, ligesom ogsaa Test. publ. fra Uni- 
versitetet. 

*) Naturtigviis den gamle Hr. Steens Datter. 


253 

S Oct. Kom saa strax til en forfalden Gaard, Hove kaldet, 
hvor vi meget sled og led, førend vi fik Huus over Hoved. 

1672 24 Juli blev min Augustinus født paa Hove. Blev døbt 

af sin Morfader 9 Trin.^) — A. 1674 25 Oct. paa en 

Søndag mider Prædiken blev min Steen^) født, døbt af sin Mor- 
fader Allehelgens Dag. Hans Faddere vare: Cort Christoph v. 
Coppelow, en meklenborgsk Herremand og da her Gomet, Hr. 
Jørgen Pedersen, Medtjener i Ørkedal, Daniel Engelhart, Skikt- 
mester ved Løkkens Kobberverk. Hans Mormoder bar ham, 
med hende Lisbet, Mester Jørgen Stigers ved Verket. 1676, 8 
Dec. blev min Christen født, hans Faddere vare : Mikkel Karmark, 
Directeur over Verkerne, Peder KosboU, Foged i Ørkedals Fogderi, 
Andreas Engelhart, Hytteskriver ved Grutsætter; Mette, Capt. 
Jacob Frederiksens, holdt ham over Funten, med hende hans 
Moster Birgitte Steensdatter. 

1678 kom jeg fra Hove til Ritstad, og en meget forfalden 
og fordærvet Gaard, led der meget og gjorde stor Omkostning, 
før jeg fik bekvem Værelse og Huus over Hoved. 

1673 (sic) oversatte jeg Doet. Arndts 4 Bøger om den 
sande Christendom af høi Tydsk paa Danske. 

1679 18 Juni blev min Lisbet fød paa Ritstad, døbt Mariæ 
Besøgelsesdag af sin Bedstefader. Faddere: Hendes Morbroder 
Hr. Anders, Hans Henriksen, Bergskriver; Anne, Hr. Jørgens i 
Ørkedalen, holdt hende over Daaben, item Lisabet, Fredrik Jung- 
hanses og hendes Moster Lucia Steensdatter. 

Anno 1680 oversatte jeg trende Doet. Arndts Bøger af 
Hollandsk paa Danske: 1. om den rette Tro og hellige Levnet. 
2. Om de Troendes Forening med deres Herre Ghristo. 3. Om 
den heil. Trefoldighed, om Christi Person og Embede og den 
Helligaands Velgjeminger. Blev i Throndhjems Ildebrand for- 
brændt 1681, da en god Ven laant. 

1680, 28 Juli blev jeg indsat af Provsten, Hr. Oluf paa 
Meelhuus til Sognepræst i Meldalen, efterat min sal. Værfader 


^) Af Fadderne kunne anføres: Morfaderen, Vicepastor Christopher Loss til 

Kvikne og Lieut. Jacob Fredriksen. 
*) Siden Sognepræst til Opdal. Han antog Navnet Mtlddl efter FødebygdeQ. 


254 

dø^ J^at til 18 Jioii og bier hæderlig hegratYei samme Dag^ jeg 
blev indsat. — — . 

1681, 10 April flytted jeg iil Præstegaarden. 

1682, 10 April blev min Aane fød, døbt af sin Morbroder 
Hf. Oluf Steenssøn 26<^e. Hendes Faddece: Hr. Oluf Steerøssøn, 
pain Medtjener, Otto Oram, Sorenskriver i Ørkedals Fogderi; 
Karen S. Christen Andersens holdt hende ov«r Funtai i Mar- 
gretes, Lars Jensens, Directoris paa Indset, Sted, Ingeborg Da- 
vidsdtr. i Margrete, Hr. Nils's i Surendals, Sted, der ikke kom 
frem for Uføre, item Inger Jacobsdtr., Gapt. Tostrups Datter. 

i^A, 19 Aug. blev min lille Melchior født, døbt aif Hr. Jens> 
I^airsfiii;!, mjn Medtjener. Faddere: Hr. Jens Larsen, mine Børns 
^plemester Mentz Olufsen Meelhuus og min Klokker Oluf Enersen; 
Aaxie filom^ Capt. Lieut. Bøyers, holdt ham over Daaben, med 
hende hans Moster Aane Steensdtr. ^) 

1686, 8 Mai blev min Mikkel fød^ døbt i^f min Capellan 
Hr. Jens Larsen Ghr. Himmelf. Dag. Faddere: Fo^d Aiiders 
Mortensen, miae Børns Skolemester Glas Fion, Lensmanden Areft 
Holstad; Mette Gapt. Tostrups holdt ham over Funten, med 
hende min Søster Aane. Han blev af Oud. fra Verdens Mørke 
til Himmelens Ljus igjen fordred 10 Jan. 1687. ^ 

1688, Midnat mellem 20 og 21 Jan. blev min lille EUn født, 
døbt af min Gapellan Bars. Faddere: Gapt. Lieut. Røyer og 
Frederijk: Jungfaans, Hjrtteskriver; Mette, Hans Henriksens, Gruben- 
skriver, holdt hende over Funten, med hende Gapt. Lieuts Datter 
Aae Cathrine og Marit Steyer. 

1688, Nat mellem 10 og 11 O^t. døde min ailerkjæreste 
Hjerte Søn udi Ejøbenhavn udi velfornemme Jacob Johansens 
Kuus, salig Augustinus, elsket og yndet af alle for Lærdom og^ 
Y^dieligb/ed, da han var 16 Aar og 11 Uger gamn^. Deponerede^ 
s. A. 20 Juni. *) Han blev meget hæderiig begravet i vor Fnie- 
Kirike 16 Oct. Hans Begravelse kosted mig til 128 Rdl. 

1^9, Nat til 6 Febr. blev min sjetile Søn fød, kaldet 


^) Dette Barn døde 29 April 1695. 

') toiQAtriiCulerM ^e søti. Nidros.'' %X Juti. Khh. Uniy. Hair. fi. «. 160. 


255 

AupisHnns^). Blev af mig selv døbt 11 Sept. Faddere: Fendrik 
Gaardmand, mine Børns Skolemester Jørgen Skjelderap, min 
Medhjelper Oluf Aa. Hans Bedstemoder holdt ham over Fmi- 
ten, med hende min Søster Aane. 

1680 kalder jeg min Værbroder Oluf Stensen til mm Med- 
tjener. Han sang sin første Messe 1 Adv. Saalænge holdt 
Biskop Schletter af Vidrighed hans Vielse oppe. Blev benaadet 
med Surendals Vicepastorat Høsten 82. Var redelig og ærlig 
mod Oud, mig og Menigheden. 

1682 kaldede jeg Jens Barsonius af Sundal, ssmg sin første 
Messe Dom. 17 Trin. Drog bort fra Kaldet 88 i Fasten til 
Kjøbenhavn, hvor han mente at gjøre store Ting, beviiste mig 
borte og hjemme stor Fortrædelighed. Gud være hans Løn. Fik 
omsider om Høsten et lidet Kald i Stavanger Stift, Torvestad. 
Gud Ære, som skilte mig og Menigheden ved ham. 

1689. Kaldede jeg Oluf Tønder, sal. M. Oluf Tønders Søn 
af Throndhjem. Sang sin første Messe ved Grutsetter Dom, 19 
Trin. Saalænge maatte jeg ene drages med Kaldet for Barsonii 
Fortrædelighed. 

1691, 16 Oct. blev min syvende Søn Anders fød, kaldet 
efter sin Moders Bedstefader. Døbt af Hr. Oluf Tønder 21 Oct. 
Faddere: Hr. Oluf Tønder, Bastian With Hytteskriver, Hans 
Henriksen Grubeskriver. Hans Bedstemoder holdt ham over 
Funten, med hende Medhjælperens Kone Marit Grefstad. 

1693, 2 Juli maatte jeg mod min Vilje antage Provste- 
embedet i Dalerne, og gjorde jeg samme Dag efter Prædiken min 
Ed for Biskoppen Doet. Peder Krog. 

1694, 23 Jan. blev min lille Søn Oluf fød. Faddere: Capt. 
Lieut. Hans Grabow, Reinholdt Tostrup Studiosus, Oluf Berrig 
Medhjælperen. Min Søster Aane^ holdt ham over Funten med 
Jøda Garberrig. 

1695, Blev min Søn Steen indviet til Gap. pro pers. i Op- 

daL^. Men Sognepræst^i Hr. Anders Bernhoft døde 

strax i August, hvorpaa han reiste strax til Kjøbenhavn, bekom 


') Døde 10 Juni 1696. 


256 

Kongens Naade og Brev paa Pastoratet, hvorudi han af mig 
Dom. 26 Trin. blev indsat. 

1695, 24 Juni blev min ældste Datter Elisabeth viet i Mel- 
dals Kirke af Hr. Evind Stensøn paa Kvikne ^) til Hr. Oluf Tønder, 
min Medtjener. 

1696, 19 Nov. Blev Hr. Sten i Opdal copuleret i Thrond- 
hjem til Arsule Tønder i hendes Moders Huus af M. Gjert 
Bonsach. — — 

1697, 23 Apr. blev min Christen viet i Aalborg af Biskop 
M. Jens Bircherod til Pastor udi Nykjøbing paa Mors. Blev 
Magister i Kjøbenhavn 1703. 

1697, 3 Aug. blev min niende Søn Melchior^) fød, døbt 8 
Aug. Faddere: Amoldus Tønder, en ung Karl, Hans Thum 
Under-Berg-Skriver, Lensmand Thor Sveen. Hans Værmoder (!) 
holdt ham over Daaben, med hende JMarthe Hansdatter, Grube- 
skrivers Datter. Samme Dag døbte jeg min Datter-Datter, Oluf 
Tønders, Maren kaldet, fød i Øien 30 Juli. 

1701 fuldkommede jeg mit Skrift: Hora novissima kaldet, i 
hvilket handles om den ^dste Tids onde Mennesker efter Apostl. 
Anledning 2 Tim. 3 ^d xevs. 6, paa 24 Ark. Arbeidet derpaa 
udi 2 Aar. 

1703 anfanget med mit andet Skrift: Tumulus et thalamus 
mortis eller den veltibredde og opredde Syge- og Døds Seng, 
udi tre Decadibus eller Afdelinger, hver i 10 Ligprædikener. 

1704 fik jeg færdig mit Skrift: promtum pastoris manuale, 
en heel Bog Papir med Registret. 

1705 fik jeg mit Skrift: Octoloquium pium, probum et pla- 
cidum færdigt. Bestod af 8 coUoquiis om underskedlig Materie. 

1 706 forfærdigede jeg mit Skrift paa Dansk kaldet : Poetiske 


*) Søn af ovennæynte Hr. Steen Evindsen (altsaa Svoger til M. A.), reside- 
rende Gapellan til £yikne, t 1735 som Sognepræst til Tøndset. (Erlandsen, 
Geistligheden i Throndhjems Stift, S. 152. Treschow, Jubellærere, S. 327). 
Stamfader til Familien Meldal. Angaaende denne i Danmark og Norge 
vidt forgrenede Slægt findes en Række Meddelelser i Personalh. Tidsskr« 
3 R. I, 191 f., 2 R. VI, S. 169 ff., 1 R. I, S. 161 ff. II, S. 21 ff. HI, S. 334. 

•) Døde 11 Oct. 1697. 


257 

sædelige og Guds Ords Lærdomme til Lyst, Trøst, Ærlighed og 
Sædelighed. 

Samme Åar forfærdigede jeg latine in 8vo: In diocesi Nidro- 
siensi varii casus officiorum et dignitatum mutationes, demor- 
tuorum tempora, annorum fertilitates et sterilitates et his similia 
ab amio 1670 ad ann. 1706.i) 

2)1707, 2 Mart. Onsdag før Fastelavns Søndag Kl. 3 å 4 
Eftm. døde min sal. Fader pie et placide af en Skjørbug, som 
først i Fødderne med Hævelse og Hidsighed havde sat sig og 
siden for Brystet sat sig med trang Aandedrag. Han prædikede, 
selv Søndag Sexagesima, Mandag og Tirsdag var han sund. 

n. 

Æres Ånfang og Lives Udgang. 

Anno 1670. 

Blev Lars Pedersøn Brix, før Sall. (o: Zahl-) Commissarius, 
oberste Borgemester i Throndhjem udi Præsidenten Lorentz 
Fransens Sted, som var den første Præsident i Byen og blev 
med ham den Titel lagt i Graven. [Senere tilf.] Dog siden igjen 
Andreas lønder blev Præsident. 

Dom. Esto. Stod Hr. Erik Opdals Bryllup med Karen Ørland i 
Throndhjem. Han var Prest til Hospitalet og døde 75 den 30 Oc- 
tober. Efter ham kom Hr. Evert Meyer, før Medtjener i Sparboen. 

22 Febr. havde Borgemester Roald Opdal Bryllup med 
Maren Kvemes i Kvemes Prestegaard. 

Dom. Lætare stod Gonrectoris Basnius Rosings Biyllup med. 
Aane Skjelderup, han blev siden Sogneprest til Hitteren i sin 
Broder Hr. Olufs Sted. 

Dom. 6 post Trin. havde Hr. Johan Mentzen Bryllup med 
Ojerirud sal. Hr. Johans i Stangvigens Prestegaard. 

Dette Aar blev ordinered: Hr. Peder Mentzen, Medtjener til Mel- 
hus, Hr. Hans Jentoflft i Nordland, Hr. Anders Hansøn til Hammer- 
øen, Hr. Morten Jørgensøn, Medtjener til Bjømør, Hr. August. 
Gabrielsøn i Nordland, Hr. Anders til Hammerfest i Finmarken. 


^) En Bearbeidelse paa Latin af de her meddelte Annaler. 
*) Det Følgende tilføiet ved en af Forf.s Sønner. 

17 


258 

©ette Aar kosted 1 Td. SaH i Throndhjem 6 Kixdaler. 

Et rigt Aar baade af Lands og Vands Velsignelse og ét 
hart og frostigt Aar. Man kunde fare med Slæde fra Stangvig 
til Thingvold, fra Bynes lil Børsen, fra Inderø til Beitstaden 
over fjorden. 

Anno 1671. 

Døde Laugmanden Hans Vexling i Christiania, da han var 
neder til Hofretten at forsvare sine Domme. Efter ham kom 
Peder Dreyer, der i nogle Aar havde havt Exspectance Brey 
åerpaa, og var midlertid her Stiftets Procurør. 

Dom. 5 po3t Epiphan. døde Hr. Sten Hansøn, Sogneprest i 
Ørkedal og Provst i Dalerne. 

Et rigt, sundt og velsignet Aar baade til Lands og Vands. 

1672. 

Natten mell. 15 og 16 Mai døde Mag. Erik Andersøn Bredal 
i hans Alders 64 Aar, da han havde været Bisp i 29 Aar. Han 
blev åen 6 Juni med Hæderlighed begravet for Bispestolen i Dom- 
kii*fce Koret. Han var født udi Langland og var Sogneprest paa 
Christianshavn, da han hid kom. Han var en sønderlig begavet 
Mand af Gud, lærd og veHalende, gjorde stor og berømmelig 
Profect med Ungdommen her i deres Catechismi Læsning og 
andet. Havde immer altid Tvistighed med Geistligheden, hvilket 
gjorde ham ilde lidende hos mange. 

Efter ham kom M. Amoldus de Fine^ en skaansk Mand og 
Leetor udi Bergen, han havde før forhvervet kong. Exspectantz- 
brev paa Bispestolen og var til Bisp ordineret i Kjøbenhavn 
Vinteren før Domin. Invocavit. Han blev ikke her gammel, 
thi den 6 Nov. strax efter, da han i Domkirken havde ordineret 
Hr. Hans Christiansøn, Medtjener til Fosnes, og Hr. Henrik Lyster 
til Strinden, døde han i Sacristiet, og var éei saa tiastig gjort, 
at han ^od ikke mere op, siden han faldt paa Knæ efter Or- 
dinationen. Han blev begraved i S. Bredals Grav den 20 Drto 
i hans Alders neppelig 60 Aar. Han begyndte her strengt og 
skarp; havde han levet, da havde man uden Tvivl børt adskilligt. 

Efter hans Død kom M. Erik Pontoppidanus hid, fød i Fyen, 


259 

og da Sogneprest i Kjøge, og blev han i KJÉ*enhavn dertil ind- 
viet 1678, 8 Juni, kom hid til Throndhjem 28 Ang., men 75 top 
IwHi efter kong. Befaling Doctorgrad^ reiste dog ingensteds der- 
efter. Han var den første Bisp her med Doctoris og Velær- 
værdigheds Titel. Han døde udi Throndhjem 12 Juli 7é, efterat 
han var kommen syg hjem af sin Visitationsreise fra Nordland, 
men kom ikke længer end til Nærøen. Han blev meget herlige 
og kostbarlig nedsat i Sacristiet i Domkirkens Kor d. 7 August. 
Paa hans Ligkiste stod udi Tin udgravet efterfølgende Vers:^) 

Han var en from, sagtmodig og stille Mand, der gjeme- 
vilde hjelpe og tjene alle og sin Geistlighed meget god og be- 
forderlig, blev derfor af alle beklaget og begrædt. Ligprædiken 
holdte Mag. Søfren Hansen til Domkirken, og var denne SI. Mand 
den 3^e Biskop, han havde prædiket over. 

Prester havde han viet 24, Kirker indviet 5. Han var 
63 Aar gi. 

Efter hannem blev beskikked og forordnet Doet. Christopher 
Schletter SS. Theol. Profess. i Kjøbeohavn til Biskop og blev 
dertil i Kjøbenhavn 29 Sept s. A. indviet paa S. Mikkelsdag. 
I hans Fraværelse ordinerede Mag. Oluf Ghristophersøn til vor 
Frue K. 1679 den 5 Martii 4 Prester: Hr. Anders Skelderup- 
til Nordland, Hr. Torger til Medtjener paa Bjømør, Hr. Nil& 
Todal, Medtjener til Rødø og [Jonas] Leth, Vicepastor til Vefsen. 
Bispai ankom 79 in Augusto til Throndhjem. Han var fød i 
Halland. 

In Aug. ankom 2 kong. Commiss. Niklas Polsøn, Christian 
Lund til Throndhjem for at overhøre Bøndernes Klager. 

Da kosted 1 W. god Homle 12 Rixd. i Byen. Kornet fik 
Skade af Hagel den 28 Juli, og Kornet kom i Pris. Det 
skede 73 NB. 

1673. 

Udi Martio kom Velb. Jochum Fredrik Vind hid til Lenet 
al være Vice-Amtmand. Blev Amtmand Aaret efter. Døde 
87 3 Juni. 


^) Udelades. Ofr. Schøning, Throndhjems Domkirkes Beskrivelse S. 205; der 
af M. A. meddelte Vers ere paa Latin. 

17* 


260 

Den 15 Juli var Statholder Gyldenløve i Throndhjem, over- 
:saa Krigsfolket, og skede en stor Reformation med Krigsfolket, 
og ordinerede, at den yngste Bonde i Soldater legged (sic) skulde 
Tære Landsoldat, og de bleve kaldte indroUerede. 

1 7 Sept. cblev den nye Leinstrands Kirke og Kirkegaard indviet. 

1674. 

18 Fehr. døde Velb. Anne Urup, sal. Oberst Buddes i 
Throndhjem. Hun blev med adelig Proces nedsat til sin S. 
jyiand i Domkiii^eiis Chor. 

29 Mart. døde Norges Cantzeler og Amtmand over Thrond- 
hjems Lehn Velb. Ove Bjelke paa Throndhjems Gaard. Han 
Iblev uden nogen Proces udført til Østerat og der i sin Begra- 
velse nedersat. 

Anno 78 døde hans Frue og i Throndhjem i min Moders 
•Gaard d. 19 April. Hendes Navn var Helena Lindenow, en 
from og gudfrygtig Frue. Hun blev og uden Proces udført til 
tØsterat og hos sin S. Mand nedsat. 

Slet Komaar, fik Skade af Væde og Kuld. I dette Aar, 
:«om blev meldt fra fremmede Steder, var saadan Krig overalt, 
^t der var her og der 9 Gange hundred tusind Mand i Felt, 
oiberegnet, hvad paa den hollandske, frsuiske og spanske Flaade 
Tar, samt i det Mesiniske Oprør. 

1675. 

4 Mart. kom Gen. Lieut. von Russenstein hid at være Gen., 
imen reiste herfra igjen 31 Mai. Hans Frue kom hid efter ham 
♦d. 19 Juni og reiste herfra til Ghrist. d. 7 Sept. til hannem. 
iHan døde 14 Mart i Holland paa sin Gaard 79. 

S. Mikkelsdag stod Hr. Hans Christensens [Paus] til Fosnes 
Bryllup med Ritze Randulf i Throndhjem. 

Denne Høst forhvervede Christopher Caspersøn [Schøller] 
kong. Exspect. Brev paa Laugstolen. Døde 89 in Aprili. 

2 Juli. Et hastig og forfærdelig Vandvoxter her i Lenet, 
:som gjorde stor Skade og tog moxen alle Broer bort. Udlevede 
f'olk kunde ikke saadant mindes. 

15 Dec. Blev Doctor Dirck Ecche [EckhoflfJ, Stadsmedicus 


261 

i Throndhjem, begravet. I hans Sted kom Doetor Ibgens 76^ 
Han havde Bryllup med Mag. Sørens Datter GedsMe 79; d; 25 Sept.. 

15 Dec. blev Hr. Oluf Jacobsøn ordinepet paa srt være Sogne- 
prestemes i Byens Medhjelp og efter den førot affaldende nyde 
Stadet. 

Smaakoppeme grassere slemt om Sommereni 

In Sept, indviedes Egge Kirke i Stods Gjeld af D. Pontopp*. 
og Svorkmo Kirke af Hr. Glas i Ørkedal, thi Bispen var svag.- 

Dette Aar gjaldt 1 Anker fransk Brændevin i Byen 12 Rixd.^ 
1 Td. Rug 4 Rixd. Malt og Byg 3 Rixd. • 

Et skrøbeligt og slet Komaar paa sonHne^ Steder og paa^ 
somme Orter et Kroneaar, saa misligt gik det. 

1676. 

18 April døde Hille Andersdr., Hr. CHuf Mentsøns* Blev 
begravet Christi Himmelfarts Dag. Bispen Pontoppidan gjorde- 
Ligprædiken. 77. Dom. XI. Trin. 26 Aug. stod Provstens Hr:. 
Oluf Mentsøns Bryllup igjen med RiboFg HJansdatter. 

Et overmaade rigt og frugtbart Aar og et drøit og velsignet 
Kom. NB. Infra 77. 

In Sept. døde Hr. Nathanel Andersøm Sogn«prest til Ytterøeni. 
Ham succederede Hr. Fredrik Meyer, som havde- Bryllup der 
paa Prestegaarden. 78 Dom. Oculi 3 Mart. Blev ordineret 77.. 
dom. Septuag. og tillige med ham Hr. Gjert Estensøn til Nordland. 

In Decemb. døde Amtskriver Iver Balser: Bestillingen fik 
Peder KasbøU, Foged i Ørkedalen. In. Dec døde Hr. Bredai 
Clausøn til Budøen og Hr. Anders til Hammerøen. 

1677. 

5 Febr. Døde Tolderen i Throndhjem. Morten; Krag. Be- 
stillingen fik Peder Tønder igjen. 

Et heel sundt Aar, man af ingen. Sygdom, vidste. 

15 August om Aftenen Kl. ft blev hans høie Excell. udi. 
Laurvigen copuleret med sin Grevinde Antonette. 

14 Dec. en Fredag stod Hr. Peder Mentsøns Bryllup med 
Mille Michelsdr. i Byen. 

Om disse Tider døde og Velb'.. Fredrik von: Offenberg, Amt- 
mand over Nordmør og RomsdaL 


262 

Et godt og jevat Koroaar, In Nov. og Dec. overflødigt 
Sildefiskeri i Bpflgnefi og Skjøren, saa Folk vandt ikke mere end 
rsætte og optage Garnene igjen. Stor Sygdom overalt. I Mel- 
'dals Prestegjeld d<^de St^l Mennesker. 

77. gjør Skotter saadan Tilførsel til Byen, at en Tønde Malt 
«ller Kom kjølbes for 6 Ort. 1 Wog skotte Miel for 1 Ort 8 li. 
Om Julen kjøbt«s en Tønde Sild for 1 Olr. om S. Hans Tid 

1 slet Daler 

1678. 

13 Juli stod Hp. Jon paa Størens Bryllup i Throndhjem med 
*Gen. von Hovens Pige. 

19 Oct. fra 6 til 9 slet Aft. en skrækkelig Formørkelse i 
JMaanen. 

1 Sept. en Søndag ved 7 Slet om Aft. blev den herlige 
Mølle udi Hen af et hastigt Vandflod bortskylt. 2 Mennesker 
♦omkom. Mølleren selv, svare skamfered, kom paa en Stok og 
aragte til Ølsvig. Stor Skade toge og Folket i Byen paa deres 
Klæder, der laa paa Blegevolden i Hen. I Møllen var Hvede, 
Rug, Kom, malet og umalet, for over 1000 Dir. som alt gik i 
Laubed (sic). Den 5. atter stort Vandløb . . Et herligt og vel- 
^signet Aar .af iLand og Vand. 

1679. . 

8 Febr. om Natten døde M. Søren, Sogneprest til Domkirken, 
Iblev begravet ^6de. Da Graven til ham blev opkast, fandtes en 
Steen-Ligkiste; hvorudi, saa vidt magtes kunde, en mægtig Prælat 
feller geistlig at have været nedlagt, thi 'der fandtes hans Stav 
i Kisten, og saa kqnde sees noget som Gyldentøi, hvori han var 
^nedlagt. Item en slet Guldring til en 3 Ducaters Værd. 

Efter hans Død søgte Hr. Oluf Jacobsøn, der havde Konge- 
;brev paa Successionen, Hans høie Excell., fik fra ham Befaling 
til M. Oluf, som da var i Bispens Sted, at han skulde indsætte 
ham til Pastor, hvilket skede in Martio, og stod hans Bryllup i 
Throndhjem 1 April. 

NB. 78. det sundeste Aar nogen kunde mindes og var hed 
xart, et Menneske døde. 


263 

Om Høsten forgik 4 å 5 store Muscoviter og Ostindiefarere 
paa Nordmør og Romsdal med adskillige herlige Vare, som 
Talg, Silke, Røslæder, Vox etc. som mange derover bleve usigeUg 
rige. Det var Hamborgiske Skibe. 

1679. 

Men^) Hr. Nils Pedersøn Hafti. som i mange Aar havde 
tjent Menigheden for Capelian, søgte Majest. i Kjøbenhavn med 
Menighedens Supplicatz paa hans Vegne og fik strax Benaading 
derpaa. Mens Hr. Oluf stødte det om igjen, og blev han Pastor, 
Hr. Nils gik baade af Capellaniet og Sognekaldet feil. Fik siden 
et Kald ved Stavanger, Undal kaldet. 

Om Vaaren og Sommeren gjorde Skotter og Engelske saa- 
dan Tilførsel til Byen^ at en Tønde god Irlands Byg eller Malt 
kmide for 1 Rixd. kjøbes og 4 Wog Skotte Miel for 1 Dir. 

In Aug. kom Hr. Nils Mus fra Kjøbenhavn beskikked til 
Gapellan i Domkirken. Han var før Skibs Prest. 

Den . . *) Sept. paa en Søndag skjød Major Testmand Krigs- 
commissæren Mikkel Pedersøn ihjel ved Lerlien i Meelhuus Sogn. 
Fik Pardon og sin Charge beholden. Han døde siden paa 
Saltnes 86 efter en lang, pinagtig Sygdom. Homo impius; hans 
Lig staar i Buvigs Kirke. 

I Begyndelsen om Vaaren lod det sig ansee til et misligt og 
hart Aar med Jordens Grøde, thi Sneen lag overalt, og et koldt 
og haardt Veder holdte ved, saa at der var lidet Græs og mesten- 
dels intet Løv paa Træerne S. Hans Dag. Derover bortdøde 
Hester og Kvæg, saa det stod elendigt til, og Jorderne bleve 
seent tilsaaede. Men der det begyndte ved Solhvervs Tider at 
forandre sig, blev saadant herligt Veir^ at man igjen ikke mindtes 
saadant, og blev en stor Overflødighed Græs allesteds, hvilket 
og kom vel tilhuse. Desligeste et overmaade rigt Komaar overalt, 
hvilket og kom vel og tørt ihuse. 

Der tilmed havde vi et sundt Aar, og vi vidste af ingen 
Slags Sygdom at sige. 


^) Forts, af ovenstaaende Notits om Hr. Olaf Jacobsen (Borchmann). 
*) Aabent Rum. 


264 

1680. 

Sidst i Januario kom vore Soldater hjem igjen, som reiste 
i Krigens Anfang og siden herfra, saamange som vare ilive. 

Først in Junio ankom til Throndhjem det kongelige Krigs- 
skib Antonette, hvorpaa var Obrist Schultz, som med sig førte 
forrige Greve Griflfenfeldt, nu Skomager kaldet, hvilken strax af 
Skibet blev opført og sat i Fængsel paa Munkholmen. 

Samme Tid blev og revset i Throndhjem Peder Bertelsen 
samt hans Datter, med hvilken han langsommelig Tid haver 
bedrevet Blodskam og avlet et Barn, og var hun hans kjødelig 
Datter. Gud fri os fra alt ondt. De bleve begge først hals- 
hugne og siden kaste tilsammen paa et brændende Baal. 

In Majo døde Hr. Christopher, Vicepastor i Hevne, og samme 
Tid blev Nils Mortensøn Stod ordineret til Medtjener paa Snaasen, 

10 Decb. lod sig af vores Horizont sees en forfærdelig og 
aldrig tilfome saa stor seet Comete. Den opgik om Aftenen i 
Vesten og gik lige Solgangen fort; den var som et Riis eller 
Kost og snart saa lang som den halve Horizont. Om Aftenen 
i hendes Opgang vendte hun Svandsen ret beent op i EQmmelen, 
men om Morgenen i Dagningen var hun dubbel saa stor og 
stod da langs Fjeldene. I Førstningen saa vi ikke Stjernen, 
men 14 Dage før Juul rendte hun op paa Firmamentet. Der 
blev skrevet fra fremmede Steder, at hun efter astronomiske 
Regning var 930 Miil lang. 

Dette Aar var ellers et godt Komaar, dog meget vaadt, saa 
meget Kom blev fordærvet. Et heelt sundt Aar, ingen Sygdom, 
men slet til Sildeflske, saa en Tønde Sild om Vinteren neppe 
var at faa. 

1681. 

Nyaarsdag angik det med Gonsumtionen i Byen og paa 
Landet. 

Natten imellem 18 og 19 April antændtes Ild i Henrik Her- 
mansens Brygge, da han der om Natten var med Lys hos Tjære. 
Da han fornam. Ilden tog Overhånd, gik han hjem og bjergede 
sit. Ingen vidste af Ilden, før den var alt for vidt antændt. 
Brændte saa af al Byen med vor Frue Kirke, uden Domkirken, 


Skolen, Gaarden, Hospitalet og«^ et lidet Stykke af Sanden. Gud 
b^pe^ osi ogp' bevare« os^ fra al Ulykke. £taien. 

In Julio derefter ankom efter* teong; Anordtiing^ Gen. Mkjo^ 
Sifieenow og ©b* QvarteermesterKuscron (d: ei Gicigndn ogCou- 
cheron) ellers geniour (!), dfep*aQ>ælede Byen^ hvordan den skulde 
bygges' igjea, og miøté maiig^ sine Pladser* og^ murede Kjeldere 
^kivQveri Dw blev lagt Grunde til Fæstningens Ghristismsteen^ 

Ellers et godt og herligt Komaar med Sundhed^ og Biiå^ 
Ifelstandi 

In Januario skede den store* Vandflod i Holland, som en 
stor usigel% Sttade foitvolded^, saa> de fbrdruknede* Mennesker 
bleve regnede for hundrede tusinde SJele; Ligedan« i' Tydékiandt 

Ih Februario ^war- Feltmarskalfc Lieut. Vedel heroppe méd 
en- stor' Stiitev. oversaa Krigsfolkene og" Passerne, reiste strås 
tilbage igjen. 

Ih Martio smgik en skarp Skrivelse over alt Lenet til Rfe*- 
servens Gompletering. 

Iii'MiyO' døde Geni Lieut. (o: Gea. Major) van Hoven paai. 
sit Gods, tdev ført til Throndhjem^ og begravet med stdr' Ptt)ces* 
I Demkirlsen. 

27 MÉii^ Orø Natten størteLisabet, S. Hamand&^)i sig i Elven 
og forgjorde sig selv. Blev dog tilladt at begraves i- Domkiriæn. 

In Decembi ankom fra Bergen^ 3 Gompag. Fodfolk under 
Oberst. Lieut, Storms Gomniandoi Delaa Vinteren indqvarteret! 
i Dalerne. Om Vaaren reiste de til Byen, Fæstningen at bygge, 
desligest Skaanes Sband^. In Nov. 83 reiste de hjem. 

Et godt, sundt, fredeligt og rigt Komaar. 

1688. 

12 Fehr. Ankom Geni MfejorVibe til TJirondhjem. Mllitien 
nordenfjelds at commendere. Han lod om Sommeren bygge den- 
ny Gaard, han nu i bor udi Throndhjemi Blev Ridder af Danne- 
broge om Høsten. 

Et sundt, fredeMgt' og' frugtbart Aar. 


^) Maa vel være Enken efter den bekjendte Thomas Hammond, Stamfader 
til denne Familie i Norge. 


366 

1684. . ' 

Sirax Ugen efter Nyaar kom Vice Statholder Høg til Thrond- 
hjem med sin Frue. Rejste tilfjelds igjen 17 Jan. 

In Junio døde Fru HUle Buddej S. Reinholdt van Hovens 
og blev sat til sin Mand i Domkirken. 

Et godt frugtbart Aar, dog gjorde Hagel stor Skade udi 
Indherredet. Fiskeriet ganske slet, saa 1 Tønde Bondegods 
kostede Vinteren 3 Dir. 

Om Høsten brændte den gode gamle Stad Stavanger af. 
Ilden kom af en Stalddrengs Uagtsomhed. 

1685. 

In Junio neml. 19de^ kom Mayst. vores naadlgste Arveherre^ 
Kong Christian over DovreQeld hid til Throndhjem, laa Natten 
i Opdals Prestegaard, den anden Nat i Meldals Prestegaard, den 
tredie Nat udi Throndhjem, logerede hos Gem, Major Vibe, reiste 
fra Throndhjem den 26 dito til Bergen gjennem Surendal, Nord- 
møre og Romsdal. Med ham var i Følge hans høie ExcelL 
Gyldenløve, Grev Reventlow, Oberkammerherre (o: Overkammer- 
junker) van Knut, Oberskatmester (o: Overrentemester) Brandt^ 
Secreterer Moth og mange høie Gavallierer og Betjente. 

Et elendigt og bedrøveligt Aar med Misvæxt, saa Komet 
frøs bort, og blev overalt næsten fordærvet, hvorpaa fulgte stor 
Elendighed, at Bønderne maatte sælge af deres Huus, hvad de 
havde, og havde ikke om Vaaren og Sommeren blevet gjort saa 
god Tilførsel fra fremmede Steder, da havde mange Mennesker 
elendig omkommet af Hungersnød. 

Et overmaade rigt Sildefiskeri, saa en Tønde Bondegods,, 
fed, kjøbes for 5 Ort. 

1686. 

23 April om Natten ved 1 1 Slet brændte 3. Delen af Chri- 
stiania op. 

Skatten for den gemene Bonde ophøies af Spandet uden 
den ordinarie Skat 2 SI. Daler. 

Anordnes hvert Aar herefter en almindelig Bededag at holdes 
^erde Fredag efter Paaske, men dette Aar her ikke før 25 Juni» 
Text, Esa. 55. 


267 

Da blev og holden Udskrivelse af Presteme og den com- 
manderende Officeer med Lensmanden paa hver Sted, at Bonden 
ei skulde graveres, men det blev ved det gamle, thi de, som 
vare vant Stikpeng, vare onde at afvænne. 

In Oct. brandt 500 Huse af i Bergen formedelst en Tje- 
nestepiges Uagtsomhed, der havde sat et Lys påa Væggen og 
sovned derfra. 

Dette Aar var her meget misligt med Kom og en slet Til- 
stand, men her blev om Sommeren saadan Tilførsel fra frem- 
mede Steder, at 1 Td. god Rug solgtes for 6V2 Ort, Malt 6 Ort 
og Kom hafre 3V2 Ort, og blev der ført den Sommer til Byen 
over 70,000 Læster Kornvare, og havde det ikke skeet, havde 
utallige Mennesker sulted ihjel. 

Om Høsten galt en Wog Homel i Byen 12 Rixd. 

Den 16 Nov. stod Hr. Peder Meyers Bryllup med Bispens 
Datter^) Bodil Gregersdr. 

Sidst in Xbri døde Bispinden udi Throndhjem, Margrete, D. 
Schletters. 

Et middels Komaar, men i Daleme slet og frosen. Silde- 
fiskeriet temmelig, men intet at sige af. 11 Ort en Tøndo 
Bondegods om Julen. 

Dette Aar blev og Politimester Peder Povelsøn anordnet i 
Throndhjem. 

En Gaard i Skjørdalen sank ned med Folk og alt. 

1687. 

Da begyndtes med Nyaar Consumtionen at angaa i Thrond- 
hjem af indkommende og fortærede Varer. Item Anfang gjort 
med nyt Maal, Bismere og Vegt. Paa Landet maatte alle Bønder 
levere Bismeme frs. sig til Fogderne. 

12 Januar blev Bispinden Margretha, Dr. Schletters, begravet 
i Domkirken med adelig Solennitet. 

Natten til 25 Januar slog Torden ind i Domkirkens Spir, 
hvor Slaget gik ind, og ud igjen ned ved Muren. Efterlod sig 
Hul i Muren, smetrede mange Bjelker. 


^) Stifdatter af Biskop Schletter. 


368 

Dette Aar blevPoctenEa^U; som var Amtsbav^ i Tbrond- 
lljem, Pittsident i^ Byoih 

Item i denne Maaned. skjødl Lieut Banulfi sig-sely itgelji 
sit Kvarteer af Desperationi Bt ugudeligt Manieskei 

In Febc/ skieves Folk udi, somi blev stmxf til Kjcd)enhavn 
medført' ab opbygge Manufacturhuse. 

Om Vaaren var en stor Tilførsel fra Danmark, saa> afe It Td* 
Bfg ^fad)tes i Byen for 1 Dal^ Malt; 1\ Daler etc. M^^i det var 
forbøden at indføre Eoravare. ftat fr^nmede Steder. 

1 Dir. ophøies til 2 fi : mere. Jtem al; Smaamynt fra frømf 
mede Lande Gasseii^. 

D. 3 Juni døde Amtmand Vind udi Throndl^'em efter- en 
lang Svaghed. Blev Aften den 26, 1)ito nedsat i Domkirkent M, 
Oluf holdt LigsermoUi Hans Frue døde iS8> IS April. 

In> Junio atter Udskrivelse til et nyt Regimente at oprettes 
søndenQelds. 

D^e Aar var og et misligt^ Koraaar, for tidlig indfialdende 
Frost til Markerne og Fjelds men træflfede meest Indherred, som 
lidet før af sligt vidste at sige. 

Sildefiskeriet var godt og i N^H^landene, saa at 1 Tøodft 
god Dræsgods (?) kunde kjøbes for 1 Daler^ 6 Ort og saft) heni 

Men det tyn^te her^ var det, at ingen hollandske Skibe her 
ankomme, eftersom nogen Disput mellem Majest. og d^n var 
imellem, derfor forbød Holladndeme deres : at fare hid, saa det 
slog meget feil med Handelen og^aldt en svar ond Pengetid derpaa. 

Skatten ophøies for- Bonden, g^ver 4- S. D. af. hver Sol- 
dater Lægd. 

1688. 

Den 3 Martii kom Ober« Coramissar Rosencreutz og Oberst 
Rissilieu til Throndhjem Rytteriet at omkvart^e etc. og Dra- 
goner at udskrive. 

In Feb. kom Berighauptmand Slambusch til Throndl\jein at 
dømme i Bergsager^ 

17 Januar. Udgik Befaling> om Kop, Kvaeg og Ildstedskat ogL 
skulle give 2 Ort 16 )8 af hvert Ildsted. 


f69 

D. 'Ir6 Mari. tom Amtmand ¥elb. Hans ^Cans o^er 4)ovré 
(tjeia ^bid 4il Amtet. 

'24 Mart. ved 9 ^let dm Aftenen antændtes "Lexvig Pfedte^ 
gaard, som'og^j^anskeaf brændtey og*hir^e Folkene riæt'^brundit inde. 

Qn Marlio aiilrøm Gyldenløves ^^tpivelse efter <kongdig Be- 
ftding til Amtmand og »Bispen at Isegge Defetisibnsstjrr ^paa Pre- 
steme, de )tingeste 10 Dalet* og sæ éftét Evtie til -200 Rixd. 

D. 15 April døde Amtmand ¥inds Frue i Ttøondfaifera. 
Hun var af de Bjelker. En from Frue. 

!ln Aprili udgik Kongebrev, <at <alle mdi Noige skulde rette 
sig tiftommønde Mi&elsdag at anfange efter den non^e ^ny Lov 
og i Kirketjenesterne efter den ny udgangne Ritual. 

26 Juni bleve 5 Prester ordinerede. Hr. Mikkel, "Capelbm 
til Sundal. Hr. Røg Capellån til ¥edøen. Qlasøn 'Adjunctus til 
MieTøen. Bendixsøn Adj. til Støren og en til Nordland. 

bl Junio lagdes Defensionsstj^ paa alle, geistlig og verdslig. 
Jeg gav 15 Rixd. siden 5 til. 

D. 14. blev Sorenskriver i Ørkedal Otto Gram borte i Elven« 
Hesten snublede med ham, da han red oVer ved Ekli til sin 
Gaard Tronvold i Ørkedal. Fandtes ikke igjen før den 20 Octobr. ^) 

25 Oct. døde Bispen Dr. Schletter udi Throndhjem. Blev 
begraven med tilbørlig Fie>lge (?) i Ghoret ved Capitelet. 

Dette Aar var et meget rigt og velsignet Aar af Jordens 
Grøde og Havsens Fiskeri samt med Sundhed. Gud Æren ! Amen. 

1689. 

Aaret tar sin Anfang med streng Kuld og stor Sygdom 
allevegne. Gud forlene os alle sin Naade, at vi maatte være 
hans, enten vi leve eller døe. 

En ynkelig Hændelse maa jeg her antegne, som sig tildrog 
Natten efter heUig tre Konger Dag med den hæderlige Mand 
Hr. Jens Colstrup^)^ Provst og Sogneprest til Nes udi Soler (!), 
hvis Gaard antændtes, saa han kom neppe ud i Skjorten. Hans 

^) Sorenskriver O. Grams Eftermand blev Lakeien Matthies Skaanlmid, hvis 
interessante Åutobiographi jeg har udgivet i (Norsk) hist. Tidsskr. m. 
Flere af de hos Melchior Åugustinussen omtalte Personer nævnes ogsaa 
af Skaanlund. 

') Se om ham L. Daaes Hist Skildringer II (1878) S. 108—1^. 


270 

Kvinde, da hun kom til Døren, iom hun sine smaa Børn ihU; 
gik tilbage at redde dem med en Tjener, men i det samme faldt 
Taget over dem, saa de bleve opbrændt med 4 smaa Børn 
derinde. Gud trøste den bedrøvede og redde os andre. 

Fra Søndmør blev berettet, at udi Borgens Prestegjeld lod 
sig udi en Fjord Blod syne i store Striber paa Vandet, og naar 
det blev opøst og stod Natten, var det sort Muld. Item lod sig 
og deromkring et forfærdeligt Vraalen høre trende Gange efter 
hinanden. 

5 Julii. Kom Bispen D. Krog til Throndhjem over DovreQeld. 

8 Junii. Uågik Statholder Gyldenløves Befalning om Skyds- 
færds Afskaffelse udi Fredstider. Udgik af Moss in Junio, hvor 
han da selv var. 

Den 2 Aug. ordinerede Bispen første Gang Iver Helt, Pastor 
til Røst og Vær i Nordland. M. Povel Munk til Alstahougs 
Resid. Pastorat, Erik Schyt til Veien i Nordland, lens Tausan 
til Røraas pro persona og Peder Bork til Overhald pro persona 
og Thomas Parelius, Pastor til Størdal. 

In Sept. viet Hr. Oluf Tønder til Gapellan i Meldal. 

Natten til den 12 Xber begyndtes en forfærdelig Storm af 
Sydvest^ som gjorde her i Lenet en fast utrolig Skade paa ad- 
skillige Steder. Udi Throndhjem blæste Domkirkens Taam ned 
i Grunden, og tre Klokker, som kom ned gjennem Kirken og 
redde den ilde til, Hospitalstaam, Ladetaarn, item Taamene af 
Stadsbygdkirke, Klæbo, Thingvold, Skognens Kirke, Alstadhoug^), 
Øreland, Saxhougs K. paa Inderøen etc. I Ørlands Kirketaam 
blev slaget en meget stor og herlig Klokke i Stykker. 

1690. 

8 Jan. døde Gen. Vibes Frue i Throndhjem, efterat hun 
havde født 1 Datter til Verden. Hendes Navn var Anne Sophie*) 
Gaardmand. Blev begravet 29. i Domkirken hensat. 

30 April blev Hr. Jacob Markussen til Vefsen, Hr. Jeremias 
til Stod Caplan og Hr. Christopher i Sundalen pro persona 
ordinerede. 


*) O: Skogn. 

') O: Margrete Marie G. (Se ovenfor S. 150). 


271 

I samme Maaned (Juli) var Gen. Maj. Vibe, Gommiss. Tønder, 
Materialskriver Povel Stene til Røraas opreiste efter kongl. Ordres 
at af handle en Tvistighed, der var kommen mellem de Svenske 
og os om en Ertsgang ved Verket, men de Svenske vilde ikke 
komme over, saa at intet synderligt blev gjort. 

Da gjaldt 1 Td. spansk Salt udi Throndhjem 5 Rixd., norsk 
Salt 7 Ort. 

In Novembri døer Gomtnandant i Throndhjem Oberst Teto 
(o : Tettau), han fandtes død om Morgen i Sengen, efter han havde 
lagt sig frisk om Aftenen. Blev nedsat i Domkirken. 

Komaaret var godt med rigt Fiskeri til Havs og Sildefiskeri, 
meest udi Aasen og et meget sundt Aar. 

1691. 

Obercommissarius Rosenkreutz kommer fm Danmark hid. 

En stor Sygdom grasserer i Størdal og Aasen, som hen- 
rykker mange. 

Fru Maren Bjelke, Gapt. Slifenbachs, dør, som hun sad 
paa en Stol og skrev Paaskedag, som sagdes. Dog var hun 
nogle Dage svag. 

Børnekopper grasserer strengt overalt. 

Den bedrøvelig Fortificationsskat paabydes. Geistligheden i 
Throndhjems Amt paalægges tilsammen en Summa at fyldest- 
gjøre af 3000 Rixd., som Bispen og Amtmanden med Provster 
og tvende Prester af hvert Provsti skulde lægge og ligne, de 
lagde og lignede, som Gud see til. Jeg maatte give 73 Rixd. 

Hr, Evert Meyer Hospitals Forstandere og Prest blev Pastor 
i Ørkedal, thi Hr. Axel forrige Pastor var svag fog havde op- 
givet Kaldet for en Student, hvilket gjorde, at de forlorede 
det begge] ^). 

Dette Aar forpagtede nogle udi Bergen Tolden i Thrond- 
hjem og over alt Lenet, derfor bleve alle Toldere og Toldbetjente 
casserede, thi Forpagterne holdt selv Folk dertil. Men Gommiss. 
Tønder, Tolder i Throndhjem, tabte intet derved, thi han blev 
Amtmand i Nordland. 


^) [— ] udstrøget i Originalen. 


27f 

Hdflipt. ^fl6id>aQh iåar ^General V&es Datinr tik^te, .blive 
Ilden stor t^Qiaip meåe å TfasondbjeiD em xåftsnøn. 

£t størt .Skmaar onoxen aliesteds og slet Sfldefidem. 

AinAmaDd ipaa Nerdmfir og Søndmør Li|jen»);|old dåer. Iver 
van Ahn bliver Amtmand. 

1692. 

1 April om Aftenen befandtes og fomummes i Thvondhjem 
et Jordslgelv som ;i fot Jlinut fgav saadant Knald tog <Ereg fra sig, 
at sit rystedes. 

Søndagen tDtom. 4 Trin. .19 Juni slog Torden i Levanger 
EiiAe, aaa den strea: afbrisndte og den største Beel af :Levanger. 

In Augusto ordineres d. 19 hxQ. if. Ped^ Oomrector »til 
Hospitalet. Hr. Jens i Holtaalen Søn til sin Fader. Steen Wirt- 
mann til Alstahoug Capellani og Parelips til Fosnes Gapellani. 

Dette Aar blev alle I^^etiender lorpagtede d:il de meest- 
bydende og komme de temmelig høit, med det samme var £ir^ 
kernes Landskyld accorder^, :hvilket ikke gjorde Landet gedt 

Slet Fiskeri og Skinaar. 

Povel Steen, Material og Proviantskriver i Throndbjem, dør 
i Slutteriet udi Kjøbenbavn. 

1693. 

Natten til 25 Fehr. døde Mag. Melchior Ramus, Læsemester 
udi Throndbjem og Notarius Gapituli, fød i Romsdal^i paa 
Agerø Prestegaard. En Aare sprang op i hans Liv, som ei 
kunde stilles; blødde han ihjel. Var ellers længe indvortes svag« 
Var heel unique og en kostelig Iserd Mand i alle Facultetex. 
Blev begravet i Domkirkens Ghor. Ham succederer M. Simon 
Hoff, Rector Scholae, 

Ved samme Tid dør i Throndbjem Ob. Lieut. Schurmann^ 
en tydsk Gatholik og Gommandant ibid. Blev efter Kongl. Til- 
ladelse indsat i Domkirken. 

Præsident Pitter KaasbøU, som i nogle Aar laa i Kjøben-\ 
havn og procederede med Møllers Arvinger mistede begge Be- 
stillinger. Andreas Tønder forrige Præsident faar Indkomsten 
igjen og Erik Matzøn faar Amtskriver Bestilling Ira hannem. 


Esoi døde selv i ^iti ^Aarest i Sjøbeniiami In M^fo. Biev be- 
gvwxen .i HelUgg^tes £irice. CSic immmt ^glmia mtmdL 

Raadmand Jens Bing dør udi Throndhjem 31 Matridi. 

3b Mart. udgik Kongl. Befaling, at >de vad Sølw^^ét i Norge- 
fevmyntede S|)eiciedlr. iskulde ^gjdde & y. *8 /2. 

In Julio ankom Præsjdent Rasnras WJscber til Byen. 

£n Trætte oprinder imellem Mag. Oluf *BoiichmanH og haass^ 
Capelian Mag. Nils Muus. Til Landemodet taber M. Borchmannv 
steviier derfor ind til Hofretten, hvcvr M. Muus taber vned største- 
Skade at give ud 250 Rixd. ^g gjøre Afbed. Det vil han ikke^ 
stevner deirfor til Høiesteret, ihvor han bliver 25 Juli dømt fra, 
sit KaM, give ud til M. Oluf 300 RiKd. og til fldfreUen 50 Rixd. 
Landemodedømmere bøder 1000 Rixd. til Ghristtanshavns Kitke.. 
Ham succederer Nils Tomesøn Juul. 

Mag. Anders Iversøn Borch bliver Rector scholae. Han var 
en Fogdesøn af Romsdalen. 

Iligemaade Ob. Lieut. Svend -Svenda^si Gommatndant paa 
Munkholmen dør i September. Ham følger i Embedet Obørstlieut^ 
tittiest Hans Kyhn. 

Dette Aar var et svare Skin-Aar overaR, som ælgamle Folk. 
ikke mindes lige til, min Tiende i Mddals Gjeld blev over 100* 
Tønder formindsked, saa her var stor Elendighed og Sult blandt 
de gemene. Fiskeriet var og ganske slet; saa 1 Tønde Sild 
gemen kosted 10 Ort og var end neppelig at bekomme. Gud 
see til os i Naade! 

1694. 

Kongen for at bevæge fremmede til Korns Indførsel efter* 
lader en stor Deel af Komtolden. Hvad deraf blev ført ud at 
Byen, skulde være frit for Gonsumtionen. 

Hr. Jacob Wisseltorp, ^) en skaansk Mand og Vicepastor til 
Inderøen, bliver dømt fra sit Kald for adskillige Uskikkeligheder,, 
først af Provsten M. Raphael,^) og siden til Landemodet. Be- 
holder dog Kaldet og gav til Vederparteme Penge ud. 


*) O: Wesseltoft. Om denne uværdige Prest, der dog tilsidst mistede Embedet,. 

se Norsk hist. Tidssrifl 2 R. IV. 400 %. 
') Lund, Sognepræst til Skogn. 

18 


f74 

1 Juni td#er Åratmand Tønder i Nordlwd paa sin Gaard 
IDynæs. Ham succederer Seg. Heidemann, før Befalingsmand 
ipaa Island. 

Et ^kj6nt og rigt Komaar alle Vegne med rigt Sildefiskeri, 
:saa 1 Td. god Ganisild for 1 Daler i Throndhjem blev solgt, 
imen alle fremmede Vare for den bedrøvelige Krig meget dyre, 
:saa 1 Anker Brændeviin kostede ^0 Rixd. og saa alle andre 
Vare efter Lighed. 

Dertil med var og et srundt Aar. Vinteren kom hastig paa, 
rsaa der blev meget Hø liggende under Sneen. 

Bispen med sin Ejæreste reiste sidst paa Sommeren ned 
til Kjøbenhavn,'komigjen 35 in Martio. In May bleve Hr. Rasmus, 
Pastor til Hitteren^ Hr. Johan i Stangvig og Hr. Peder Bredal i 
.Brønøsund Magistri philosophiae. 

God Tilførsel fra Danmark. 1 Td. Byg 6 Ort etc. 

24 Juli »kom hans høie £xcell. den unge Gyldenløve til 
Throndhjem med et stort Følge fra Bergen, besaa Regimentet 
"tilhest og fods. Reducered og licentered saa mange Soldater, 
•der i 15 Aar havde tjent. Han var og inde paa Skånes. Besaa 
iFæstningerne pilesteds. Reiste fra Throndhjem den 4de Aug. til 
iRøraas og Ørkedal. 

4de Aug. Begyndtes her i alle Kirkerne at ringe fra 12 — 1 
ifor Prinds ChnsHan, som døde i Tydskland, og skulde det con- 
tinuere i 14 Dage, medens skulde og intet Spil eller Musik bruges. 
En drabelig Herre. Landet o% Kongen tog stor Skade og 
-Sorrig derved. 

Natten til 20 August -en jammerlig Frostnat. Komet frøs 
•K)veralt, saavel en stor Deel søndenfjelds som her nordenQelds 
•over alt, saa ikke et eneste Sted slap uden Skade^ og hvad der 
iblev ubeskadiget, J)lev moxen fordærvet af en stærk Frost Natten 
Btil 4. 5. 6. Sept En jammerlig Tilstand over alt. 

22 Juni udgaar den Foitordning om Papirmynten, nogle 
-Sedler til en stor qvant blev udgivet med Kongens Zegel paa 
dtem 2 Renteskriveres og den skadelige Mand af Bergen Jørgen 


275 

Tonnolens Zigneter og Hcender, som. skulde nordenfjelds gjelde 
som Penge. 

En meget vaad og stormende Høst, som foraarsagede Skade 
allevegne og meget tilsøs. 

Et saadant jammerligt Kornaar, at mange ikke mindes. 

Et sørgeligt Koroaar overalt, med Hjelpen Sildeflske, 

Blodsotten begynder strængt at grassere, men meest paa 
Strinden. 

1696. 

Aarets Anfang continuerer kold og stormagtigt. 

Alle Proprietarier tilsiges under 2 Aars Rettighed Forliis og 
anden stor Straf at forskaffe sine Landbønder Sædekorn. Da- 
teret Kjøbenhavn 25 Januar. 

Paa Nordmør i Fiskeleiene blev 12 Baade, i hver 4 a 5 
Mand, vare fra Bue (o: Bod). Alle Folk omkom. Skede alle- 
steds ved Søsiden stor Skade paa baade Jagter og Brygger i 
Byen og Skade paa Bryggerne og Sluse. 

Her var stor og god Tilførsel fra Danmark om Vaaren, dog 
blev 1 Td. Kom ikke ringere sat end 9 Ort Frøkom og 2 Dl. 
Madkorn. 9 Ort Td. dansk Rug, 5 Ort Td, Havre, 7 Ort Td. 
Malt. Thi Søgningen var for stor, mange, som kjøbte Sædekorn, 
toge stor Skade, thi det groede ikke, særlig for den meget kolde 
Vaar, som indfaldl. Blodsotten grasserede meget strengt overalt, 
men døde meest fattig Folk, en usigelig Mængde, som dog meest 
forvoldedes af Sulten, som var overalt for fattige stor. 

En Frue af Omingers Slægt havde til Ægtemand Gapt. Iver 
Mogensøn, hvilken hun forgav med Rottekrud, at han faa Dage 
derefter døde og ingen det vidste, hun laa i et løsagtigt Levnet 
med sine Børns Skolemester Hans Jim; hun havde og før avlet 
Barn i Ægteskabet paa samme Maade, dog tog Manden hende til 
Naade. Og for at komme i Ægteskab med samme Jim, dødede 
hun sin Mand. Saadant hendes Mord blev siden af hendes egne 
Børn opdaget, og stod hun til Gjemingen, blev arresteret paa 
sin Gaard ved Vagt i Sparbo paa Mere. Blev dog om Natten 
udpractiseret og kom i en Baad. 

18* 


Tdtvige I^n&dctøu^ Andreas ^Døndér^dø^ 4 Nov. Tpim >i^ 
Gaard Bakke. 

'Mil&ébdag 'blev ^én IPot^agtørkvinde af Storfbscoi banke af 
Storm med 6 sine Børn og deres Skolømest^^ €n i^mfiik 'lesM 
Earl, Oluf Vintør. Jlun yWc reist tU et Skft> stti^ax ^dé^hos, livor^ 
paa en ^tlj^r r«p, 4iev ishtilde have h&iåés DsXtéi^j moih drog 
med hende. Hun -blev 'Og borte. 

Et slet Åar paa mange Steder, som forvoldede stor El^ndighdd, 
hvorpaa fiilde en grasserende Blodsot, som dog meest henrykte 
de Fattige, saa det kunde vel sluttes, at den elendige '^se, de 
tørede, ^orde meget deD?til. 

1697. 

21 Febr. dør Præsident Fischer i Thron^iem. Httin fcJiger 
i Embedet Borgemester Brix. 

Albefi Angel, en Student, som før havde givet sig fra »Bo- 
gen, og gjdrt et rigt Giftermaal i Utrondhjem, bliver obet^ 
Borgermester i Throndhjem og Assessor i Hofretten. 

1698. 

Nytaarsdag kom haiis høie Excell. Gyldønløve den mige til 
Throndhjem reiste 10 Jan. til Ghristianiaim. 

hl Decbr. dør Oberstl. Kyn, Gommandaut paa Munkholm, 
begraves i Frue K. med stor og ussedvanlig Pragt. 

Et overmaade rig Kom Aar, som erstattede mange forrige . . . 

1699. 

Nyaarsdag dør Præsident Lars Brix efter en lang og be- 
sværlig Sygdom en haard Død. Blev ikke begrædt af mange. 
Embedet faar Borgermester Angel efter ham. 

12 Mart. dør forrige Greve af GrilBfenfeld i Throndhjem efter 18 
Aars Fængsel paa Munkholmen. Det største Exempel paa Lykkens 
Ustadighed. Blev begravet i Domkirken. Siden ført til Jylland. 

Rigt Aar til Land og Vand. 

1700. 

Faldt intet notabelt for hverken af dødelige Henfald eller af 
Stands Forandring, uden at Stiftamtmanden Hr. Hans Kaas dør 
i Kjøbenhavn. Ham succederer Velb. Iver von Ahn, forrige Amt- 
mand paa Søndmør og Romsdal. 


m 

Riø Q¥eiwfta(k KoxnaftT og Fi^m med ^rødbed og 
Velstand. 

Oberst Lieut. Brun blir Gommandant i Throndhjem. 

1701. 

Oberkrigsfcoinmissax:m& Mercker, kpm til Thrpndhjrøi iniMai^ 
og: igjenniBmsaa« Krigsfolket og d^res. Stat. Rei$te tilbage 30 
Martii, lossered 2 Nætter, med sit Fcdge^ bosi mig^ nemlig Qrigar 
^m&t- vont SohuUzi. Obn. Lieut. Lemfort, Major Kcag*. Mjg. Østen, 
Capt. Kofod, Fogden og andre. 

Geni Mfgpr^ Vibe kgm tilbage frai Kjøb^:U^avn, yar bleven 
Gien« Lieuti 

Ved Sommertider; dør Hr. Jochim, Angels, Pastoris til Røraag^ 
l)ans. Syinde i. Barselsenge Urigtighed. Han blev in. Aug; igjen 
f(»rlovet med Hr> Assessons Jens Hankøns, Datter. Holdt Bryllup 
17 Jan, 1708, 

MødipJuli dfiH* Maren Gølmei S* Vicelaugmand Sohølei^ Snke^ 
blev I Throndbjem nedersat i Domkiricen til sin. Mand. 

Et meget underligt Aar. Mangesteds skinte Komet, siden 
Væde, at det oprandt af Væden, og langvarig Væde« saa. det ikke 
naade Modenbed. Alt Hø paa Jorden snart af Væde fordærvet. 
Slet Fiskeri, men et meget sundt Aar. 

Anno 1702. 

li Febr.. døde min Værmoder Aane,, S. Hr. Stens udi min 
Gaardt Øyen*. Hun blev begrayet %1 do. 

31 Aug.. Stod Oberpt Lieut. von Ostens Bryllup i Stilhed 
paa Landet med Gen. Lieut. Vibes Datter. 

26 Sept» Var Vicestatholder Gabel paa Verket og paa Gru- 
berne i Meldal, reiste fra Verket til Throndhjem, blev der til 17, 
Qct., reiste tillands, ad Østerdal til Christianiam. Kom fra Bergen, 
byon* ban længe haver været alt at eftersee. 

Denne Sommer bleve mange Prester her i Lenet Magistri; 
Ilrfr Everjt i Ørkedal, Hr. Thomas i Størdal, Qr. Morten i Bjømør, 
5fc. U eder Hoflf i Lexvig. 

Aaret var godt med god Grøde, men sidst paa Sommeren: 
og Høsten alt vaadt, saa usigelig meget Foder blev fordærvet 
og Uggende under, Soeen. 


278 

Bjømørs Steenkirke, af Presten opbygt, indvies Høsten af 
D. Peder Krog. 

1703. 

22 Jan. reiste Biskop Doctor Krog med sin Kjæreste fra 
Visitationen udi Opdal til Kjøbenhavn imod M. With. 

6 Jan. blev Prinds Georg født paa Kjøbenhavns Slot. Her 
skede Taksigelse for Dronningens Forløsning i alle Kirker. 

In Febr. blev og druknede Hr. Christopher Reisen, Pastor 
til Nærøen selv 5te i Fjerding fra hans Gaard. 

I samme Maaned dør i Danmark Laugmanden Pitter Dreyer 
paa en Herregaard, hvor han var som Forstander, thi han maatte 
gribe dertil, da han ei kunde overeensstemme her hjemme med 
shi Frue, men maatte holde sig fra hende. Gud forbarme sig 
over os og bevare os fra slig Uselhed og Uenighed, som til 
Døden varer. Hans Søn Abraham Dreyer, som før var Vice- 
laugmand, bliver absolut Laugmand igjen. Hans anden Søn 
Pitter Dreyer, som var General-Veimester nordenfjelds, holder 
Bryllup in Martio med Brigadererens von Schultis Datter. Hun 
døde i Barselseng uforløst ih Junio samme Åar. 

20 April blev sal. Oluf Hammer, forrige Stiftskriver, be-- 
gravet i Ørkedals Kirke, efter han døde paa sin Gaard Ekijen i 
Ørkedal, havde før opladt Bestillingen for Morten Wium. 

In Mart. dør Amtmand Heidemann, som var Amtmand i 
Nordlandene, udi Kjøbenhavn. Efter hannem kommer Capitain 
SplU, som døde i Febr. 1704. Efter ham kom Age Sofrensøn 
Skelderup. 

Denne Vaar og Sommer grassered Smaakoppeme i Thrond- 
hjem og døde der mangfoldige Børn hen. 

Først in April den 3. blev borte paa Hitteren ved Froan 
over 80 Mennesker, som vare der i Fiskeri, og paa andre Steder 
bleve og mange, thi der stod jevnt et hart Veir paa. 

En stor Hede faldt ind først om Sommeren, hvorover Komet 
paa mange Steder blev forbrændt og ilde beskadiget og mange 
Steder blev Komet derimod nok og godt. 

1704. 

Biskopen kom igjen fra Kjøbenhavn den 9 Mart. 


27f 

En Capit. til Søes^ Cftpt. Tisen, Kom herop i Vinter, sohn 
hvervede og udskrev i Sølenene en Hob Baad^olk og Mariner^ 

Den 26 Juli kom Kongen. Pr. 4. fm Bergen til Throndhjem* 
gjennem Surendalen. Losserede ind til Hr. Gen. Lieut. Vibe;. 
Forblev der til den 5 Åug. Reiste saa Guldalen op til Dovre- 
Qeld, spisede paa Melhus den 5v Laa paa Støfren om Natten^, 
spisede paa Biehagen i Løvsal den & Laa Natten i OpdaL. 
Reiste den 7 til DovreQeld til Ghristianiam, hvori han kort for- 
blev, eftersom han i Opreisen der hajvde været, før, gikfra'Laur- 
kulde til Fladstrand i Jyllands '^ 

Med ham vare mange fornemme Herrer^. FéMtherren Wedelf. 
Secretæreme Vibe og Sested, Gyldenløve Admiralen, Hofmarskalk 
Han, Statholder Gabel, Kammerherre Eikated^ HbQunkei:né Kleino,. 
Tønsberg, Nostis, Geheimeraad Lenthe^. General Dresler (o : Tritz- 
schler) og mange andre høie, saa Sviten var meget anseelig og: 
kongelig. Gud regjere og bevare Kongem. 

26 Oct. blev M. Johan ^) i Stangvigen^ begravet. Biskop Krog- 
holdt Ligprædiken over ham. 

En elendig og sørgelig Hændelse tildrog sig i Nordland paai 
Alstahoug, at Amtmand Skjelderup i. Nordland, som reiste medl 
Monsr. Reinholt Fredrik Tønder, som dede Dynnes Gaard og 
Gods i Nordland, kuldseilede. Amtmanden, selv femte kom paa 
Hvelvet, og bleve af Fiskerne reddede, men. Mons. Tønder blev 
borte selv 6te. Han var forlovet med Biskop Krogs Datter. 
Dette skede den 27 Oetobris.. 

1704. 

Et misligt Aar. Somme finge ret godt« og somme middele 
og mange intet Korn, thi det blev fordærvet af Regnen og 
Kulden. 

Peder*) Ruberg 4 Lex. Hør. ordineres til Gapellan i Skognen. 

1706; 

Jn Februario kom Kammerraad Nefve hid op fra Kjøben* 
havn, som forpagtede bort til meestbydende Kongens Told, Ac- 
cise, Gonsumtion, Sigt og Sagefald, Tiender, og^altsaadan konge- 

') Darre. 

*) Kaldes ellers Christian Frederik. 


Bige Regalier. JUvor' da mange' og adskillige' itic^nde ^g til saa- 
«dant at foppagte-, Landet til liden Glæde og* 6odéi 

Til dbn afbrændte Bergens Bys Kirker, Skolen og Bispe- 
^paards etc Opbyggelse igjen skulde der efter Kongens Viije> og 
.^ordning gives af al Graistligheden i Norge 2500 Rixd. Paa 
Tbrondhjems Lehns geistlige blev af Biskopeme lignet at gives 
:300 Rdl, af hvilke jeg gav 10 Riidi, derfra^ sid^n til 9, og* dé 
imindste 8< Rixdi 

Commandant, na lioenteret, Cort Goplbw døde* paa Holmen 
lin Martio. Titel af Major. Iligeinaade Eiler Caspersøn Schølér, 
assessor i Hofretten, nu> i <en maadelig Stand. Item Bysbriveren 
JNils Thomæsim. 

1 Sept holdb Mbns. Arnoldtis Tønder til Dønes Bryllup i 
Throndhjem« med Major Emaus^s Datter Mariana. 

13 Sept. døde Prsasidenten* Throndhjem Albert Angel af 
!Koldfyr i Fødderne, som opslog*. Å multis pro Atheista habitus 
*quod corruptus ejus dtseursus sæpius credere fecit, sed ante 
<obitum christianam & ingenuam ^didit confessionem et feliciter 
imortuus est Han blev Præsident 1699. Efter ham blev Præ- 
.sident igjen Borgemester Roel; Opdal. Samme Præsident Angel 
var og (Gancelliraad og tiUigemed Assessor i Bergamtet. Han 
iblev begravan den 5 Oct om Aftenen Kl. 8 i Domkiiken i en 
ny [muretPfl Grav med stor Prooes af nogle 100 Lygter og over 
»tusinde ILys i' Husene paa Veien. M. Bbnsach gjorde Parenta*- 
tt ionen ved 3 Kvarteers Tid, og al' Kirken midlertid allesteds 
opfyldt med Voxlys. Ligtexten var om Joseph, som var en 
IHerre over sine Brødre« om Zorobabete Bygning, som blev hen- 
ført til den nye Raadstue Byifning, og for det tredie om Mose 
iKys (sic), som han henførte til hans salige Afsked og Ende. 

Denne Høst bliver Mbns. Nik Meyer, forrige Størdals Foged, 
*Krigscommissarius Nordenfjelds i Throndhjems Len efter lang 
.Sollieiteren i Kjøbenhavn. Døde H^fcax efter i Kjøbenhavn. 

Bawnus Jnndegaard; en Student af Bergen^ bliver Borge- 
imester.i Throndhjem. 


281 

Er Præsten Anders Svendsen i Soderup Stamfader 

til Slægten Hvass? 

Ved F. O. Sommer. 


.Å.{åade Etatsraad F. Hvass har efterladt sig et smukt Minde 
i vor personalhistoriske Litteratur ved et Værk paa ikke mindre 
end 5 Bind, omhandlende saa at sige alle Personer af Navnet 
Hvas, der have levet i Norden i de sidste 6 Aarhundreder. 

I 5te Bind af disse Meddelelser (pag. 101 — 121) formener 
Etatsraad H., at hans ældste sikre Stamfader, Jens Andersen 
Hvas, f. 1630 f som Kapitelskriver i Aarhus 1709, er en Søn 
af Præsten i Soderup og Eskildstrup Anders Svendsen, f 1652, 
(der af en langt senere Kilde tillægges Navnet Hvas) og dennes 
HusitiTM, som efter Etatsraad H/s Formening har heddet Maren 
Jensdatter Soderup. Endvidere gøres et Forsøg paa at føre 
Slægten endnu længere tilbage, idet Anders Svendsen gøres til 
en Hallænder, og, da der i Halland c. 1555 har levet en „Skrif- 
find" Anders Hvas, gør Etatsraaden Anders Svendsen til en 
Sønnesøn af denne. Det manglende Mellemled udfyldes ved at 
indskyde „Svend Andersen Hvas fra Halland, om hvis Person 
og Stilling, der ikke foreligger Vidnesbyrd i noget Dokument. 
Det behøves heller ikke, forat man kan være vis paa, at han 
har levet Tid, Sted; Navne og alle øvrige Forhold indskyde 
ham med Nødvendighed paa den angivne Plads, og det, som vi 
savne, er saaledes ikke Manden selv, men alle nærmere Efter- 
retninger om om hans Liv og Virksomhed." At „Svend An- 
dersen Hvas fra Halland'* er en Nødvendighed for Etatsraad 
H.'s Hypothese, skal jeg nu gærne indrømme, men, naar jeg i 
det Følgende påaviser^ at Præsten Anders Svendsen i Soderup 
ikke er nogen Hallænder, men en Fyenbo, der næppe har noget 
at gøre med Navnet Hvas, vil man sikkert indrømme, at Nød- 
vendigheden af „Svend Andersen Hvas "'s Existens dermed er 
bortfalden. 

I den af Arkivfuldmægtig Thomle i Tidsskriftets 3 R. II — 
in udgivne Grønbechske Slægtebog nævnes saavel Præsten An- 


28C 

ders Svendsen i Soderup som dennes Broder Mest^ Basmas i 
Faxe, om hvem vides følgende: Rasmus Svendsen^), født i 
Odense c. 1590, blev 1608 Student fra sin Fødebys Skole (Eras- 
mus Svenonis postea Ph. Mag. et Pastor Ecclesiæ Faxensis in 
Selandia, Skoleprogr. for Odense, 1866, pag. 49). 1610 findes 
hans Navn i Eommunitéti^rotokollen. 1611 h\Bv han relegeret 
for en Forseelse (Univmatr.) og var derefter udenlands til t615, 
hvorpaa han blev 'Famulus hos Biskop Res^fi; 4616 Wev han 
Konrektor ved Frue Skole og tog 1617 Magii^tergraden; o. 1^9d 
blev han Præst i Faxe og 1648 Provst i Faxéherred. Han 
gjorde sig fortjent ved 1644 at bygge Skolen i Faxe og give 
100 Sletdaler dertil. Død 1645. Gift 1) o. 1620 med Anne 
Mortensdatter, f. 1599 død inden 28. December 1628, Datter af 
Præst i Helsted og Provst i Stevns Herred Morten Jensen og 
Sidsel Pedersdatter , og Enke efter hans Formand i Embedet 
Præsten Hans Strangesen. Gift 2) o. 1629 med Baitara 'Peders- 
datter, t 1654, gift 2d^n Gang 1645 med hans Eftermand i Em- 
bedet, Mag. Niels Aagaard, f. 1612 f 1657., 

Mag. Rasmus Svendsen har i begge sine Ægteskaber haft 
Børn. En Søn af 1ste Ægteskab var Hans iRasmussen ^Faxe, 
der 1633 kom i Skole paa Herlufsholm, hvorfra han 1639 blev 
Student 2). 1647 tog han Magistergraden og blev i Januar 164* 
Vicer^tor i Helsingør, 10. Maj s. A. Rektor^) her. Død 20. 
Marts 1674. En Søn af Rasmus Svendsens 2det Ægteskab var 
uden Tvivl ^Martinus Erasmi Faxovius e schola Helsing.**, der 
immatrikuleredes 1662. 

Da nu Rasmus Svendsen var en Fyenbo, født i Odense, 
synes det mig langt rimeligere end at antage, at Broderen An- 
ders Svendsen skulde være Andrecis Svenanis Hallandus ex 
Schola Lundensi, immatr. 21. April 1621*), at han er Atidnas 


^) Skoleprogr. for Metropolitanskolen 1872; 41. Kirkehist. Saml. 4 R. L, 
703—21. Worms Lex. II, 456. Wibergs Præ.stehist. Personalhist. Tids- 
skrift 3 R. II, 153. 

*) Leth og Wad, Dimitt fra Herlufsholm, hvor Barbara Pedersdatter tejkigtqr 
angives at være hans Moder. 

') Hundrup: Lærerstanden ved Helsingør Skole. 

*) Hvass V, pag. 108 Note 1. 


Stimwis Otthmiensis .epc scboja IJf^fni^si (v^d ,hyiJJ[ieij S^k^q^ 
Rfismus Svends^ som aoført ;L6Ji6-— 20 yfur Konr^gf) in3^9.i^. 
28. Septemt)er J620". Fprudep disse 2 Persq^er af samme N^vp^ 
der i Tidernes JLføJt) »ere blevne samnpenbjandede og derye^ Jtiave 
givet Ajplectoing til Jltatsiiaad IJ.'s Hyjuotbese, fUwies i M^trijkjen 
fca 1619—30 endnu ^un &a .344« „Andreas Syononis IJafn. ex 
Schola Slaglos. imma/tr. 16. April il627'', men ];ians Al^er syi^es 
img at .udelukke ham ^^ .at konwie 4 iBetragtnii^g her. 

Qundrup anfører bl^n<^t liøieme >;ed Metcopolitaij^kgile^ 
„Andreas Svendsen fra Halland, dep. 21. April 1621 .pg var Hfarer 
ved Metropolitanskolen, da hap 1624 tog Baccalaur »Graden, pg 
blev derefter personlig G«^ellan i Soderup og ^kildstrup, 1631^ 
Sgpr. i Jersie o^ Solrjsd.'^ 

EJndyidere findes i Hundr^ps fortegnelse over RefctQc^r y^d 
Holbæk Skole „Anders Svendsen Hvas, Ap^reas Svenouips, blev 
Rektor her 1625, 1630 Capelian og V2 Aar derefter .20. Marts 
1G31 Sgpr. i Soderup o^ JEskildstrup." 

Disse 2 Personer slaar ,Etatsraad Hvass sammen til En og 
faar derved „Andreas Svenof^is Otthonknsis^ ^ der døde 1652 som 
Præst i Soderup, gjort til ^1 HaUcmder, ,Det er vel meget van- 
skeligt at skjebie mellem disse 2 Personers Liysstillipg, førepd 
Andreas Svenonis Otthopiensis 1625 bliver Rektor i Holbæk og 
Andreas Svenonis Hallandus Præst i Jersie og Sølrød c. 1^31. 
Sagen synes mig dpg at kunne forholde gig saaledes: 

Andreas Svenopis Otthoniensis, der blev Student .fra -Kjøben- 
havns (Frue) Skole 1620, er 1624 CoUega ved samme Skple. og 
tager s. A. Baccalauygraden. 1625 bliver han Rektor i .Holbæk 
og 1630 Gapellan paa Succession (Wiberg) hos Præsten i So<Jerup 
Niels Pedersen fHolbæk, der vel har været en ældre Mgnd (han 
blev Præst c. 1602) og kort efter døde, saa at Anders Svendsen 
allerede 20. Marts 1631 bliver Sognepræst. 

Naar Etatsraad H. udtaler, at „Anders Svendsen (Hvas), 
der var Rektor i Holbæk altsaa i fast Levevej, gift og havde 
Børn (den ældste Søn Jens var født 20. Marts 1630) selyfølgelig 
ikke har søgt Plads som Capelian'*, og at det altsaa skulde være 
Anders Svendsen, der c. 1631 blev Præst i Jersje og Spjrød, saa 


S84 

gaar Etatsraad H. jo her ud fra som givet; hvad han skulde 
bevise> nemlig, at Anders Svendsen i Sodenip 1630 var gift og 
Fader til Kapitelskriver Jens Andersen Hvas. Rektor-Embedet 
i Holbæk har rimeligvis ikke været saa glimrende, at Anders 
Svendsen skulde foragte en Stilling som Kapellan paa Succession 
i et godt Præstekald, i Særdeleshed da han tværtimod synes at 
have været ugift paa dette Tidspunkt. P. Musenii Manuskript 
(GI. Kongl. Saml. No 2990) har følgende om ham, (pag. 131, 
Soderup og Eskildstrup). »Dm. Andreas Svenonis (Femboe)^) 
Comm. antea ear. Eccles. p. dimidium An. ipsi succedit et 
Pastor confirmatus 20. Marts 1631.* 

Endvidere findes pag. 96, under Jersie og Sølrød „Hr. An- 
ders Svendsen] comminister til Soderup og Eskildstrup, kaldes 
och bekommer confirmat. paa at være Sognepræst her 1631.** 
Heraf maa altsaa Sammenblandingen være opstaaet ved Navne- 
forvexlingen. 

I Præsternes Besvarelse af „Monita* til Set. Hans Lande- 
mode 1738*) findes følgende Præsterække for Jersie og Sølrød: 

No 4 Peder Mand, vocatus 1603, Præst i 31 Aar, denatus 1634. 

No 5 Anders Svendsen, voc. 1634, Præst i 23 Aar, obiit 1657 
den 15 April af Pæst. 

No 6 Mads Buttrup, voc. 1657, Præst i 13 Aar 2 Md., obiit 
1670, 27 Juni. 

Ifølge Musenius skulde Anders Svendsen altsaa 1631 være 
bleven Sognepræst i Jersie og Sølrød; ligeledes lader Wiberg 
ham s. A. blive kaldet til „adjunctus og successor.* 

Wiberg har en fra ovennævnte Monita forskjellig Præste- 
række, nemlig: 

No 4 1603 Peder Pedersen Mand, f c. 1634. 


^) „Femboe", der er indskudt med samme Haand, er en sjællandsk For- 
drejelse af Fyenbo (Blandinger, udg. af Universitetsjubilarets danske Sam- 
fund, I, 360). 

Naar det (Hvas V pag. 109 Note 3) formenes, at Ordet „Gommi- 
nister" ikke findes, beror dette paa en Fejllæsning, da Forkortelsen 
^Comm." tydelig nok begynder Sætningen. 

•) Aflevering fra Sjællands Bispearkiv til Provinsarkivet. Præsterækken for 
Soderup og Eskildstrup er meget ufuldstændig og meddeler kim at „An- 
ders Svendsen 1648 var Præst her." Wiberg har næppe kendt denne Kilde. 


285 

No 5 1631 ** Anders Svendsen. 

No 6 16 . . Hans Nielsen, f c- 1647. 

No 7 k. 11/2 1647 (p. Cap. * o. V? *5) Jørgen Lauritzen 
Pannisylvius. 

No 8 o. 27/^ 1657 Mads Mikkelsen, f 1670. 

No 6 og 7 have rimeligvis kun været Capelianer, idet ,Mo- 
nitas** Præsterække tydelig angiver Ånders Svendsens Dødsaarsag 
og Dag, rimeligvis efter en ældre Kirkebog, der ved Aaret 1738 
endnu har existeret. 

Selv om jeg ikke formaar fuldt at berigtige det uklare For- 
hold^) mellem Anders Svendsen (Fembo), f 1652 som Præst i 
Soderup, og Anders Svendsen (Hallandus), f 1657 som Præst i 
Jersie, er det aldeles klart, at den førstnævnte ikke er nogen 
Hallænder, der har Berøring med de der i det 16^© Aarhun- 
drede levende Personer af Navnet Hvas, men en Fyenbo, og 
eftersom hverken han selv eUer Sønnen Svend Andersen Soderup, 
Præst i Naur, eller Broderen Mag. Rasmus Svendsen i Faxe 
eller dennes Børn nogensinde benytte Navnet Hvas, og ikke 
heller nogen ældre Kilde tillægger disse Personer noget Slægtnavn, 
er der ingen gyldig Grund til at henregne dem til Slægten Hvas 
(se Hvas V pag. 110, Note 5). 

Hvad nu Etatsraadens Hypothese angaar, at Jens Andersen 
Hvas skulde være Søn af Præsten Anders Svendsen i Soderup, 
saa synes den mig allerede modbevist ved, at Anders Svendsen 
slet ikke er nogen Hvas; men jeg skal yderligere fremføre endnu 
et Bevis herfor. 

Etatsraad H. lader Anders Svendsen være gift med „Maren 
Jensdatter Soderup" (V pag. 112, Note 11). Af den Grønbechske 
Slægtebog pag. 152 fremgaar, at Hr. Anders's Hustru hedder 
Maren Jensdatter Grønbech og er Datter af Præsten i Højelse 
Jens Hansen G. og Karen Mortensdatter. Da Maren Grønbech 
ifølge Slægtbogen er født ^^it December 1628, maatte hun altsaa 
13 Maaneder gammel være bleven Moder til Sønnen Jens, født 
20. Marts 1630 (!!) 


*) Hvorledes Etatsraad Hvass klarer delte se V, pag. 10!), Note 8. 


28ft 

Det kan heller ikke hjætpe, af den Gria«ibecfc&ke Slægtebog 
tillige oplyser os om, at An(fers S^etidsen fcai* været gift en Gang 
{øv\ låei hans Hustru iJlar^grethe Aævne^ som« Fadder 4. Juni 
1641 (pag. 158)1); thi Holbæk Kirkebog oplyser, at Bt\ AftWters 
Svendsen i Sodeftip 18. Set)tenib€r 1©39 bl€rt viet til lilaa-grethe 
Olufsdaitter. Hunf maa oden Tvivl væi*e død ind?en 1645, i hvilket 
Aar Soderåp KirkebéJger begynde, éftersoifn httn ikke findes afF 
ført Man(it de Døde h'er, og Maren Ht. Anderses, der første 
Gang nævnes som Fadder 14. Juni 1646, er såk hans S^^ Hu^ 
sfru Ma.teh Jensdatter GréW>ech. Dfei Stetrå Andersen Soderup, 
død 1693 sotn Prsfesf i Naur, Mev iftitoatfikuletet 3. Augttet 1660, 
hiåa han vistnok være Ba!rn åf Isté Ægfeskah, og åst hån des- 
uden bærer Farfaderens Navn Svend, er dei* næppe' Tvivl om, 
åt han er æJdsté Søn! a!f Anders Svendsen, og at der slet higen 
Plads fcHvei* for Jéfts Andersen Hvas, født 1630. Destrden fa:Me 
Etatsrååd H.'s Beviser (V pag. 114, Note 4) fo* Slægtskalmt til 
Jof'den, dai Maren Jensdatter Soderup, ikke er Moder til Jeiis 
Andersen Hvas. St)ørgsmaålet om dentte sidstes Herkoftist staar 
éltsåB, endnu aabent; det kuilfde ligge Aærmest at athtage; at hath 
paa Spindesiden stammer fra de jydske Hvdss'er; men uden 
vægtige Grunde at opstille nye Hypothese?/, viWe dog rtsfeppe 
være paa sitf Plads i sftmmé jZ^eblik, som jeg har paavist, hvor 
fåHJgt dette kan være seflv for eii ^nerkjéndt gi-Undig dg sam-^ 
vitlighedsfuld Forsker. 


^) Naar Udg. tilføjer i Note 2: „Maren Grønbech var gift med Hr. Anders 
Svendssøn Hvas i Soderup**, er det undgaaet hans Opmærksomhed, at hun 
da kun Vdr 12 Aaf" gi. 


28? 

J»p» IMnireilep, kåMet^ StHKlmg. 

En dansk Partigjænger undCN* Torstenson-F^den. 

Ved! Sl A. SMRtnam. 


ibveBsltekrigen 1643— 45^ der aMmttedes med Firedenii Brømsebno 
4&n 13. August sidstnnæynte Aar^ tør vel nøk betegnes som den 
sørgeligste og loesi sl&jæbofi&yangre af de oifcaQge Eanoipe, vort 
Fædreland har maattet bestaa før at hærde sin Tiliværelse. Ikke 
jjust paa Grund af Omfanget af de Landslstaaelser, med hvilke 
Freden laosaatte kjøbes, ej heUier fordi de personlige og materij^e 
Ofre^ som KirigeB iøirrigt krævede, vare Oivervældecide stcnre, mien 
fordi denne Krig betegner Vendepunktet i Danmarks, politiske 
Jtfagtstilling. Fra at være en Stormagt i Emropa, SkandinavieBs 
toi^eangivende Stat, den Nation, der nogle Decennier forinden 
xaed Fiederik II. i Spidsen havde forlangt og f ocmaaet at sætte 
igennem, at fremsnnede Kvigiækibe skulde bude deres Topsejl 
iakle^ naar de passerede Østersøens Yagtstation Kronborg, synker 
Landet nu gf advis, lidt efter Ijdt, ned til at blive en Stat af saa 
lav Ran^, at Folkets Ærgjeriighed synes tilftredsstillet ved et 
Dekret om, at det erklæres for et uskadeligt, tolereret Led af 
de øvrige Statssamfuaad. 

Der er n£>gen Trøst i, naar man gjennefflnblader Aktstykker 
fra hi» fjerne Tid^ da at finde, at denne Danmarks første Sønder^ 
lemmelse ikke fremgik som Følge af em daadløs^ uhæderlig Mod- 
stand. Riget var i utilbørlig slet Forsvarstand, endnu mat efter 
Veerne fra Trediveaarskrigens Tid; ganske uforberedt blev det 
ov»*vaeldet af en Hær^ der var sammensat af lutter prøvede 
Krigere og anført af Datidens ypperste General; al Modstand 
kunde synes haabløs og unyttig, men Modløshed og Frygt spores 
ikke ^endelig. Medens Christian IV^ hvis Bedrifter i denne 
Krig niaaske mere end i andre har faostnet hans Ry som „Helte- 
kongen"^, i Spidsen for Flaad^i maa siaa de store Slag til Søs 
for at holde Strømme og Belter rensede for Fjenden, saa at 
dønne ikke over Øresund trængte over til Sjaerfland, over LilleboU: 
til Fyen, sætte Snaphaner og Gynger i Forening med smaa 
Soldaterhobe sig haardnakket til Modværge i Skaane, og paa 


S88 

den af den fjendtlige Hovedhær oversvømmede jydske HalvÉ^ 
kæmpe med ikke mindre Mandemod og Ihærdighed Vendelboerne 
ved Limfjorden, jydske Rytteri ved Kongeaaen, holstenske Fæst- 
ningstropper ved Ejderen og Elben. Krigen tillands var for- 
nemmelig en Guerilla- eller Partigjængerkrig, bestod altsaa af 
en Række mere eller mindre enkeltstaaende Begivenheder og 
Smaakampe, saadanne, hvor de mindre Hobe kunde faa Betyd- 
ning, og hvor de enkelte Føreres Forvovenhed, Snarraadigheå 
og List ofte maatte gjøre Udslaget. Fortrinsvis og undertiden 
i stor Stil florerede denne Krigsførelse i Holsten. De med Skove 
og Moser stærkt gjennemskaame Landskaber begunstigede hemme- 
lige Marcher, Overrumplinger o. L. ; i Marsklandene kunde smaa 
Afdelinger ofte med Held byde hele Regimenter Spidsen, og 
endelig, hvad der blev af uberegnelig Nytte for hele Krigens 
Gang, havde man her i Fæstningen Gluckstadt med Hjælper 
Krempe — i sidste Krigsaar tillige Rendsborg — faste Punkter^ 
forholdsvis godt armerede og provianterede, som afgav et for- 
trælBfeligt Rygstød for Udfald og Expeditioner mod Fjenden. 
Talrige af de ved Tropperne i Holsten ansatte Officerer, saavel 
af højere som lavere Rang, fik ogsaa Lejlighed til at vise sig 
som fremragende dygtige Partigjængere, men ingen af dem har 
maaske i Tapperhed, Kløgt og Dristighed overgaaet den Mand, 
hvis Navn danner Overskriften til denne Artikel, og hvis Fata 
i det Efterfølgende kortelig fremstilles. 


Den 11. December 1643 overskrede Svenskerne, c. 14000 
Mand stærke, under Generalfeltmarskal Lennart Torstensons 
personlige Anførsel i 3 Kolonner gjennem Passene ved Mølhi 
den holstenske Grænse, som bekjendt uden forudgaaende Krigs- 
erklæring. Den 13. December fik man i Gluckstadt Underretning 
om Indfaldet og om, at Hovedstyrken marcherede mod Oldes- 
loe, et venstre Flankekorps under Generalmajor Mortaigne paa 
Ruten Pinneberg - Uetersen. Hundreder af Vogne, belæssede 
med Gods og Kostbarheder fra de omliggende Byer og Egne,, 
tyede denne og den følgende Dag ind i Fæstningen. Den 15, 
December lod Mortaigne ved Brev og Trompeter Byen Itzehoe 


289 

og Fæstningen Krempe opfordre til Overgivelse.. Begge Steder 
forlangte og opnaaede 24 Timers Frist, inden Beslutning toges,, 
og de benyttede denne Tid til at bede om Raad og. Ordre hos> 
Guvernøren i Gluckstadt; Grev Pentz^), under hvis Jurisdiktion^ 
de hørte. Pentz mente ikke, at der undfer de forhaandenværende 
Forhold lod sig noget stille op med Forsvaret af Itzehoe, der kum 
tildels var befæstet, men derimod gavhanOrdi« til, at Krempe- 
skulde forsvare sig til det Yderste, og han lod strax et Kom- 
mando paa 150 Musketerer, nogle Kanoner og fornøden Ammuni- 
tion under Anførsel af Kapitain Hudtwalfeer afgaa til dens 
Forstærkning. Til Kommandant over Fæstnmgen udnævnte hani 
en af ham højt skattet Officer, Kapitain Jørgen Rohweder^ kaldet 
Steinberg, der var Chef for et Dragon- og Musketerkorapagni i. 
hans Regiment. 

Rohweder lod øjeblikkelig efter sin Ankomst til Krempe 
Besætningen, der bestod af c. 500 Mand, med Kraft tage fat 
paa Fæstningens Udbedring, saaledes at der i Løbet af Nattem 
blev anlagt et Batteri foran Hovedadgangen; gjiennem Borsflether- 
Port og de værste Aabninger i Volden udfyldtes. Han gav derpaa. 
ved Tidsfristens Udløb et afslaaende Svar paa Mortaignes for- 
nyede Opfordring om Overgivelse, og Svenskerne fandt det under 
disse Omstændigheder ikke raadeligt at foretage videre mod. 
Fæstningen, men nøjedes med at bemægtige sig Itzehoe, det 
befæstede Slot Breitenburg, der toges med List, Heiligenstedten 
og andre omliggende Borge. Medens den svenske Hær fortsatte 
sin Marche over Segeberg, Kiel, den da for Garnison blottede 
Rendsborg Fæstning, Kolding og videre nordpaa med en saa 
rivende Hastighed, at Avantgarden eller et flyvende Korps under 
Oberst Helmuth Wrangel vist 14. Januar 1644 kunde overskride* 
Limfjorden og tilføje de ved Nørresundby forsamlede Vendelboer et 

*) Rigsgreve Christian Pentz til Wandsbeck,. gift 1634 med Christian IV's 
Datter Frøken Sophie Elisabeth. S. A, Bidder af Elefanten. Aaret efter 
blev han Guvernør i Gliickstadt, 1639 tillige Amtmand i. Steinburg, derhos 
var han Chef for et Infanteriregiment. Han gjorde sig i disse Stillinger 
fortjent under Krigen, idetmindste i dens første Periode, ved fremtrædende 
Duelighed og Virkelyst. 1649 blev han Amtmand i Flensborg. — Han. 
døde 1651 som sindssyg (Birket Smith, Leon. Ghrist. Grevinde Ulfeldts 
Hist., I, S. 180). Se ogsaa Mecklenb. Jahrbucher. X, S. 370. 

19 


:sr^øren«be Nederlag, var det £oretobig vol^ i (teh sjrd^rvstlige 
iBotsten, og i Begyndelsen af Jsuouar Maaanttå beg^dte^ de i 
Jierttigdøminenie^ efteriadte Økkapotionstropper aå gaa i Vinter* 
Avarter. Rohweder, der havde benyttet Tiden til paa bedst 
»mtifig MaaKie' a4l sætte sin lille Fæstning i en saadan Forsvars- 
;9tand, at den ftke befeøvede at frjrgte for en Berending, var 
Jmidlertid ikke tilsinds at lade Svenskerne uhindrede sidde bæn- 
fkede om de fede holstenske Kjødgryder Vinteren over. Hans 
.Spejdere strejfede under allehaande Forklædninger, saasom> Bisse- 
:kræmmere, Tiggere, gamle Kjærlinger rundt om paa Egnen i 
Miles Omkreds for at sk^e ham Underretning om Lokaliteterne 
Å de Qendtlige Kantonnementer og de Indkvarteredes hele For* 
.hold og Færden. 

Natten mellem 13. og 14. Januar udførte Rohweder med 
IFæstningens vagtfri Styrke og 60 Musketerer, som Pentz havde 
overladt ham af Gluckstadts Besætning, sit første Tog. Over- 
faldet gjaldt den IV4 Mil nord for Krempe beliggende store 
JCirkeby Schenefeld, hvor Oberst Dorfflings Rytterregiment kan- 
tonnerede, og hvis Lokaliteter Rohweder fra Barnsben af nøje 
ikjendte. Det lykkedes over al Forventning, idet Rohweder den 
næste Dag velbeholden kunde vende tilbage med et Bytte af 
henved en Snes Ryttere, talrige Heste og flere Vognladninger 
.af Gods og Bagage. Efter dette Vanheld turde Dorffling ikke 
længere forblive i spredt Kantonnement, men trak sig ind i den 
.befæstede Del af Itzehoe, Neustadt, hvorfra han til Erstatning 
for den lidte Skade udskrev en Kontribution paa 32000 Rdl. 
Han følte sig dog heller ikke her ganske sikker, og de 4 første 
JNætter lod han Regimentet staa under Gevær. Den 5. Dag 
3cunde Spejderne imicHertid melde, at Aarvaag^iheden var mindre, 
•og Pentz gav da Ordre til, at 800 Mand af Gluckstadts Garnison 
iunder Kommando af Generalmajor Frederik Bauer ^) og Oberst- 
Jieutenant Henrik Buchwald 2) samt 100 Musketerer og Dragoner 

^) Om ham se:: Biograiisk Lexikon I, 608. Bemærkes skal det, at samtidige 
holstenske Skribenter kalde ham ^v. Bur**, medens han selv i de talrige 
Aktstykker, der findes i Rigsarkiret fra hans Haand, stedse selT under- 
skriver sig „V. Bawyr". 

^) Herre til Gross-Nordsee og Cronsbnrg og i nogen Tid tillige Ejer af 


291 

fe» Krempe tmder Rohweder NaÆten Bnellem den 1&. og 20. 
JantrøfT ski!itde gaa løs pafa Ifzdioe eUer rettei^ mod Neu^:aKdltt, 
dep, aydskitt tø Altstadt ved Floders Stør, helt owiflyåt af Vaad^ 
ligger* som en setvstfiendig By. Vandét var tiJfirosset,. røen i 
Midien va? der i^wihugget en 12 Fod teed Vaage. Over d^Mie 
blev der dog ved medbragte St^er og Lægter hurtig sSaaet 
Broer og Kl. 12 Nat trængte Danskerne paa 4 Steder ind i 
Byen. Orerrumplingen var fuldstændig. Kun Oberst Dorffling 
og Regimentets Major undslap i Mørket, ikhedte Faareskinds- 
peHse, oveip feen til Breitenburg Slot ; I Ritmester,. 1 Kapitain 
og Regimentskvartermesteren og henved 50 Mand nedhuggedes, 
Oberstlietitenafiften (Fr<rtich) med de øvrige Officerer og 250 
menige Ryttere toges tilfange. Endvidere faHt 1200 Heste, 
Régime?ntets 6 sorte Rytterfaner og et anseligt Bytte af Gods 
og Bagaige i Danskernes Hænder. Et Forsøg paa ved samme Lej- 
lighed at bemægtige sig Breitenburg mislykkedes, og man orøav 
derfor at holde Itzehoe besat. Den 24. Februar blev Byen 
ogsaa paany taget i Besiddelse af et svensk Korps under Oberst 
Braunshagen (Brandeshagen), der udvidede Fæstningsværkerne be- 
tydeligt og lagde Garnison i Neustadt. 

Den 13. Marts foretog Rohweder paa egen Haand en langt 
udgaaende Expedition østerpaa til Landsbyen Risdorf (Segeberg 
Amt) hvor det Galbrechtske Rytterregiment kantonnerede. Regi- 
mentet blev sprængt. Kommandøren dødelig saaret, 50 Mand 
dræbtes, og med 30 Fanger og 400 Heste vendte Rohweder 
efter 2 Dages Fraværelse tilbage til Krempe. 

Det næste Tog gik atter nordpaa til Omegnen af Schenefeld, til 


Hovedgaarden Aas i Vendstyssel; som overdroges ham 1625, Søn af Hans 
Buchwald til Cluvensiek; gift med Dorthe Ahlefeldt af Lindau, var Kapi- 
tain i Hæren 1626, Major 1629, Oberstlieutenant 1638, Kommandør for 
holstenske Hegiment 1643 og blev 1644, i hvilket Aar han gjentagne Gange 
udmærkede sig og viste sig som en tapper Soldat, Oberst. Det følgende 
Aar svigtede imidlertid Krigslykken ham og 25. April led han et stort 
Nederlag ved Heide i Ditmarsken og blev taget til Fange. Christian IV 
gav hatn i den Anledning Tilhold om at møde for en Generalkrigsret i 
Rendsborg i Begyndelsen af 1646. Døde 1665. (Vosd, Excerpter. Sjæll. 
Tegnelser 1630, fol. 409. Jvfr. Chr. IV's egenh. Breve 1645—48, S. 120 
0^ 130). 

19* 


292 

Landsbyen Gockels, hvor der laa Artilleri og en Del af et Rytter^ 
Regiment. Rohweder havde i flere Dage havt denne Lidkvar- 
tering i Kikkerten, og den 22. Marts, just som Officererne sad 
ved Frokostbordet, indfandt han sig. Fjenden satte sig imidlertid 
tappert til Modværge, og der opstod en haard Kamp under 
hvilken de fleste fjendtlige Befalingsmænd dræbtes eller inde- 
brændtes; 100 Fanger, 180 Heste og stort Bytte faldt i Rohweders 
Hænder. Ritmester Henrik Sehested^) og Kapitainlieutenant 
Bremer^) skulle særlig have udmærket sig ved denne Lejligheds 

Den 7. og 25. April havde Rohweder udsendt mindre 
Kommandoer, hvoraf den første gik lige til Rendsborg Porte,, 
ved hvilke indbragtes nogle Fanger og henved 70 Heste. 

Den 27. April udnævnte Grev Pentz Jørgen Rohweder til 
Oberstlieutenant og Kommandør for sit Regiment, en Udnæv-^ 
nelse som senere stadfæstedes med Anerkjendelse af Rohweders 
Ihærdighed og Tapperhed. 

Den 31. Maj gjorde Rohweder et mislykket Forsøg paa 
med 400 Mand at overrumple Breitenburg, og Dagen efter mis- 
lykkedes et lignende Foretagende, som Grev Pentz lod foretage^ 
med Tropper af Gluckstadts Garnison mod Itzehoe (Neustadt). 
Det var imidlertid Pentz magtpaaliggende at komme i Besiddelse 


^) Søn af Oswald Sehested til Bekmunde; var gift med Cathrine Ottesdatter 
Blome, Enke efter Wolf Pogwisch, og kom 1660 i Besiddelse af oven- 
nævnte Fædrenegods. I Svenskekrigen 1643—45 var han Ritmester i 
Generalmajor Bauers Regiment; 1648 omtales han som Oberstlieutenant; 
1657 var han Oberst og Regimentschef i Kigsmarskens Hær og deltager i- 
denne Egenskab i det store Krigsraad i Bargteheide 25 Maj s. A. Ved 
Carl Gustavs Overgang over Lillebelt 30. Januar 1658 gik han med sine 
Ryttere Ilenden imøde paa Isen, men overvældedes og toges til Fange*^ 
Var ligeledes Rytterchef i den skaanske Krig; blev taget til Fange i Slaget 
ved Lund 4. Dec. 1676 og døde kort efter i Fangenskab. (Voss, Excerpter. 
Personalhist. Tidsskr. 3 R. II, S. 242.) 

*) Muligvis Kommandøren for Livkompagniet i Bauers Regiment Ryttere og 
er i saa Tilfælde identisk med Henrik Bremer, der 1657 var Ritmester 
i det først af Kay Lykke, senere af Hans Ahlefeldt kommanderede Kongens 
Livregiment til Hest, 1. November s. A. blev Major og faldt ved det 5te^ 
Udfald fra Kjøbenhavn 11. September 1658. — En Samtidig, Johan Otto 
Bremer, tjente i Infanteriet. Han var 1655 Kapitain i GlGckstadt og 
Oberstlieutenant 1657 ved Krigens Udbrud, blev 6. Juli 1658 Kommandant 
i Krempe, hvervede 1659 et nyt Infanteriregiment, var 1660 Oberst,. 
Regimentschef og Kommandant i Glfickstadt og døde i Oktober 1684. 


293 

af denne Plads, dels som det siges, fordi han fiygtede for, at 
Svenskerne vilde lade Byen rømme og afbrænde, dels, hvad der 
vel er mere troligt, fordi dette befæstede Punkt, der efterhaanden 
havde faaet en temmelig stærk Garnison, i Forbindelse med de 
•omkringliggende Slotte Breitenburg, Steinbm'g, Heiligenstedten, 
Kasenort Skandse, i høj Grad hæmmede Virksomheden af Garni- 
sonerne i Gluckstadt og Krempe. Han gav derfor Rohweder 
Ordre til at foretage et nyt Angreb og stillede i den Anledning 
300 Musketerer af Besætningen i Gluckstadt til hans Raadighed. 
Rohweder syntes mærkeligt nok ikke at have havt synderlig 
Lyst til denne Expedition, men Ordren maatte jo pareres, og 
den 4. Juni om Aftenen — hvilken Dag var valgt, fordi man 
vidste, at Kommandanten i Itzehoe, Oberst Braunshagen, var 
kaldt til Møde hos Torstenson i Rendsborg — satte han sig i 
Marche med det nævnte Kommando, forstærket med 50 Musketerer 
og 30 Dragoner af Krempes Garnison. Af Hensyn til den svenske 
Besætning i Heiligenstedten gik han over Støren ind i Wilster- 
marsk; og da han rettede sin Marche mod den nordlige Udkant 
af Itzehoe for at komme ind i det ubefæstede Altstadt, han har 
sandsynligvis passeret Wilsteraa ved Kasenort, Bekaaen ved 
Bekmunde. Han indtraf uden at være opdaget og uden at 
møde Forhindringer noget før Daggry ved Altstadt og lod sine 
Folk i største Stilhed tage Opstilling i de omliggende Haver, 
idet det var hans Plan at holde sig skjult her, indtil Altstadter- 
Porten aabnedes for at uddrive Kvæget, og da at benytte Øje- 
blikket til at trænge over Broen ind i Neustadt. Selv tog han 
med nogle Mand Post i et Hus i Nærheden af Porten for at 
være ved Haanden og for at paase, at der ikke skulde tilstøde 
ham noget fra det nærliggende Breitenburg. Rohweder var bl. A. 
ledsaget af 2 Livskytter, der vare forklædte som Fruentimmer, 
og hvoraf den ene bar en Kurv med Salat, den anden med 
Æg, begge havde Pistoler under Forklædet. Det var Meningen 
med disse Drabanter, at de strax skulde gjøre det af med Port- 
vagtens Poster, enten umiddelbart efter Portens forventede 
Aabning eller maaske forinden, idet de i deres Forklædning 
kunde haabe at slippe. igjennem den i Porten værende lille Laage. 


£9( 

En øxebe^Ætoet Ti»æimecmand, der ogsaa skal Mve vaE^ret iRoh^ 
weders Følge, antyder, at han Jaar været fojrberedt paa r«rt »xnaatt^ 
hane sig Adgang gjennem I^Qrten med Magt. Nær syiies delte 
ogsaa :at vrnre Meiven Tilfældet, thi mod .Sædvane var dof ejadsiu 
KJ. 6 Formiddag., da det altsaa længe havde vsejpet lyst, Qg 
Robweder sptærkt maatte befrygte, at hans Mandskabs Skjul 
vilde blive opdaget, intet Kvæg hleven uddrevet af Porten. Mea 
ved det nævnte Klokkeslet aabnede denne sig for en Vogn, der 
kom kjørende med Malt, og nu gik det efter Pfrogrammet. 

De forklædte Livskytter gjorde deres Pligt og inedskjød Skild- 
vagten, Vagtstyrken og flere ved TumuKen hidkaldte Officerer 
nedhuggedes af Rohweders nu i Massevis over JBroen tililende 
Folk og snart var Befæstningen og dens >Gaimison fuldstændig i 
Rohweders Vold. lait havde Svenskerne et Tab af 40 Døde, 
490 Fanger, 5 Stk. Skyts, 8 Faner, foruden talrige Heste, Haand- 
vaaben, alskens Ammunition, Bagage og Gods. De 8 Faner, 4 
sorte og 4 :blaa, der vare prydede :med gyldent Scepter og 
Krone, bleve den følgende Dag højtidelig overrakte Erkebiskoppen 
af Bremen (senere !Frederik III), der var udnævnt til Generallis^ 
simus for samtlige Tropper paa Halvøen, paa Slottet Neuhaus. 

Ved Erobrmgen af Itzehoe vandt Garnisonerne i Gluckstadt 
og Krempe friere Hænder og kunde nu tænke paa at gaa an- 
grebsvis tilværks mod de omliggende befæstede Pladser. Den 8. 
Juni lod Rohweder efter Grev Pentz's Ordre Slottet Heiligenstedten 
berende, og den 1 6. Juni kapitulerede Slottet. Kommandanten, 
Lieutenant Ziegler i.) og 10 Mand gik i dansk Tjeneste; det øvrige 


^) Hed Gregorius til Foraavn og yar en født Pommeraner. Han blev en 
betroet Mand efter sin Indtræden i dansk Krigstjeneste og optoges i den 
af Generalmajor Frederik Ahlefeldt kommanderede røde Garde, KoQgens 
Livregiment til Fods. — 1663 var han KapitainHeutenant i Regimentet og 
Kommandør for Livkompagniet. Det er i denne Egenskab, at han s. A. 
i Juli Maaned afgaar i overordenUig Sendelse, ledsaget af en passende 
Eskorte, med Skib, til Dover i England for gjennem den danske Gesandt 
Pelkum at erholde Leonora Christina udleveret og føre hende til Kjø- 
benhavn. (Løvenskiold, Kgl. Livgarde til Fods, S. 23; jfr. tillige Fr. 
Meidell: Billeætten II, 2, S. 106). 1665 blev hanrKapitajn, kom ^den til 
Dronningens Livregiment, blev her 1678 Major, 6. Jan. 1683 Oberst- 
lieutenant og Kommandant i Krempe, 6. Noy. 1697 Vicekommandant i 
Giackstadt. Døde 1700. 


Mandskadb fik .fri A&»arcke (til IBmrleoDibiu^. im/oå idelfle faste* 
Pankt, som Bohweder gjentagne Gange fwgjæifes ha:vde søgt at 
bemægtige sig ved List, aabnedes der en ragelm»6sig Belejdng 
den 90. Juli, hvilkjet nu saa meget letd^e lod sig igjøre, som ide- 
kejserlige iBQæ^etropper, .3800 Mand undev •Genecallieutensuati 
Gallas, £aa Dage iforvejen i^are ryikkede ind i Holsten, ^om Tor- 
stenson derpaa i Begyndelsen af August Maaned forlod med sint 
beirægelige Hærstyrke, kun efterladende stærke Besætninger i de* 
faste Punkter hele Halvøen igiennem. Breitenburg holdt Standi 
til ind i Oktober, men derimod var det lykkedes de Danske i) 
August Maaned, u;vist paa hvilken 'Dag og paa hvilken Maade, 
at bemægtige sig den store, Jt>a6tionædrt anlagt, 74 ^^1 ^^^ ^^^ 
Knempe, hvor Kremper Aa skjærer Hovedlandevejen tsL Ham- 
boarg-Ehnshom til Itzéhoe, beliggende Steinburg-fSMandse. Hæv- 
delsen af dette Fort, der tidligere havde udgjort en Del af Uden- 
værkerne til det i Middelalderen stærkt befæstede Slot af samme 
Navn, og som ogsaa i Wallensteins- Krigen paa Grund af sin< 
Beliggenhed spiUede en Rolle, forekom med Rette Grev Pentz. 
at være af saa stor Betydning, at han beordrede Rohweder til 
personlig at tage Kommandoen i Skandsen, naar Pentz ikke selv 
kunde være der tilstede. Denne Forsigtighedsregel viste sig ikke- 
at være overflødig, thi i Begyndelsen af September indfandt 
Helmuth Wrangel efter Torstensens Ordre sig paany i Holsten i. 
Spidsen for 2500 Ryttere, 1000 Dragoner og Musketerer og noglfr 
Regimentskanoner. Med sin sædvanlige Hurtighed marcherede 
Wrangel fra Wandsbeck over Pinneberg, hvor han ophævede 
den paabegyndte Belejring, Elmsborn, Hohenfelde til Kelling- 
husen, udspredende Rygtet om^ ai han vilde ophæve Belejringen 
af Breitenburg, men vendte saa pludselig om og indfandt sig 
den 8. September, før Solopgang foran Steinburg, som han strax 
forsøgte at tage ved et Stormløb. Rohweder havde sandsynligvis 
gjennemskuet Listen, var i hvert Fald paa sin Post og tilbage- 
slog Angrebet saa eftertrykkeligt, at Wrangel afstod fra videre 
Forsøg, forlod Egnen og med sit Korps over Kiel og Eckernførde 
drog ind i Svansen. 


296 

I Wand^bedk Slot ihavde Wrangel imidlertid efterladt en 
IBagtrop paa.en Eskadron Ryttere under Oberstlieutenant Schle- 
Ibusch, og da i man kom til Kundskab om, at denne Eskadron 
•ékulde bryde op for at st€kle til Hovedkorpset, gav Pentz Rohweder 
Ordre til at ^passe den »op**. Rohweder drog den 20. Sep- 
Jtember afsted fra Lejren ved Breitenburg med 200 Dragoner og 
; ankom den følgende Morgenstund foran Slottet. Dette havde 
• dog Schlebusch vf opladt Aftenen forud med 80 Ryttere for at be- 
give sig til Trittau, medens 60 Mand foreløbig vare blevne til- 
bage som Besætning. Det lykkedes Rohweder at se sit Snit til i 
:Slottets Ladegaard at tage 20 Mand af denne Besætning til Fange, 
samtidig med at han bemægtigede sig et smukt Bjlte af 50 
fuldt monterede Heste, og med »dette Resultat maatte han lade 
:sig nøje, da han af Mangel paa Stormredskaber ikke kunde fore- 
tage noget mod selve Slottet^). 

Det var paa høje Tid at Rohweder vendte tilbage til Lejren 
ved Breitenburg. Wrangel, der mod Sædvane havde holdt sig 
Hrolig en halv Snes Dage i Svansen og foreløbig havde op- 
•givet sin Plan om åt gaa længere nord paa, fordi Rygtet 
;gik, at de svenske Besætninger paa Haderslevhus, Riberhus og 
.Aalborghus alt havde kapituleret., var atter vendt tilbage til 
iHolsten, og den 22. elle'r 23. September — Dagen er uvis — 
stod han foran Steinburg og forsøgte paa ny, men forgjæves, at 
^tage Fortet ved et voldsomt Angreb. Samtidig lod han sit 
Artilleri beskyde vore Løbegrave mod Breitenburg, og da de 
f^Belejrede der ligeledes aabnede en heftig Kanonade og tillige 
gjorde et Udfald, saa det betænkelig nok ud for Rohweder. Han 
»holdt dog tappert Stand, og anden Dags Middag opgav Wrangel 
videre Forsøg saavel mod Steinbur^ som paa at undsætte de 
omkringliggende Slotte og forlod ganske Egnen. En Del af hans 
Tropper gik i Lejr ved Fuhlsbiittel, men Størstedelen af Korpset 
er sandsynligvis marcheret nordpaa. 

Belejringen af Breitenburg kunde under disse Omstændig- 


'^) Denne Schlebusch blev senere paa Aaret under sin videre Maixhe for at 
naa Wrangel overfaldet af^Claus Mlefeldt og hans hele Korps adsplittet. 


S897 

heder drives med forøget Kraft, og Rohweder skyede ingen An- 
strængelse for saa hurtigt som muligt at bringe Slottet i sin Magt. 
Den 8. Oktober bemægtigede han sig Breitenburg-Broen over 
Støren og den herved liggende Skandse, og med dette vigtige 
Udenværks Tab var Slottets Skjæbne afgjort. Samme Dag 
kapitulerede det. Besætningen med dens tapre Kommandant, 
Oberstlieutenant Mortaigne d. Y. i Spidsen erholdt hæderlig og 
fri Aftnarche med „Sack imd Pack** til Kiel. 

Erobringen af Breitenburg skulde blive Rohweders sidste 
store Bedrift i Holsten og snart hans Livs sidste. I Slutningen 
af November Maaned var nemlig den Hær under Erkebiskoppen 
af Bremen dannet, der skulde udjage Fjenden fra den nordlige 
Del af Halvøen, og i dette Felttog skulde saavel Grev Pentz som 
Rohweder deltage. Den 25. brød Hærens Hovedstyrke op fra 
Gluckstadt, den 2. December var man i Rendsborg. Her fik man 
imidlertid Efterretning om, at Wrangels Korps havde modtaget 
Forstærkning og sandsynligvis agtede paany at prøve sin Lykke i 
det sydvestlige Holsten. Under disse Omstændigheder skjønnedes 
det nødvendigt, at Grev Pentz blev i sit Guvernement for at 
lede Forsvaret, og med Halvdelen (5 Kompagnier) af sit Regi- 
ment, drog han tilbage til Gluckstadt. Regimentets anden Halv- 
del med Rohweder som Kommandør fortsatte Marchen nordpaa. 
Hæren drog mod Riberhus, hvor Rohweders Modstander fra 
Breitenburg, Oberstlieutenant Mortaigne, var bleven Kommandant. 
Mortaigne gav rundt Afslag paa Opfordring om Overgivelse og 
erklærede, at Slottet skulde forsvares til sidste Mand. Der 
maatte da aabnes en Belejring. Under denne blev Jørgen 
Rohweder, da han med sit Regiment havde Post i Løbegravene, 
til Hærens største Beklagelse truffen af en dødbringende Kugle 
27. December 1644. 3 Dage efter blev Slottet taget med stor- 
mende Haand; alt maatte springe over Klingen, og Mortaigne 
fulgte Rohweder i Døden. 

Ligene af begge Heltene, tilhyllede med 4 1 Ribe tagne 
Dragonfaner, sendtes strax sydpaa, Rohweders til Krempe, Mor- 
taignes til Gluckstadt, og den 27. Januar 1645 fandt Rohweders 


298 

Bisættelse Sted med stor Højtidelighed i Krempe Kirke, hvor 
der senere byggedes ham et eget Gravkapel ^). 


Men hvem var han nu iøvrigt, hvor stammer han fra og 
hører egentlig hjemme, denne Jørgen Rohweder, kaldet Steinberg, 
ville maaske nogle af Læserne af Personalhistorisk Tidsskrift 
spørge? Ja, de samme Spørgsmaal kunde Meddeleren fristes 
til selv at stille. En vis Sandsynlighed er der dog for, at 
Jørgen Rohweder har været i Slægt, vel endog i nær Slægt, med 
den tidligere her i Tidsskriftet omtalte Gren af Familien Roh- 
weder, hvis hidtil første bekjendte Person var Ritmester i Liv- 
regiment til Hest Hans Rohweder (o. 1678), og hvis sidste var 
den tapre og højtskattede Major C. F. M. Rohweder, der faldt 
som Kommandør for 10. Regiment den 13. April 1864 paa 
DybbøP). Men i samme Aandedræt, som] dette udtales, maa det 
tilføjes, at den forbindende Traad mellem Krigeren fra 1864 og 
Krigeren fra 1644 ikke haves paa Haanden. Mit Kjendskab til 
den sidstnævnte tapre Stridsmand, der, uagtet han ikke naaede 
den militære Rangstiges højeste Trin, erhvervede sig sin Samtids, 
Vennernes som Fjendernes, udelte Beundring, strækker sig ikke 


*) Ved Fremstillingen af disse Begivenheder er benyttet: 

Af trykte Kilder: Copia Schreibens aus Stade, Glackstadt etc, 'Vs 1644. 
Extract des Glflckstadtischen Protocolls, April 1644. Aviser af adskillige 
Steder, Kbh. "/e 1644. Sandfærdige Aviser, hvorledes den Stad Itzehoe 
udi Holsteen af Hs. Exe. Greve Pentz's udcommanderede Soldater under 
Oberstlytn. Steenberg er lykkeligen indtagen, Kbh. ^Vs 1644. Extract af 
nogle visse og sandfærdige Skrivelser fra Glackstadt etc, Kbh. ^'/e 1644. 
Wahrhaftiger u. eigentlicher Bericht etc. Vt 1644 (alle i St. Kgl. Bibi, 
Quarto). — Endvidere: Theatrum Europeum V, S. 214 ff. G. Danck- 
werth: Landesbeschreibung der zwei Herzogthflmer Schleswig u. Holstein. 
1652, S. 288. StaatsbOrgerliches Magazin U. S. 173 f. Neues Staats- 
bOrgerliches Magazin I. S. 872 f. Militairt Repertorium IV, 125 f., V S. 
464 f. og VI S. 339 f. — Af utrykte Kilder (alle i Rigsarkivet): Indkomne 
Sager, Christian IV, C, D. Danske Kongers Historie Nr. 90—92 (heri 
bl. A. Rapporter fra Greverne Pentz og Rantzau, Kay og Claus Ahlefeldt, 
Jørgen Rohweder, Ludvig Kock m. fl.) 

•) Personalh. Tidsskrift 2. R. VI, S. 75 fif. (JYt. S. 304): Lidt om Familien 
Rohweder. Ved H. W. Harbou. 


299 

synderlig udover det Par historiske Notitser, som jeg, forøvrigt 
ikke af egen Drift, men paa gjentagen venlig Opfordring af Tids- 
skriftets Redaktør, ovenfor har sammenstillet om hans sidste 
Leveaar. I genealogisk Retning er det, som man vil se, kun 
forsvindende Lidt, hvad der kan bydes. 

Jørgen Rohweders Fader hed Hans Rohvsreder ^). Han boede 
paa Gaarden Steinberg, beliggende 2V4 Mil sydvest for Rends- 
borg ved Byen Haale, hvor Bropasset fører over Haale Aa. 
Gaarden, en Slags befæstet Sædegaard med adelige Privelegier, 
havde Hans Rohweder efter „Anvisning**, som det hedder, af 
den daværende Amtmand over Rendsborg Amt, Hans Rantzau*), 
selv opbygget fra øde af paa egen Bekostning. Hvomaar denne 
Bebyggelse og vel altsaa ogsaa Hans Rohweders Tiltrædelse af 
Ejendommen, hvilken han besad som arveligt Fæstelehn, har 
funden Sted, vides ikke, men det maa være sket forinden 1608, 
da Rantzau døde. 1630, i hvert Fald i sidste Halvdel af Aaret, var 
Hans Rohweder død. Mere vides der ikke om ham, men Fornavnet 
„Hans** i Forbindelse med Tidspunktet for hans Liv kan give 
en vis rimelig Anledning til at opstille den Hypothese, at vi i 
ham maaske have Bedstefaderen til den foran omtalte Ritmester 
i Livregimentet. 

1630 tiltræder Jørgen Rohweder efter Faderen, altsaa vel 
som dennes ældste Søn, Besiddelsen af Steinberg. Af den konge- 
lige Bekræftelse og konfirmation herpaa ses det, at han allerede 
dengang var en forfaren og anset Soldat, og at han idetmindste 
maa have deltaget i Trediveaarskrigen fra 1625 — 29, thi Christian 
IV udtaler bl. A., at „vor kjære, tro Jurgen Roweder i de fore- 
gaaende Krigsexpeditioner ved alle Lejligheder har holdt sig 
tro, redelig og tapper.** Hans Fødsel kan herefter neppe sættes 
senere end o. 1600, men paa den anden Side heller ikke tidligere 
end Faderens Overtagelse af Steinberg, idet han skal være født 

^) Rigsarkivet: Patente 1630 fol. 21. Slægtnavnet er der stavet „Roweder". 

*) Født 1531, Søn af Jasper R. til Schmol og Margrethe Rantzau af Nevers- 
dorf, gift med Magdalene Paulsdatter Ritzerow og fik med hende Hasselburg; 
havde indtil 1573 Skodborg i Pant; nævnes 1573 som Amtmand i Rends- 
borg, hvilken Post han beholdt til sin Død i Juni 1608, fra 1593 var 
han kgl. Raad (Voss, Excerpter). 


300 

der. Om Giftemiaal eller om han efterlod sig Børn, forlyder 
der Intet. Derimod havde han en Broder ved Navn Ratke 
Rohweder^). Denne Broder fik 1649 for sig og Arvinger 
Frederik lU's Konfirmation paa at maatte overtage Hus og Gods 
ved Haale paa samme Betingelser som salig Oberstlieutenant 
Georg Roweder havde havt dem paa. Heraf kan man dels maaske 
slutte, at Jørgen Rohweder neppe har efterladt sig Efterkommere, 
dels ikke være uberettiget til at antage, at den nævnte Ratke 
Rohweder, om hvem iøvrigt intet nærmere kjendes, har for- 
plantet Stægten videre og maaske er Fader til Ritmester Hans 
Rohweder. 

Som bemærket skal Jørgen Rohweder være født paa Fædrene- 
gaarden Steinberg, og det er altsaa højst sandsynligt, at det er 
herfra, at han har sit Tilnavn Steinberg. Endnu 1630 ved 
Gaardens Overdragelse til ham benævnes han officielt alene med 
Slægtnavnet »Roweder*, men i 1649, da Broderen overtager 
EJjendommen, tilføjes der „ellers kaldet Steinbei^**, og i flere af 
hans Rapporter fra Svenskekrigen 1643—45 underskriver han 
sig med Udelukkelse af Slægtnavnet som oftest: „Jørgen Steinb:*. 
Den Mulighed er dog ikke ganske udelukket, at „Steinberg*' 
tillige kunde være et Slægtnavn, maaske Moderens — Ratke R. 
gives i Dokumentet fra 1649 saaledes ogsaa Tilføjelsen: Stein- 
berg — og jeg skal for dette Tilfældes Skyld henlede Opmærk- 
somheden paa, at der omtrent samtidig paa Fyn levede et Par 
Mænd, der vare indgiftede i eller hørte til Slægten Steinberg. 
Den ene var den bekjendte Patriot og Krigsmand Just Ebel 
(Ebbel)2). Hans Kone hed Anna (Anniche) v. Steinberg, hun 
var en Datter af Burchard v. S. og en Søster til Major Peter v. 
S. til Skovsgaard, der 1651 nævnes som Kapitajn i sjællandske 
nationale Regiment til Fods. For denne Peter S.'s 2 umyndige 
Børn var Ebel Formynder, men fritoges 1672 for dette Hverv, 
„fordi han som militærisk Person ikke kan vide, hvor han er i 
Riget" ^). Den anden er den ikke mindre bekjendte Politimester 


^) Rigsarkiyet: Patente 1649, fol. 235. Ogsaa her staves Slægtnaynet Roweder. 
') Om ham se: Biografisk Lexikon IV, 398. 
•) Rigsarkivet: Sjæll. Tegneiser. 


301 

i Nyborg Claus Rasch (f. 1639). Hans Moder bed Gatbrine 
Steinberg (f 1683)^), og bendes Moder igjen skal have tilhørt den 
adelige Familie Bennick. I Huset hos Rasch var der som Fuld- 
mægtig en Peter Nicolai Steinberg, formodentlig nok en Slægt- 
ning, mod hvem der 1686 rejses Tiltale *). 1629 omtales en Dr. 
juris Jacob Steinberg, der tidligere havde været Krigsraad og 
Kommissarius i Christian IV's Hær^). 

Hvorvidt Gaarden Steinberg virkelig kom til at gaa i Arv 
til Jørgen Rohweders Broderbøm er mig ubekjendt. I Slutningen 
af forrige Aarhundrede skal den have tilhørt en Mand, som ogsaa 
hed Jørgen, nemlig J. Pingel, der gjorde sig bekjendt paa Egnen 
ved at stifte et Legat, hvis Renter skulde anvendes til Skole- 
penge for fattige Børn. 

Sluttelig skal jeg bemærke, at det maaske ikke var usand- 
synligt, at der ved en Undersøgelse af det foran nævnte Grav- 
kapel i Krempe — forsaavidt det endnu existerer — kunde ind- 
vindes enkelte Bidrag til nærmere Oplysning om den berømmelige 
Jørgen Rohweders Herkomst og Slægt. 


^) Personalh. Tidsskrift I, 278. 

*) Rigsarkiyet: Sjæll. Tegneiser. 

^ Rigsarkiyet: Patente 1629, fol. 363. 


302 

Nogle Bemærkninger om Retten til Efternavn, i Anledning 

af Navnet du Plessis de Riohelieu. 

Af Ohr. Bnrnn. 


JUet er et dansk Familie-Navn, som har givet mig Anledning 
til at skrive denne Notits, nemlig Navnet „Du Hessis de Biche- 
lim". Hvad jeg har at meddele om dette Navn, er ikke noget 
Nyt, thi det findes saa godt som Alt trykt tidligere, ja Noget af 
det er trykt for mange Tider siden. Men, hvad der er kommet 
frem, kan samles bedre, end det er sket hidtil, og det kan dog 
vist for fremtidige Personalhistorikere have nogen Interesse, at 
dette Samlede bliver opbevaret i det personalhistoriske Tids- 
skrift. Nogle Oplysninger fra det norske Rigsarkiv skylder jeg 
velvillig Meddelelse fra Hr. Arkivfuldmægtig E, A. Thomle. 

Paa Amerikanist-Kongressen, som blev afholdt i Kjøben- 
havn i August 1883, stiftede jeg Bekjendtskab med et af Med- 
lemmerne fra Frankrig, Hr. Eugéne du Flot de Mofras, en ældre, 
meget elskværdig Mand. Han havde fyrretyve Aar tidligere været 
attacheret den franske Legation i Mexiko, og medens han op- 
holdt sig i Amerika havde han bereist en Del af Vestkysten af 
Nordamerika, Oregon, Californien og Purpurhavet (la mer ver- 
meille), og disse Rejser beskrev han i et Værk, som udkom i 
Paris 1844. I Februar 1852 blev han udnævnt til Ridder af 
Dannebrog; han var nok senere Ministre plénipotentiaire, og døde 
faa Aar efter, at Kongressen havde fundet Sted. Ved en af de 
selskabelige Sammenkomster, som Kongressen gav Anledning til, 
henvendte Hr. de Mofras sig til mig og sagde: „Tør jeg bede 
Dem om en Oplysning? Jeg ser af Fortegnelsen over Deltagerne 
i Kongressen, at der blandt de Danske er en Herre, som bærer 
Navnet de Richelieu. Jeg kjender den Families Historie, som i 
Frankrig har baaret dette Navn, jeg har kjendt den sidst Af- 
døde de Richelieu, og jeg veed, at den eneste af Mandkjønnet, som 
nu hedder saaledes, er et Barn paa 8 Aar. Og nu støder jeg 
i Danmark paa en Dansk, som hedder du Plessis de Richelieu. 


303 

Vil De sige mig, hvorledes forholder dette sig?** Mit Svar paa 
dette Spørgsmaal bestod i, at jeg lagde B^ngren paa Munden, og 
Hr. de Mofras sagde da efter et Øjebliks Betænkning: y,Ah! je 
comprends!"^ 

Jeg skal nu kortelig fortælle denne franske Families Historie. 
„Le Plessis" er Navnet paa et Herskab i Poitou, og det er fra 
denne Ejendom, at Familienavnet stammer. Familien „du Plessis^ 
kan føre sine ældste Led meget langt tilbage, lige til det 13. 
Aarhundrede, og den berømte Historiker og Genealog A, du 
Chesve, som i sit Værk: „Histoire généalogique de la maison 
royale de Dreux**, Paris 1631, har indskudt en „Histoire généa- 
logique de la maison du Plessis de Bichelieu^, fortæller om den 
Troskab og den Tapperhed, som Herrerne af dette Hus havde 
vist mod Frankrigs Konger, og om hvorledes flere Grene af 
Familien vare udsprungne af Ægteskaber med Prindsesser af 
kongeligt Blod. Men der er rigtignok dem, der mene, at Du 
Chesne ved saadanne Ord har villet smigre for Kardinal Riehe- 
lieu. Vist synes det at være, at det først er Kardinalen, som 
har gjort Navnet du Plessis berømt. Men da var Navnet blevet 
forandret. Thi mod Slutningen af det 15. Aarhundrede kom 
„les terres de Richelieu et de Begay" (i Touraine) til Familien 
du Plessis, og Kardinalen havde 1631 af disse sidste Besiddelser 
faaet oprettet et „duché-pairie de Richelieu." Du Plessis'emes 
Vaaben beskrives saaledes: „d*argent, å trois chevrons de gueules" 
0: 3 røde Sparrer i Sølvfelt. 

Kardinal Armand Jean du Plessis, duc de Bichelieu*s Søster 
Fran^oise du Plessis de Richelieu var i andet Ægteskab gift 
med René de Vignerot, og deres Søn Fran^ois de Vignerot, 
marquis de Pontcourlay, blev Arving til Kardinalens Ejendomme, 
Familienavn (du Plessis) og Hertugtitel (Richelieu). Han var 
gift med Marie FranQoise de Guemadeuc, og deres Søn Armand 
Jean blev Fader til Louis Fran^ois Armand du Plessis, duc de 
Richelieu, den bekjendte Marschal, der var født 1696 og døde 
1788. Dennes Sønnesøn Armand Emmanuel du Plessis, duc de 
Richelieu, den bekjendte Premierminister, født 1766, døde 1822, 
og med ham uddøde den mandlige Linie, som nedstammede fra 


304 

Kardinalens Søster. Men Ministeren havde ved en kongelig Or- 
donnants af 27. December 1818, konfirmeret ved Patent af 19. 
December 1822, faaet Titelen (men ikke Familienavnet) overført 
paa en Slægtning. Hans Søster Armande Simplicie Gabrielle 
de Vignerot du Plessis de Richelieu var nemlig gift med Antoine 
Pierre Joseph de Chapelle, marquis de Jumilhac; deres Søn Ar- 
mand FranQois Odon de Chapelle de Jumilhac succederede sin 
Onkel og fik Titlen duc de Richelieu. Dennes Brodersøn Marie 
Odon Richard Armand de Chapelle de Jmnilhac duc de Richelieu, 
f. 1847, fulgte efter ham; han døde 1880, og hans Søn Marie 
Odon Jean Armand de Chapelle de Jumilhac bærer nu Titlen: 
duc de Richelieu, de Fronsac et d'Aiguillon, marquis de Jumilhac, 
comte de Ghinon; han er født den 21. December 1875. 

Sagen staar altsaa nu saaledes: et Familenavn „du Plessis 
de Richelieu** findes ikke mere i Frankrig; den første Halvdel af 
Navnet er uddød, medens den sidste Halvdel .af det endnu lever. 

Da Forholdene ere saadanne i Frankrig, er det ikke at undres 
over, at Hr. de Mofras blev forbavset, da han opdagede, at der 
i Danmark lever en Familie med Navnet „du Plessis de Riche- 
lieu**. Hvorledes er nu dette Navn kommet herop til de nor- 
diske Lande? 

Ved Aaret 1670 er der til Danmark eller Norge indvandret 
en Mand, der kaldte sig Johan Daniel Richdieu og som ind- 
traadte i den norske Hær. Men før der tales mere om ham, 
maa en Rettelse foretages. I „Personalhistorisk Tidsskrift**, II. 
R. 5. Bd. er der til Side 173 føjet en Stamtavle over den dansk- 
norske Familie „de Richelieu**; her findes nævnet en „Jacob de 
Richelieu", der i Aaret 1667 stod som Sergeant ved thrond- 
hjemske nationale Infanteri-Regiment, og det formodes, at han 
har været Broder til Johan Daniel Richelieu. Hvis dette havde 
været Tilfældet, kunde man formode, at han var kommen først 
til Norge, og havde givet Anledning til at den formentlige Broder 
havde fulgt hans Exempel. Men saaledes forholder Sagen sig 
ikke. Forfatteren til Samtavlen, Hr. Arkivfuldmægtig E. A. 
Thomle, har meddelt mig, at Navnet Jacob Richelieu beror paa, 
at et Navn er læst fejl, idet der istedenfor Jacobus Richelieu 


306 

skal læses Jacobus Rifstélius eller Bistelius, der maa være den 
Mand, som nævnes i Reinhold von Hovens throndhjemske Regi- 
ment 1667, og i Militæretaten for 1680 og 1681 findes opført 
som Lieutenant ved det smaalenske nationale Infanteri-Regiment. 
Nogen Jacob Richeiieu findes ikke i de samtidige militære Ruller 
og Bilag til Generalkrigskommissæremes Regnskaber. Og følge- 
lig gaar dette Navn ud af Historiep om Familien Richeiieu. 

Johan Daniel Richeiieu døde 1695 som Oberst og Chef for 
et nationalt Rytterregiment. Spørgsmaalet bliver nu, hvorledes 
er han kommen til at bringe Navnet Richeiieu til Danmark og 
Norge, veed man Noget herom? Ja, paa en Maade. Det skal 
remlig være et Familiesagn, at han stammede fra en Richeiieu, j^ 
der var med i Slaget ved Klostret St. Gothard ved Raab-Floden 
1664, og ikke længe efter døde i Venedig. Det var i dette 
Slag, som varede i syv Timer, at Montecuculi sejrede over 
Tyrkerne og dengang frelste Wien fra en Belejring. Ludvig den 
Fjortende havde sendt Kejseren som Hjælpetropper et Korps 
paa 4000 Mand til Fods og 2000 Mand til Hest, til hvilke 
mange imge Mænd, man fortalte 2000, af de første Familier i 
Frankrig havde sluttet sig og gjorde Felttoget med paa egen 
Bekostning. 

Spørgsmaalet bliver da, veed Historien Noget om en saadan 
Richeiieu ? Svaret bliver et Ja. Slaar man efter i De la Chenaye- 
Desbois' Dictionnaire de la Noblesse, XL, Paris 1776, S. 358 fif., 
saa finder man, at Fran^ois de Vignerot, marquis de Pontcourlay, 
og Marie Fran^oise de Guemadeuc foruden den ovennævnte Søn 
Armand Jean havde 2 Sønner, af hvilke den yngste havde Navnene 
Emmanuel Joseph de Richeiieu^ og om hvem det hedder i dette 
Adels-Lexikon (S. 365): „Emmanuel- Joseph, Gomte de Richeiieu, 
né le 8 Mars 1639, Abbé de Marmoutier, de Saint-Ouen de 
Rouen, Prieur de Saint-Martin des Ghamps, qui se trouva au 
combat de Saint-Godard en Hongrie le 1 Aout 1664, et mourut 
au retour, å Venise, le 9 Janvier 1665**. Om denne samme 
Mand læses følgende Notits tagen fra en Korrespondance fra 
Wien og trykt i den franske Avis Gazette de France, 1664, 
S. 1052: 

20 


306 

de Vienne 29. Sept. 1664. 

„Le 16 de ce mois, le comte de Richelieu, qui estoit ici 
arrivé le jour précédent, alla aussi å Ebersdorf saluer TEmpereur, 
qu'il complimenta en Latin: et ce Prince luy respondit en la 
méme langue, et en des termes tres obligeans. On fit, ensuite, 
la revué de son Regiment en présence des Marquis de Bade et 
de Dourlaoh, qui le trouvérpnt de cinq cent maistres eflfectifs, 
sans les Officiers, tous ayans la cuirasse et le pot en teste." 

Denne Greve de Richelieu var ugift. Har han havt Afkom, 
kan det kun have været uægte. Det er nu højst sandsynligt, 
at man hverken i Danmark eller Norge har kjendt det mindste 
til hans Familieforhold, og har Johan Daniel Richelieu virkelig 
fortalt Noget af, hvad der senere er gaaet som et Familiesagn 
om ham, har det næppe været vanskeligt for ham at vinde Tiltro. 
Gaar man lidt nøjere ind paa Ghronologien, saa kommer man 
i nogen Forlegenhed. Thi Greve de Richelieu var, da han døde, 
ikke fuldt 26 Aar gammel, og det er ved Aaret 1670, at Johan 
Daniel Richelieu skal være kommen til Danmark eller Norge. 
Tænker man sig, at Grev de Richelieu har havt Sønnen Johan 
Daniel da han var 20 Aar gammel, saa maa Johan Daniel, da 
han 1670 kom til Danmark eller Norge, have været 11 — 12 Aar 
gammel. Men et saadant chronologisk Regnestykke have hans 
Samtidige i hans nye Fædreland næppe sat op. 

Det er vel overhovedet tvivlsomt, om man dengang var 
streng i Forlangendet af Legitimations-Papirer. Der indvandrede 
saa mange Fremmede, som fik Plads i Hæren og som man vist 
tog imod med Glæde, uden at gjøre alt for strenge Undersø- 
gelser om deres Familie- og tidligere Livs-Forhold. Hvad Johan 
Daniel Richelieu angaar, saa kjendes der, saavidt vides, ikke til 
saadanne Papirer. Havde man ikke Papirer, saa kunde et Sigil 
hjælpe. Og det kunde da være interessant at vide, om Johan 
Daniel har havt et Sigil, og hvilket Mærke der stod i det. I 
det danske Rigsarkiv er Aftryk af hans Segl fundet i Krigsmini- 
steriets Aflevering, Indkomne Sager for August 168P), og det 


^) Meddelt af Eapitajn Harbou, dette Tidsskrifts Redakteur. 


307 

viser en Sparre med 2 Stjerner foroven, 1 Lilie under Sparren, 
der er skraveret til azurblaa. Dette samme Segl har hans Sønner 
brugt til Dokumenter, som bevares i det norske Rigsarkiv. Det 
er altsaa ikke den franske Familie du Plessis* Vaaben, der er 
blevet graveret i Johan Daniel Richelieus Signet. Et Sagn for- 
tæller, at der i Hougs Kirke i Eker skal have været et Grav- 
mæle over Oberst Johan Daniel Richelieu med et Vaaben med 
3 Sparrer, altsaa den franske Familie du Plessis de Richelieu's. 
Men det er meget tvivlsomt, om der kan fæstes Lid til dette Sagn. 

Først i Aaret 1884 er det paa Tryk blevet gjort bekjendt^), 
at Fortællingen om Johan Daniel Richelieus Slægtskab med den 
franske Familie de Richelieu er en Fiktion, og det er oplyst, at 
Brødrene Christian og Hugo Lente, der vare misfonn^ede med, 
at deres afdøde Broder Frederik Lentes Enke^ Anna Christine 
von Hatten, havde ægtet (14. Marts 1679) Johan Daniel Richelieu, 
søgte Oplysning om, hvorfra denne Mand stammede. De fik da 
at vide, at hans rette Navn var Bichd^ at han var fra Omegnen 
af Koblenz, at han var Reformert, at han „pour faire plus re~ 
sanner son nom avoit pris cduy de Richelieu** og udgav sig for 
en Slægtning af Kardinalen af Richelieu, at han rostes for at 
være „ein capabler CavaUier", og at hans Forsøg paa at udgive 
sig som Medlem af den berømte franske Slægt bleve fundne 
latterlige. Der vides Intet om, at de Oplysninger om Joh. Da- 
niel Richel, som Brødrene Lente havde faaet, bleve bekjendte i 
videre Kredse. Men der er Grund til at antage, at Joh. Daniel 
Richelieu ikke fik Befaling til at bortkaste det Navn^ han havde 
antaget, og leve under sit Døbenavn; han beholdt sin Erobring. 

Det kunde være vigtigt at vide, hvilken Fremgangsmaade 
denne Mand har benyttet for at aabne sig en Løbebane. Mon 
han ikke har staaet i et eller andet underordnet Forhold til den 
Greve Richelieu, som var med i Slaget ved St. Gothard og som 
døde i Venedig? Kan man søge en Bestyrkelse for en saadan 
Formodning i det ovenfor omtalte Familiesagn, om Johan Da- 
niels Slægtforhold til ham? Derom veed man Intet og vil vel 
aldrig faa Noget at vide. 

^) Hist. Tidsskr., V. R. 4. Bd. Kbh. 1884, S. 697, Anm. 

20* 


308 

Familien Richelieu var nu stiftet i Noi^e og levede hele 
det 18. Aarhundrede igjennem mest i dette Land, hvor de 
mandlige Medlemmer af den i overvejende Grad tilhørte den mili- 
tære Stand. Der er egentlig ikke noget at fortælle om den, og 
der er kun et Punkt, som her skal berøres, et Punkt, som dog 
ikke er af stor Betydning. Gjennemgaar man den ældste trykte 
militære Kalender, som findes i det store kongelige Bibliothek, 
den for 1756, saa lægger man snart Mærke til de mange franske 
Navne, som der nævnte Officerer bære. De fleste Officerer med 
saadanne Navne, som havde Ansættelse ved Afdelinger i Dan- 
mark, have de foran Navnene, ganske faa have intet saadant 
Mærke, en har von. I Norge var der færre Officerer med franske 
Navne; d^ fleste af dem have intet Mærke foran Navnet, faa 
have de, og der staar von Richelieu. Johan Daniel skrev sig selv 
stadig von Bichdieu, medens han i de officielle, i det norske 
Rigsarkiv beroende Militærkalendere og i en officiel Bestalling 
benævnes de Richelieu. Hans Sønner skrive sig von, medens de 
kvindelige Medlemmer af Slægten blot skrive Richelieu. En af 
Familien forfattede et latinsk Lykønskningsskrift i Anledning af 
Fred. Adolph Hansen von Ehrencron's Giftermaal med Catharina 
Beate Boye, Enke efter Justitsraad Gude. Skriftet bestaar af 6 
Blade i Folio, det er trykt i Gluckstadt uden Aar (c. 1704) og 
Forfatteren kalder sig Fridericus Christianus de Richelieu, men 
dette de er von oversat paa Latin. 

Kommer man til Aaret 1821, da møder man en mærkelig 
Familiebegivenhed. Stabskapitajn i Kongens Regiment Johan 
Ghristoflfer de Richelieu lod sin Søn døbe og gav ham Navnene: 
Ijoui$ Armand Emanuel Septim^ny du Plessis de Richelieu. Ved 
denne Navnegivelse skete der et Overgreb, som næppe var til- 
ladeligt. Thi det var den dalevende Minister, Hertugen af Riche- 
lieu, som blev opkaldt; han hed: Armand Emmanuel Sophie 
Septimanie du Plessis, duc de Richelieu, og det, som var det 
urigtige, var ikke, at det danske Barn fik den franske Stormands 
Fornavne (med Undtagelse af Fornavnet Sophie og med Til- 
føjelse af Fornavnet Louis), men at det danske Barn fik Navnet 
Du Plessis de Richelieu. Disse Navne kunde Ingen bære med 


809 

Rette, med mindre han hørte til den franske Familie, hvem de 
tilhørte, og Kapitajn Riehelieu maatte have kunnet skaffe sig 
Underretning om, hvorledes det forholdt sig med hin Richelieus 
Familieforhold, der betragtedes som den danske Slægts Stifter, 
og han vilde da have faaet at vide, at han ikke havde Ret til 
at give sin Søn Navnet du Flessis. 

Og det er nu ret paafaldende, at Johan Daniel Riehelieu 
ikke førte franske Fornavne ind i Familien; havde han kjendt 
den franske FamUie du Plessis de Riehelieu nøjere, saa havde 
han dog vistnok benyttet nogle af dem for at erindre om sin 
(foregivne?) franske Herkomst. Og det var ikke franske Fornavne, 
som vare i Brug i Johan Daniels Slægt lige til ind i det 19. 
Aarhundrede; det var gode danske, norske eller tydske Navne, 
som bleve brugte: Christian Frederik, Just Philip, Johan Daniel, 
Johan Christoffer, Georg William Christian, Christian Henrik, 
Niels, Sigismund, Carl Johannes; Marie Cathrine Christine, Anna 
Christine, Ingeborg Marie Christine, Christine Eleonore, Sofie 
Magdalene, Marie Catharina, Magdalene Dorothea. Saa komme 
pludselig de franske Navne frem, for næsten helt at forsvinde i 
det næste Slægtled. Det synes at være tydeligt, at der, ved at 
drage de franske Navne frem, har været et bestemt Maal, som 
skulde naas. Men Kapitajn Johan Christoffer de Riehelieu op- 
naaede ikke Andet, end at hans Efterkommere bære et Navn, 
som, saa synes det, maa være trykkende for dem. Thi der kan 
ikke siges saa meget imod, at En hedder de Riehelieu, da Riehe- 
lieu jo er et Stednavn; men al Nogen i Danmark hedder „du 
Plessis de Riehelieu", og bærer et i Frankrigs Historie berømt 
Navn, som nu ikke mere existerer der, uden at denne Nogen 
har nogetsomhelst at gjøre med Frankrig, det kan næppe siges 
at være i sin Orden. Ganske vist mangler det lille, ikke uvig- 
tige Ord „duc** foran „de Riehelieu" for at gjøre Illusionen 
fuldstændig. 

Nogle Aar efter, at Navnet „du Plessis" var blevet indført 
i den danske Familie Riehelieu, udkom der en kongelig Forord- 
ning, der handler „om adskilligt, som i Henseende til Daaben 
bliver at iagttage". Denne Forordning er dateret 30. Maj 1828 


310 

og i Paragraf 18 hedder det, „at Præsten haver at paase, at 
intet upassende Navn, som Vedkommende kunde falde paa at 
foreslaae, gives noget Barn. løvrigt bør hvert Barn ved Daaben 
benævnes ei alene med Fornavn, men endog med det Familie- 
eller Stammenavn, som det i Familien bør bære". Reglen bliver 
da den, at Familienavnet kun forplantes gjennem Sønnerne; 
følgelig faa alle Agnater af lovligt Ægteskab det samme Familie- 
navn, som ikke kan forandres uden ifølge kongelig Bevilling efter 
derom indgivet udførlig motiveret Ansøgning^). 

Forordningen af 30. Maj 1828 rammer ikke Kapitajn Riehe- 
lieu, hvis Søn blev døbt 1821. Men om denne Daabshandling 
havde fundet Sted efter 1828, saa kunde Kapitajn Richelieu med 
en vis Ret have sagt, at han ikke havde overtraadt Forord- 
ningen, thi han havde givet sin Søn sin Families Navn med en 
Række Fornavne, blandt hvilke Navnet „du Plessis** var; det 
maatte overlades Sønnens Godtbefindende, hvorledes han i Ti- 
dens Løb vilde bruge dette Navn, om han maaske vilde kalde 
sig med Døbeeftemavnet „du Plessis de Richelieu*. Som For- 
fatter har nu denne Søn paa Titelbladet af sine Skrifter kun 
kaldt sig „L. de Richelieu* ; men da han skulde have sine Børn 
døbte, lod han dem kalde „du Plessis de Richelieu*, hvilke to 
Navne dog ikke godt kunne betragtes uden som et Familienavn. 
Og dette er saaledes blevet fastslaaet af Kirken^). 

Her staar man nu ligeoverfor et ejendommeligt Forhold. 
Forældre kunne lade deres Sønner (og Døtre) døbe med Faderens 
Familienavn men med Tilføjelse af et Navn, som ogsaa er et 
Familienavn, skudt ind umiddelbart foran det i Fortsættelse og 
i Sammenhæng med Fornavnene. Legalt set kunne disse to 
Familienavne ikke knyttes sammen til at danne et dobbelt Fa- 
milienavn, med mindre der er erhvervet kongelig Bevilling dertil. 
Men man behøver kun at gaa Statskalenderen eller Kjøbenhavns 
Vejviser igjennem for at finde saadanne Dobbeltnavne benyttede, 
uden at der er opnaaet kongelig Bevilling til at bruge dem som 


*) A. W. Scheel, Familieret, 2. Udg., S. 415. 

^ Se Berlingske Tidende, 1894, 8., 10., 18., 20., 27. Januar. 


311 

Familienavne. Af og til ser man saadanne Tilladelser oflfenllig- 
gjorte, men det maa siges at være meget sjeldent. 

I genealogisk og i historisk Henseende kan en saadan egen- 
mægtig Navnegivelse eller Navneadoptering, eller hvad man skal 
kalde det, virke meget forstyrrende. Hvis de, der ønske en 
saadan Navnesupplering, holde sig til Navne, der kjendes fra 
Familien selv, f. Ex. ere Moderens, Bedstemoderens eller en 
anden Ascendents, saa bliver Vanskeligheden næppe saa stor. 
Anderledes bliver Sagen, naar det tiltagne Familienavn er hentet 
helt andetstedsfra, saaledes at det bliver uforstaaeligt, hvorledes 
det er opstaaet. 

Et er det, naar Navnene høre hjemme i Folket, et helt 
andet er det, naar Navnene hentes fra andre Folk. Man kan 
støde paa de mærkeligste Sammenstillinger af Navne, det vil 
sige Fornavne. Nylig døde en Mand, som havde følgende For- 
navne: Ernst Martinus Calvinus Luther. I Adels- Aarbogen vil 
man et Sted træffe paa en Mand med følgende Fornavne: Stanis- 
laus August Poniatowsky. Et andet Sted vU man finde „Na- 
poleon** brugt som Fornavn, og det er vel bekjendt, at „Bona- 
parte** ogsaa er brugt som Fornavn. Dette maa nu nærmest 
betragtes som Familiespøg, der vel i Reglen ingen anden For- 
træd gjør end, at det mulig kan være ubehageligt for den, som 
har Navnet, at bære det. 

Men hvis man danner Efternavne med dem^ og hvis saa- 
danne Efternavne kommer til at kollidere med andre Landes 
Navne, saa bliver Sagen alvorligere. Som der er eller arbejdes 
paa at skabe en international literær Ejendomsret, saaledes burde 
der ogsaa stiftes en international Ejendomsret til Familienavne, 
Slægtsnavne, og en international Ejendomsret til Familiernes 
Mærker, til Vaabnene, til Seglmærkerne, som de bruge, saa at 
det f.'Ex. ikke kan ske, hvad der en Gang er sket herhjemme, 
at en Mand satte en fremmed uddød Kongeslægts Vaaben paa 
Døren af sin Kareth, idet hans Navn i Udtalen lignede denne 
Kongeslægts Navn. — 

Hensigten med denne lille Notits har været, at vække nogen 
Opmærksomhed for hele denne Sag, og især at erindre om, at 


312 

der kun ved Erhverveisen af en kongelig Bevilling dertil 
kan gjøres retsgyldige Ændringer ved Familie-Efter- 
navne, hvad enten de ønskes helt forandrede eller for- 
længede eller forkortede. 


Spørgsmaal og Svar. 


Spørgsmaal. 
5. 

Oberstløjtnant Christian Fries er antagelig født mellem 1690 
og 1700, t Vs 1767. Han blev 1719 Komet ved 1. fyenske 
Kavalleriregiment, 1725 Løjtnant, 1734 Ritmester, 1747 Major, 
1756 Oberstløjtnant (m. Ane. fra 1752), Afsked 1758. Han blev 
c. 1738 gift med Cecilie Christiane Nørck v. Nørckenerone, Datter 
af Generalmajor Christian N. v. N. og 1. Hustru Sophie Elisa- 
beth Reusch. 

Oplysning ønskes om nævnte Oberstløjtnant Fries's For- 
ældre, Fødested og Fødselsdag. Ogsaa andre Oplysninger om 

ham og hans Slægt ere velkomne. 

Bredo Morgenstierne, 

Professor, Christiama. 

6. 
Oplysninger om følgende Personer af Navnet Rasch i Dan- 
mark og Norge ønskes: 

a. Johan R., der levede 1534, Oldefader af Politimester i Kjø- 
. benhavn Claus Rasch, hvis Fader var Peder Rasch til Vester- 
holm i Angel. 

b. Jes R., der 1641 eiede Undevad Gods i Angel. 

c. Jørgen R., f 1653, Canoriicus i Lund og Lutenist (jfr. A. 
Hammerich, Musiken ved Chr. IV*s Hof). 

d. Jacob R., f 1654 som Lagmand i Stavanger. Han havde 
Slægtninge i Tønder, hvor hans Dattersøn Provst Lars 
Rasch til Haabøl 3. Juledag 1702 prædikede „efter min Fæt- 
ters Raadmand Tuch(s)ens og Provsten Hr. Rumori An- 
modning**, og hvor Provstens Broder Ulrik Frederik R. i 
1710 var bosat. 


313 

De her nævnte Personer af Navnet Rasch have for- 
mentlig været af samme Familie. Kan der paapeges nogen 
Forbindelse mellem dem eller gives Oplysning om deres 
Ascendens eller Descendens? 

e. Hvad hed Regimentsskriver paa Kronborg, Kammerraad Otto 
Christian R.s (f 1748) Forældre og Sødskende? 

f. Hvorledes havde Sprogforskeren Rasmus Rasks Oldefader, 
Bonde i Paarup paa Fyen Rasmus Rasch, faaet sit Fa- 
milienasm? 

g. Oberstlieut. Andreas R., f i Norge 1751; havde 3 Søstre 
gifte i Danmark, af hvilke den ene Abigael Marie R. 1751 
var Enke efter Oberstlieut. Treiber og boede i Varde. Hvem 
var deres Forældre? 

h. En Niels Christian R., der 1827 eiede Herregaarden Oxholm, 
var vel Søn af Krigsraad Hans R., om hvis Slægt jeg lige- 
ledes skulde ønske Oplysning. 

Endvidere vilde jeg gjeme vide, hvilke Familiemærker eller 
Vaabener de foran nævnte Personer have benyttet, med 

Kildeangivelse. 

A. W. Rasch, 
Langes Gade 9, Christiania. 


Svar. 
VI. 

(I, Omslaget; V, S. 86, Sp. 2; II*, S. 145, Sp. 6.) 

Til mulig Veiledning ved yderligere Besvarelser oplyses, 
at en Borger og Raadmand i Neustadt a. d. Orla (Sachsen- 
Weimar-Eisenach) Veit Hartmann ifølge den over ham af Mag. 
Silvester Haberlandt udgivne Ligprædiken (Jena 1615), var født 
i denn^ By af Forældre Borger og Klædefabrikant Gaspar Hart- 
mann (t 1564 i Neustadt) og Hustru Catharina (f sammesteds 
1557). Sønnen blev i sin Ungdom sat i Latinskolen i Neustadt, 
hvor han med god Fremgang studerede imder Rektor Conrad 
Limmerus, saaledes at han allerede ikke blot var fortrolig med 
det latinske Sprog, men ogsaa kunde skrive og tale Græsk, da 
Forældrene paa Grund af utilstrækkelige Midler trods hans gode 


314 

Evner og Anlæg saa sig nødsaget til at lade ham afbryde Stu- 
dierne, for at uddanne sig som Klædefabrikant. I denne Stilling 
udmærkede han sig snart saaledes, at han blev beskikket til 
øverste Haandværksmester i Neustadt og senere valgtes til Med- 
lem af Raadet, i hvilken Stilling han var til sin Død i 38 Aar. 
Han døde i Neustadt 16 Sept. 1614 og blev begravet der 18 
s. M. i sit 76de Aar. I 1568 blev han gift med Anna Hoeker, 
en Datter af Borgemester i Neustadt Heinrich Hoeker, der over- 
levede Manden og med ham havde 9 Børn. En Søn døde i sin 
Ungdom før Faderen og har vist hedet Gaspar H. efter Far- 
faderen. De øvrige 8 vare: 1) Mag. Johan H., Pastor i Grossen* 
2) Ghristopher H., Pastor i Linda (Lindow). 3) Heinrich H.^ 
Borger i Neustadt. 4) Veit H., Borger i Neustadt. 5) Catharina 
H. 6) Anna H. 7) Rachael H. og 8) Barbara H. Af Børnene 
var de fleste gifte ved Faderens Død, men det siges ikke med 
hvem. Nærpaarørende af den Afdøde vare vistnok ogsaa Gon- 
rektor Ghristopher Hartmann og Mag. Michael Hartmann. 

E. A. Thomle. 


Gaver. 


Samfundet har modtaget fra 

Hr. Arkivfuldmægtig E. A, Thomle^ hans: 

Dombøger for 1580 og 1585, udgivne for det norske hi- 
storiske Kildeskriftfond. Ghr. 1894. 

Hr. Overkontrollør W. Blich: 

Et af ham besørget Uddrag af de 4 ældste Garnisonsproto- 
koller fra Bergenhus Fæstning. (Gaven opbevares hos Sam- 
fundets norske Bestyrelse. Jvf. 2. R. I, S. 80). 

Hr. Provst L, Vakl, hans: 

Slægtebog over Afkommet af Ghristiem Nielsen, 13. Hefte. 
Kbh. 1894. 

Hr. Klasselærer O. Nicolaissen, hans: 

Stamtavle over Jørgen Dishingtons efterkommere, samt lidt 
om Diderich Bærentz slegt. Tromsø 1894. 

Hr. Gand. phiios. A. W, Rasch, hans: 

Stamtavle, som viser flere i Norge bosatte Familiers Af- 
stamning fra Harald Haarfagre. Ghr. 1894, folio. 

Hr. Poul Bjerge: 

Ludv. Schrøder, Meddelelser om den udvidede Folkehøjskole 
i Askov. Kolding. 1888-94. 


315 


Rettelser og Tilføjelser. 


1. Bække, Bind III. 

Side 170, Stamtavlen. Familiens Navn skrives Gedde (ikke Gjedde). Dens 

Stamfader Christian G. døde paa Møen (ikke, som angivet S. 
173, 1707 som Oberst og Kommandant, men) '/s 1705 som 
Ritmester i Hestgarden. Hans Enke, Anna Geider, levede 
endnu 1737, 89 Aar gi., hos Sønnen Fred. Vilhelm paa Kobber- 
stad paa Toten; hun havde indtil 1736 levet paa „Overhof- 
mesterinde Kjabbes Gaard paa Fyen", d. e. Hverringe. (Ref. 
Sager 1706 V, og 1737 «7„). 

Blandt Samuel Christopher Geddes Børn udgaar Jacob Ernst 
G. Ernst Jacob Gæde, f. 1723 f V^^ 1762, Søn af den i 3 R. 
I, S. 94, Note 3 nævnte Kapt. Frands Carl G., blev 1741 Sekltnt. 
i Søetaten, 1746 Premltnt., 1753 Kaptltnt. og 1757 Kaptajn; 
gift i Citadels K. »V, 1754. (Ref. Sager 1748 V^ og 1753 ^7,; 
Garde, Efterretninger, IV, S.658 — 59, hvor han kaldes Giede). 
Han var Fader til Kontreadmiral P. Løvenørns 2. Hustru, hvis 
Navn urigtig (Benzon, Krogh) skrives Giedde. 

Benedicte Eleonore G. • ^Vg 1783, læs: f 'Vs 1783. 

(Jægermester C. E. A. Schøller). 
— 202, Stamtavlen. Reinhold v. Hoven var Generalmajor. Hans ene Søn 

Frederik v. Hoven var fød 1654 og døde 1676, se P. Fylling, 
Bidrag til Veø ældre Historie S. 20. 

Oberstlieutenant Frederik Buddes Ægteskaber maa falde 
i omvendt Orden. Overlærer H. E. Kinck, Lillehammer, har 
nemlig meddelt følgende Uddrag af Anne Sophie Juels Op- 
tegnelser i en trykt „Skriv- og Reise-Calender" for 1740: 

En Dieu mon Esperen '».e. Anno 1669 den 16 Majus een 
Søndag er ieg Aniia Sophie Juel fød paa een Herre gaar 
Linbierg i Jyland Klocken 4 om Morgenen og min si. Broder 
Hendrick Juel samme Dag om Morgenen Klocken half gaan 7, 
da kom vi til den syndige verden. Anno 1672 den 20 Oct. 
maatte ieg reise i mine spede aar og kom til Holland Graffen- 
hag at forbhve hos min Morbroder si. Hr. Just Høg, som den 
tid var Envoye og Ridder af Dannebro (!), hans si. frue var 
frue Karen Krabbe. 

Hvad møye mig er mødt, siden jeg blev født, er for dig 
gode gud hest bekiendt. 
Ao 1712 døde min Sal. Broder Christer Lieutenant Henrich 

Juel ved Gadebusch 
A« 1715 døde min Sal. Broder Admiral Just Juel 


316 

Ao 1704 stod mit Bryllup med min Sal. Mand Obrister Lieute- 

nant Friderich Budde 
Ao 1725 frafalt han mig ved Døden 
Ao 1692 den 29 Decembris blev min Sviger Søn Capitain 

Gaarder (fød) 
A« 1728 d. 24 February stod min Datters Bryllup 
Ao 1729 d. 6 Januar blev min Datter Søn Friderich fød — 

Dødde 1734 i sit alders 6 Aar. 

(Arkivfuldm. H. J. Huitfeldt-Kaas) 

1. Bække, Bind IT. 

Side 197, Note ^) læs: Hartvig Huitfeldt (f. 1677 t ^748), Næstsøskendebam 

til H. B. Kaas. Eigtignok var han død som General (ikke som 
Generalltnt.), men han var 1712 — 16 kommanderet til Dan- 
mark med en Bataillon at sit Regiment (bergenhusiske) og 
var 1714 en af de 8 Oberster, der skiftevis holdt Vagt hos 
Stenbock i Kastellet, medens Broderen Henrik Jørgen i de 
samme Aar ikke vides at have forladt Norge. 

— 214, Note *) læs: Frederik Conrad Greve Holstein-Holsteinborg (f. 1704 

t 1749) var 1734 ansat som næstkommanderende ved H. B. 
Kaas's Regiment. 

2. Bække, Bind III. 

Side 315, Linie 10 f. n.: Krebs, læs: Kreber. 

2. Bække, Bind IT. 

Side 99, Linie 9 ff. f. o. : Hans Broderus Eeg (Søn af Foged i Eomsdal Børge 

Jacobsen E. og Gjertrud Dorthea Tybring, der havde været g. 
1° m. Hans Broersen Smidt) var døbt ^Vi 1737 i Vestnes K. 
i Romsdalen, g. 1** ^Vi 1774 i Tlirondhjems Frue K. m. Inge- 
borg Elisabeth Bing, f. i Throndhjem 1738, og, hvis Kistepla- 
dens Indskrift er rigtig, død paa sin Bryllupsdag. — Jacob 
Andreas Eeg, var B. J. E.'s Søn af 1ste Ægteskab (m. Anna 
Cathrine Schultz) og hans Eftermand i Foged-Embedet. 

(Cand. mag. Mikael Sundt). 

2. Bække, Bind TI. 

Side 78, Linie 14 f. o.: Anna Regine Rohweder var g. m. Christian Barthold 

Schwendsen (Svendsen), t ^Vb ^^^2 i Randers, Premiermajor 
V. Jydske Dragonreg. 

— — , — 9 f. n.: Oberst J. H. Rohweder havde en Datter: 

IV. 2. Margrethe Henriette Caroline, f. i Slesvig 7^ 1800, 
vistnok t ib. Vt 1814. 

— 241, — 16-17 f. o.: formentlig 1785, læs: Vg 1785. 

— — , — 11 f. n.: ^7^1788, læs: ^7^1788. (Kolonibestyrer J. G. JoensenK 

3. Bække, Bind I. 

Side 65, Linie 17-20 f. o.: Henrik Vilhelm Tillisch blev 1676 som Regiments- 

qvartermester saaret og fangen i Slaget ved Lund, udløst 


317 

^Vø 1677. Broderen Gotfried T. (S. 64), der blev Major 1676, 
faldt ved Lund og efterlod en Enke Anna Magdalene Kreydel, 
der for sig og sine smaa Børn 1677 søger om at beholde 
Mandens Gaard i Viuf ved Kolding (Indk. Sager, Dcbr. 1677, 
Nr. 101); Hans T., der var Kornet ved Ritmester Rømers 
Komp., da han 7io 1^71 i Aalborg Budolfi K. blev gift med 
Anna Christine v. Arditten (? utydeligt), ,Kapt. Langes Frues 
Søster^, og som ligeledes faldt ved Lund som Ltn. i sjæll. 
Rytter Rgt., er sikkert nok ogsaa en Broder, hvad der vel 
ogsaa er Tilfældet med Siegfried T. (S. 68), der 1681 an- 
fører, at han er født i Breslau, har været Gapitain, men 
staar som Menig i Garden til Hest, hvor han har tjent 1 Aar, 
ellers i Spanien i 8 Aar (Rulle over Garden i Indk. Sager Decb. 
1680 og Jan. 1681). I Hans Schacks Papirer i Rigsarkivet 
findes for 1663 og 1665 to Breve fra Hamborg fra en Oberst- 
lieut. Friderich v. Tillisch, der efter Tiden passende kunde 
være Fader til disse Brødre, hvilket er saa meget rimeligere, 
som han forsegler med Familiens Vaaben, en Løve. 

(Jægermester C. E. A. Schøller). 
Side 83 Linie 7 f . f. n.: "/g 1745 døbtes blandt ægte fødte i Kbhvns. Garn. K. 

Anna Cathrine, Datter af Johan Henrik Beuthack, af Sjæl. Reg.s 
Livkomp., og Anna Marie Schrøder Faddere: Prindsen af 
Bevem, Kapt. v. d. Maase, Løjt. Witten, Fru Obltnt. Ingen- 
havens, Frøken Junge. Det er herefter neppe tvivlsomt, at 
Charl. Dor. Biehl er vel imderrettet, naar hun fortæller (Hist. 
Tidsskr. 3. R. IV, S. 370), at Støvlet- Katrines naturlige Fader 
var nævnte Prinds Georg af Brunsvig-Bevem, (f Vb 1747) 
Chef for Sjæl. Reg., samt at han giftede Moderen med en Karl 
af sit Kompagni og satte Barnet i Huset hos Regimentets 
Oberstltnt. C. F. Ingenhaefif. 

— 208, — 18 f. n.: Eleonore Cathrine Schack, læs: E. G. v. Schagen, 

Hofdame hos Dronning Charlotte Amalie; gift med Lutzow 
Vg 1681. (R. Mosen, Das Leben der Prmzessin Charl. Am. 
de la TrémoTlle, Oldenb. 1892, S. 120 og 183). Hun var af 
en oldenborgsk Familie og døde 1692. 

— 245, — i> f. n., tilføjes: Indskriften er forfattet af Fr. Rostgaard, hvor- 

imod M. Plade „i den Norske Nations Navn inventerede og i 
Kjøbenhavn lod bekoste og forfærdige denne Støtte". (Chr. 
Bruun, Frederik Rostgaard, I, S. 292 fif.). 

— 254, - 11 fif. f. n.: S. L. v. Kalckreuth f '74 1762 (ikke "^i) (Enke- 

kassen. Indk. Breve, Maj s. A.). Han kom til Hestgarden 
1708, ikke 1716, da han fik Kompagni. Udnævnelsen til Kom- 
mandant p. Kronborg (1759) frabad han sig, hvomæst han 
s. A. blev Chef f. Livreg. Dragoner. 

— 262, — 15 f. n.: Prindsen af 5'toZ6^^-(?«(7^rn hed dog Ludvig CAW^eian. 

1745 gik han til den engelske Armé i Nederlandene, blev 1746 
Oberst for et østerrigsk Inf. Reg., 1748 Generalmajor, 1767 
regerende Fyrste, t Va 1770 ugift. (Fortgesetzte geneal. hist. 
Nachr., Leipzig 1771). 


318 
3. Bække, Bind U. 

Side 31, Linie 10 f. n.: Dronningens Livreg. læs: Livreg. Dragoner. 

— 141, — 3 f. n.: Christian Harboe, Landkadet 1762—64, er identisk 

med den 

— 144, — 14 f. o. : anførte Christen H., f. 1752. Det bliver herved saa meget 

sandsynligere, at det ogsaa er den samme, som døde 1796 som 
Handelsinspektør i Finmarken. 

— 297, Stamtavlen: Premltnt. Gregers Høegh Sehested fik Ve ^730 Bevilling 

til Vielse med C. M. Kenteler (Patenten), Datter af Hans Adolf 
K., Major ved Artilleriet i Oldenborg. 2 Børn døbte i Olden- 
borg: Rebecca Christine V? 1731 og Sophie Cathrine Ve 1733, 
formentlig det Barn, der døde i Rendsborg *Vi 1747. 

3. Bække, Bind III. 

Side 66, Linie 3 f. o.: Hr. Stadskonduktør Fr. von der Lippe har gjort op- 
mærksom paa, at den norske Familie von der Lippe i sit 
Vaaben fører ikke blot som Hovedtegn Rosen, men som Bitegn 
en Skraahjælke. Da denne fra gammel Tid betegner uægte 
eller uligebyrdig Afstamning, bliver Formodningen om Familiens 
Stammefællesskab med Greveslægten derved bestyrket, om end 
selvfølgelig ikke bevist. 

— 72, — 5-6 f. o. : Om Mettea Egede f. Dau's 2 første Mænd kan meddeles 

følgende: Jacob Aisbach søgte, Christiania V2 1712, om Felt- 
proviantforvalter-Tjenesten og maa have opnaaet denne; siden 
blev han Krigskommissær ved norske Søarmatur og tillige Pro- 
viantforvalter i Laurvig, f ^Ve 1717. Enken ægtede i For- 
aaret 1719 Caspar Eggerts Trane, der ^Vs 1714 blev Løjtnant 
ved 3. Sjæl. Rytterreg., ^Vs 1718 Kaptajn ved Bragnes Komp. 
af Søndenfjeldske Dragonreg., ^V? 1735 kar. Major, t i Marts 
1736. (Arkivfuldm. H. J. Huitfeldt-Kaas.) 

— 73, — 16 f. o.: Johanne Aronsdatter er døbt ved Holstensborg ^Vs 

1757; Moderen hed Margarethe. 

— — , — 8 f. n.: Thanning, læs: Thaning. 

— — , — 1 - - : Gjertrud Lovise Egede f Vio 1794 (Lengnick). 

— 74, — 11 - -: En Assistent Egede hjemgik fra Jakobshavn 1781. 

— 75, — 15 f. o.: død efter, læs: død kort efter. 

— 76, — 1 f. n.: Vs 1792, læs: /g 1792. (Kolonibestyrer J. C. Joensen). 

— 105, — 4 - - : Claus Henrik v. Vieregg blev Vs 1^84 Kammer- 

junker hos Prinds Christian, Vs 1^^^ Hofmester hos Samme, 
"/g 1694 Etatsraad og Amtmand o. Andvorskov og Korsør 
Amter, ^Vi 1704 Deputeret i Gen.-Kommissariatet for Land- 
og Søetaten. 

— 143, — 9 f . n.: Trap, læs: Thrap. 

— 153, — 1 f. o.: Hr. Jacob Jacobsen var ikke Sognepræst til V. Aaby 

og Aastrup, men til Husby i Fyen (Præstegaard i S. Aaby); 
jvf. Wiberg L 703. Ny Kirkehist. Saml. VI, 329. Enken, Lene 
Jørgensdatter Zehrmann, giftede sig 3. Gang med Hr. Jacobs 
Eftermand i Husby, Hr. Peder Rasmussen Thestrup (f ^Vs 1682.) 

(Pastor A. Jantzen). 

— 228, — 9 f. o.: Zalzmann, læs: Salzmann. 


319 


R e g i S t e n 

(Ved G. L, Grove.) 


Aa, Oluf, Kpl., 255. 

Aagaard, Barbara, 282. — Jens Knud- 
sen, 201. — Knud Jensen, Provst, 
201. — Niels, Mag., 282 

Aage, Pr. i Brostrup, 155, 172 f. 

Aalborg, Hans Nielsen, Assessor, 41. 

Aall, Fam., 66. — H. J. C, Storthings- 
præs., 95. — Jac., Jemværksejer, 
83—98. — Jac, Statssekr., 95. — 
Jørgen, 87 f. — N. W., 93. — 
Laura, 93. — Nicolai, 93. 

Aand, Margr. Axelsdt., 135. 

Aarhus, Simon Pedersen, 195. 

Aarøe, Niels Nielsen, 140, 201. 

Aas, Lærer, 221. 

Abel, Pr., 87. — N. H., Mathematiker, 87. 

AbHdgaard, Timme, 121. 

Absalon, Biskop, 128. 

Adrians, Konstabel, 33. 

Adsersen, Oluf, Borgm., 125. 

Agersborg, Margr., 254. — Niels Jør- 
gensen, Pr., 254. 

Ahlefeldt, Fam., 163. — Bendix V., 
107. — Cathr. M., 107. — Claus, 
296. — Dorthe, 291. — Fr., 294. 

— Hans, 292. — Jørgen, 124. 
V. Ahnen, Iver, Amtm., 272, 276. 
Akeleje, Fr., 196. 

Aldenburg, Antonette, Comtesse, 261. 

Allerup, Hans, 213. 

Aisbach, Caspar E.T., Kolonibest., 74 f. 

— Frederikke K., 75. — Gertrud 
E., 74. — Hans Egede, 74. — Jac., 


Proviantforv., 72, 318. — Jac., Told- 
insp., 74. — Kirstine, 74. — Kir- 
stine Mettea, 75. — Lars, 76. — 
Laurits, Pr., 74. — Mettea, 72, 318. 
-— Mettea Jacobea, 74. — Poul N., 
76. — Poul P., 76. 

Anchersen, Ancher, Bisk., 208 ff. 
Anders, Hr., se Berg, Hansen. — Mag., 
se Heeboe. 

Andersen(-dt.), Anders, 142. — Anne,142. 
— Anne, gift Must, 157. — Boel, 
149. — Christen, 254. — Chri- 
sten, 142. — Hille, 261. — Jens, 
142. — Karen, 142. - Karen 
Larsdt., 142. — Kirsten Nielsdt., 
142. — Lars, se Semb. — Natha- 
nael, Pr., 261. — Niels, i Barslev, 
142. — Niels, 142. - Niels Hals, 
Prof., 133. — Peder, 142. — Rasmus, 
Stiftskr., 132. — Sidsel, 142. 

Andresen, Thue, 59. 
Angel, Albert, Præsid., 276, 280. — 
Hans, Pr., 53, 62. — Jochim, Pr., 

277. 

Anker, Fam., 163. — Mag., 207. 
Antonio, Neger, 22 f , 42, 46. 
Arctander, Holger Nielsen, 203. — Poul 
Nielsen, 203. 

V. Arditten, Anna Chr., 317. 
ArenstorfT, Fam., 163. 
Arentz, F. C. H., Prof., 245. — H. S., 
Provst, 224. 


320 


Arff, Nicol. Jansen, 4. 

de Argisonis, Bartolo, 23 ff. 

Arndt, Dr., 253, 

Arrebo, Hans Ditl., 207. 

Aronsdatter, Johanne, 73, 318. 

Arvidsson, Henr., Adm., 183. 

Ascanius, Peder, Mag., 272. 

Aslac, Karen, 133. 

Aslachsdatter, Kirstine, 62. 

Aubert, Sorenskr., 32, 248. 

Auerswaldt, Hans Wilm., 212 f. 

Augu8tinussøn(-dt.), Ane, 254 f. — Mel- 
chior, 207, 250—80. — Jvf. Meldal. 

Axel, Hr., se lind. 

Bachofen v. Echt, Fam.. 163. 

Baden, Jac., 199. ■— Jac. Ernst, 198 f. 

Bagge, Md., 100. — Niels, Byf., 99. 

Bagger, Hans, Bisk., 135, 138 f. — Sø- 
ren Jensen, 2. 

Balch, Ove Nielsen, 204. 

Balchen, Md., 192. 

Ballahu, Negerdreng, 43. 

Balser, Iver, Amtsskr., 261. 

Balslev, Marie C, 128. — Marie EL, 128. 
Rasmus A., Amtsforv., 128. 

Baltzersen, Jørgen, Borgm., 160. 

Baltzlau, Christopher, Assess., 200. — 
Karen, 200. 

Band, Georg, 2. 

Bang, Fam., 163. — Ane, 128. — Anna, 
203. — Erik, 188. — Hans Nielsen, 
Provst, 128 f., 200, 203. — Mads, 
188. — Marie El., 128. — Niels, 
Bisk., 128 f. — Peder, 188. 

Bardenfleth, Fam., 163, 181. — Addo, 
181 f. 

Barfod, Chr., 198, 208. — Claus, l88. — 
Hans, 208. — Johanne, 151. — 
Niels, Stiftspr., 151. — Niels, Stud., 
208. 

Bamer, Fam., 163 f. — K., 119 fF. 

Bars (Barsonius), Jens, KpL, 254 f. 

Barstorph, Fr., 251. — Philip, 251. 

Barth, Fam., 67, 149. — Christiane S., 
149. — Daniel, Overbergm., 149. 
Johannes, Overbergm., 52, 149. — 
Mette,' 149. — Sophie, 149. 

Bartholin, Anna, 137. — Caspar, 202. 
— Rasmus, Prof., 132. 

Basse, Peder, 176. — Sten, 188. 

Bassewitz, Fam., 163. 


Bauer, Fr., Genmaj., 290 fif. 

Bech, Adam J., Kok, 75. — Frederikke 
A., 75. ■— Martha, 78. 

Beck, Slægten, 186. — Anne, 251. 

Becker, Jac. G. 200 f. — Joh. G., 
Apoth., 43. 

Beger (Begher), Johannes, 176. — Pe- 
der, 184. 

Behr, Fam., 163. 

Beichmann, Fam., 140. — Ulrik Fr., 
Ob., 140. — Ulrik Fr., Obltn., 140. 

Below, Fam., 163. — Anna Margr., 112. 

Bendixen-Fischer, Christiane, 166. 

Bendixsøn, Pr. 269. 

Bent, Mag., se Hansen. 

Benzon (Bentzon), Niels, Højesteretsass.^ 
25, 46, 209. - Niels, tU Haunø, 136. 

Berg (Berrig), Anders Danielsen, Pr,, 
257. — I. C, Justitiarius, 85. — 
Oluf, KpL, 255. — Thomas Jensen, 
199. 

Bering, Matthis, 204. —Vitus, Prof., 132. 

Bernhoft, Anders H., Pr., 202, 255 f. — 
Anders Jensen, 202. — Hans, 202. 
Jens, Pr., 272. — Roald, 202. 

BemstorfT, Fam., 163. 

Bertelsen, Peder, 264. 

Berthelsen, Arine C, 78. — Berthel N., 
Kateket, 78. — Christence, 78. — 
Jakob, Kateketformand, 78. — Jar 
kob, 79. — Jens, 79. — Karen Kir- 
stine, 78. — Kirstine B., 78. — 
Maren H., 75. — Ole J. C, 79. — 
Peder Dahl, 79. — Peder Esekiel, 
78. — Saul Loth, Kolonist, 79. 

Bertouch, Fam., 163. 

Y. Bessel, Anna, 68. 

Beuth^xik, Anna Cathr., 317. — Joh. 
Henr., 316. 

Beyrholm, Mads, Pt., 133. 

Bie, Henr., 205. — Peder, 197, 202 f. 

Bjelke, Jens, 152, 155. — Maren, 269. 
- Maren, 271. — Ove, 260. 

Bild, Slægten, 173. — Otte Strangesen, 
120 ff. 

Bille, Fam., 144. — Anders, 125. — C. 
St. A., Amtmd., 144. — St. Ander- 
sen, V.-Komdt., 8, 195. — Tor- 
ben, 125. 

Billeskov, Jørgen, 197. — Laurits, 197 
200. 


321 


Bing; JenS; Eaadm., 273. — Ingeb. 
Elisab., 316. 

Bircherod, Chr., 211. — Ghr. Broderus, 
139. ~ Erik Pedersen, 139, 203. — 
Hælenborg Olufsdt., 186. — Jac, 
Prof., 131-140, 194. — Jens Ja- 
cobsen, Biskop, 131 ff., 140, 194 
ff., 256. — Jens Jensen, Biskop, 1 96. 

— Jens Jensen, Prof., 133, 139 f., 
194., 200 f. — Hans, 196. — Peder, 
Mag., 133 f. — Thomas, 211. — 
Thomas Broder, 210. 

Bisterfeld, Linie af Greverne zur Lippe, 71 . 
Bjørnsen (Biomsen), Jørgen, 4. — Ole, 

86 ■— Poul, Provst, 204 f. 
Bjomør, Morten, Pr., 277. 
Blich, W., Overkontr., 314. 
Blicher, Navnet, 126 ff. — Didr., Kbm., 

127. ~ Jens Nielsen, Pr., 127. — 

Maren, 127. — Niels, Pr., 126 ff. 

Niels Jensen, Pr., 127 f. -- Steen 

Steensen, 126 ff. 
Blichfeld, Christen, 139, 198, 213. — 

Henr., Pr., 139. 
Bloch (Blok), 196. — AnneCathr., 191. 

— Dorthe Marie, 191. — Gjevert, 
Propr., 76 f., 190f —Jens, Hdlsmd., 
191 f. - Kirsten, 76. - Niels 
Bronlund, Pr., 76 f., 190 ff. 

Blom, Ane, 254. — G. P., Amtm., 81 
ff. — Julius, Sorenskr., 81. 

Blome, Cathr. Ottesdt., 292. 

Boeck, Cæsar L., Gross., 95. 

Boesen, Boel, 149. — Ole, Bisk., 149. 

Bogbinder, Hans, 125. 

Bonnevie, A., Storthingsmd., 82, 84, 91 f. 

Bonsach, Gert, Mag., 196, 256, 280. 

Borch (Borrichius), 198 f. — Alexander, 
202. — Anders, 202. — Anders 
Iversen, Rektor, 273. 

Borchgrevingk, 218. 

Borchman, Oluf Jacobsen, Pr., 261 ff., 273. 

Bording, Mag., 132 f. 

Bork, Peder, KpL, 270. 

Bomemann, Fam., 163. — Cosmus, 
Højesteretsass., 9 f., 17, 19, 22, 46. 
— Henr., Bisk., 208 ff. 

Bomemann (Bernemann, Bormann), Char- 
lotte J., 115. 

Bosen, Peder, 179. 

Bouda, fr. Konsul, 100. 


Boye, Rektor, 223, 227. — Toldkasserer, 
223. — Cathar. Beate, 308. 

Boyesen, se Boyesen. 

Bræm, Joh., 203. 

Bræs, Didr. Chr. D., 199. 

Brahe, Karen, 136. — Tyge, 132. 

Brake, Linie af Greverne zur Lippe, 70. 

Brandeshagen (Braunshagen), sv. Ob., 291 , 
293. 

Brandt, Overrentem., 266. — Provst, 197. 

— Bonaventura, 202. — Fr., 199, 
202. 

Bredal, Erik, Bisk., 252, 258. — Peder, 
Pr., 274. — Villum, Pr., 252. 

Breder, Fam., 214. 

Breitenbach, Kapt, 216. — Juliane Re- 
gina, 5, 7, 14, 16, 21, 40 ff., 50 f. 

Bremer, Kaptit., 292. — Henr., Maj., 
292. — Johan Otto, Ob., 292. 

Bretton, Fam., 163. 

Briand de Grevecoeur, Fam., 163. 

Brix, Lars Pedersen, Præsid., 257, 276. 

Broberg, Ingeborg, 133. 

Broch, And. Pedersen, 18, 20. 

Brochmand, Anne, 133. — Hans, Mag., 
133, 137. — Ræmus, Mag., 251. 

— Rasmus Hansen, 132. 
Brockdorff, Margr. Lucie, 106. 
Brunsmann, 204. 

Brunsvig- Bevem, Georg, Prins af, 317. 
Brunstorff, JensRasmussen, Slotsfoged, 60. 
Bruun (Brun), Oblt., 277. — Søkapt. 72. 

— Christen Anders, 207. — Eleon. 
Elisab., 72. - Gye, 98 f. — H. P., 
Kbm., 98. — Johannes, 186. — 
Lyder, 349. — Martha Nilsdt., 195. 

- T. C, 224. 
Bryger, Jfr., 102. 

V. d. Brviggen, Anna, 180. 

Briinnich, 146 f. 

Brysting, Niels, 204. 

Buchwald, Fam., 163. — Dorthe, 291. 

- Hans, 291. — Henr., Oblt , 290 f. 

- ?., 199 f. 

Buck, Anders, Mag., 153. — Christence, 

153. - Margr., 153. 
Budde, Oberst, 260, 315 f. — Anne, 260. 

Fr., 315. - Hille, 266. 
Bugge, Storthingsmd, 84 f. ~ S. B., 

Lektor, 244. 

V. Burggraf, Ltn., 100. 

21 


322 


Buttrup, Mads, Pr., 284. 
BiQow, AnneE., 114. — Anne, 251. — 
Chr., 251. — Engelke, Gehr., 106. 

— Louise Fr. B., 108. — Mette H., 
105. — Ursula E., 114. 

Bochmann, Anna M., 157. 

BoUe, Kbm., 64. — Marie, 64. 

V. Bomer, Oberst, 118. 

Boyesen, Annichen, 52, 149, 162. — Fr., 
Skovinsp.,52,149,162.— Sophie, 149. 

CaiUes (Callie, Caille), Moyses, 29, 37. 

CampbeU, Fam., 141. — I. H. S., 141. 

Cappel, Jacob, 197. — Søren, 197, 

Cappelen, 87. — Fru, 63. 

Carl, Prins af Danm., 70. 

Cari XI., 135. 

Cari {XrV'.) Johan, 89, 94. 

Carstens, Gehr., 81. 

Cassel, se Hessen-Cassel. 

Cathrine (Støvlet-), 317. 

de Chapelle de Jumillac, Antoine P. J., 
304. — Jfr. de Eichelieu. 

Chariotte Amalie, Dronn., 21, 42 f. 

Christensen, Anders, 142. — Christen, 
Skipper, 251 . — Chr. V., Arkivass., 
128, 189. — Christiane, 166. — 
Hans, Stud., 198. — Juliane, 166. 

— Margr. Nielsdt., 142. — Jfir. Semb. 
Christian IV., 287, 291 f., 299. 
Christian V., 1, 20, 41 f., 44 f., 51, 

133, 136, 266. 
Christian VH., 72. 
Christian, Prins, 108, 274. 
Christiansen, Carl S., 131. — Hans, 

KpL, 258. 
Christine Sophie af Brunsvig-Bevem, 70. 
Christopher, Kpl., 270. 
Christopher, Vicepastor, se Olsen. 
Chri8topher8en(-dt.), Kirstine Margr., 189. 

— Oluf, Mag., 259. 
Cicignon, Genmaj., 265. 

Clasøn, Pr., 269. — Clas, Hr., se Parelius. 

Clausen, Bredo, Pr, 261. — Hans, Over- 
toldbetj , 161. — Ingeborg, 161. — 
Niels, 197. 

Coch, se Koch. 

Colderup, Anna, 64. 

Colding, Søren, Stud., 195. 

Colstrup, Jens, Provst, 269. 

Compertelle (Compoteller), Maria Hede- 
vig, 61. 


Coppelow(Coplow), CortC, Major, 253, 

280. 
Coucheron, Overkvarterm., 265. 
Cracow, Cfirl, Resident, 160. 
Créqui, se de la Roche. 
Curtz, Anna, 128 f. — Hans, Pr., 129. 
V. Dachenhausen, A., Eed., 163. 
Dahl, Amalie, 78. — Jac. Johan, 78. — 

Niels, Provst, 245. 
Dahlerup, Fam., 144. — V., Prltn., 144. 
Dalager, Christoffer Carl, Kbm., 77. 
Darre, Johan Mentzen, Pr., 257, 274, 279. 
Dasehi, Elisabeth, 180. 
Dau, Mettea, 72, 318. 
David, Nathan, 96. 
Davidsdatter, Ingeb., 254. 
Dedekam, Jfr., 93. 
Degn, Niels, 123. 
Delicat, Jochum, Kapt., 9, 18, 21. 
Dessin, Hans Aug., Ltn., 168. 
Detmold, Linie af Greverne zur Lippe, 71. 
Diche, Gedeke K., 192. — Hans P., 192. 

- Ingeb., 192. — Johanne K., 192. 
Didron, Cari C, Prlt., 1 10. — Eleonore 

Chari., 110. 
Dithmers (Ditmers), Raadm., 99. — 

Helene Cathr., 69. — Henr. Vilh., 69. 
Domingo, Neger, 12. 
Dop, Boel, 149. — Maren, 149. — Vil- 

lum, Kannik, 149. 
Draastrup, Propr., 135. — Anna, 135. 
Dreyer, Abrah., Vicelaugm., 278. — 

Peter, Bergraad, 155. — Peter, 

G^n., Vejmester. — Peter, Laugm., 

258, 278. 
Drisson, Regmtkvtm., 99. 
Due, Niels Eriksen, 176, 184. 
Duncker, 18. 
Dupui, Planter, 28 f. 
Dybbel, Jørgen Iversen, 1, 4. 
Dyre, Slægten, 168. — Elsebe, 188. - 

Knud Nielsen, 177, 184 f., 187. 
Dyrhuus, Jfr., 100. 
DorffKng, sv. Ob., 290 f. 
Ebbell, Anna, 300. — Just, 300. 
Ebbesen, Niels, 165, 169 f., 173. 
Echel, Cort, Kbm., 153. 
Eckhoff, Anna C, 162. — Didrik, Dr. 

med., 162, 260 f. 
Eckstedt. se Vitzthum v. E. 
Eden (ell. Eding), Otto, 2, 15 f. 


323 


Edinger, 215. — Lavrents, Mag., 133. 

Eeg, Eettelse ang. Fam.; 316. 

Egede, Fam., 71—79, 190 ff. — CecUie 
M., 73. — Christine Cecilie, 70. — 
Eleonora Elisab., 72. — Gertrud 
Lovise, 73, 318. — Gertrud Nielsdt., 
72. — Hans, Assist., 72. — Hans, 
Bisk., 71 f., 191. — Henriette 
Christine, 73. — Ida G. S., Lærer- 
inde, 73. -— Jensine P. J., 73. — 
Johanne Aronsdt., 73. — Jørgen 
Fr., Lisp., 73. — Kirstine Hansdt., 
74. - Kirstine Poulsdt., 76 f., 190 
ff. — Mettea, 72, 318. — Niels 
Basch, Kolonibest., 72. — Petro- 
nelle, 76. — Poul, Biskop, 72. — 
PoulNic, Assist., 73. — Thomas 
V. W., KpL, 192. 

Eggers, Sophia, 155. 

V. Ehlem (Ehlert, Eldem, Elem), Fam., 
79 f. - Genmaj., 109. — Alheid 
M. C, 80. ~ Anne Cath., 79. ~ 
Bendiderich, 141. — Carl Ludv. A., 
80. — Dorothea S., gift Eichmann, 
79, 141. - Fmst David L. A., 
Prltn., 79, 141. — Fredricha Louise, 
141. — Henr. Aug., Prltn., 80, 
141. — Juliane S. (Johanne Chri- 
stine), 79. — Kiratine, 80. — Leon- 
hard August., Oberstltn., 80. — 
Loui8e,141 . — MariaCathr., 79f., 109. 

Ehrencron, Cathar., B., 308. — Fr. 
Ad. Hansen, 308. 

Eichmann, Pr., 79. — Dor. Sofie, 79. 

Eickstedt, Kammerh., 279. 

Eilersen, Jørgen, Mag., 131. 

Eleonora Christine, 294. 

EUebrecht, Kaptaininde, 99. 

Elvius, Sofiis, Forretningsleder, 144. 

Ely, Christiane J., 141. — Ernst D., 
Genmaj., 80, 141. — Johan G., 
Ltn., 80. — Just H., Kapt., 80. 
■— Kirstine, 80. — Maren Elisa- 
beth, 80. 

Emahus, Major, 280. — Mariane 280. 

Enersen, Oluf, Klokker, 254. 

Engelhart, Andreas, Hytteskriver, 253. 
— Daniel, Skiktmester, 253. 

Engelstoffc, 96. 

Erik af Pommern 177, 180, 183. 

Eriksen (-dt.), Ane, 128 f. — Mor- 


ten, Tolder, 154 f. — Niels, se 
Due. 

Erlach, Joh. Ludv., 4, 11, 24, 31, 34. 

Erlandsen, A., 250. 

Erslev, Jac. Nielsen, 212 f. 

Esgesøn, Niels, 120, 122. 

Essen, 85. 

Essendrop, C. P. P., Biskop, 143. 

Esmit Adolf, 1 ff, 6 ff, 15 f, 20 f, ^4 
ff, 29, 31, 36 f, 38 ff, 42, 47 ff. 
— Charity, 8, 15, 29, 37, 40. — 
Nicolas, 1 f, 4 f, 9 f, 12, 15, 31, 34. 

Estaban, 18. 

Estensen, Gert Pr., 261. 

Evindsen, Anne, 253, 277. — Steen, 
Pr., 252 ff, 277. 

Evert, Hr., se Meyer. 

Fach, Johan, Organist, 131. 

Falch (Falck), Anne Maria, 57 f. — 
Cathr. Abrahamsdt., 55, 62. — Ja- 
cob Rasmussen, Tiendeskriver, 60, 
62. -— Oluf Abrahamsen, Hdlsmd., 
57. 

Falsen, Storthingsmd., 84. 

Falster, Hartrig, 188. — Jens, 188. 

V. Fangen, A. W., Regkir., 69. 

Fasting, Md. (paa Fuse), 100. — Tho- 
mas, KpL, 99. 

Faust, Fr. Chr., 201. 

Faye, Provst, 64. — Ligeb., 64. 

Faxe, Hans Rasmussen, Rekt., 282. — 
Morten Rasmussen, Stud., 282. — 
Rasmus, Provst, 282, 285. 

Feddersen, Anders, 159. 

Femi ell. Fourmi, W., Planter, 12 f. 

Fiege, Arend, 182. 

Fielcke, Dr., 132. 

Finck V. Finckenstein, Maria A., Grev- 
inde, 114. 

de Fine, Slægten, 216. — Amoldus, 
Bisk., 158, 258. 

Finkenow, Niels, Erkebisk., 185 f. 

Finne, Byfoged, 97. — Sorenskriver, 92. 

Fion, Clas, Skolemester, 254. 

Fischer, Johanne, 151. — Rasm., Prse- 
sid., 273, 276. 

Floer, Niels Olsen, Studies., 62. 

Fogh, Cathr., 207 — Jørgen, 207. — 
Peter, 207 ff., 211. 

Formann, Hr., 100. 

Fos (Foss), Anna Margr., 152. — Cathr. 

21* 


324 


M.. 152. — Drude, 136. — Jens, 

Dr., 152. — Math., Bisk., 134 f, 

138. — Otte, 177, 187. 
Fransen, Lorens, Prarøid., 257. 
Frederik E., 193. 
Frederik m., 294, 297. 
Frederik IV., 114, 279. 
Frederik VI., 88. 
Frederik, Arveprins, 72. 
Frederik Ernst, af Brandenborg-Eulm- 

bach, 69 f. 
Frederiksen, Jac., Kapt., 253. — Mette, 

253. ~ Jvf. Testrup. 
Frendesen, Hans, 188. 
Frick, Skipper, 102. 
V. Fridsberg, Kristoffer, 193. 
Fries, Cecilie, 312. ~ Chr., Oblt, 312. 
Fris (Friis, Fryssz), Anna Cathr., 204. 

— Christen, 213. — Ingeb.Sørensdt., 
153 f. — Mogens, Gr., 134. — 
Niels, 123. - Niels, 201, 206, 213, 
— - Thomas, Landkomm., 201. 

Fritzner, Edv., Adj., 246 — O. T., 
Overl., 223, 227. 

Frost, Fam., 163 ff. — Aage, 165, 172 
f. — Anders, 168, 173. — Anders, 
Esgesen, 171, 173. — Andres, 165, 
171. — Chr., 166. — Dorothea, 
166. — EUen Marie, 165. — Erik, 
171. - Esge, 165, 168, 171, 173. 

— Esge Andersen, 171. — Hans 
Jakob G., 166. — Hans Jørgen, 166 
f. — Henriette C. C, ltl6. —Jens 
Andersen, 165, 172 f . — Jens Niel- 
sen, 165, 173. — Jesse, 171. — 
Inger, 165. — Juliane, 166. — Ju- 
liane M. F., E. 166. - Ivar, 165, 
171. — Ivar, Etatsr., 166. — Ka- 
ren Juliane M., 166, — Kristine, 
165. — Nancy C, 166. — Nicoline 
Chr., 166. — Niels, 173. - Niels 
Aagesen, 165, 172f. — Niels Jen- 
sen, 165, 167, 173. — Niels Olsen, 
165, 167. — Ole, 165. — Peter 
Severin, Oblt., 166. — Sophie 
Esgesdt, 169, 171. — Svend Fisker, 

165, 107 f., 173. — Svend W. F., 

166. — Søren, 165, 171. — Søren 
Karl Chr., 166. 

Frølich, Oblt., 291. 

Folscher, Henr., 201. - Jochum, 201. 


Gaarder, Kapt., 316. 

Gabel, Stath., 277, i279. 

Gabrielsen, August, Pr., 257. 

Gallas, Genlt., 295. 

Gamb, Maria, 15 f. 

Gantzel, Cathrine, 129. - Pauline Th., 

129. 
Garberg, Jøtta, 255. 
Garmann (Gaarmand), Fam., 145 ff. 

— Mag., 149. - Alida, 161. - An- 
ders, Pr. 158 ff. — Anna, 159 I 

— Anna Cathr., 160, 162. — Anna 
Knudsdt., 162. — Anne Sofie, 270. 

— Annichen, 149, 162. — Bernt, 
Pr, 161 f. — Boel, 147, 162. — 
Boel, g. Grotker, 160. — Cathr., 
153. ~ Cathrine Christine, 159. — 
Cathr. Margr., 152. — Christiane 
Sophie, 149. ~ Christine, 158. — 
Christopher, Propr., 158. — Chri- 
stopher, Provst, 99, 159 f. — Elisa- 
beth, 162. — Else Luda, 151. — 
Gertrud, 159. — Herman, Gentold- 
forv., 153 ff., 162. — Herman, 
Stiftsskr., 56, 161. — Jens, Kpl., 
159. - Ingeb., 161. — Johan, 
Gentoldforv., 159. — Johan, Land- 
kommiss., 147 ff. — Johan, Provi- 
diteur, 145 ff., 162. — Johan, 
Skibsmaaldir., 152. — Johan, Tol- 
der. 154 ff. — Johan Chr., Prltn., 
151. — Johan Chr., Serg., 151. — 
Johan Henr., Ob., 149 ff. — Jo- 
hanne, 147. — Kirstine, 158. — 
Lene Jørgensdt., 152 f. — Maren, 
149. — Marie Christine, 159. — 
Margr., g. Geelmuyden, 159. — 
Margr., g. Købke, 158. — Margr., 
g. Paludan, 151 f. — Margr., g. 
Ulveberg, 159. — Margr., f. Tøn- 
der, 155 f. — Margr. Jespersdt., 
149. — Margr. Sørensdt., 99, 159. 

— Margr. Maria, 150, 270. — Ma- 
rie Anne, 152. — Martha Knudsdt., 
151. — Peter, Major, 151, 255. - 
Thale S., 158. -- Willum, 149. — 
Willum, Foged, 152 f. — Willum, 
Tiendeskr., 160. 

Gedde, Fam., 315. — Anna, 315. — 
Benedicte Eleon., 315. — Chr., 
Ritm., 315. — Fr. Vilh., 316. — 


325 


Jac. Ernst, 315. — Samuel Chri- 
topher, 315. — Jvf. Gjedde, Gæde. 

Geelmuyden, Jfr., 100. — Margr., 159. 
— Peder, Pr., 160. 

Geider, Anna, 315. 

Genschow, Mathilde E., 109. 

Grerhard, Greve af Holsten, 155. 

Gerner, Henr., Bisk., 136, 209 f. 

Gersdorf, Cathar. L., 114. 

Giga, Franijois, Planter, 10. 

Gilde, Jacob, Skipper, 58 f. 

Gjedde, Fam., 166, 315 f. — Dor. Cathr., 
69. — Janus C, Oberst, 157. — 
Ide S., 70. — Knud, Kaner., 69. — 
Margr. M., 157. 

Gievning, Laurits, 194. 

Giæver, Hans Andr., Kbm., 219. 

Gjøe (Gøye), Anna, 135.— EsMld, 179, 
186. — Marcus, 41, 46 f., 203. — 
Marcus, Propr., 73. — Henriette 
Chr., 73. — Henrik, 188. — Mette 
Chr., 73. — Mogens, 188. — Jvf. 
Staverskov. 

Giørding, Peder Christensen, 197. 

Glud, Søren, Mag., 201, 212. 

Gonsager, Hans Svane, 205. — Laurs, 
205. 

Grabow, Hans, Kaptit., 255. 

Gram, Otto, Sorenskr., 254, 269. 

Grave, Anna, 134. — Anne Eriksdt., 
135, 137. - Clara, 132. - Erik, 
Biskop, 132 ff., 199, 201 f. — Gert, 
Provisor, 147. — Mogens, 134. 

Grefstad, Marit, 255. 

Greger8en(-dt.), Bodil, 267. — Jens, 
Kegensprovst, 251. — Jvf. Ulfstand. 

Greromelin-Cobrow, Linie af Fam.Vieregg, 
103 f. 

Griffenfeldt, 133, 264, 276. 

Groth, Bertel Jensen, 202, 209. ~ Jo- 
han, 202. 

Grfiner, 52. 

Grøben, Fam., 67. 

Grubbe, Asger, 175, 187. — Didrik, 204. 
Jon, 175 f. - Peder, 175, 187. 

Grønbech, Fam., 52—64, 286. — Anna, 
64. — Anne Henrichsdt., 64. — 
Anne Marie, 57, 61. — Boel, 52 ff., 
56 ff. — Cathr. Abrahamsdt., 55, 
62. — Christen, Pr., 63 f. — Chri- 
stian, Hdlsmd., 54, 57. — Elsebeth 


Hansdt., 53 ff., 61. — Elsebeth 
(? Johansdt.), 55.— Fredrik, Hdlsmd., 
56. — Hans Hansen, Hdlsmd., 56. 

— Hans, Pr., 64. — Hans Jensen, 
Tiendeskr., 52 ff., 58. — Hans Pe- 
dersen, Pr., 61 ff. — Jens, Justr., 
54. — Jens Hansen, Pr., 285. — 
Ingeborg, 54. — Jochum, 56. — Jo- 
chum. Pr., 56. — Johan Reinholt, 
Hdlsmd., 52, 55 f., 63. — Karen, 
56 f. — Karen Mortensdt., 285. — 
Kirstine Aslachsdt., 62. — Marie, 64. 

— Maren Jensdt., 285 f. — Martha 
Hansdt., 54. — Martha Michelsdt., 
60 f. — Michel, 54. — Michol 
Pedersdt., 62. — Peder, KpL, 64. 

— Peder Hansen, Skipper, 54 ff. 
Grøtker, Anna, 160. — Boel, 160. — 

Leonhardt Lauritzen, 160, 162. — 

Margr., 160. 
Gude, Justr., 308. — Cathr. B., 308. 
Gudbrandsen, Vigfiis, 204. 
de Guémadeuc, Marie Francoise, 303, 

305. 
Guldbrandsen, V. A., Kasserer, 144. 
Gundesøn, Mogens, 212. 
Gunnerus, J. E., Bisk., 250. 
V. Gutlatz, Baron, 99. 
Gyldenløve, Chr., 274, 276, 279. - Fr., 

114. — Ulr. Fr., 20 f., 260 f., 266, 

269 f. 
Gyldensparre, Albert, 10, 20, 39. 
Gyldenstjeme, Henr., 210. — Peder 

Knudsen, Marsk., 192 ff. — Peder 

Nielsen, 123. 
Gyllenankar, Slægten, 180, 183. 
Gyng, Christopher Henr., 212. 
Gæde, Ernst Jac., Kapt., 315. — Frans 

Carl, Kapt., 315. - Jfr. Gede. 
Gøknø, Maren, 277. 
Haaels, Niels Andersen, 198. 
van Hafii, Vibeke, 188. 
Hagemeister, W., Justr., 65. 
Hagerup, Mathias, KpL, 62 
Hahn, Anna Margr., 105. — Claus, 

Landmarsk., 105. — Hofinarsk., 279. 
Hallager, Imm., Adj., 246. 
Hak, Kirsten, 119. 
Hake, Arent, Eaadmd., 125. 
Hallmann, Elisabeth, 102. 
Halvegge, Evert, 186. — Jep, 186. 


326 


Hammer, Anders, 161 f. — Oluf, Stifts- 
skriver, 278. 

Hammond, Lisabet, 265. — Thomas, 
265. 

Hanning, Margr., 159. — Peder, Provst, 
159. 

Hansen(-dt.), Anders, Hr., 257, 2ftl. — 
Bent, Mag., 135. — Cecilie Magd., 
73. — Dorthea, 156 f. - EUen, 22. 

— Gedske, 261. — Gertrud, 159. 

— Jens, 185. — Jens, Assess., 
277. — Johan, 197. — Jørgen, 
Underkbm., 17. — Mads, Planter, 22. 

— Mads, Serving, 22. — Maren, 
127. — Mette, 127. — Marthe, 256. 

— Kiborg, 261. — Steen, Provst, 
258. — Søren, Mag., 259, 261 f. 

Harberg, »Monsieur«, 100. 
Harboe, Chr., Kadet, 318. 
Hartmann, Huslærer, 88. — ?, 211. 

— Anna, 314. — Anna, f. Hoeker, 
314. — Barbara, 314. — Caspar, 
314. — Caspar, Fabrik., 313. — 
Cathr., 313. — Cathr., 314. — 
Christopher, Konrekt., 314. — Chri- 
stoffer, Pr., 314. — Heinr., 314 — 
Johan, Pr., 314. — Michael, Mag., 
314. — Orla Veit, Raadm., 313 f. 

— Veit, 314. 

Hass [Hæs], Boel, 52 ff., 56 ff. ~ Elisa- 
beth, 162. — Jeremias, Kpl., 270. 

— Johan Reinholtsen, 162. 
v. Hatten, Anna Chr., 307. 
Hauge, Hans Nielsen, 220. 
Hausmann, Antoinette J., 111. 
Hee, Christen Thomsen, 214. 
Heeboe, Anders, Mag., 134 f. — Elisab., 

202 f. — Niels Nielsen, 202 f. 
Heiberg, Andreas S, Propr., 102. — 

Christine, 141. — Christopher, Kpl., 

100. — Christopher Priteier, 102. 

Dorothea A., 102. — Hedevig S. 

C, 100. — Severin, 102. 
Heide, Dorthe Christensdt., 60. 
Heidemann, Amtm., 274, 278. 
Heilmann, Asser, Kok, 75. — Dorthe 

G., 75. 
V. Hein, Cathr. M., 111. •— Chr. Ludv., 

Kapt., 111. — Hedevig, 111. 
Heins, Christoffer, Vice-Guv., 4, 6 f., 

9 f, 21, 32 f., 39, 43. 


Helkand, Anders J., Tolder, 154. 
Henrik, Greve af Holsten, 165. 
Henriksen, Hans, Bergskriver, 253 ff. — 
Mette, 254. 

Herløv, Morten Christensen, Pr., 139, 203. 
Hermansen, Henr., 264. 
Hersleb, Jens, 206. 

Hertzsprung, Henriette C. C, 166. — 
Severin, Dir., 166. 

Hessen-Cassel, Fyrsten af, 133. 

Hjardemaal, Melchior, Kpl., 213. 

Hildebrandt, Prof., 66, 68. 

Hind, Fam., 77 f. — Amalie, 78. — 
Amalie Ane, 78. — Charlotte Eleo- 
nora, 78. — Ester Louise, 78. — 
Gedske, 191. — Jens, Pr., 77, 190. f. 

— Jens Peter, Sælfanger, 78. — 
Karen Kirstine, 78. — Kirsten Jens- 
datter, 191. — Kirstine Bolette, 78. 

— Louise, 78. — Martha, 78. — 
Niels Peter, Sælfanger, 78. — Peter 
Lorents, 78, 190 f. — Peter Lorents, 
Assist., 77 f. — Peter Lorents, 
Barn, 78. — Poul, 78. — Poul 
Egede, 78. — Rosina, 78. — Ruth 
Sara, 78. — Thomas Jacob, 78. 

Hjelm, Redakt., 94. 

Hiort [Hjort, Hjorth], F., Propr., 144. 

— Hans C, Gen.toldforv., 153 — 
Henr., 195. — Ludv., 195. — Peder, 
Kaner., 41. 

Hirtznach, Mag. Jac., 202. 

Hoeker, Anna, 314. — Heinr., Borgm., 

314. 
Hoff, Peder, Pr., 277. — Simon, Rekt., 

202, 272. 

Hoffman (Hofinan), Ltn., 99. — Cathr., 
153 f. — Eman., Kondukt., 31 ff. 

— Gjertrud, 159. — Lutte Melle 
(Ludomilia?), 211. — Margr., 159. 

— Søren, Borgm., 154, 159. 

Hohendorf, Cari, Major, 68, 70 f. 

Holbæk, Niels Pedersen, Pr., 283. 

Holm, Peder Jacobsøn, 206. 

Holmboe, Fam., 245. — Anna Margr., 
218. — Anne Margr., 220 f., 230, 
243. — Hans, Jern værksejer, 218. 

— Hans. Rektor, 217-249. — Jens, 
Foged, 218. — Jens Andr., 249. — 
Sorenskriver, 218 f, 


327 


Holst, Anne Cliristine Grønbech, 64. — 
Math., Lakaiy 5. — • Niels L., se 
Lassen. — Niels Pedersen, Skipper, 
58. — Peder, Pr., 210. 

Holstad, Aren, Lensmd., 254. 

Holstein-Holsteinborg, Fr. Conrad, Gr., 
316. 

Holtermann, 160. 

Hornemann, Fara., 144. - Claus F., 224. 
Hans, Eaadm., 144. — Holger, 144. 

Hoppe, Admiral, 7. 

Horsens, Jens Nielsen, Pr., 127. — 
Maren, 127. — Ove, 126 f. 

Houtcoper, Louis., holl. Gouv., 8 f., 46. 

Hopstock, Fam., 145. — Juliane, Fru, 
145. 

V. Hoven, Fr., 315. — Hille, 266. — 
Reinhold, Genmaj., 262, 265 f., 315. 

Hudtwalker, Kapt., 289. 

Huitfeldt, Hartvig, Gen., 316. — Henr., 
Jørgen, 316. 

Huitfeldt-Kaas, H. J., 98. 

Hununersbiittel, Brødrene, 122. 

Hvalsø, Hans, 197, 199. 

Hvass, Slægten, 281, 285. — Anders 
»Skriffind«, 281. — Anders Svends- 
sen, Pr., 281-6. — F., Etatsr., 281, 
285. — Jens Andersen, Kapitelskr., 
281, 283. 285 f. — Svend Ander- 
sen, 281. 

Hvide, Skjalm, 128. 

Hvitkop, Fam., 119. — Timme, 121 f. 

— Witte Iven, 122. 
Kylling, Hans, Kpl., 100. 

Høg (Høeg, Høgh), Bo, 169, 171. — Bo, 
171. — Erik, 134. — Just, Vice- 
Stath., 266, 315. — Mogens, 13L 

— Niels, Hospitalsm., 210. — Per, 
171, 173. 

Høyelse, Peder, 196, 203, 206. 
Høysgaard, Jens, Sprogmand, 189. — Jens 

T. R., Skoleholder, 189. — Kirstine 

M., 189. 
Jacobi, Anna E., 101. 
Jacobsen (-dt., Jakobsen), Anna, 131. — 

Arine Christine, 78. — Hans, Byf., 

203. - Jacob, Pr., 131, 153, 318. 

— John, 78. — Lene, 152 f., 318. 

— xNiels, 131. — Oluf, Pr., se Borch- 
man. — Søren, Hdlsmd., 57. 

Jacobæus, Holger, 211. — Jens, 211, 213. 


Jaengen, Samuel, Korporal, 79. — Jvf. 
Jeniche. 

Jansen, Anne D., 109 f. — Peter, Forp., 
110. 

Jantzen, Forp., 216. — Hans Chr., 216. 
— Ingeb., 216. 

Jegind, Jens, 210. 

Jeniche, Joh. G., 79. 

Jens, Hr., se Bernhoft. 

Jensen, Augustinus, Pr., 251, 257. — 
Barth.. Borgm., 14. — Jørgen, 198, 
200. — Knud, se Aagaard. — Lars, 
Direkt, 254. — Lisbeth, 25. — 
Morten, Provst, 282. — Niels, 
Herredsf., 127. — Otte, se Mark- 
mand. ~ P., Bogholder, 216. — 
P. A., Stiftsprovst, 245, 248. ~ 
Søren, se Hoffmann. — Thomas, 
175 f. — Wilhelm, Borgm.. 138, 
194. 

Jentoft, Hans, Pr., 257. 

Jeremias, Hr., se Hass. 

Jerne, Bent, Pr., 62. 

Jernskæg, Anders Pedersen, 187. — Gyde 
Pedersdt., 177 f., 185, 187 f. 

Jersin. Bisk., 211. 

Jespersen (-dt.), Margr., 149. — Niels, 
208 f. 

Jessen (-dt.), Antonette, 156. — Dorthea 
Isab., 156 f. — Maren, 156 f. — 
Peter, Myntskriver, 156 f. 

Ihlenfeldt, 105. 

Jim, Hans, Skolem., 275. 

Ingenhaeff, I. C, Genlt., 70, 317. 

Joensen. I. C, Kolonibest., 71, 190 f. 

Johan, Hr., 257, se Darre. 

Johansen, Oberstinde, 99. — Jac., 254. 

Jon, Hr., se Isogæus, Thodal. 

Jonasdatter, Margr., 158. 

Jonsen, Hans, 4 f . — Navne, 175. 

van St. Joseph, Joseph, 23 ff. 

Josephine, Dronning, 90. 

Irgens, Anna Margr., 218. — Gedske, 
261. —Johannes, Pr., 218. — Dr., 
261. 

Isogæus, Jon Eriksen, Pr., 262. 

Judenhertzog, Christiane J., 141. 

Juel, Anna Sophie, 315 f. — Henrik, 
Oblt., 315. — Jens, 21. — Just, 
Admiral, 315. 

Junge, Frk., 317. 


328 


Jonghans, Fr., Hytteskr., 253 f. — Lisa- 

beth, 253. 
Juul, Anders, 198. — Chr., Baron, 203. 

— Knud Thomsen, 197. — Niels 
Thomsen, KpL, 273. — Ove, Stifts- 
beftnd., 138. — Tønne, 204. 

Juulby, Olve Jensøn, 212 f. 

Ivensen, se Markmand. 

Iversen, Provstinde, 99. — Ellen Marie, 
166. — Johan, Kbm., 99. — Jør- 
gen, jvf. Dybbel. — Mads,Baadm., 99. 

Jørgen (Georg), Prins, 278. 

Jørgensen(-dt), Elsebeth, 153. — Erik, 
Eaadm., 129. — Jørgen, Hdlsm., 
8. — Lene, 152 f. — Marie C, 
128 f. — Morten, KpL, 256. — 
Nancy C, 166. — Steen, Kommercer. 
128 f. 

Kaas, F. J., Gehr., 88. — Hans, Stift- 
amtmd., 269, 276. — H. B., 316. 

— Hartvig Knudsen, 161. — Niels, 
161. — Wentzel, 161. 

Kaasbol, Peder, Præsid., 253, 261, 268, 

272 f. 
Kalckreuth, S. L., 317. 
Kallundborg, Bastian Pedersen, Pr., 2. 
Kaltenhofen, Maria S., 117. 
Kamerstadt, Anna M., 151. 
Kardorflf, Fam., 110. — Dor. Anna, 110. 

— Moritz H., 110. 
Karlsen, Jakob, se Eani. 
Karmark, Mikkel, Direkt., 253. 
Karstensøn, Peder, 198. 
Kenteler,C.M.,318.— HansA.M.,Maj.,318. 
Kildahl, Md., 219. 

Kingo, Thomas, Biskop, 136, 138, 197. 

Klassen, Md., 99. 

Klaus, Gr. af Holsten, 165. 

Klein, Hans Henriksen, Soldat, 5, 11, 
26, 36. — Michelle OttiHe, 143. 

Klenow (Kleino), Hofjunker, 279. — 
Hedevig E., 113. — Heinrich, Over- 
førster, 113. — Sophie, 113. 

Klæboe, H. B., 143. 

Klocker, Johannes N., Toldinsp., 92. 

Knesebek, Fam., 67. 

Knof (Knob), Daniel, Skibsdir., 58. — 
Laurits, 125. 

Knudsen (Knudsdt.), Anna, 162. — Hans, 
Prok., 45. — Martha, 151. — Pe- 
der, Foged. 


Knuth, Overkammerj., 266. 

Koch, Habakuk, 211. — Laurits, Pr., 

138. 
Kofod, Kapt, 277. 
Kohbnann, Fr., Tolder, 160. 
Kosbøll, se Kaasbøll. 
Krabbe, Ide S., 70. — Karen, 315. — 

Karen Grubbe, 70. — Ole, Etr., 70. 
Krag, Major, 277. — Mogens, 69. — 

Morten, Tolder, 261. 
Kragelund, Peder Ibsen, 199. 
Kraglund, Peder Pedersen, 197. 
Kreber (Krebs), 316. 
Kreutzmann, Abigael, 76. 
Kreydel, Anna Magd., 317. 
Krieger, A. F., 92. 
Krog, Peder, Biskop, 255, 270, 274 

279 f. 
Krogh, Chari. Amalia, Frk., 100. 
Krohg, Statsraad, 239 f. — Statsraad- 

inde, 240. 
Krohn, Fam., 145. 

Krummedige, Fam., 119. — Henrik, 125 f. 
Kvemes, Maren, 257. 
Kyhn, Hans, Oblt., 273, 276. 
Kyming, Niels, 175. 
Ktissow, Anna Margr., 113 
Kobke, Jacob, Stempler, 158. — Margr., 

158. 
Kølenbrun (Køhlenbrunn, Chulenbrun), 

Anna, 129. — Hans Nielsen, Borg- 
mest., 129. 
V. Konigstein, Christine E., Baronesse. 115. 
Lachmann, Baltasar, Auditør, 3. — 

Dorthea, 63. — Henrik, Tolder, 

61, 63. 
Lackemann, Hartvig, 182. 
Ladorff, Majorinde, 99. 
Lakier, Christen, Pakhusforv., 101. — 

Gye, 101. — Hedevig S. C, 101. 

— Joh. Jac, Pr., 101. — Paul, 
Konrekt., 101. 

Landdorph, Knud, 204, 208. 

Lange, Fam., 120, 168. — Assess., 84. 

— Kapt., 317. — Gotfred, Lakaj, 5, 
26, 36. — O. V., Statsr., 96. 

Larsdatter, Karen, 142. 

Larsen, Jens, KpL, 254. 

Lassen, Niels (Holst), Kbm., 4 ff., 14, 

17, 21, 24, 27, 37, 39 f. — Peder, 

Assess., 135. 


329 


LauritsenHt.), Bertel, 197, 199. ^ 
Henning, 196. — Ludv., 196. — 
Margr., 152. - Blichel, 153. 

de Layigne, Gouv., 40. 

Ledebur, Friherre, 67. 

Leesen, Sophie, 179. 

Leganger, Md., 100. — Gjertrad, 159. 
Niels, Pr., 99 f. 

Lehn, Byskriver, 99. 

Lehsten, Magdalene E. S., 107. 

Lem, Abel, 161. — Ingeborg, 161. — 
Peder, Mag., 161. 

Lemfort, Oblt., 277. 

Lente, Anna Ghr., 307. — Chr., Gehr., 
2f., 279, 307. ~ Fr., 307. — Joh. 
Hugo, 108, 307. 

Leonhardtsdatter, Margr., 106. 

Leth, Jonas, Vicepr., 259. 

Levetzow, Elisabeth, 113. — Hans Fr., 
Genlt., 212 fip. 

Lexau, Amalia, 108. — Cathr., 102. — 
Gye M. A., 102. — Henrik, Kræm- 
mer, 102. — Henrik, Pr., 102. — 
Peter, 103. 

Lichtabbell, Slægten, 179. — AnnaD., 
179. — Konrad M., 179. — Sophie, 
179. — Se Marckmann. 

Lie, Johan, Læge, 228 f. 

Liebknecht, Andreas, 48. 

Lilienkrands, Valentin, 195 f., 198. 

Lilienskiold, Hans, Amtm., 155. — Hans 
Hansen, Kommiss., 158. — Jonas, 
Amtm., 272. — Margr., 158. 

Linmier, Gonr., Kektor, 313. 

Lmd, Kbm., 102. — Axel, Pr., 271. — 
Catharina, 102. 

Lindegaard, Rasmus, Borgm., 280. 

Lindemann, Greve, 129. — Margrethe, 
130. - Thomas, Dr. th., 129 f. — 
Stephan, Hørkr., 129. 

Lindenov, G., 209. — Helena, 260. 

V. d. Lipe, Fam., 65. — Joach., 65. 

V. d. Lippe, Fam., 65-71, 318. — 
Anna, 68. — Anna Sofie, 69. — 
AnnaTh., 70. - Bemh , Gr., 65 f. 
— Bemh. Henr., Ob., 68 f. — 
Bemh. Henr. (til Wintrup), 68. — 
Bemh. Knud C., Ob., 69 f. - 
Berhardine S. H., 70. — C. Fr., 
Stadskondukt., 65 f., 318. — Cathr., 
El. 70. — Christine S., 70. — 


Dorothea F. M, 70. — Elisab. S., 
70. — Fr., 70. — Fr. Ernst, 70. 

— Frederikke G. C, 70. — Helene 
Cathr., 69. — Henr., 68. — Joachim, 
65. — Jørgen Ernst, Sekltn., 71. 

— Karen G., 70. — Lyder, 71. — 
Philip, Oblt., 71. — Philip Jac, 
Brigader, 70. 

zur Lippe, Aug., Gr., Oblt., 71. — • 
Aug. Wolfhard, Gr., Gouv., 71. — 
Ludv. (? Ferd. Ludv.), Gr., Oblt., 71. 

— Theodor Ad., Gr., Kapt., 71. 
Lodberg, Bisk., 207. 

Lorenz (Lorentzen), Dorothea M., 118. 

— Frederik C. E., Major, 118. — 
Johan, 131. — Johan, Guv., 5, 13 
f., 18, 21, 24, 36, 38, 40, 44. 

Loss, Christopher, Vicepastor, "253. 

Lucht, Thale S., 158. 

Ludvigsen, Mogens, 119. 

Luja, Dr., 200. — Laurits, 200 f. 

Lund, Fam., 144. — Anna P. A., 144. 

— Christen Hansen, Prof., 133. — 
Christian M., Etatsr., 149, 259. — 
E. F. S., Cand. jur., 144. — Johan, 
Pr., 74. — Jørgen, Pr., 213 f. — 
Karen, 133. -- Margr., 149. — 
Mettea J., 74. — Peder Andersen, 
54, 61. — Peder Pedersen, 196, 
198 f. — Raphael, Provst, 273. 

Lunow, Elisabeth, 113. 

Luther, Martin, 129 f. 

Luxdorph, 197. 

V. d. Liihe, Alheid M. C, 80, 141. — 

Anna Cathr., 141. — Cathar. M., 

111. — Dorothea S., 141. — Jac. 

Fr., Genmaj., 141. — VoLrad Aug., 

Gehr., 111. 
Lykke, Kai, 292. 

Lyngby (Liungby), Niels Th., 199. 
Lynge, Albrecht Larsen, Harpunerer, 75 

— Andrea R. M., 76. — Ane M. 
J., 75. - Dorthe G., 75. - Kir- 
sten A. A., 76. — Kirstine M., 75. 

— Lars Albrechtsen, Sælfanger, 75. 

— Maren Henriette, 75. — Markus 
C. N., Udligger. — Markus N. M., 
Tømrerm., 76. — Sophie A., 76. — 
Thelef J. J., Udligger, 76. 

Lyster, Henr., Pr., 258. 
Lytze, Christian, 205. 


330 


Lutzow, Cathar., 108. — Sofia M., 112. 

Løche, Ole Pedersen, 53. 

løve, Henr., 65. 

Løvenbalk, Anna, 154. — Jens P., 

Mag., 154. 
løvenskiold. S., 91. 
Løvenøm, P., Adm., 315. 
y. d. Maase, Eapt., 317. 
Madsen (Matzøn, -dt.), Christenoe, 153. 

— Erik, Amtsskr., 272. — Her- 
man, 161. — »Mærdhæ«, 176. 

Magnussen, Arne, 213. 

Maltesen, Niels, 208. 

Maltzahn, Batallionschef, 108. — Maria 
C, 108. 

Mand, Peder, Pr., 284. 

Manderap, Niels Knudsen, 176. 

Marckmann, Slægten, 179 ff. — Claus, 
182. — Detlef, 182. — Elsebeth, 
182. —Erich, 180. — Evert, 180. 

— Friedr. D., 179. — H., Direk- 
tør, 181. — .Jørgen, 180. — Karl, 
180. —Marcus, 180ff. — Marcus, 
Marcussen, 182. — Maria, 181 f. — 
Peder, 180. — Peder Evertsen, 180. 

— Eeimer, 182. — Wulf, 182; — 
se Markmand, se Lichtabbel. 

Mardefeldt, Dorthea CharL, 114. — Gu- 
stav, Baron, 114. 
Margrethe, Dronning, 176. 
Mariager, Mag., 211. 
Markmand (med Lilier), Slægten, 1 74 ff. 

— Anne, 177, 187. — Evert Iven- 
sen, 174, 177, 181, 187. — Evert 
Karlsen, 178, 185, 187. — Henr. 
Ivensen sen., 176, 186 f. — Henr. 
Ivensen jun., 177, 187. — Ingeborg, 
174, 187. — Iven, 175 f., 181, 

186 f. - Iven Henriksen, 184 ff. — 
Jørgen, 177 ff., 182 f., 185 ff. — 
Karen, 187. — Karl, 177 ff., 185, 

187 f. — Peder, 174, 181. 

— (med Ørnen), Slægten, 174 f., 188. 
~ Dorte, 188. — Elsebeth, 177, 
188. — Jens, 188. — Johannes 
Jensen, 188. — Johannes Pedersen, 
188. — Mads, 188. — Otte Jensen 
sen., 188. — do. jun., 177, 188. — 
Peder (Thaae), 188. — Poul, 188. 
Marks, Anna, 180. — Becke, 180. — 
Elisabeth, 180. — Michael, 180. 


Markussen, Jac., Pr., 270. 
Marselius (Marcelius), Slægten, 133. 
Martens, Frants, 26. 
Martine, Antonio, sp. Kapt., 7. 
Masius. Hector G., 200, 206, 211. 
Matthisen (-dt.), Jacob, Biskop, 137. — 

Maren, 158. 
Mechlenborg (Mechlenburg), Fam., 146. 

— Chr., 202. — Maria S., 111. 
Meelhus, Mentz Olufsen, Skolem., 254. 
van Mehlen, Bernt, 124. — Hans, 124 f. 
MeideU, Fam., 98. - Oblt., 100. - 

Christopher P., Ltn., 101. — Dit- 
mar K., Ltn., 101. — Frantz H., 
Kadet, 102. — Gye J. C. 101. — 
Stephan B., Pr.-Ltn., 98. 

Meier (Mejer, Meyer), Bodil, 267. — 
Evert, Pr., 257, 271, 277. — Fr., 
Pr., 261. — Jørgen, Kapt., 4, 6 f., 
10 ff., 19 ff., 24, 26 ff., 31, 33 f., 
36 ff., 44. — Marcus, 125. — 
Niels, Krigskomm., 280. — Peder, 
Pr., 267. 

Mejlænder, Joh. G., Genmajor, 79. — 
Johan G., Pr.-Ltn., 79. 

Meinstrup, Anne, 124 ff. 

Meintz, Vincens, 156. 

Melchiorsen, Anders, 255. — Ane, 254 
f. — Augustinus, 255. — Augu- 
stinus. Stud., 253 f. — Christen, 
Mag., 253, 256. — Ellen, 254. - 
Elisabeth, 253, 256. — Melchior, 

254, 256. — Mikkel, 254. — Oluf, 

255. — Steen, se Meldal. 
Meldal, Fam., 253. — Arsule, 256. — 

Evind, Pr., 256. — Oluf Steensen, 
254. — Steen, 253, 255 f. — Slægten, 
256. 

Melissæus, Jens, 207. 

Mentzen, Gertrud, 257. — Hille, 261. 

— Johan, se Darre. — Mille, 261. 

— Oluf, Provst, 252, 254, 261. — 
Peder, Kpl., 257, 261. — Riborg,261. 

Mercker, Overkrigskomm., 277. 

Meyer, se Meier. 

Mikkel, Hr., se Myhre. 

Michelsen (-dt., Mikkelsen, -dt.), Anna. 
160. — Laurits, Toldskr., 160. — 
Lisbet, 251. — Mads, Pr., 285. — 
Mikkel, Fiskal, 19 ff., 30 ff., 43 f. 

— MiUe, 261. - Niels, Bonde, 209. 


331 


Milan, Fam., 5, 41, 43. - Carl Fr., 
49 f. — Charl. IsabeUa, 49 f. — 
Chr.Ulr., 49 f. — Conr. Adam, 11. 

— F. C, Haandværksm., 50. — 
Felix, 5, 9, 12, 14, 17, 22, 31, 38, 
40, 43, 48 f, — Ferd., Ltn., 20, 
22, 49. — Gabr., Gouv., 1-51. — 
Gabr. Ferd., Maler, 49. — Jan, 
Planter. — Joseph, 18. — Juliane 
Eeg.,5, 7, 14, 16, 21, 40 ft., 50 f. 

y. Mirbach, Louise Agathe, 110. 

Moe, Georg, Ketsskriver, 214. 

Moering, holl. Envojé, 4. 

de Mofras, E. de Flot, 302 ff. 

Mogensen, Johannes, Byfoged, 63. — 
Iver, Kapt., 275. — Peder, Kongens 
Skriver, 179. 

Moldenhawer, 224. 

Moltke, Fam., 121, 184 ff. — Evert, til 
Bavelse, 185. — Evert, Marsk, 120 
ff. — Fikke, 184 ff. — Henneke, 
121. — Matthias, 185. 

Moltzov, Jochum Fr., Pr., 76, 190. — 
Kirsten, 76, 190. — Povl, Koloni- 
hest., 76, 192. 

Momme, Christopher, 207. — Gert, 206 f. 

Monrad, Anna Eriksdt., 133. — Cath. 
A., 137. — Cairistian, 133. 

de Monte, Michel, 23 ff. 

Morsen, Becke, 180. ■— Hanneke, 180. 

— Margr., 180. 

Morsing, Maren Torstensdt., 162. 
Mortaigne, sv. Genmaj., 288 f. — (jun.), 

Oblt, 297. 
Morten, Hr., se Bjomor. 
Mortensen (-dt.), Anders, Foged, 254. 

— Anna, 282. — Dorothea, 166. 

— Wilh., Tolder, 153- 

Mossin, Chilian, Pr,, 133. — Christine 

Hansdt, 133. 
Moth, Vicebisk., 135. — Oversekr., 213, 

266. 
Motschman, Johan G., Konduktør, 31 ff. 
Mourly, John, Adj., 223. 
Moy, Daniel, Kapt., 29 f. 
Mule, Erik, 200 ff. — Hans, 132. 
Munch (Munck, Munk), Biskop, 94. — 

Christoffer, 41. — Laurits Nielsen, 

203. — Michel, Pr., 161 f. - Povl, 

Mag., 270. 
Mundelstrup, Jens, Eektor, 201, 205. 


Munthe, Abel, 161. — Cathr., 153. — 
Ingeb., 153. — Iver, 100. — Ludv., 
Bisk., 153. 

Mus (Muus), Monsieur, 99. — Niels, 
Kpl., 263, 273. 

Must, Anne Andersdt., 157. — Erik, 
Amtm., 157. — Hans Hansen, 
Præsid., 157. — Martha Margr., 
156 f. 

Mydinger, Bertel, 204. — Hans, 204. 

Myhre, Mikkel, Pr., 269. 

Miiller, Bisk., 96. 

Moller, Ane Marie Jacobsdt., 75. — Glas, 
Skipper, 60. — Chr. Asmus, Adj., 
223 ff. - Elsebet, 55. — J. S., 129. 

— Michel, 55. 

MoUerup, Hedevig S. C, 102. — U. G., 
Kapt., 102. 

Nansen, Storthingsmd., 84. 

Naur, Elias, 200 ff. 

Neve, Kammerr., 279. 

Nicolaissen, C, Lærer, 190 f. 

Niels, Hr., se Agersborg. 

Nielsen (-dt), A. H., Pr., 127. — An- 
ders, 156 f. — Christen, 202. — 
Christjem, 143, 216. — Hans, se 
Aalborg. — Hans, Borgm., 139. 

— Hans, Pr., 285. — Kirsten, 142. 

— Knud, se Dyre. — Ludvig, 1 19. 

— Margr., 142. — Ove, se Balch. 

— Basmus, Borgm., 133. 
Nissen, Hartvig, stud. jur., 144. — 

Niels Hansen, 144. 
Nitter, Cathr. C, 159. — Henrik, 159. 

— Trude, Provst, 159. 

Nobel, Anna M., 157. — Dorthea Isab., 
156 f. — Dorthea Hansdt., 156 f. 

— Fredrik, Ltn., 157. — Hans, 
157. — Hans, Justitsr., 156 f. — 
Hans, Etatsr. , 155 ff. — Hans 
Mortensen, Kbm., 155. — Karen, 
155. — Margr., 155 f. — Margr. 
Marie, 157. — Martha, 157. — 
Martha Margr., 157. — Peder, 156. 

— Peder, 157. — Sophia, 155. 
Nold, 122. 

Norby, Søren, 125. 

Nordso, Jørgen, Huslærer, 212. 

Norman, Anne Margr., 220 f., 230 
—243. — Niels, Provst, 235 f. — 
Ole, Kbm., 220 ff., 226, 230—43. 


332 


Nortmami; Joh. Fr., Dr., 146. 

NostitZ; HoQonker^ 279. 

de Niilly, Fam., 166. 

Nyborg, Anna, 131. — Chr. Lauridsen, 
195, 198. — Claus Pedersen, Pr., 
131. 

Nyholm, Fam., 144. 

Nørager, Chr., Kanoellrd., 157. — Mar- 
tha, 157. 

Norck V, Norckencrone, Cecilie Christiane, 
312. — Chr., Genmaj., 312. — 
Sophie Elisab., 312. 

van Ockeren, Simon, Planter, 18 f., 
28 f. 

V. Oertzen, Ida, 117. 

Offenberg, Fr., Amtm., 261. 

OftedaJ, Pr., 92. 

Olavius, Johannes, 199 ff., 207. 

Olivarius, Slægten, 216. — L. H. de 
Fine, Dir., 216. 

Oluf, St., 81 f. 

Ohrik, Bendt, Insp., 78. 

Olsen, Anders, Kolonibest., 75. — Chri- 
stopher, Vicepr,, 264. — Frederikke 
Kirstine, 75. — Ingeborg K., 192. 

— Sivert, 192. 

Olufsøn (-dt.J, Hans, 206. — Margr., 
286. 

Opdal, Erik, Pr., 257. — Karen, 257. 

— Maren, 257. — Koald, Præsid., 
252, 257, 280. 

Orloff, Nic, Bogholder, 148. 

Oming, Fam., 275. 

Oskar I., 90. 

V. d. Osten, Oblt., 212, 277. — Sophie 

C, 113. 
Osterburg, Fam., 66. 
Ottersdatter, Margr., 63. 
Ovesen (Ouwesen), Hans, Skipper, 58. 
Owstien, Cathr. Dor., 108. 
Oxe, Johan, 178. 
Oyenhausen, Anna Th., 70. — Gr. 

Julius, 66. 

Paludan, Anna Jacobsd., 151. — Anne 
M., 151. — Fr., Skrædderm., 
151. -— Johanne, 151. — Margr., 
151. — Rasmus, Biskop, 151 f. 

Pannisylvius, Hans Lauridsen, Pr., 285. 
Parelius, Claus, Pr, 261. ~ Niels, KpL, 
272. — Thomas, Pr., 270, 277. 


Parsberg, (?), 132. — Jørgen, 179. — 
Tønne, 179. 

Passow, Cathr. El., 70. — Hartvig, Gen- 
maj., 70. 

Paus, Hans Christensen, Pr., 260. — 
Ritze, 260. 

Peder, Mag., se Ascanius. 

Pedersen (Peterøen, Persson, -dt.), Ane, 
151. — Anne, 253. — Barbara, 282. 

— Bastian, jvf. Kallimdborg. — 
Qaus, Pr., 131. — Elisabeth, 202 
f. — Jørgen, KpL, 253. — Knud^ 
Pr., 162. — Lavrits, i Frørup, 123. 

— Maren, 127. — Michel, Hører^ 
205. — Michel, Krigskomm., 263. 

— Niels, Kpl., 263. — Peder, 132. 

— Peder, Borgm., 132. — Povel, 
154. — Rasmus, Planter, 7. — 
Saxo, 175. — Sidsel, 282. — Simon^ 
se Aarhus. — Sophie, 132, 

Pentz, Anna M., 113. — Cathr., 112. 

— Chr. Gr., 289 f., 292 ff. — Jo- 
ach. Fr., 1 13. — Sophia Amalia, 113. 

Perez, Ignes (Nutie), 42. — Mette, 42 

— Perico, Indianer, 23 ff. — Sence^ 
Neger, 42 f. 

Petersdorff, N. N., 118. 

Petkum, Gesandt, 294. 

Pfeiffer, Aug., 206. 

Pharo, Elsebeth Hansdt, 53 ff., 61. — 

Lars Pedersen, Hdlsmd., 52 ff., 57^ 

62. — Maren Larsdt, 52. — Peder 

Jensen, 52, 55. 
Philipsen, Gert, 18, 21, 40. 
Pijns, Jan, Tømrer, 33. 
Pingel, Jørgen, 301. 
Plade, M., 317. 
du Plessis, Slægten, 303 f. — Se de 

Richelieu. 
Plessen, Gehr., 211. — Dorothea L., 109. 

— Lucretia Charl., 109. 
Plog, Bertel, Mestersvend, 48. 
Podebusk (Pwbwz), Henniug, 121, 123. 

— Mourits, 201. 

Pogwisch (Povisk), Cathr., 292. - N. 
N., 115. - Otte, 135. — Wolf, 292. 
Pohlmann, Anna M., 151. 
Pontoppidan, Erik, Biskop, 143, 258 ff. 

— Israel, 199. — Ludv., 137 f.^ 
194. 

Povlsen (Poulsen, PovelssOn, -dt.), Ellen, 


333 


5. — Jac. Gotfred; 88. — Nicolaus, 
Landkomm., 148, 259. — Peder, 
Politim., 267. 

Preen, A. E., Oberst, 106. 

Prip (Prep), Major, 151. — Anne M., 
151. — Erik, 177, 184 f. - Henr., 
176, 184 f - Jens, 176 f., 184 f. 

— Niels, 177, 184 f. - Simon, 
176 f., 184 f. 

Pritzier, Fam., 93. — Anna Christina, 

99. — Anna E. J., 101. — Ghn- 
stopher, Ob., 98 f., 101 ff. — 
Dorothea A., 102. — Elisabeth, 102. 

— EHsabeth J., 100. — EUsabeth 
J. Eauff, 100 f. - Gye, 98 f. — 
Gye Joh. Chr., tOl. — Gye Maria, 

100. - Gye Maria Amalia, 100, 
102. -- Hedevig S. C, g. Heiberg, 
100. — Hedevig S. C, g. Lakier, 

99, 101. — Hedevig S. C, g. 
Møllerup, 102. — Joh. Ferd. Aug., 
Fænrik, 100. — Joh. Ferd. Aug., 
Kapt., 99 ff. — Joh. Jac., Kapt., 

100, 102. — Joh. Jac., Kapt., 100. 
Joh. Jac., Ob., 98 f. — Joh. Jac., 
Sømand, 102. — Joh. Wilh., 99. — 
Maria P. F. C, 100. — Nicolaus- 
Ph., Kadet, 99 f., 102. — Otto, 
Ltn., 102. — Sophia, 102. — Sophia 
Charl., 99. 

Qvistgaard, Fam., 144. — Erh., Pr., 
144. 

Eaaris, Oluf, 176, 186 f. — Per, 186. 

V. Baben, Usabe, 112. 

Bamus, Melchior, Mag., 272. 

Eam, Ebbe, 214. — Marichen, 214. 

Bandulf, Eitze, 260. 

Bani, Jakob Karlsen, 175 f. — Inger 
Karlsdt., 175f., 187. — KarlPedersen, 
175. - Niels, 175. - Peder, 175. 

Bantzau, Hans, Amtm., 299. — Jasper, 
299 - Magdalene, 299. — Margr., 
299. 

Banulf, Lt, 268. 

Basch ell. Bask, Abigæl Marie, 313. — 
Andreas, Oblt, 313. — Qaus, Po- 
Utim., 301, 312. — Gertr. Nielsdt.. 
72. — Hans, Krigsr., 313. — Jac., 
Lagmand, 312. ~ Jes, 312. — Jo- 
han, 312. — Jørgen, Lutenist, 312. 

— Lars, Provst, 312. — Niels 


Chr., Godsejer, 313. — Basmus, 

Bonde, 313. — Basmus, Sprogfor- 
sker, 313. 
Basmus, Hr., se Bosing. 
Basmnssen, Kali, 180 f . — Povl, Stud., 

198. 
Batke, Margr. Lauritsdt., 152. — Pe- 
der, 152. 
Bauff, Ehsabeth Jacobi, 100. 
Bavensberg, Margr. Pedersdt., 186. 
Reedtz, Knud, 4, 11, 24. 
Beenberg, Jens, 210. — Peder, Provst, 

209. 
Behder, Elisabeth Sofie, 70. 
Behefeld, Amalia Agnes, 133. — Bona- 

ventura, 133. 
Beiminch (Beiming), Anneken, 147. — 

Boel, 147, 162. — Herman, Apoth., 

147. — Margr., 147. 
Beinholtseu, Johan, 162. 
Beisen, se Besen. 
Beitzenstein, Benedikte M., 109. — Carl 

G., Genlt., 109. 
Besen, Christopher, Pr., 278. — Hans, 

Bisk., 282. — Peder, 139. 
Beusch, Kapt., 100. — Sophie Elisab,, 

312. 
Beventlow, Conr., Gr., 21, 266. 
Bhodius, Mag., 132 f. — A., 206. — 

Ambrosius, 206. — Jørgen, Kon- 

rektor, 208. 211. 
Bhumann, Hans, Mag., 132 f. 
Bicartz (Bichardsen), Jørgen, Toldskr., 

57. 
Richel, se Bichelieu. 
Bichelieu (de ell. von), Slægten, 302— 

12. — Fr. Chr., 308. — Jac., Serg., 

304 f. — Joh. Christoffer, Kapt., 
' 308 ff. — Joh. Daniel, Ob., 268, 

305 ff. — Louis A. E. S. du P., 
308. 

de — (de Chapelle de Jumilhac), Ar- 
mand F. C, 304. — Marie Odon 
J. A., 304. — Marie Odon B. A., 
304. 

de — (du Plessis), Slægten, 302, 312. 
Armand, Kardinal, 303 f., 307. — 
Armand Em., Minister, 303, 308. — 
Armand Jean, 303. — Emmanuel- 
Joseph, Greve, 305 f., 308. — Fran- 
9ois de Vignerot, 303, 305. — Fran- 


334 


^ise, 303. — Louis F. A., Marschal, 
303. 

Biddervold; HanS; Stater., 245. 

BifsteliuB (Ristelias), Jac., Ltn., 305. 

Biisbrigh, Cathrina Johansdt., 137. — 
Karen, 200. — Sille, 140. — Theo- 
dor Christiansen, Pr., 137. 

Ris (Ries), Anne Henrichsdt., 64. — 
Henr., Pr., 64. 

Risom, Laurits Jensen, 197. 

Ritzerow, Magdalene Povlsdt., 299. 

de la Roche, Créqui, Alida, 161. — 
Ahasv., Ob., 161. — Gertrud, 161. 

Rodtvidt, Ltn., 100. 

Roepstorff, Anna D., 116. — Christopher 
Fr., Ob., 116. — Sophia Aug., 116. 

Rolfsen, Nordahl, 248. 

de Root (ell. Rothe), Christoffer, 24 
ff., 36. 

Rohweder, Anna Reg., 316. — C. F. 
M., Maj., 298 f. - Hans, 299. — 
Hans, Ritm., 298 f, — J. H., Ob., 
316. — Jørgen, k. Steinberg, Oblt., 
287—301. — Margr. Henr. Gar., 
316. — Ratke, 300. 

Rosa, Alex., 18. 

Rosbach, Seklt., 215. — Chr., Herredsf., 
216. — Johan, Kapt., 215 f. — 
Tobias, Fændr., 216. — Tobias, 
Lig., 215. — Tobias, Overkrigs- 
komm., 215 f. 

Rosenberg, Jfr., 99. —Frants, 197, 202. 
— Gye, 98 f. — Peder, Rektor, 
98. — Peder, 202. 

Rosencreutz, Overkrigskomm., 268, 271. 

Rosenkrantz, Fam., 119—126. — Fru 
Anne Holgers, 1 24 ff. — Else Jensdt., 
120 f. — Erik, 137, 139. — Hol- 
ger Eriksen, 124 f. — J., 207. - 
Jens, Justr., 137. — Jens Nielsen, 
119. — Ludvig Nielsen, 120. — 
Niels Jensen, 120 f., 123. - Otte 
Nielsen, 120. 

Rosenmeyer, Henr., sen., 149. — Henr., 
jun., 149. — Margr., 149. 

Rosing, Ane, 257. — Oluf, Pr., 257. — 
Rasmus, Pr., 257, 274. 

Rossewitz, linie af Fam. Vieregg, 103 ff. 

Rostgaard, Fr., 317. 

Rostock, Mads Pedersen, 194, 197 f., 200. 

de Rothe, se de Root. 


Rotkirck, Sophia, 161. 

Ruberg, Chr. Pr., 279. — Peder, KpL, 

279. 
Rud, Jørgen, 177 f. — Mikkel 177 f., 

188. — Otte, 178. 
Rumohr, Provst, 312. — Ulrik Fr., 312. 
Ruser, se Finkenow. 
Ryberg, Handelshuset, 88. 
Ryg, Asker, 128. 
Rysensteen, Genlt., 260. 
Røberg (Rodberg, Rødberg), Axel, Pr., 

143. — Knud Knudsen, 143. — 
Joach. Knudsen, Klokker, 143. 

Rød, Jiage, 171. 

Røg, KpL, 269. 

Romer, Ritm., 317. 

Royer, Kaptit., 254. — Ane, 254. — 

Ane Cathr., 254. 
Saabye, Jørgen, Pr., 76. — Petronelle, 76. 
Sagen, Lyder, Overl., 246. 
SaUcath, Fr. T., PoUtim., 144. 
Samuelsen, Jochum, Skipper, 8 f. 
Sandberg, Anders, Ob., 106. 
Sandrart, Johanne M., 150. 
Sass, Cort, 196. — Matthis, 196. 
Saxtorph, Fam., 166 
Saxtrup, Karl, 185. 
Schacht, Mads Henr., 204. 
Schack, Genmaj., 47 f. — Amia El., 

112. — Eleon. Cathr.. 317. 
Schade, Peder, 210. 
V. Schagen, Eleon. Cathr., 317. 
Schanche, Fam., 145. 
Scharling, Fam., 144. — Carl E., Prof., 

144. — WiUiam, Prof., 144. 
Scheel, Borgm., 99. 

Scherven (Sherven), lugeborg Michelsdt., 

62. 
Schimmehnann, Ernst H., Gehr., 88. 
Schive (Shifwe), Jens, Kapellan, 61. 
Schjøt, Anna Jacobsdt., 151.. 
Schlanbusch, Fam., 144. — Berghptm., 

268. 
Schlebusch, sv. Oblt., 296. 
Schlegel, G^hkonfr., 143. 
Schletter, Christoffer, Bisk., 255, 259, 

267, 269. — Margr., 267. 
Siihmers, Chr., 195. 
Schmidt, Knud, Pr., 212, 214. — Jvf. 

Esmit. 
Schneberg, Mette, 149. 


335 


Schou. Nikoline Cbr., 166. 
Schouboe, U. F. A., Amtmd., 88, 95. 
Schrep, Fr., 101. — Gye, 101. — Paul 

L., 101. — Tønder, Informator, 101. 
Schroder, Abraham, 199. ->- Anna M., 317. 
Schulenburg, Fam., 67. 
Schumacher, Ingeborg, 216. 
Schultz, Anna Cathr., 316. — N. S., 

Pr., 224, 239, 244. — Brigader, 

277, f. — Oberst, 264. 
Schurmann, Oblt., 272. 
Schwartzkop, Md., 100. 
Schwendsen, Anna Eeg., 316. — Chr. 

Barthold, Prmjor., 316. 
Schyt, Erik, Pr., 270. 
SchoUer, Caspar, Etatsr., 21, 199, 201. 

— 0. E. A., Jægerm., 80. ~ Chri- 
stopher, Vice-Laugmd., 260, 277. 

— Ejler C, Assess., 280. — Ma- 
ren, 277. 

V. Schønewiese, Wulf, 193. 

Sebaldus, i Niimberg, 195. 

Sechman (Sæchmand), B., Mag., 63. 

Seehusen, Maren E., 80. 

Seerup, Jørgen, Rektor, 197 f., 205, 
207. 

Segelcke, Major, 100. — Majorinde, 100. 

Sehested, Fam., 119. — Christen Thom- 
sen, 4, 24. — Cathr., 292. — Chr., 
Sekret., 279. — Gregers Høegh, 
Lt, 318. — Hannibal, 148. -- 
Henr., Ob., 292. — Osvald, 292. 

— Rebecca Chr., 318. — Sophie 
Cathr., 318. 

Seltzem, Tugendreich, 115. 

Semb, Fåm., 141 ff. — Anders, 142. — 
Christian, 142. — Christine, 142. — 
Lars, Administr., 141. — Jvf. An- 
dersen, Christensen. 

de Serra, Johan B., Markgreve, 134. 

Seyem, Margr., 110. 

Sherwen, se Scherven. 

Shifve, se Schive. 

Siebrand, Meteke, 180. — Wulf, 180. 

Simon, Mag., 196. 

Simonsen, Anna, 157. — Hans, Kbm., 
156 f. — Jørgen, 41. 

Skaanlund, Math., Sorenskr., 269. 

Skade, se Schade. 

Skeel, Christen, 41, 195. 

Skelle, Didrik, 176, 187. 


Skjelderup, Aane, 257. — Aage Søren- 
rensen, Amtm., 278 f. — Anders, 
Pr., 259. -- Jørgen, Skolem., 255. 

Skinkel (Schinckel), Birgitte S., 116. 

— Johan, 135, 138 f. — Margrethe, 
116, — Rudolf H., Obltn., 116. 

Skrike, Gehlegr., 66. 
Skriver, Karen Olufedt., 155. — Magda- 
lene, 133. 
Slifenbach, Kapt, 271 f . — Maren, 271. 
Smed, Smith, Smidt, Erik, Kbm , 100. 

— Hans Broersen, 316. — Hans 
Hansen, se Lilienskiold. — Jan Jan- 
sen, 41 f. — Kirsten Hansdt., 158. 

— Margr., 158. — Svend, Planter, 
22 f., 46. 

Smyth, Ebbe, 214. — Edvard, 214. — 
Jan eller John, 214. — Marichen, 
214. 

Snare, Esbern, 128. 

Snitger, Jens Rasmussen, Hører, 196, 
203. 

Sodemann, Realskolebestyrer, 222. 

Soderup, Maren Jensdt., 281, 285 f. — 
Svend Andersen, Pr., 285 f. 

Sofie Elisab., Chr. IV's Datter, 289. 

Sommerfeld, Melchior Jørgensen, 139. 

Sorterup, Jørgen, 205. 

Sperling, Otto, 206. 

Split, Amtm., 278. 

Spydeberg, Maren Larsdt., 52. 

Staffeld, Anna Chr., 141. 

Stampe, Hans, 194. — Henr. Jensen, 
Mag., 132, 211. 

Stapleton, W., eng. Guv., 2, 6 f., 18. 

Staverskov, Henr. Olufsen, k. Goye, 188. 

Steeg, Margr. Ovesdt., 188. 

Steen, Povl, Proviantskr., 272. 

Steensen (Steensdatter) , Ane, 254. — 
Anders, 253. — Anna, 128 f. -- 
Birgitte, 253. - EUen, 252 f. — 
Evind, Pr., 256. — Lucia, 253. — 
Oluf, Pr., 254 f. 

de Steensen, Steen, Etr., 129. 

Steenstrup, 91. — Arent, 200. 

Steinberg, Anna, 300. — Burchardt, 300. 

— Cathr., 301. — Jac, Dr. jur., 
301. — Peter, Major, 300. — Pe- 
ter Nic, Fuldm., 301. 

SteinsdorflF, Sybille H., 117 
Stene, Povl, Materialskr., 272. 


336 


Stenløs, Otte Jørgensen, S09. 

Steyer, Marit, 254. 

Stiger, Jørgen, Mester, 253. — Lisbet, 253. 

Stillinge, Kirsten Andersdt., 134. 

Stob, Christopher, 213 f. 

Stockfleth, Fam., 146. — Pr., Justr., 59. 

— Hannibal, Lagmd., 59, 61. — 
Hans Eggertsen, Foged, 152. — 
Maria Hedevig, 61. — Margr., 
155. 

Stod, Niels Mortensen, Kpl., 264. 
Stolberg-Gedem, Ladv. Chr., Prins, 317. 
Storm, Oblt., 265. 
Stoud, Anna, 154. — Cathr., 153 f. — 

Otto, Pr., 154. — Basm., Borgm.. 

154. 
Stralendorff, Cathr. Sofie, 117. >- Joar 

chim, 105. 
Strangesen, Hans, Pr., 282. — Se 

Bild. 
Stud, Hans, Kapellan, 61. 
Starup, Kapt., 99. 
Stod, Frants F., 197, 200. 
Sunderland, eng. Statssekr., 2 f. 
Syane, Anne Margr., 152. — Hans, 205. 

— Hans, Bisk., 131. 
Svaning, Hans, 193. 
Sveen, Thor, Lensmd., 256. 
Syendsen, Anders (Fynbo), Pr., 281—6. 

— Anders (Hallænder), Pr., 281— 
6. — Anders (Kjøbenhavner), 283. 

— Margr., 286. — Rasmus, Provst, 
282, 285. — Sv., Oblt, 273. 

Sverdrup, G., Prof., 244 f. 

Syv, Peder, 201. 

Sdeblad, Gødske, 191 f. - Kirsten, 76, 
190. — Laurits Hansen, Pr., 76, 
190. 

Sorensen (^it.), Anders, Bogh. vedSalt- 
komp., 52. — Anna, 154. — Car- 
sten, Lagthingsskr., 160. — Kjeld, 
194. 

Tange, Karen Margr., 215. — Margr., 
215. — Søren, Organist, 215. 

v. Tangen, Kbm., 103. — Amalie, 103. 

Tank, Stortingsmd., 85. 

Tatschow, Linie af Fam. Vieregg, 103 
t, 115 flf. 

Tausan, Christine Hansdt., 133. — Claia., 
136. — Claus, 132. — Hans Mad- 
sen, Pr., 136. — Jens, KpL, 270. 


Terpager, Peder, 138. 

Testmann, Dorthea L, 156. — Joh. 
Christopher, 156. — Joh. Chri- 
stopher, Major, 156, 263. — Joh. 
Peter, 156. 

Tettau, Ob., 271. 

Tevis, Jan, Badskær, 28 f. 

Thaae, Peder Jensen, 188. 

Thaning, Mette C, 73, 318. 

Theson, Aron, Tønmierm., 73. 

Thestrup, Lene, 72, 318. — Peder Ras- 
mussen, Pr., 318. 

Thodal (Todal), Jon, Pr., 251. — Niels, 
KpL, 259. 

Thomas, Hr., se PareliuB. 

Thomle, ArMvfuldm., 77, 79, 141, 302, 
304, 314. 

Thomsen, Dorthe Sørensdt., 194. — 
Niels, Byskr., 280. 

Thorleifson, Bjørn, Vicebisk., 204 f. 

Thormøhlen, Jørgen, 40, 275. 

Thott, Aage, 175. — Jakob, 175. — 
Niels, 175. — Peder, 175. — Tage, 
Etatsr., 41, 46. 

Thrane, Caspar E., Major, 72, 318. — 
David, Bankdirekt., 87. — Marcus, 
87. - Mettea, 72, 318. 

Thrap, D,, Pr., 143, 318. 

Thum, Hans, Underbergskr., 256. 

Thun, Mikkel, Ritm., 252. 

Thune (Thone), Dorthea Christensdt., 
60. — Martha Michelsdt., 60 f., 
64. — Michel Nielsen, Pr., 60. 

Thura, Fam., 144. 

Tillisch, Rettelse vedr. Fam., 316. 

Timme8datter(Tymmesdt.), Kirstine, 151. 

— Margr., 119. 
Tinmiesen, jvf. Abildgaard. 

Tipping, Mabella, 214. — Thomas, 214. 

Tisen, Søkapt., 279. 

Toller, Fam., 146. — Anna C, 150 t 

— Kirsten Andersdt., 151. — Niels, 
Overretsass., 151. 

Tonsberg, Kirsten Andersdt., 151. — 

Ho^unker, 279. 
Torger, KpL, 259. 

Tomsen, Mette, 127. — Peder, Pr., 127. 
Torstensdatter, Maren, 162. 
Torstenson, Lennart, (jenfeldm., 288, 

293, 295. 
Testrup, Jac., Kapt., 254. — Inger, 254. 


337 


— Mette, 254. — Reinholt, Stud., 

255. — Jvf. Frederiksen. 

Trampe, Adam, Amtm., 225, 232, 295. 

Treiber, Oblt, 813. — Abigael Marie, 
313. 

Tritzschler, Amia C, 150 f. — Aima M., 
151. — Greorg Abr., 151. — Hans 
E., Gen., 150 f., 279. 

Tiøst, Svend, 169 flf. 

Tachsen, Raadm., 312. 

Tulle, Elseb. Nielsdt, 63. 

Tupemat, Grønlænderinde, 75. 

Tuxen (Tøxen), Peder, 204 f. 

Tybring, Gjertr. Dor., 316. 

Tøgersdatter, Anna, 154. 

Tønder, Amtm., 271, 274. — Andreas, 
Præsid., 257, 272, 276. — Amol- 
dus, 256, 280. — Christopher Niel- 
sen, Tolder, 155. — Elisab., 256. 

— Karen Olufsdt., 155. — Maren, 

256. — Margr., 155 f. — Oluf 
Olufeen, KpL, 255 f., 270. — Oluf, 
Mag., 255. 262. — Peder, Tolder, 
261. — Reinholdt Fr., 279. 

Uckeren, se Ockeren. 
Ulfeld, Ellen Pallesdt., 124. — Hans 
Absalonson, 123. — Korfits, 193. 

Ulfistand, Jens Holgersen, 125. — Nils 
Truidsen, 193. — Truid Gregersen, 
125. 

• 

Ulrikke Eleonora, Prinsesse, 135. 

Ulveberg, Margr., 159. — Peder Ander- 
sen 159. 

Unger, Gjord C, 69. 

Unmack, Amtm., 219. 

Urdahl, Anna, 159 f. — Christen, Vioe- 
pastor, 159 f. — Guro, 159. — 
Henrik, 159. 

Urne, Christopher, 148, 153. 

Urup, Anne, 260. 

Wagard, Willem Mathisen, 200. 

Wahl, J., Provst, 143, 216. 

Valdemar Atterdag, 165, 169, 184. 

Walluhn, George, Natmand, 48. 

Wandal, 132, 202. 

Ware, Mag., 213. 

Wamstedt, Sofia Aug., 106. 

Wedel (-Jarlsberg), Fredrik A., Gr., 156. 

— G. W., Feltmarsk., 265, 279. 
J. C. H., Gr., 82, 89 f., 97 f. 


Wedcll-WedeUsborg, Carl L., Bar., 1 1 6. 

— Prisca T., Baronesse, 116. 
Vegerslev, sen., 205. 

Vejle, Mads, Mag., 197, 211. 
Weinmann, 215. 
Weis, Otte, 204. 
Weitendorf-Wartmannshagen, Linie af 

Fam. Vieregg, 103 f., 113 flf. 
Weitendorf-Ziersdorf, d«, 103 f., 111 ff. 
V. Weittenhiller, M. M., Red., 163, 166. 
Welhaven, Christopher Fr., Skolel., 214 

f. — Margr., 215. 
Vellejus, Christen Lauridsen, 196, 199, 

207. — Mads, 205. 
Veltheim, Fam., 66. 
Weltzien, Eleonora M., 118. 
Wergeland, Nicolai, 97. 
Verløs (Werløs), Laurids Pedersen, 207. 

— Peder, 207. 
Wessel, gift Berg, 86. 
Wesseltoft, Jac, Pr., 273. 

West, MicheUe, 143. — Niels, Genmaj., 
143. 

Westengaard, Jens Eriksen, Borgm., 198. 

Wettin, Fam., 66. 

Wexel, W. A., 249. 

Wexling, Hans Laugmd., 258. 

Vibe, Antonette Petersdt., 156. — Ditlev, 
Oversekr., 279. — Dorthea, 157. 
Johan, Genltn., 150, 156, 265 f., 
270 fip., 277, 279. — Johanne M., 
150. — Margr. M., 150, 270. — 
Peder, 150. 

Wiborg, Eleonora E., 74. — Gjertrud 
L., 73. — Thomas, Missionær, 74. 

V. Wickede,'(jottschalck A., 79. — Ju- 
liane F. (Johanne C), 79. 

Vidalin, Amgrim, 205, 208. 

Widing, Md., 99. 

Wiel, Elseb. Nielsdt., 63. — Jens, 63. 

— Mads Jensen, 53, 58. 
Vieregg (Veregge), Fam., 103—118. — 

Stamt., 104. — Adam, Ltn., 112. 

— Adam Henr., Ob., 1 11. — Adam 
Otto, Kapt., 110. — Adam Otto, 
Statsmin., 111, 113. — Adam Otto, 
Statsmin., 115. — Adelheid Chr., 
108. — Anna Cathr., 111. — Anna 
Dor., 116. — Anna Eleon., 112. 

— Anna Emer., 114. — Anna He- 
lene, 111, 113. — Anna Margr., 

22 


338 


105. — Anna Margr., 107. — 
Anna Margr., 112. — Anne Dor., 

109 f. — Antoinette Juliane, 111. 
Benedicte Maria, 109 — Carl, Kapt., 

113. — Carl Henr., Gehr., 115 f. 

— Carl Ludv., Oblt., 79, 108 f. 
CarlMath., Ob., 106. - CarlVilh., 

106. — Caspar Herm., 111. — 
Caspar Levin, Schoutb., 115 f — 
Cathr., 108. — Cathr. Dor., 108. 
Cathr. Louise, 114. — Cathr. Mag- 
dalene, 117. — Cathr. Margr., 107. 

— Cathr. Maria, 111. — Cathr. 
Sophia, 117. — Chr. Fr., 106. — 
Chr. Fr. Andr., 110. — Chr. Ludv., 
Kapt., 106. — Chr. Ludv., Page, 

109. — Chr. Ulr., Ob., 107. — 
Christine Elisab., 115. — Chri- 
stoph, 117. — Christoph, 117. — 
Christoph Aug., 112. — Christoph 
Emraeridi Georg, 1 12. — Christoph 
Fr., Pritn., 108. — Christoph Fr., 
Maj., 110. — Christoph Fr., Sekltn., 
1 1 2. — Clara Margr., 1 1 2. — Claus 
Henr., Gehr., 105, 318. — Cuno 
HanS; Kammerh., 114. — Didrik, 

117. — Didrik, 6bltn., 117. — 
Dor. Anna, 110. — Dor. Charl., 

114. — Dor. Lucia, 109. -- Dor. 
Margr., 118. — Eleonora Charl., 

110. — Eleonora Margr., 118. — 
Elisab., 117. — Elisab. Helene, 
103. — Elisab. Helene, Grevinde, 
114. — Fr., Amtm., 117. — Fr., 
Gehr., 115. — Fr. Ludv., Amtm., 

110 f. — Fr. Ludv., Ritm., 106 f. 

— Fr. Wilh., Kapt., 114, — Gar 
briel Chr., Kapt., 116. — Gotfred 
Sigism., Ob., 115, 118. — Gustav 
Ad., 113. — Gustav Ad., Kapt., 
108. — Gustav Ad., Kapt., 112. 

— Hans Valentin, Oblt, 112. — 
• Hedevig, 111. — Henr. Christoph, 

Maj., 100. — Henr. Ludv., Audit., 

118. — Ilsabe, 112. — Joach., 105. 

— Joach. Fr., Gehr., 105. — Joach. 
Henr., Genmaj. , 105. — Joach. 
Henr., t. Subzihn, 106. — Joh. 
Ewald, 110. — Joh. Georg, Maj., 
118. — Julius Joh., Genmaj., 109. 

— Jørgen Kr., Kapt., 111. — Le- 


vin, 115. — Louise Agathe, 110. 

— Louise Fr. B., 108. — Lucretia 
Charl., 109. — Ludv. Fr., Kapt., 
108. — Magdalene Elisab. Sib., 

107. — Margr., 110. — Margr., 
116. — Margr. Lucie, 106. — 
Maria, 116. — Maria Am., 114 

— Maria Cathr., 109. — Maria 
Sib., 111. — Maria Sophia, 117. 

— Mathilde EHsab., 79, 109. — 
Melchior, Ritm., 113. — Mette H., 
106. — Otto, til Wokrent, 103. 

— Otto Fr., Sekltn., 112. — Poul, 
103. — Poul Andr., Ritm., 117. 

— Poul Otto, Hofraad, 111, 113. 
Prisca Tugendreich, 116. — Rei- 
mer Valentin, Fænr., 116. — Sib. 
Hedv., 117. — Sophia Am., 113. 
Sophia Am. Maria, 113. — Sophia 
Aug., 106. — Sophia Aug., 116. 

— Sophia H., 106. — Sophia Ma- 
ria, 112. — Ursula Elisab., 114. 

— Valentin Otto, Konstabel, 118. 

— Viktor Aug., Hofinester, 107. 

— Vilh. Ernst, Kadet, 107. — 
Vilh. Otto, Kapt., 116. — Vokad 
Aug., Ob., 309. — Volrad C, Msr 
jor, 107. — Volrad Fr., Kanmierj., 

108. ~ Volrad Paris, Etr., 107 f. 
Wigant, Henr., 215. 

Willadsen, Peder, Bisk., 134. 

Vind, Jochum Fr , Amtm., 259, 268 f. 

Vinding, Johannes, Konrekt., 246. — 

Povl, Prof., 41, 140. 
de Vignerot, René, 303. — Jvf. de Riche- 

lieu (du Plessis). 
Vinsebek, Linie af Fam. v. d. Lippe, 70. 
Winslov, Peder, Mag., 195, 209. 
Vmter, Oluf, Skolem., 276. 
Winther, Peder Sørensen, 197. 
Wirtmann, Steen, 272. 
Wischer, se Fischer. 
Visconti, 20, 40. 
With, Mag., 278. — Bastian, Hytteskr., 

255. — Lucie Jiirgensdt., 20. 
Witmar v. Lindenbruch, Margr., 180. 
Witte, Henning. Prof., 204 f. 
Witten, Lt, 317. 
Vitzthum V. Eckstedt, Quirinus, 113. 

— Sophia A. M., 113. 
Wium, Morten, 278. 


339 


Wofcrent, Linie af Fam. Vieregg, 103 f., 

117 f. 
Yolkerseii; Lucas, Planter, 5, 19. 
Vong, Søren, 197. 
Wordemann; Eeinhold, 41, 45. 
Worsoe, Claus Hartvig, Ltn., 101. — 

Elisab. J. B., 100 f. 
Voss, Kapt., 99. 

Wrangel, Helmuth, Ob., 289, 295 f. 
Vrost, Anders, 168. — Jvf. Frost. 
Wulf, Peder, 206. 


WulfersdorfiF, Anna H., 111, 113. 

Vymestorp, Ove, 123. 

Zander, Anna Henriksdt., 138. 

Zerbst, Fam., 66. 

Zehrman, Lene Jørgensdt., 318. 

Ziegler, Gregorius, Oblt., 294 f. 

Zimmer, Fam., 216. 

Øgler, Bernt, 132. 

Ølbye, Anders, 205. 

Ørsted, 96. — Søren, 196, 199, 202. 

Ørland, Karen, 257. 


22* 


340 


Bestyrelsen for Samftindet for dansk -norsk €lenealogi 
og Personalhistorie bestaar i 1894 af følgende Medlemmer. 

Norske Afdeling: 
Kgl. Fuldmægtig Th. Boeok, 


Bureauchef A. Collett,* Sekretær, 
Professor, Dr. L. Daae, 
Rektor A. E. Erichsen, Stavanger, 
Fuldmægtig i Rigsarkivet H: J. Huit- 

feldt-Kaas,* Formand, 
Fhv. Bureauchef W. Lassen, 
Fuldmægtig i Rigsarkivet E. A. Thomle,* 
Sognepræst D. S. Thrap. 


Danske Afdeling: 

Arkivar i Rigsarkivet, Dr. C. F. Bricka,* 

Forretningsleder v. Geneal. Inst. S.EIviiiS, 

Kaptajn af Generalstaben F. H. W. 

Harbou, Sekretær, 
Overhofmarskal C. L Løvenskiold, 
Raadstuearkivar, Dr. 0. Nielsen,* 
Gbmkonfrraad, Kmherre IN. H. Rosenarn, 

Formand, 
Sognepræst, Dr. H. F. Rerdam,* Lyngby, 
Arkivsekretær i Rigsarkivet A. Thiset, 
Provindsarkivar G. L. Wad, Odense. 


De med * betegnede Herrer udgjøre Skriftudvalgene. 

Med indeværende Aargangs Slutning har Kaptajn F. H. W. 
Harbou ønsket at fratræde Forretningerne som Sekretær i Be- 
styrelsens danske Afdeling og Redaktør af Tidsskriftet, hvilke 
Forretninger fra samme Tidspunkt ere overdragne til Arkiv- 
sekretær i Rigsarkivet G, L. Grove, 

Samfundets Regnskab for 1892 er aflagt af Kommissionærerne, 
Boghandlerne Otto B. Wroblewski i Kjøbenhavn og Marius Lund 
i Christiania, og godhedsfiildt revideret af Hs. Exe. Gehejme- 
kpnferensraad Schlegel, idet Etatsraad, Grosserer Isberg af Hel- 
bredshensyn har været forhindret i at deltage i Revisionen. Ved 
denne fandtes Intet at erindre. Hvorledes de enkelte Summer 
fordele sig paa Indtægt og Udgift ses af følgende Oversigt: 

Indtægt. 

Kassebeholdning, overført fra 1892 ... . 98 Kr. 55 Øre 

Restancer, do. do 30 — 00 — 

do. , afskrevne i 1892, men siden ind- 
komne gjennem Rud. Kleins Forlag 5 — 06 — 
Understøttelse fra det danske Kirke- og Under- 
visningsministerium 300 — 00 — 

Halvdelen af Renterne af „En Unævnts Legat" 21 — 00 — 

Medlemsbidrag 2059 — 50 — 

Solgt af Tidsskriftet 222 — 50 — 


2736 Kr. 61 Øre 


341 

Udgift. 

Honorarer 866 Kr. 50 Øre 

Papir 261 — 00 — 

Trykning 1071 — 37 — 

Heftning 54 — 99 — 

Kommissionsrabat .......... 324 — 96 — 

Lagerleje, Assurance, Porto 79 — 75 — 

Restancer, som overføres til 1894 .... 42 — 00 — 

Kassebeholdning, do. do. .... 36 — 04 — 


2736 Kr. 61 Øre 


Paa Samfundets Sparekassebøger henstod i Juni 1894: 
1) 104 Kr. 84 Øre; 2) 125 Kr. 07 Øre; 3) (En Unævnts Legat) 
1137 Kr. 58 Øre. Desuden ejer Samfundet et Indskrivningsbevis 
paa den danske Statskasse, stort 500 Kr. 

Prisen for Tidsskriftets ældre Rækker samlede er for Sam- 
fundets Medlemmer nedsat for 1. Række (1881—85, 1880 er 
udsolgt) til 10 Kr. og for 2. Række (1886—91) til 15 Kr., for 
enkelte Bind af disse Rækker til 3 Kr. 

Samfundets Samling af Bøger og Manuskripter opbevares 
hos den danske Kommissionær, hvorfra de udlaanes til Med- 
lemmerne. 

Samfundet staar i Bytteforbindelse med Selskaberne: 

„Der Deutsche Herold" i Berlin, 

r, Gesellschaft fur Schleswig - Holstein - Lauenburgische Ge- 
schichte** i Kiel, 

„De Nederlandsche Leeuw* i Haag. 

„Kurlåndische Gesellschaft fiir Literatur und Kunst, Section 
fur Genealogie, Heraldik und Sphragistik** i Mitau. 

Antallet af Medlemmer er, som det vil ses af omstaaende 
Fortegnelse, 331, deraf 213 danske, 112 norske og 8 udenlandske. 
4 Medlemmer ere livsvarige. 


342 


Fortegnelse over Medlemmerne af Samfundet for dansk-norsk 

Genealogi og Personalhistorie. 

(1894.) 


Danske Medlemmer. 

Hs. Maj.. Kongens Haandbibliothek. 
Hs. Højhed Prinde Hane af Sieevig-Holsten-Sønderborg-Gliicksborg. 


Aaby, V. Apotheker, Odder. 

Aalborg Stiftsbibliothek. 

Aarhus Kathedraiskoles Bibliothek. 

Adeler, Gort S. Th., Baron. 

Ahlefeldt-Laurwigen, Lensgreve, Kam- 
merherre, Tranekjær. 

Amtsblbliotheket i Akureyri. 

Andersen, A. H., Sognepræst, Ølstykke. 

ArenstorfT, Fr. v., HoQægermester, 
Overgaard. 

Arntzen, E. E., Konsul, Hofvinhandler. 

Askov Højskole. 

Athenæum, Læseselskab. 

Aumont, A., Cand. phil. 

Bang, Yilh., Sognepræst. Hvalsø. 

Barfod, Fr., fhv. Arkivfuldmægtig. 

— Imm., Provst. Vaabensted. 

Barner, K., Kmherre, Overtoldinspektør. 

Basse, M. A. Birkedommer, Faaborg. 

Bauditz, Wald., Kaptajn, Kammeijimker. 

Bidstrup, Julius, Lærer. 

Bille-Brahe, C, Baron, Ghmkonfraad, 
Kammerherre. 

Bille-Brahe-Selby, Lensgreve, Kammer- 
herre. Hvedholm. 


Binzer, O., Sognepræst. St. Jørgens 

Gaard. 
Bobé, L., Cand. phil. 
Bondesen, P. G. B., Skolelærer. Magleby, 

Langeland. 

— J. M. G., Provst. Roskilde. 
Bornemann, C., Kammerjimker., Gand. 

jur., Fideikommisbesidder. 

Boserup, J. J., Læge. Borup. 

Brammer, C., Boghandler, Holbæk. 

Bricka, C. F., Dr. phil., Arkivai- i Rigs- 
arkivet. 

Brockenhuus-Schaok, Greve, Kammer- 
herre, Amtmand. Svendborg. 

Brønnum, Forpagter, Gudumlund. 

Bøgh, Nicolai, Professor. 

— Justitsraad, Godsforvalter. Trane- 
kjær. 

Carlsen, Emmy, Stiftsdame. GL Kjøge- 
gaard. 

Cederfeld de Simonsen, Provst. Randers. 

Colding, T. A., Cand. polyt.. Ingeniør. 

Collin, Edgar, Literat. 

Crone, A., Præst. Herrested. 


343 


Danneskjold-Samsae, H. E. D., Lens- 
grevinde. Brattingsborg. 

Dorph, H. P. R., Pastor emer. 

Elvius, Sofus, Forretningsleder ved 
Geneal. Inst.*). 

Erslev, K., Professor v. Univ., Dr. phil. 

Estrup ; J. B. S., Godsejer. Skaffø- 
gaard. 

Fasting ; Chr. D., Overretssagfører. 
Nakskov. 

Fridericia, J. A., Dr. phil., Under- 
bibliotekar. 

Friderichsen , P., Jægermester. Ejær- 
strup. 

Friis, C, Cand phil. 

Frijs, Krag-Juel-Vind-; Lensgreve, 
Kammerherre. Boller.**) 

Fuglede, Læge. Billing. 

Fyens Stiftsbibliothek. Odense. 

Fyens Stifts Læseforening. Odense. 

Garde, Godsforvalter, Samsø. 

Garnisonsbibliotheket i KJøbenhavn. 

Generalstaben. 

Gjellerup, S. M., Underbibliothekar. 

Gluckstadt,'J., Etatsraad, Bankdirektør. 

Gottschalck, J., Enkefrue. 

Graae, G., Proprietær. 

Gram, H., Cand. jur.. Docent 

Grandjean, H. F. Kaptajn. 

Groth-Petersen, P., Prokurator. Faa- 
borg. 

Grove, G. L., Cand. jur., Arkivsekretær. 

Gyth, Herredsfuldmægtig, Kalundborg. 

Hages Legat t. Kathedralskolen i Ny- 
kjøbing p. F. 

Hagemann, H. A. K., Sognepræst. 
Vinding. 

Hagen, S., fhv. Musikhandler. 

Hagerup, E., Boghandler. 

Hannover, Emil, Literat. 

Hansen, C, Assistent ved Statsbanerne. 

— J. H., Lærer. Kjøge. 

Harbou, F. H. W., Kaptajn. 

Harder, Fr. Carl Chr., Kammerraad. 

Heering, P., Grosserer. 

Heymann, F. Brygger. 

Holtzen, Stiftamtmand, Kammerherre. 
Odense. 


Herlufsholms Skolebibliothek. 
Hiort, F., Propr. Baagegaard. 
Hiort-Lorenzen, H. R., Etatsraad. 
Hirsch, J. G. W., Oberstltnt. 
Hirchsprung, Bernhard, Grosserer. 

— Heinrich, Grosserer. 

Holm, E., Professor v. Univ., Dr. phil. 

— Kordegn. Nykjøbing p. Falster. 
Horsens lærde Skoles Bibliothok. 
Ingerslev, V., Dr. med.. Distriktslæge. 

Præstø. 

Isberg, S. W., Etatsraad, Grosserer. 

Jantzen, A., Sognepræst. Gjentofte. 

Jensen. Bogholder. Nykjøbing p. Fal- 
ster. 

— J., Handelsbetj. Jyderup. 

— S. H., Distriktslæge. Nordby. 
Jessen, L. P., Løjtnant. Aarhus. 
Joensen, J. C, Kolonibestyrer, Egedes- 
minde, Grønland. 

Johnstrup, H. C, Hovedkasserer. 

Juel, K. F., Kammerherre. Juelsberg. 

Juel-Brockdorff, C, Lensbaron, Kammer- 
herre. Valdemars Slot. 

Jørgensen, A. D., Dr. phil, Rigs- 
arkivar. 

— S., Skolelærer. Kistrup. 
Kauffmann, H., Generalltnt., Kmhrre. 
Knudtzon, N. H., Grosserer. 
Krabbe, C, Herredsfoged. Kjellerup. 
Krag, O., Cand. juris. 

Krarup, Fr., Eegistrator. 
Krigsministeriets Arkiv. 
Kringelbach. G., Arkivar i Rigsarkivet. 
Langkilde, C. V., Proprietær. Tvenstrup. 
Lange, C, fhv. Godsejer. 
Leemeyer, J., Inspektør. 
Leschly, M., Oberstløjtnant. Aarhus. 
Losser, J. A. L., Kaptajn. « 
Lewetzow, Kmjkr., Herredsfoged. Kjerte- 
minde. 

Liebe, C, Højesteretsadvokat. 

Lillienskjold, H. P. J., Skovtaxator. Kbh. 

Lind, Th., Boghandler. 

Lindegaard, Hotjægermester Lykkes- 
holm. 

Lissau, F. D., Kasserer. 


*) LirsYarigt Medlem uden Kontingent øftcr Bestyrelsens Beslutning af 6. Marts 1880. 
»*) Har indbeUlt 100 Kr. én Gang for AUe. 


344 


Lowzow,A.y., Jægermester; Slettegaard. 
Lund, E. F. S,, Cand. jur. 

— Troels, Professor, Dr. phil. 

— V. Moth, Cand. polit. 
Løvenskiold, C. L., Oyerhofmarskal, 

Ghmkonfraad, Kammerherre. 
Malling, Grosserer. 
MansB; C, Godsejer. Sø, Mors. 
Marstrand; Jacob, Bagermester. 
Matzen, H., Dr., Prof. jur. 
Meidell, Fr., Kaptajn. 
Mollerup, W., Dr. pbil. 
Moltke, E., Greve, Kmherre. Nørager. 

— F., Kmberre, Birkedommer. Fre- 
densborg. 

Munthe af Morgenstierne, O. von, Kap- 
tajn, Kmjkr. 
Mynster, G., Læge. 
Møller, Præst, Brylle. 

— Olaf, Cand. jur. Aarhus. 
Nielsen, O., Dr. pbil.. Arkivar. 
Norrie, Gordon, Korpslæge. 
Nutzhorn, Cand. tbeol. Askov. 
Nyrop, C, Professor. 

Olrik, P. C. S., Konsul. 
Olufsen, A. F. O. H., Kaptajn, Kmjkr. 
Paulsen, Cand. pbarm., Bryggeriinspekt. 
Petersen, A., fhv. Skolelærer. 

— Carl, Papirhandler. 

— Henry, Dr. pbil., Musæumsdirektør. 

— H. G., Overpostmester. 

— T. G., Præst. Rønnebæk. 
Prip, Sognepræst. Ourø. 
Provinsarkivet for Sjælland m. m. Fre- 
deriksberg. 

Provinsarkivet for Fyn. Odense. 

Provinsarkivet for Nørrejylland. Viborg. 

Rantzau, Lensgreve, Hofjægermester. 
Rosenvold. 

Reedtz-Thott, Lensbaron, Kammer- 
herre, Konseilpræsident. Gaunø. 

Reitzel, Carl, Boghandler. 

Reventlow, Lensgreve, Hofjægermester. 
Christianssæde. 

Richter, J. C. L., Sognepræst. Ringgive. 

Rigsdagens Bogsamling. 

Rist, P. F., Oberstltnt. 

RoepsdorfT, C. S. de. Forstkandidat. 
Hjortdalshus. 

Rosenstand , Fr. , Gehejmeetatsraad, 
Kabinetssekrei ær. 


Rosenørn, M. H., Gehejmekonferents- 
raad, Kmhrre. 

Rosenørn-Lehn, £., Lensbaron, Kmhrre. 

RUtzow, T. A. N., Boghandlermed- 
hjælper. 

Rørdam, H. F., Dr. phii., Sognepræst 
Lyngby. 

Scavenius, P. B., Godsejer, Cand. jur. 
Voergaard. 

-— J. F., Kmhrre. Gjorslev. 

Scheel, F.C.R., Greve, Kmhrre. Rygaard. 

Schiørring, E., Kjøbmand, Nibe. 

Schiøtz, Bi7gger, Odense. 

Schlegel, F., Gehejmekonferensraad. 

Schmidt, L. H., Præst. 

-^ Vald., Professor. 

Schougaard, H. L., Sognepræst. 0. Ulslev. 

Schulin-Zeuthen, C. J. W., Greve, Hof- 
jægermester. Tølløse. 

Schwenn, Bud., Overretssagf. Aaiims. 

Sohøller, C. E. A., Jægermester. Mar- 
gaard. 

Schønberg, K., Boghandler. 

Segelcke, Th. R., Professor. 

Sehested, K., Departementschef i hiden- 
rigsministeriet. 

Sjællands Stiftsbibliotek. RoskUde. 

Sommer. F. C, Cand. pbil. 

Sorø Akademies Bibliothek. 

Stemann , Hofjægermesterinde. Hel- 
singør. 

Storck, H., Arkitekt, Professor. 

Strøm, G., Sognepræst. Marslev. 

Studenterforeningen. 

Sørensen, S. A., Oberstltnt. Helsingør. 

Thiele, Joh., Assistent. 

Thiset, A., Arkivsekretær. 

Tholle, Th. H. J., Sognepræst. Marstal. 

Thorkelin, B. F. J., Oberst. 

Tilemann, H. Chr. G., Godsinspektør. 
Mosager. 

Tuxen, A. P., Kaptajn. 

Tvermoes, F. E. T., Overretsprok. 

Tønder, J. N., Læge. 

Udenrigsministeriet. 

Ulrich, G., Direktør, Justitsraad. 

Urne, Axel, Fuldmægtig i Finantsmin. 

Wad, G. L., Provinsarkivar. Odense. 

Wadum, E. J., Prokurator. Vejle. 

Vahl, J., Provst. Nørre Alslev. 

— Joh., Underbibliothekar. 


345 


Wandall, Bertram, Ejøbmand. Aarhus. 
Vedel; S., Overretsassessor. 
Wendt, Henrik. 
Vind; S.; Hofjægermester. Sanderum- 

gaard. 
VolquartZ; J. C, Grosserer. 


Wroblewski. O., Boghandler. 

— Otto B., Forlagsboghandler. 
Zytphén- Adeler, G. C, Baron, Arkivar 

i Udenrigsmin. 

— Lensbaron, Kammerlierre. Søbysø- 
gaard. 


Norske Medlemmer. 


Aall; CatO; Stud. juris., Ulefos. 

— Nils, Brugsejer. Ulefos. 
Andersen, Sev. Chr., Generalkonsul. 
Angell, H. B , Overretssagfører. Bergen. 
Arendale Musæum. 

Aschehoug, T. H., Professor. 

Athenæum, Læseselskab. 

Aubert, Otto, Advokat. 

Beer, Martin, Sorenskriver. Fron. 

Bendixen, B. E., Skolebestyrer. Bergen. 

Berg, P. O., Stud. jur. 

Bergens offentlige Bibliothek. 

Bergens Musæum. 

Bergwitz, Joh. K., Student. 

Birkeland, M., Rigsarkivar. 

Blich, W., Overkontrollør. Bergen. 

Blom, A. £. R., Adjunkt. 

Boeck, Th., Kgl. Fuldmægtig. 

Brodtkorb. Enkefrue. Sandvigen. 

Bruenech. Gabr., Bergen. 

Bugge, K. L., Advokat. 

Bull, N. R., Sekretær. 

— Chr, A., Distriktslæge. Evje. 
Cappelen, T. v., Gjemsø Kloster. 
Christensen, Toldinspekt. Arendal. 
Collett, A., Bureauchef. 

— Amtmandinde. 

— Nicoline, Frøken. 

Collin, Jens, Postmester. Molde. 

Conradi, A. Frøken. 

Coucheron, Th., Overlærer. Skien. 

Daae, L., Professor, Dr. phil. 

Dahll, L. C, Oberst. 

Dannevig, Th., Kommandørkaptajn. 

Delgobe, Ch., Direktør. 

Diesen, G. F., Kaptajn. Heddeland. 

Dons, Karl, Cand. phil. Trondhjem. 

Erichsen, A. E., Rektor. Stavanger. 

Fay, P. J. N., Kgl. Fuldmægtig. 


Flood, J., Farmaceut. 
Fredrikshalds Stadsbibliotbek. 
Giertsen, J. Chr., Kjøbmand. Bergen. 
Giessing, Chr., Cand. jur. Drammen. 
Gregersen, J. , Cand. phil. Aamot, 

Modum. 
Gr liner, H. J. R., Oberst. Fredriksstad. 
Hagemann, A., Forstassistent. Alten. 
— T., Bureauchef. 
Halvorsen, J. B., Bibi. Amanuensis. 
Hartmann, G., Rektor. Skien. 
Heiberg, H., Godsejer. Kaupanger. 
Holst, Valborg, Frøken. 
Huitfeldt-Kaas, H. J., Arkivfuldm. 
Høegh, S., Enkefrue. Chr .sand. 
Johansen, G., Toldbetjent. 
Johnson, Gisle. Professor. 
Kallevig, M., Konsul. Arendal. 
Kervel, D. van, Sognepræst. Ørskog. 
Kielland, Axel, Kgl. Fuldmægtig. 
KJarboe, Frk., Tønsberg. 
Klæboe, P., Cand. theol. 
Knagenhjelm, J., Cand. jur. 
Knudsen, K. O., Toldkasserer. Sandefjord. 
Krogh, A. v.. Konsul. 
Landgraff, J., Skoleinspektør. Grimstad. 
Lassen, W., Bureauchef. 
Lippe, C. F. V. d., Stadskonduktør. Bergen. 
Lavig, Chr., Lensmand. Førde. 
Mathiesen, L., Frk. 
Marinens Bibliothek. Horten. 
Michelet, Oborstltnt, Trondhjem. 
Moe, G., Retsskriver. Drammen. 
Moss, Politimester. Fredrikshald. 
Munthe, H., Ingeniørkaptajn. 
Nielsen, Yngvar, Professor, Dr. phil. 
Nygaard, Fr., Boghandler. Bergen. 
Paus, Chr. 
Petersen-Foss, B., Frue. Arendal. 


346 


Pihl, O., Direktør. 

Rasch; A. W., Gand. pbil. 

Rigsarkivet. 

Ring, L., Korpslæge. 

Rygh, O., Professor. 

Salicath, Fr.. Politimester. Stavanger. 

Schiøth, H. K., Overlærer. 

Schwelgaard, C. H., Advokat. 

— J., Kapt., Overlæge. 
Schenberg, M., Professor, Dr. med. 
Selmer; H. L., Sekretær. 

— J., Byfoged. Hammerfest. 
Selskab, det norske. 

Selskabet ,,den gode Hensigf S Bergen. 
Sibbern, V., Oberstltnt. Værnø Kloster. 
Simonsen, P. Kjøbmand. 
Sommerfeldt; H., Krigskommissær. 
Sommerschield, J.; Konsul. Namsos. 


Stabell, F. W., Læge. Bergen. 

Stang, N. A., Grosserer. Fredriksbald. 

Steffens, Haagen Krogb, Stud. jur. 

Storm, G., Professor, Dr. pbil. 

Stub, Er., Læge. Kragerø. 

Sundt, M.. Cand. mag. 

Thaulow, Læge. Modum. 

Thomle, C, Enkefrue. 

— E. A., Arkivfuldm.*) 

Thrap. D., Sognepræst. 

Thurmann, E. G., Ingeniør. Drammen. 

Tønsberg, C, Generalkonsul. 

Universitetsbibliotheket. 

Ursin, N., Seminarielærer. Tromsø. 

Videnskabers Selskab, Kgl. norske. 

Trondbjem. ' 

Væringsaasen,Helge,Brugsejer.Elvei*um. 
Øverland, O. A., Cand. pbil. 


Udenlandske Medlemmer. 


Kgl. Bibliotheket. Stokbolm. 
Kaas, Ivar, Baron. Budapest. 
Klingspor, G. A., Major, Rigsberaldiker. 

Stockbolm. 
LJungmann, Axel Yilb., Dr.pbil. Varekil, 

Gøteborg. 


Pontoppidan, H., Generalkonsul. Ham- 
borg. *) 

Samson & Wallin, Bogbandlere. Stock- 
bolm. 

Trolle-Bonde, C. J., Greve. Trollebolm. 

Universitetsbibliotheket i Lund. 


*) Har indbetalt 100 Kr. én Gang for Alle. 


Oedsfald i Danmark. 

1893. 

Samlede af Kaptajn H. F. Grandjean. 
(Det efter H: anførte Navn angiver den efterlevende Hustrus Pigenavn.) 


Aagaard, se Braag, Grandjean, Munck. 

Aarestrup, se Tersling. 

Abel, Leonhard, fhv. svensk -norsk 

Vicekons. i Sæby, 13. Pebr., H: 

N. Zedeler. 
Abrahams, Gharl. Jul. Soph., Arkitekt, 

13. Ap., 56 A. 
Ager lin, Anna Laura Edvardine, f. 

Tøyberg, g. m. E. A., 21. Mrts., 

Fredværk. 
Ahlefeldt-Laurvigen, se Bache. 

Ahrendt, se Petersen. 

Ahrentzen, Jens Ghr. Michael, afsk. 
Kapt. i Fdf., 5. Febr., 70 A., H: 
M. Lassen. 

Allen, George Fred. James, Kmrd., 24. 
Sept. 

— Oline Hansine Marie f. Oken, g. 
m. Kmrd. G. F. A., 7. Mrts. 

Aller, Joost Jacob van, fhv. Kbmd., 
31. Mai, Fredensbg., 83 A. 

Alsing, Ghr. Rasmuss^ fhv. Maskin- 
mst., 21. Mrts., H: S. Wellejus. 

Alstrøm, se Skousbo. 

Andersen, Ghr. Engelbrecht, fhv. Koloni- 
best., 17. Febr., H: O. Uørk, 

— Hans Ghrisdan, Kand. polit, Arkiv- 
asst., 2. Novbr. 

— Hans Jacob, fhv. Godsforvalter 


p. Fuglsang, 19. Febr., Sundby, 
Lolland, H: M. Dresler. 
Andersen, Jens, Kapt., Fuldmgt., 30. 
Mai, 59 A. 

— Jens, Kma.ss., 28. Aug., 65 A.. H: 
M. Wendelboe. 

~ Jørgen, Sgpr., 29. Oktbr., Tved, 
41 A. 

— se Knudsen, Nielsen, Nyrup. 
Andkier, Maren Bolette f. Dyrlund, E. 

e. Sgpr. N. A., 13. Novbr. 
Andresen, Gharlotte Amal. f Brendstrup, 

E. e. Kmrd. A., 8. Ap. 
Andrea, Aug. Fred., fhv. Skibsfører, 

29. Ap., 71 A. 
Andræ, Carl Christopher Georg, Gh.- 

konfrd., 2. Febr., 80 A. 
Ankjær, Dagmar f. Conradsen, g. m. 

Kand. polyt. W. A., 6. Juli, Nak- 
skov. 
Anthony, Valdemar Roosen, Styrmd., 

2. Dcbr., 25 A. 
Appel, Laurits Ghr., Boghdl., 14. Sept., 

55 A. 
Arboe, Hans From, fhv. Skibskapt., 

12. Febr., 61 A., H: A. Nielsen. 

— Hans From, Kontorist, 25. Juni. 
Arctander, Elisab. Catb. f. Qvistgaard, 

E. e. Skovrid. G. L. A., 28. Mrts., 

St. Thomas. 

Arent, Ulrikke Christiane f. Storm, E. 

1 


TiUæg S. 2. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


e. Kasserer O. A., 27. Okt., Ring- 

kjøb., 89 A. 
ArnikB; se Dahl. 
Arntzen, Yilh. Aug., Kand. polit., Kom.- 

lærer, 20. Mrts., H: C. Bentzen. 
Astrup; se Hansen. 
Axelsen, Caroline f. Randrup, E. e., 

Kmrd. A., 24. Okt., 83 A. 
Baadsgaard; se Fock. 
Baagae, Leisbeth f. Riber, £. e. Skibsf. 

I. H. B., 19. Aug., 79 A. 

— Victor Chr. Antonius Theodor, Gros. 
27. Juli, 79V2 A. 

Bache, Thyra f. Komt. Ahlefeldt*Laur- 

vigen, g. m. Kmjkr., Kand. jur. W. 

B. 22. Dcbr. 
Bagge, Dines Carl Chr., Prokurat., 25. 

Jan., Rindum Kjærgd., H : Th.Møller. 
Bagger, Otto Mandix, Overretssasrf., 13. 

Juni., Nykjb. p. S., 56 A., H: S. Holst. 

— se Dall. • 
Balle, se Blicher, Listov. 
Ballbausen, Josephine Cathrine f. 

Schmidt, g. m. Apoth. C. B., 18. 
Juli, Korsør. 29 A. 
Balling, Helene Margr. Hedvig f. Næ- 
boe, E. e. Forv. v. grønl. Handel, 

21. Febr. 93 A. 

Balsgaard, Carl Yilh., Prof., Kunstmaler, 

14. Aug. 81 A. 
Bang, Carol. Amal. f. Ipsen, E. e. 

Etrd. B., 26. Mai. 

— Christine f. Jensen, g. m. Kpt., 
Toldforv. G. B., 9. Ap. Vamdrup^ 
39 Vo A. 

— Oluf Lundt, Apoth. i Omaha, U. 
S., 31. Aug. 

— se Bentzon, Bigandt, Dolberg. 

Bangert, Ida Andrea f. Wørmer, g. m, 
Overkrkom. B., 15. Febr., 72 A. 

Bardenfleth, Sophie Amal., f. Komts. 
Schmettau, Dekanesse for Vallø, 
E. e. Ghmkonfrd. C. E. B., 26. 
Ap., Stubberup pr. Borup, 82 A, 

Bardram, Augusta Adelina, f. Steiner, 
g. m. fhv. Skuespil. G. B., 6, Mrts, 

Barfoed; Morten Chiistian, Kand. polyt. 
10. Novbr., Odense, 51 A. 

Barfred, Jens Laurits, fhv. Skibsfører, 

22. Mrts. 


Barnewitz, Kristiane Fred. f. Finsen,. 
E. e. Partik. W. J. B., 27. Ap. 

— Wilh. Jul,, Partik., 26 Ap. H: F, 
Finsen. 

Barposa, Eugenia f. Langgaard, 11. Ap.. 

Brasilien. 
Bartholdy, Caroline Marie Olave, L 

Jordan, Enkefrue, 30. Mrts., Birke^' 

rød, 53 A. 
Basse, Benthme, f. Rochenberg, E. e. 

Sadelmg. B., 13. Sept. 
Bay, Marie Kirstine, f. Steen, E. e* 

Viceinspekt. v. de ofifentl. Skoler^ 

T. W. B., 19. Mai. 

— se Simoni. 

Beau vais, Justine, Enke, 10. Novbr., 89 A , 
Bech, Hans Frandsen, fhv. Kontorchef 

isl. Min., Kmrd., 5. Febr., 79 A. 
Beck, Andreas Hansen, fhv. Forpgt. p. 

Klintholm, 15» Sept. 

— Jens,. Høiskoleforst., 7. Juli, Melle- 
rup, 49 A. 

— Nancy CaroL Wiåh., f. Darre, ^. 
m. fhv. Distriktslg. O. F. B., 9. Ap. 

— se Dahlerup. 
Beder, se Bryde. 

Beenfeldt, Søren Hansen,. Skrædder, 19* 

Jund. 
Beer, se Isliu, 
Begtrup, Frederikke,. Skolebest., 5. Okt., 

Fredensborg, 89 A. 
Beickmann, Jacobine Conradine f. Grove, 

E. e. Instrumentmg. B., 8. Decbr., 

70 A. 
Beissenherz, se Willumsen. 
Bell, se Borring. 
Bendixen, se Krøger. 
Bentzen, se Amtzen, Lundstedt, Seyde- 

witz. 

Bentzon, Lars Larsen ,^ Landinspekt.,. 
28. Juni, 60- A., H: G. Bang. 

Benzen, Elisa Frederikke, f. Geisler,. 
E. e. Konditor H. C. B., 17. Dcbr. 

Benzon, Albertine, Stamhusbesidder- 
inde, 22. Jan., Benzon, 68 A. 

— Vilhelmine, f. Østergaard, E. e» 
Etrd., Apoth. A. B., 25. Juli, Ny 
Taarbæk. 

Berg, Christ. Betzy, f. Wahl, E. e. 
Snedker B.,. 8 Ap. 84V8 A. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Tillæg S. 3. 


Berg, Elisabeth Amanda, f. Frontin, 
Enkefru, 12. Novbr. 

— Hans Fred., Isenskrm., 1. Novbr. 78 
A., H: H. Petersen. 

— Vilh. Jul., Vægtfabrik., Kapt. 13. 
Sept., 78 A. 

— se Prøvensen. 

Bergmann, Fred. Vilh., fhv. Lods- 
oldermd., 13. Mrts., 93 A. 

Bergnéhr, se Gerlach. 

Bering, Mich. Ditlev, fhv.Urtekr., 27. Ap. 

Berlin, Rudolph Fred. Vilh., Murmest., 
8. Dcbr., Charlottenlund. 

Bertelsen, Edvard Thomas Gottlieb, 
Læge, 10. Dcbr. 

— se Esmfinn. 

Bibow, Marie Elisab., f. Monberg, g. 

m. Læge B., 8. Aug. 
Biehl, Anna Marie, f. Sunckens, E. e. 

Apoth. B., 13. Novbr. 
Bierløv, se Lund. 
Bigandt, Emil Fred. Carl Vald., Xylo- 

graph, 4. Juli H: S. Bang. 
Bille, Caroline, Frk., 17. Ap. 75 A. 

— se Schmidt. 

Bileted, Anne Marie, f. Feilberg, E. e. 
Regkvartmst. B., 28. Ap., 80 A. 

— se Krarup. 
Binzer, se With. 

Bird, Edward Francis, fhv. Vicekons., 

20. Novbr. Gloucester. 
Bjergen, Vilh. Marius Sigvardt, fhv. 

Lærer i Hvessinge, 28. Okt., 59 

A., H: S. Fousanée. 
Bjerre, Jacobine, f. Winsløw, g. m. 

Kbmd. Andr. B., 23. Febr., Malaga. 
Bjerregaard, Sigvart Georg Johannes, 

fhv. Skolel. i Høsterkjøb, 20. Ap., 

sst., 767, A. 

— se Wiberg. 

Bjørndahl, Astrid, t. Jensen, g. m. 
Sagf. T. B., 3. Febr., Præstø. 

Blicher, Jens Mathias, fhv. Sgpr., 21. 
Novbr., 71 A., H: F. Balle. 

Blichfeld, Katrine Karoline f. Korn, 
g. m. Sgpr. M. B., 19. Sept., Stor- 
ring, 52 A. 

Blichfeldt, Nathalie f. Nordstrøm, g. 
m. Kpt. Chr. B., 5. Mai. 

Bloch, se Jensen. 

Blom, se Mackeprang. 


Bluhme, Louise f. Schutte, g. m. Gods- 
eier E. B., 7. Sept., Nørlund. 

Blædel, se Plum. 

Bodenhotr, se Neergaard. 

Boeck, Thora Rasmine f. Mathiasen, 
g. m. Manufakturhdlr. I. B. 21. Juni. 

— Zelma Virginia f. Moberg, E. e. 
Oberst B. B., 4 Juni. 

— se Lotze. 

Boesen, Charlotte f. Zoéga, g. m. Fa- 

brikt. L F. B., 21. Juni. 
Boethe, Margr. f. Rafifenberg, E. e. 

Sgpr. B., 24. Okt., Karby, 83 A. 
Bolvig, Johan Conrad., Sgpr., 23. Juli, 

Fanefjord, 71 A. 

— se Dall. 

Bonnesen, Theodor Vald., Landvkoms., 
5. Sept., Fredensborg, 56 A., H: 
Ch. Møller. 

Borresen, se Wolf. 

Borring, Edvard, Translateur, 6. Decbr., 
H: C. Bell. 

Boserup, Daniel, fhv. Forpgt., 12. Sept. 

— se Rørbye. 

Both, Joh. Jul. Chr., kgl. Skovfg. i Ny- 
hegn, 11. Mrts., Esrom. 

Boye, Hanna Sofie f. Møller, E. e. 
Sgpr. J. B., 30 Ap. 

Braag, Anna Ursula f. Aagaard, g. m. . 
Ingen. V. R. B., 28. Mai, Gørbers- 
dorf. 

Brakle, Carohne van, f. Jensen, g. m. 
Kmhr. v. B., 2. Mrts. 

Brandt, Aug. Fred., fhv. Sgpr., 4. Aug., 
77 A. 

— Ida Sophie Margr. f. Sønderskou, 
g. m. fhv. Musikdirekt. , Krigsr. 
Chr. B , 30. Mai, 76 A. 

Brandstrup, Petrea Andrea, Skuespiller- 
inde, g. m. Skuespil. C. B., 3. Okt. 

Braumgarten, se Lundsgaard. 

Braunstejn, se Grønlund. 

Bredfelt, se Suhr. 

Brendstrup, Thora Camilla, E. e. Fa- 
brikeier S. A. B., 3. Okt., 78 A. 

— se Andresen. 

Bretteville, Ida Soph. le Normand de, 
f. Wolck, E. e. Toldass. F. C. N. 
de B., 19. Juni, Aarhus, 78 A. 


TiUæg S. 4. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Breum, Harald, Lokomotivfører^ 1 Jan., 

Klampenborg, H: V. Gimdel. 
Brixen, Anna Cath. Joh. Marie f. Grou- 

lefT, g. m Handelsreisende N. B., 

17. Aug., 27 A. 
BrockdorfT, Eleonore Marie Jeanette; 

Komts., 7. Juli, Itzehoe, 83 A. 

— Frederik C. E. S., Godseier, 11. 
Novbr., Frederikseg, 50 A. . 

Brun, Alexander, Hofjægermest., 18. 
Novbr., Humlebæk, 797, A. 

— E., Konserv., 30. Jan., Fredericia. 

— se Hindsberg. 

Bruun, Betty Henriette, f. Rehne, E. e. 
Kunstmaler J. E. B., 8. Jan. 

— Jens Peter, fhv. Musikdirekt., 3. 
Sept., 59 A., H: Fr. Dedenroth. 

— Vilh . Fred. Frode, Pianofortefabrik . , 
7. Juli, 68 A., H: C. Nielsen. 

— se Muus, Møller. 

Bruus, Cath. Christine Henr. Agathe, 

f. Stockfleth, g. m. Genmj. N. P. 

C. T. B., 15. Aug., 71 A. 
Bryde, Helene Christiane Elisab. f. 

Beder, g. m. isl. Kbmd. V. B., 

24. Ap. 
Brygmann, Jjouise Fred. Adamine 

Vilhelm., Frk., 7. Mai. 
. Brandum, Alfred Gottfred, Brænde- 

vinsbr., Fabrikeier, 5 Juni, 53 A., 

H: E. Lorentzen. 

— Anders Anton William, Avlsforv., 
22. Aug., H: E. Christiansen. 

— Karen Marie f. Christensen, E. e. 
Agent A. B., 22. Aug. 

Brøndsted, Fred. Severin, fhv. Sgpr., 

19. Juni. 88 A, 
Brøneted, Soph. Theod., Ingen. v. d. 

Hedeselsk., 31. Decbr., Aarhuus, 

H: E. V. Mailen. 

Buch, Ane Cath. f. Juncker, E. e. 
Skolebest. C. T. B., 17. Juli, Helle- 
rup, 85 A. 

Buchholz, Fred. Ernestine f. Kom, E. 
e. Sgpr.. C G. B., 14. Febr., 89 A. 

— Hans Fred. Carl, Kmrd., 18. Mrts. 

Buohter, Jean Charles Marius, Bank- 
kasserer, 9. Febr. 

Budde, Vilh. Chr., Dr. med., 8. Jan., 
48 A., H: M. Schiem. 


Bugge, Fred., Kbmd., 9. Oct., Lyngby, 

74 A. 
Buhl, Lauritz Ingvard, Telegrafist, 3. 

Mai. 
Buseh, Jens Chr., pens. Balletdanser, 

Krigsass., 4. Febr., 68 A. 

— Joseph Marie Fran<2ois Volkmar, 
Komponist, 3. Novbr., 80 A. 

— se Hofman, Svedstrup. 
Biich, se Holm. 

BQgel, Aug. Anton Daniel. Læge, 27. 

Dcbr., Stege, 40 A. 
Biilow, Anna Caroline AmaUe, f. Hoch- 

brandt, g. m. fhv. Sgpr. F. R. C. 

B., 9. Aug., 74 A. 

— Eickstedt Andreas Ludv., Fuldm. 
i Privatbank., 3. Aug., 39 A. 

— Frants Adam Hans, fhv. Provst, 
5. Novbr., Aarhuus, 67 A. 

— Johan, fhv. Inspekt. p. Ladegd., 
Kanclrd., 14. Jan., 70. A., H: 

A. Bfllow. 

— se Thun. 
Bærentzen, se Lerche. 

Bøggild, Jens Christian, Kbmd., 19. Juli, 
Aalborg, 52 A., H: M. Leisner. 

— Peter Jens Krogsgaard, Urtekr. 4. 
Dcbr. 

Bøgh, Carl Henrik, Dyrmaler, Prof., 
19. Okt., H: A. C. H. Møller. 

— Thora Laurine Cathrine f. Nielsen, 
E. e. Fuldm. i Indenrgm., O. A. 

B. 28. Okt. 
Bølck, se Sørensen. 
Bønnelyche, se Gottlieb. 

Børgesen, Jean Pierre Guillaume, fhv. 
Magasinfor V., Krigsass., 25 MaL 

Bøtoher, Petrus Johannes, fhv. Sgpr., 
7. Mrts., 76 A., H: A. Friis. 

Cappelen, Henrik Anker Nordenberg, 
fhv. Manufakthdlr., Prlt. i Borger- 
væbn., 20. Mrts., Charlottenlund. 

— Joh. Fred. Peter Adolf, Kapt., fhv. 
Stationsforv., 3. Okt. 

Carl, Lindhard Hansen, Skibsreder, 
Etrd., 21. Aug., H; M. Olsen. 

Carlsen, se Tvede. 

Carstensen, J. T., Musikdirect.. 25. 

Mrts., Upsala. 

— se Hundahl. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


TiUæg S. 5. 


Carøe, Joh. Fred., Gross., Etrd., 27. 

Dcbr., 76. A. 
Caspersen, se Holm. 
Castensohiold , Fred. Adolph Holten, 

afsk. Prlt., 26. Aug., Glermont- 

Ferrand, 28 A. 
Cato, se Ehlern. 

Cavalsky, Axel Hjalmar Vilh., Kontorist, 
2. Ap.. 18% A. 

Cederfeld de Simonsen, Benthine Charl., 
f. Koefoed, E. e. Justitsrd , 4. 
Decbr., 88 A. 

Chabert. Ida Margr. f. Dorph, g. m. 
Oberst R. W. C, 31. Decb. 

Chievitz, Joach. Chr., fhv. Sgpr., 16. 
Jan., 77 A. 

Christens, se Gdtzsche. 
Christensen, Carl, fhv. Skovrid., v. 
Lystrup. G., 5. Aug. 

— Carl Emil, fhv. Sgpr. i Toftlund, 
Slesvig, 21. Jan., 72 A. 

— Holger Stanley, Gross., 3. Jan., H: 
L. Christensen. 

— Joh. Chr., Gross., 29. Mrts., H: 
S. Libert. 

— Joh. Margr., f. Geday, E. e. Sgpr. 
C. E. Ch., 23, Jan. 

— Marg. Christ., f. Svanteman, E. e. 
Møller Chr. C, 8. Aug. 

— se Brøndum, Engelbrecht, Kyhnel, 
Rousthøi. 

Christern, Emilie, f. Garrigues, E. e. 

Boghdlr. C, 29. Ap., New-York. 
Christiansen, Andr. Joh. Vilh. Louis, 

fhv. Amtsforv., 20. Jan., H: C, 

Lund. 

— se Brøndum. 

Christmas, John. Fred., Hattefabrik., 

15. Okt, 
Christophersen, se Overgaard. 
Clausen, Emil Vilh. Ferd,, fhv. Prokrt., 

i Nykj. p. S., 23. Mai, 62 A. 

— se Jørgensen, Schlegel. 
Clemmensen, se Zættré. 

Collard, Carl Chr. Theod., Snedkerm., 

20. Mrts., H: B. Petersen. 
Comistabili, se Gøhl. 
Conradsen, se Ankjær. 
Corfixen, se Schæffer. 
Cortsén, se Guldberg. 


Crass, Joh. Frid., Gross., 28. Novbr., 
70 A., H: C. Kasel. 

Crone, Jenny Christ., Frk., D. af Amts- 
veiinspekt. H. P. C, 11. Ap., 
Aggersvold, 22 A. 

Cronberg, Marie Ehsabeth, Frk., 31. 
Mrts., Middelfart 

Cræmers, se Duncker. 

Curjel, Jul. Salomon, fhv. Korpslæge, 
13. Mai, 63 A. 

Dahl, Carl Adolf, Blomstergartn. i At- 
lanta, U. St., 1. Sept. 

— Ejler, Kand. jur., 15. Febr. 

— Eman., Billedskjærer, 5. Mai, 76 A. 

— Hans Balser, Xylograf, 30. Dcbr., 
69 A., H: K. Nyholm. 

— Harald Vald., fhv. Maskinm., 25. 
Aug., H: V. Arnike. 

Dahlerup, Vilhelmine, f. Beck, E. e. 

Justrd. H. L. D., 25. Jan. 
Dahlbom, Joh. Chr., fhv. Tandlæge, 

7. Ap. 
Dahlstrøm, se Schierning. 
Dalgas, Caroline., Frk., 12. Mai, Italien, 

61 A. 
Dall, Henriette Jacobine f. Bagger, E. 

e. Propr. G. D., 16. Dcbr. 

— Jørgen Pedersen, Jemstøber, 15. 
Dcbr., H: A. Bolwig. 

Dam, Karl Georg, Fabrikant i Aalborg, 

26. Juli. 
Damborg, Thorvald Chr., Ingeniør, 15. 

Ap., Philadelphia, 61 A. 
Danohell, Fred. Ludv. Hahn, Civiling., 

21. Mrts. 
Darré, Claudine Wilhel. f. Jappe, g. m. 

Manufakturhdl. A. E. D., 4. Oktbr. 
Darre, se Beck. 
Dedenroth, se Bruun. 
Dehli, se Gigas. 
Deichmann , Laurits Bartholomæus, 

Skolebest. i Faaborg, Krigsas&., 

20. Ap., sst., 67 A., H: J. Holm. 
Dessau, David, Bureauchef i Rigsdagen, 

9. Jan., 73 A. 
Devantié, Rebekka Jørgentine, Frk., 

20. Dcbr. 
Dietz, Magdal. Carol. Margr. f. Stam- 

melborg, g. m. Partik. H. F. D., 

16. Novhr. 
Dithlefsen, Johannes Bernhard, fhv. 


TiUæg S. 6. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Landfoged i Husum, Justrd., 9. 
Novbr., Holstebro, 80 A. 
Ditzel, Ghr. Andr., fhv. Distriktslæge, 
Etrd., 22. Mai, Mosager, 88 A. 

— Hans Peter, Kbmd., 28. Jan., 87 A. 
Dobel, se Overlade. 

Dockum, Charles Eduard van. Admiral, 

fhv.Minst., 29. Jan., Helsingør, 88 A. 
Dohlmann, Agathe Jeannette f. Viale, 

g. m. Fabrik. P. D., 30. Juni. 
Dolberg, Thomas Fred., Kand.lheol., 23. 

Ap., Fredværk., 72 V^ A., H: C. Berg. 
Dons, Petrine Vilh. f. Frandsen, Enkef., 

17. Sept , 75 A. 
Dorph, se Ghabert. 
Dreeszen, Hans Friederich, Boghdlr., 

Krigsass., 13. Mai, H: S. Ohlsen. 
Oresier, se Andersen. 
Dreyer, Ida Nikoline Margr., f. Randrup, 

g. m. Gnlt. F. D., 1. Mrts. 
Drewes, Marie Bemhardine Margr. f. 

Lindgreen, E. e. kgl. Kapelmusik. 

D., 14. Novbr., 83 A. 
Drewsen, Soph. Georg, Kand. polyt., 

Fabrikbest., 20. Febr., Landskrona. 
Dublie, se Tersløw. 
Duncker, Abille Amal. f. Græmers, g. 

m. Major L H. D., 5. Mai, Lyngby. 

— Jens Heinrich, Major, 20. Aug., 
Sorgenfri, 88 A. 

Dyrlund, se Andkier. 
Døoker, Lovise Fred. Therese f. Døcker, 
E. e. Oblt. G. W. D., 15. Aug. 

— se Husum. 

Oøllner, Joh. Guldbrand, Fabrikant, 29. 

Jan., Odense, 80 A. 
Dørge, Emilie Aug. Leopoldine, Frk., 

5. Ap., 81 A. 
Dørschtag, Adolph Aug. Ludv., Gross., 

1 Novbr. 
Eckert, se Mflfifelmann. 
Edinger, Vitus Poul Abraham Lehn, 

Hoteleier, 18. Juni Kallundborg. 
Egternach, se Scheel. 
Ehlern, William Theodor, Kammerass , 

9. Dcbr., H: J. Cato. 
Ehlers, Laurits, fhv. Maler, 20. Ap., 

Roskilde, 76 A. 

— Edv. Did., fhv. Borgmest., Konfrd., 
27. Mrts., 81 A. 

Eiler, se Gad. 


Ekmann, se Prior. 

Elberling, se Lindhard. 

Ellebye, Christian Marker, Gross., 11. 

Ap., H: H. M. Ømstrup. 
Ellermann, Hans Madssilius, Kbmd., 

21. Mrts., Aarhus, 69 A., H: A. 

Madsen. 
Elmenhotr, Benny f. Jacobsen, g. m. Kand. 

polit. O. E., 3. Novbr., Randers. 
Engberg, Joseph. Adam, Kbmd., 5. 

Novbr., Saxkjøbing, 83 A. 
Engel, Carl Ferd. Emil, fhv. Sgpr., 3. 

Sept., 82 A. 

— Johannes Joseph, Maniifakthdlr., 
17. Decbr., H: H. Gruner. 

Engelbrecht, Theodora Vilhelmine, f. 

Christensen, g. m. Krigsrd. C. W. 

E., 23 Juni. 
Engstrøm, Andreas Petersen, Vexell., 

1. Mai, 63 A., H: H. Rasmussen. 
Erlandsen, Anne Marie Vilh., f. Guld- 
brandsen, E. e. Klokker E., 12. 

Juni, 77 A. 
Ernst, Fred. Vilh., fhv. Kapt. i Kongost., 

30. Mrts. 
Esmann, Georg Theophilus, Prokurat., 

Direkt. f. jydske Kreditf., 3. Mrts., 

Viborg, 59 A., H: F. Bertelsen. 
Estrup, Ellen f. Skeel. g. m. Godseier 

A. P. E., 24. Sept., Faarupgd., 

27 A. 
Eszlinger, Gottlieb Wilhelm, Uhrmg., 

12. Novbr., H: A. Meyer. 
Ewald, Mette Margreth. f. Køthen, Enkef., 

29. Sept., 87 A. 
Ewaldsen, Christen, Sgpr., 19. Juli, 74 A. 
Ewertsen, se Ingerslev. 
Eyermann, Louise Dorth., Frk., 14. 

Aug., Hillerød. 
Faaborg, se Richter. 
Faber, Louise Gertrud Elisab., D. af 

Kontorchef A. L F., 26. A., Paris. 

— se Stochholm. 

Falck, Emilie Caroline f. Meiling, E. e. 

Sgpr. H. P. F., 25. Ap. 
Faurschou, Alfred, Proptr., 11. Juli, 

Thestrup, H: V. Riis. 

— se Meulengracht. 
Fausbøll, se Tjellesen. 
Feddersen, se Lassen. 

Feilberg, Peter Diderich Lacoppidan, 


Dødsfald i Danmark 1893. 


TiUæg S. 7. 


Kand. theol., fhv. Lærer, 10. Juni, 
Lønborg, 81 A. 

— se Bilsted, Heegaard. 

Femmer, Johanne Frk., 4. Mai, 78 A. 

Fenger, se Reimer. 

Fester, A. C, fhv. Lærer, 19. Aug., 

Stubbekjøb., 687, A,, H: M. Halling. 
Feyersohou, Vilhelmine, Frk., 25. Mrts., 

Lyngby. 
Fiedler, Ane Cathr. f. Olsen, E. e. 

Proptr. F. tU Sevedø, 21. Juli. 

— se Rye. 

Fife, se Schønberg. 

Finsen, Caroline Math. f. Grønvold, g. 
m. Stiftsforv. F., 25. Mai, Vallø. 

— Soph. Vilh. f. Funch, E. e. Stifts- 
fysik. J. F., 4. Aug., Skaarupgd. 

— se Barnewitz. 
Finneisen, se Muhle. 

Fischer, Marie Louise de, Frk., 19. 
Juni, Randers, 79 A. 

— Wilhelm.Louise, Frk., 20.Dcb., 78 A. 

— se Kruuse, Marcher. 

Fisker, Ghristence de, Konvt., 21. Nov., 
Vemmetofte, 97 A. 

Flanip, se Woldbye. 

Fleischer, Johan Seckmann, Fyringen., 
fhv. Prlt. af Søetat., 8. Maj, 39 
A., H: E. Kråyenbahl. 

Fieron, Louise Cath. Ehsab. f. Kramer, 
E. e. Fmd. i Søværflets Hdværker- 
korps. D. F., 23. Mrts. 

Flemmer, Inger Margr. f. Lund, E. e. 
Rektor, Etrd., H. M. F.„ 19. Mai, 
Hillerød, 95 A. 

Flindt, Carl Peter Ferd. Neergaard, fhv. 
Konsul i Holbæk, Gross., 8. Jan. 

Flor, Anna Christ. Thomasine f. Niel- 
sen, g. m. Guldsmed C. W. F., 
30. JuU. 

— Christian Emil, Prokurator, 3. 
Dcbr., Sorø, 76 A. 

Floor, Peter Chr. Emanuel, fhv. Lærer, 
18. Novbr., H: A. A. Kirchhoff. 

Fook, Louis. Theod. Gustav, Kapt. i 
Art., 16. Juli, Aarhus, 35 A., H: 
N. Baadsgaard. 

Foersom, Ferd. David, fhv. Propt., 15. 
Aug., H: A. Schwartzlose. 


Fog, se Rosen. 

Folkmann, Jens Peter, Skibsreder, 3. 
Sept., Rønne, H: Ch. Schou. 

Fornitz, se Horsmann. 

Forsberg, Inger, f. Kauffmann, E. e. 
Toldkontrl. F., 28. Dcbr. 

Fousanée, se Bjergen. 

Frandsen, Christian, Toldforv. i Faa- 
borg, 19. JuH, sst., 72 A. 

— se Dons. 
Frank, se Gottschalk. 
Frederiksen, Søren, Kordegn, 31. Jan., 

Svendborg, 63 V, A. 
Frich, Johan Joach., fhv. Borgmst. i 

Skagen, 22. Juli, Havegd. pr. 

Hjørring, 68 A. 
Frigast, J. P. fhv. Kbmd. i Nykjb. p. 

F., 9. Juli. 

— Johanne Marie f. Øegaard, g. m. 
F. F., 25. Juli, Frederikssund. 

Friis, Chr., Sproglærer, Kand. polyt., 
27. Ap. 

— Johanne f. Søltoft, g. m. Proptr., 
J. F., 26. Novbr., Lyngbygd. 

— Lauritz Nicolai, fhv. Borgmst., 
5. Okt. Skjelskør, 65 A. 

— Margr. Christine f. Hasfeldt, E. e. 
Godsforv. C. H. F., Meerløse, 27. 
Febr., 89 V^ A. 

— Rosalie Frederikke Pouline f. Gorm, 
E. e. Vicekonsul Fr. F., 21. Novbr. 

— se Bøtcher. 

Frimodt, Joh. Pfeifer Wittroch, Gros., 

22. Mai, Davos, H: L. Schmal- 

feldt. 
Frisch, Chr., Boghdlr., Chef f. Politi- 

korp., 22. Okt., Assens, H: A. O. 

Olsen. 

— se Kaastrup. 
Frisenette, se Lange. 

Fritz, Thomas Chr. Vilh., fhv. Lærer 
V. kgl. Opfostringsh., 15. Jan., 6972 
A., H: L. Tøpfer. 

Fritze, Lovise Math. Kirstine f. Keller- 
mann, g. m. Fabrik. A. F., 16. 
Sept. 

Fromberg, se Gerdes. 

Frontin, Emil Isak Johan, Handelsbog- 
hldr., 17. Okt. 

— se Berg. 


TiUæg S. 8. 


Dødsfald f Danmark 1893. 


Frost-Hansen, Carl^ Yioloncellist, 21. 
Jan., 28 A. 

Frost, se Hertzsprung. 

Frydendahl, se Witter. 

Frænkel, Benny Levin, Vexellerer, 10. 
Juli, Bellevue, 67 A. 

Frølund, Marie Dorthea f. Weis, g. m. 
Postholder J. F , 27. Febr., Frede- 
riksund, 82 A. 

— se Wittrup. 

Frørup, Hedvig Gharl. f. Rønnov, g. 

m. Asst. i Marinem., S. A. S. F., 

27. Mai. 
Funch, se Finsen, Petersen. 

— Gasper Gerhard Clemens, Prof., 
fhv. Overlærer, 20. Aug., Aarhuus, 
867, A. 

Funck, Herman Vilh., fhv. Kbmd., 2. 

Juli, Præstø, 77 A., H: O. Mohr. 
Funder, Ghr. Henrik, Proptr., 8. Sept., 

74 A. 
Fulling, Christane f. Marzetta, Enkefru, 

10. Aug., 76 A. 
Fønss, Johanne Edle Kathr. f. Thonboe, 

E. e. Toldasst. F., 14. Mrts., 75 A. 
Gad, Hans Melchior Bartholin, fhv. 

Distriktslæge i Terndrup, 1. Juli, 

Aalborg, 85 A. 

— Louise Grandjean f. Eiler, g. m. 
Sgpr. H. S. G., 5. Aug., N. Broby. 

Gade, Anton, Veierass., 20. Decbr., H: 

P. Wiberg. 
Galle, se Posselt. 
Gamst, Fred. Ghr., Smedemest., 7. Ap. 

79 A., H: K. Hansen. 
Garde, Janus. Aug., afsk. Kapt. i Søet., 

Kmhr., fhv. Guvernør, 23. Mai, 

69 A., H: A. Rothe. 
Garrigues, se Ghristem. 

Geday, se Ghristensen, 

Gedde, Charl. Fred. Christine f. Møller, 
E. e. Propt. G., Viborggd., 9. Jan. 

Geisler, Carl Edmund, Giviling., 4. Juni, 
paa Reisen til Amerika. 

— Maria Petrea f. Pedersen, E. e. 
Graver v. Petri K., V. E. G., 27. 
Juli. 

— se Benzen. 

Geismar, Ferdinand Garl Jacob, Han- 
delsagent, 15. Novbr. 


Georg, Emmanuel Victor, Billedhugg.,. 

11. Novbr., 27 A. 
Gerdes, Jens Ulrich, Konsul, Kommer- 

cerd., 10. Ap., AariiumSy H: C. 

Fromberg. 
Gerlach, Ane Boline, E. e, Komdserg, 

G. 21. Juni. 

— Garl Ludv., fhv. Syngemester, 13, 
Sept., 61 A., H: L. Bergnéhr. 

Giese, se Jans, 

Gigas, Emilie Henriette f. Dehli,. g. m. 

P. G., 14. Ap., Ordrup. 
Gjedde, se Løvenhjelm. 
GJerulff, Harald Vilh. Alfred, Materia- 
list, 30. Juni, Skjedstrmp, H: D, 

Larsen. 
Glass, Ghr. Henr., Organist v. Ref. K., 

12 Ang., 72 A., H: L. Thorning. 
Gleichmann, Fritz Gharles, Missionær, 

Juli, Leopoldville. 
Gluud, Georg Thorvald, Læderhdlr., 

25. Novbr., H: A. Stamp. 
Gorm, se Friis. 

Gottlieb, Anna Margr. Elisab , f. Bønne- 
ly che, g. m. Gros. F. G.^ 7. Mrts. 
Gottsohalk, Ludv. fhv. Kbmd., 19. 

Ap., 85'/» A., H: A. Frank. 
GrafT, se Rosenvinge. 
Gram-Hansen, Marie Louise f. Stub, g. 

m. Læge G. G. H., 15. Febr., 20 A, 
Gram, Carl, Viceksl., 22. Mai, Ystad, 

87 A. 
Grammelstorff, Wilh. Mich., Fuldm., 20, 

Mrts. 
Grandjean, Magd. Soph. f. Aagaard, E, 

e. Toldkontrl. L. G.^ G., 28. Febr., 

Kolding, 80 A. 
G randt, se Lundager. 
Gregersen, Hans Riber, Lt., Revisor i 

Indenrigsminst., 13. Mai, H: P. 

Muderspach. 
G revy, Emma Theodora f. Løsecke, g, 

m. Snedker N. D. G., 7. Aug. 
Grove, Peter Vilh., fhv. Redakt., 7. 

Novbr., 61 A. 

— se Beickmann, Møller. 
Grouletr, se Brixen. 

Grundtvig, OHvia Wilh. f. Slenersen, g. 

m. Kontchef S. G., 8. Ap., 64 A. 
Grut, Garoline (Lili) f. Worsaae, g. m. 

Prlt T. G., 8. Dcbr. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


TiUæg S. 9. 


Griine; Charl. Emil Theod., Frk., 24. Ap. 
Griiner, Louise, Frk., 6 Juli. 

— se Engel. 

Griinfeld, Hans Peter Hansen, fhv. 

Overlærer, 9. Novbr., Slesvig, 80 A. 
Griinwaldt, Ghr. Fred., Toldasst., 16. 

Septb., 75 A. 
Grøndahl, se Rosendahl. 
Granlund, Anders, Borgmest. i Svaneke, 

4. Ap. sst., 80 A. 

— Fritze Joh. Adelaide f. Braunstejn, 
g. m. Urtekr. G., 22. Ap. 

Granvold, se Finsen, Madsen. 
Gudmann, Caroline Sophie Fred Otilia 

Agathe, Komlærerinde. , 19. Dcbr. 
Guldberg, Chr. B., Kbmd., 21. Ap., 

Randers, 70 A., H: M. Cortsen. 
Guldbrandsen, se Erlandsen. 
Gulstad, Edvard, Herredsfgd., 21. Novb., 

Hjørring, 54 A. 
Gundel, se Breum. 
Gyldenfeldt, Conrad Vilh., Herredsfgd., 

31. Okt, Rønne, 47 A. 
Gylling, Henrik Kleinholdt Nielsen, 

Isenkr., 20. JuH, 35 A., H: D. 

Hansen. 
Gahl, Emma Amalie Charl. f. Comi- 

stabili, E. e. Kleinsmed G., 25. Aug. 
Gatzsche, Sophie Christine f. Christens, 

g. m. Proptr. O. G., 24. Juli, 

Sophiehøi. 
Haack, se Kine. 
Hagerup, se Wahl. 
Hahn, Arnold Siegfried, Varemgl., 23. 

Sept., 63 A. 

— Frantz Jul. Spendrup, Tlgrafist, 
15. Juni, Nystad, Finland, 20 A. 

— Peter Jul., Kbmd., 28. Jan., Aar- 
huf«, 75 A. 

Halkier, Jens, Farver, Kmrd., 15. Ap. 
Randers, 82 A. 

Hal las, Sophus Friederich Marquardt, 
Læge, 5. Juli, Svinninge, 55 A., 
H: M. C. Timmermann. 

Halling, se Fester. 

Hammer, Hans Gunner Wiggerslev, 
Farver, 1. Jan., Roskilde, 56 A., 
H: C. Thomsen. 

— Thom. Lauritz, fhv. Sgpr., 25. Jan. 
Grenaa, 75 A. 


Hammer-Maller, Lars, Expedient v. for. 

Dampskibsselsk., 20. Jan., Leipzig. 
Hammershøi, Chr. Peter Gross., 27. 

Ap., H: F. Rentzmann. 
Hammerum, se Printz. 
Hansen, Alfred Peter, Gross., Etrd.,. 

10. Novbr., Berlin, 64 A. 

— Anna Valborg f. WQrtzen, g. m.. 
Kapt. F. F. H., 27. Febr. 

— Emihe Christiane Caroline f. Astrup, 
E. e. Sgpr. N. V. H., — Juni, Odense. 

— Erhardine Adolphine f. Rantzau^ 
kgl. Skuesplinde, E. e. Kammer- 
sanger Chr. H., 10. Juni, Char- 
lottenlund, 77 A. 

— Ludvig, fhv. Lærer, Kand. phil., 
22. Mrts., Grenaa, 877, A. 

— Peter, Kand. polyt.. Fabrikant, 2. 
Jan., 57 A. 

— Severin, Stalionsforv., 7. Mai, Vig- 
gerløse. 

— se Gamst, Gylling, Hochfeldt, John- 
sen, Kaas, Larsen, Lommer, Schnei- 
der, SLarcke, Stribolt, Thrane,. 
Wulff. 

Hartnack, se Muller. 

Hartvig, Hans W., Isenkr., 20. Febr. 

Hasse, se Schrøder. 

Hasselbach, se Leser. 

Hasfeldt, se Friis. 

Hassing, Kirstine f. Møller, E. e. Kbmd. 
C. H., 8. Mai, Esbjerg, 71 A. 

Hauch, Adam Frederik, Direkt., 4. 
Dcbr., H: S, Skeel. 

— Caroline Sophie f. Skeel, E. e. 
Asst., L. C. H.. 27. Dcbr. 

Hauerbach, Caroline f. Møller, E. e. 
Kbmd. A. H., 25. Ap., Randers. 

Haunstrup, Jacob Chr. Jensen, Gross. 
1. Mai, H: M. Wøistrup. 

Haxthausen, Nathalie Eleonora, Frk.,. 
27. Sept. 

Hedemann, Jane Emily f. Oldfield., E. 
e. Gross. J. C. H., 14. Dcbr. 

Heegaard, Stephen Peter Anker, Jern- 
støber, Etrd., 19. Dcbr., 78 A., H:. 
L. Feilberg. 

Heerfordt, Niels Chr., Distriksslæge i 
Hjørring, 20. Juli, sst., 53 A. 


TiUæg S. 10. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Hegermann-Lindenorone , Cai Ditlev, 
afsk. Genlt., 22. Dcbr., 87 A. 

Heiberg, Christiane Soph. f. Rasmussen, 
E. e. Asst., P. C. H., 7. Juli. 

— Emil Theodor, fhv. Sygehuslæge i 
Aalborg, 13. Dcbr. 

Heidemann, se Steenholm. 
Heidenheim, Axe], Kbmd. i Nykjøb. p. 

F., 15. Ap., sst. 
Hejde, se Simesen. 
Hekkel, se Lampe. 
Heller, Carl Ferd., Skibsbygg. i Marin., 

11. Novbr. 
Hellerung; Johannes Henrik, Jemstøber, 

29. Juni, Skodsborg. 

— Joh. Marie f. Nielsen, E. e. Jern- 
støber J. H. H., 29. Dcbr. 

Helmers, se Schmedes. 

Helsing, Henriette f. Pihl, E. e. Skibs- 
bygger i Marinen Chr. H., 23. Ap. 

Hemert, CorneHe Agathe van, Frk., 19. 
Dcbr. 

Hemme, Math., Snedker, 18. Febr., 
Sydney. 

Hendrichsen, se Schioldan. 

Hennings, Georg Friderick Heinrich, 
Partikl., 17. Okt. 

Henningsen, Hans Chr., t'hv. Overlærer 
i Hillested, 25. Ap., 83 A. 

— se Kryger. 

Hense, Adolf Frantz Joseph, Partikl., 

1. Novbr., H. F. Petersen. 
Henriques, Samuel, Genremal., Fabrikt., 

2. Juni. 

Herfurth, Fred. Flamand, Kand. theol., 

18. Mai, 25 A. 
Herold, se Stricker. 
Herreborg, se Eoed. 
Herring, William Camil., fhv., Brand- 

inspekt., 25. Novbr., Stege, 74 A. 
Herskind, se Krabbe. 
Hertzsprung, Severin Carl Ludv., Direkt. 

f. Livsforsikr. Anst., 27. Okt., 54 

A., H: H. Frost. 
Heymann, Philip Wulff, Gross., Etsrd., 

15. Decbr., 56 A. 
Hindsberg, Christiane Philipine f. Brun, 

Enkefrue, 29. Juni, 70 A. 
Hirth, Ole Chr., Bankdirekt., 18. Sept., 

Kolding, 56 A. 
Hjorth, Johanne Marie f. Jansen, E. e. 


Skibskpt. J. P. G. H., 28. Dcbr., 

84 V, A. 
Hlatky, Cornelia Louise Elisab., Frk., 

21. Ap. 
Hochbrandt, se Bulow. 
Hoohfeldt, Carl Emil Jul., Krigsass., 

Revisor i Matrikelkont., 1. Jan., 

70 A., H: N. Hansen. 
Hoff, Joh. Chr., Snedker, 29. Mrte., 

83 A 
Hoffmeyer, Chr. Jul., Justitsrd., 23. 

Dcbr., Kappelkjær pr. Storehed- 
dinge, 82 A. 
Hofman, Casper Christian, Organist v. 

Herlufsholm, 10. Juli, sst., 54 A., 

H: A. M Busch. 

— Math. de, fhv. Sgpr., 8. Juli, 76 A. 
Holck, Margareta Aug., Frk., 19. Mrts. 

— Oluf Henrik EHas, Prlt., 31. Aug. 
34 A., H; Th. Larsen. 

— Thora Ludovica Christine f. Larsen, 
E. e. Prit. O. H., 6. Okt., Næstved. 

Hollensberg, Anthon Ludv., Bagerm., 

17. Sept, H: H. Thana. 
Hollesen, Chr., Politiasst. i Aarhus, 9. 

Febr. sst., 43 A. 
Holm, Carl Ferd., Varemgl., 7. Ap., H: 

A. Sandberg. 

— Jens Peter, Klasselotkol., 9. Mrts., 
H: M. BQch. 

— Jacob Peter George, Kand. pharm., 
25. Dcbr., H: D. Jensen. 

~ Johanne Jacobine f. Caspersen, E. 
Lic. theol. H., 1. Dcbr., 83 A. 

— Niels Chr. Fred., Kand. theol, 
13. Novbr., 24. A. 

— Thora Wilhelmine Marthea, f. Leig, 
g. m. Uhrmg. C. M. H., 17. Dcbr. 

— se Deichmann, Holst, Thiesen. 
Holst, Hans Peter, Sgpr., 1. Febr., 

Førslev, 53 A. 

— Hans Peter, Digter, Konfrd., 2. 
Juni, 81V, A., H: A. Holm. 

— se Bagger. 

Holten, Juliane Soph. f. Schou, g. m. 

Apoth. C. F. H., 21. Febr., Kjette- 

rup, 37 A. 
Holtzermann, se Petersen. 
Hoppe, Ida Amalie Edvardine, E. e. 

Skibsmgl. H., 3. Novbr. 

— se Lassen. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Tillæg S. 11. 


Hornwain, Caroline Math., Frk., 30. 
Sept., St. Hans Hosp. 

Horsmann, lens Peter, Krigsass., 1. 
Okt, H: C. Fomitz. 

Hostrup-Schultz, Henrik Otto Frederik, 
Vognmd., 4. Dcbr., H: A. Ny- 
holm. 

— se Schwartzkopf. 

Houg, Hans Neergaard, Gross., 27. Mai, 
H: E. N. Petersen. 

Hoyberg, Cath. Gharl. f. Juhl, g. m. 
Kapelmusik. M. H., 16. Juli. 

Hubert, Gottfried, Kapt., 2. Okt. 

Hultmann, Elise, Frk., 31. Aug. 

Hundahl, A. C, Kbmd., 9. Sept., Dover- 
odde, 76 A., H: M. Carstensen. 

Hundrup, Sofie Beate Jacohine, f. Ny- 
holm, E. e. Sgpr. H., 19. Mrts. 

Husum, Ida Carol. Amal., f. Døcker, 

E. e. Kapt. H., 3. Ap. 

Huus, Rasmus Raahauge, fhv. Sgpr., 

30. Septb., Kjøng, 79 A. 
Hyllested, Susanne f. Kirstein, g. m., 

F. W. H., 11. Aug., Arcahon. 
Hylling, Julius, F. M., Sagfører, 22. 

Ap., Lille Værløse. 

Hiittemeier, Peter Theodor, Maskin- 
fabrik., 15. Jan., 60 A., H: T. 
Terkelsen. 

Hvidberg, Thorvald Emil Jul., Sangl., 
25. Sept. 

Hviid, Andrea Bartholine, Konvent., 7. 
Jan., Vemmetofte 

— P., Proptr., 25. Juli, 83 A. 
Høy, se Sengeløv. 

Høyer, se Jensen. 

Høyrup, se Schmidt. 

Høeberg, Peter Petersen, fhv. Brænde- 

vinsbr., 6. Ap. 
Høgsbro, Amalie Gabrielle, f. Jørgensen, 

g. m. Folketh. Formd. S. H., 27. 

Decbr.. 60 A. 
Høst, Cajus Gustav Marius, Revisor, 

13. Novbr., H: L. Rohde. 
Jacobsen, Christiane loh., E. e. Brand- 

direkt. J., 5. Aug., Randers. 

— Vilh. Chr. Lemvigh, Komd., 28. 
Febr., 76 A. 

— Jacob, Godseier, Etrd., I^andtthmd., 
2. Dcbr., Falkensteen, 78 A. 

— se Elmenhoflf. 


Jans, Carl Cornelius, fhv. Skib.srheder, 

8. Mai, Amager, H: M. Giese. 
Jansen, se Hjorth. 
Janssen, Juliane f. Sass, E. e Kapt. 

F. W. J., 27. Mrts. 
Jappe, se Dan*é. 
Ibsen, Anton Richter, Telegraf., 2. Juli. 

H: P. Sivertsen. 
Jefsen, Ane Elisabeth., Frk., 8. Juli, 

Hellerup, 79 A. 
Jensen, Fred. Peter, Postmester, 13. 

Febr., Frederikssund, 54 A. 

— Harald William, kgl. Kapelmusik., 
22. Mrts., H: M. Bloch. 

— Hans Severin, Møbelfabrik., Borger- 
repr., 27. Aug., 60 A., H: P. Høyer. 

— Jørgen, Hørkræm., Gros., 19. Okt., 
79 A. 

— se Bang, Brakle, Bjømdahl, Holm, 
Madié, Mangor, Mohi*, Schnack, 
Schwartz. 

Jeriohau, Marie Rosa Elisab, Frk., 25. 

Okt. 
Jermiin, se Schwensen. 
Jessen, Egertha Marie f. Hauch, E. e. 

Sgpr. H. M. J., 14 Dcbr., 70 A. 
Indvorsen, Carl Valdemar, fhv. Post- 

kontrl., 24. Aug. 
Ingerslev, Christiane Louise Dorth. f. 

Ewertsen, g. m. Distriktllæge V. 

1., 5. Juli, Præstø, 52 A. 

— Ditlevine Maxilimiane f. Muller, E. 
e. Gross. V. I., 3. Juni, 85 A. 

Ingversen, se Sørensen. 

Joohimsen, Jacob Heinreck, fhv. Skole- 
inspekt. v. Petri Skole, 4. Jan., 76 
A, H. M. Nissen. 

Johansen, Johanne Vilh. f. Sølling. E. 
e. Vinhdl. H. J., 3. Aug. 

— Ludv., Gross., 4. Jan. 

— se Kragh, Ratjen. 

Johnsen, Edvald Jacob, Læge, .25. Ap., 
55 A. 

— Fritz William, Adjunkt, 9. Juni, 
Odense, 71 A., H: Th. Lindberg. 

— Jørgen, fhv. Toldkass., Etrd., 30. 
Juli, 85 A. 

— Peter Chr., Sproglærer, 10. Mai, 

Johnson, Thor John, Lt., Toldasst., 26. 
Ap., 65 A., H: E. Hansen. 


Tillæg S. 12. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Johnsson, J. K. M.« f hv. Kasserer, Kmrd., 

26. Ap., H: E. Meyer. 
Jordan, se Bartholdy. 
Jost. se Lundsteen. 
Ipsen, se Bang. 
Ishøy, Margr. Christine Cæcilie. Skole- 

best. i Nakskov, 10. Novbr. 
Islin, Emilie f. Beer, £. e. Maler I., 

24. Okt. 
Juhl, Hans Christen.^ en, Eier af Hjern- 

drupgd., 29. Ap., 77 A. 

— se Hoyberg. 

Juncker, Carl Ferd., Toldkontrl., 21. 
Mrts., 55 A., H: A. Trolle. 

— se Buch. 
Iversen, se Kaas. 
Jiirgensen, se Høgsbro, Lund. 
Jørck, Lauritz Christian, fhv. Over- 

maskinmstr., 14. Dcbr. 
Jørgensen, Henr. Nic, Godseier, 24. 
Sept., Søholt, H: L. Clausen. 

— Henriette Nicoline f. Møller, E. e. 
Proptr. J. N. J. til Cathrinedal, 
14. Juni, 73 A. 

— se Klem, Meyer, Obel, Wistoft. 
Kaas, Carol. Soph. f. Hansen, g. m. J. 

V. K., 25. Sept., Roskilde, 75 A. 

— Maria Rebekka Christiane f. Iver- 
sen, g. m. Skovrid., S. V. E. K., 
24. Jan., Tokkeruphus, 54 A. 

Kaastrup, Fred. Elisab., f. Frisch, E. 
e. Kbmd. K. i Aalborg, 3 Ap. 

Kalb, se Worre. 

Kasel, se Crass. 

Kattrup, Christ., Maskininspekt. , 18. 
Okt., Buenos Ayres. 

KaufTmann, se Forsberg. 

Kehlet, Anna Calhr., Frk., 12. Aug., 
7f) A. 

Kellermann, se Fritze. 

Kemp, se Smith. 

Kerrn, Johan Vilh., Jernbasst., 9. Aug. 

Kine, Emihe Florentine f. Haack, E. e. 

Lysestøber K., 6. Juni. 
Kirchhotr, se Floor. 
Kirstein, se Hyllested. 
Kiær, Fritz Friederichsen, Gen., Ges. i 

St. Petersborg, 27. Mrts., 68 A. 
Kiergaard, se KrQger. 


Kjerulf, Thorvaldur Andreassen, Di- 
striktslæge p. Island, 25. Juli, 46. A. 

Kierulf, se Thun. 

Kjær, Hans Magnus, Gross., 27. Ap., 
Holstebro, 49 A. 

— Søren, Gdmd., Folketlmid., 11. 
Dcbr., 66 A. 

— se Klein, Larsen. 
Kjærulf, se Smith. 

KJalner, Heinrich Arnold, Godsfor v. p. 
Selsø, Lindholm, Justitsrd, 17. Ap.. 
H: C. Ratzou. 

— Joh. Ghr., fhv. Toldasst. i . Nysted^ 
24. Febr., 78 A. 

Klem, Karen Margr. Cecihe f. Jørgensen^ 
E. e. Kancelrd. K., 24. Dcbr.^ 
Hornslet. 

Klein, Bolette Julie f. Kjær, Enkefr., 
10. Mrts. 

Kleine, Carl Joh., Handelsagent, 21. 
Mrts., H: A. Nørhokn. 

Klubien, Anton Hieronimus Fritsche, 
Højesteretsadvk. , 5. Dcbr, 59 A.^ 
H: I. Suenson. 

Klacker, OHvie Marie Vilh., Stiftsdame 
i Vallø, 9. Jan., 76 A. 

Knudsen, Christine Dorothea, f. Ander- 
sen, g. m. kgl. Fuldm. O. C. K.,. 

3. Jan., St. Croix. 

— Gjertrud Kirstine, f. Rønne, g. m» 
Partik. Chr. V. K , 2. Jan., 80 A. 

— Henr. Chr. Wilh., fhv. Sgpr., 3. 
Febr., 85 A. 

— Julie f. Orm, g. m. fhv. Stations- 
forst., H. K., 26. Dcbr. 

Knuth, Viggo, Kontorist, 10. Dcbr. 
Koch, se Wolff. 

Koefoed, Hansigne Emilie, Frk., D. af 
Skibskapt. K., 19. Ap. 

— se Simonsen. 

Kofoed, Thor, fhv. Skibsfører, 8. Aug.^ 

Rønne, 71 A., H: C. Marcher. 
Kofoed-Hansen, Hans Peter, f hv. Stiftpr ,. 

4. Dcbr., 80 A. 

Kold, Lars Kjellerup, fhv. Sgpr., 15. 
Dcbr. 

— se Nielsen. 
Kolding, se Rheinlænder. 
KolthofT, se Scharffenberg. 
Korn, se Blichfeldt, Buchholtz. 
Kornbeck, se Lund. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Tillæg S. 13. 


Kortes, se Lihme. 

Krabbe, Joh. Ludv. Adolf Carl, Fuldm. 

i Marinemist., 2. Okt., 55 A, H: 

A. Herskind. 
Kragh, Ferd. Chr., Reslaurat., 21. Aug., 

34 A., H: H. Johansen. 
Kramer, se Fieron. 
Krarup, Bothilde, f. Bilsted, E. e. Etrd. 

K., 15. Novbr. 

— Niels Bygum, fhv. Sgpr., 17. Okt., 
72 A., H: N. Ravnborg. 

— Niels Bygum, Stud. mag., 4. Dcb., 
Roskilde. 

KrSyenbiihl, se Fleischer. 

Kriegbaum, Christoffer, Sognefgd., 14. 

Novbr., Resenfelde, 94 A. 
Krieger, And. Fred., Dr. jur., fhv. 

Minister, 27. Sept., 76 A. 

— Chr. Wenzel, 1. Okt., Falmouth, 
46 A. 

Krog, Christen Hansen, fhv. Kbmd. i 
Frederiksværk, 19. Juli, H: A. 
Olsen. 

Krogh, se Lauritzen. 

Kruse, se Petersen. 

Kruuse, Anders, Amtsfuldm., Kmrd., 
4. Okt., 92 Vo A., H: A. C.Fischer. 

— Manderup Peter, Landinspekt., 23. 
Mrts., Lille Rodegd.. 64 A. 

Kryger, Eduard Samuel, Kapt., Sko- 
mager, 28. Novbr.,, 61 A. H: A. 
Henningsen. 

Kriiger, Joh. Peter, fhv Kbmd. i Kjerte- 
minde. 20. Jan., Helsingør, 76 A. 

— Petra Andrea f. Kjergaard, E. e. 
Kand pharm., G. T. K., 26 Febr. 

Krøger, Theod. Heinr. Chr., fhv. For- 
pagt, p. Frydendal, 3. Juni, Svend- 
gaard, H: L. Bendixen. 

Kroll, se Rehm. 

Kreycr, G. J., Kbmd., 25. Ap., Svend- 
borg. 

Kyhl, Hagbarth Charles Chr., fhv. 
Urtekr., 18. Mai, H: C. Nielsen 

Kyhnel, Ellen f. Christensen, E. e. 
Murer H. C. K., 7. Ap. 

Købke, Vald. Hjartvar, Komd. , pens. 
Overlods, 10. Ap., 79 A. 

— Hother Vilh., fhv. Toldasst., 12. 
Juli. 77 A. 

Kflrhler, Georg Emil, Kontorist, 6. Aug. 


Køhn, se Røru]). 

Koihen, se Ewald. 

Lampe, Adelheid Caroline f. Hekkel, 

E. e. Lærer L., 1. Ap., 85 A. 
Lander, se Scheel. 
Lange, Jens Terpager, Urtekr., 19. Ap.. 

1£: A. Frisenette. 
Langgaard, se Barposa. 
Larsen, Cluudihe Marie f. Hansen, g. 

m. Kapt., Meubelfabrik. L. L., 10. 

Dcbr. 

— Knud Møller, Postmest., 6. Febr., 
Hammel, 42 A. 

— se Gjerulfif, Holck, Monberg, West. 
Larssen, Augusta f. Kjær, E. e. Vice- 
konsul, J. L. i Malmø, 18. Mai, 64 A. 

Lassen, Fred. Ferd., Kbmd., 2. Aug., 
Odense, H: J. Hoppe. 

— Hans, afsk. Kpt., Regnskabsf. ved 
Statsban., 6. Mrts., H: Feddersen. 

— se Ahrentzen. 
Lasson, se Schytte. 

Lauritzen. Ludv. Martin, Landinspekt., 
26. Jnli, H: S. Eaven. 

— Philippa Andrea Henriette f. Krogh, 
g. m. Manufakturhdl., C. L., 21. Mai. 

- se Lund. 

Laub, Martha Marie Vilhelmine f. Macke- 
prang, Enkefr., 20 Decbr., Char- 
lottenlund. 

Leerbech, Daniel, Kbmd., 18.Jan.,Store- 
hedd., 76 A. 

Lehmann, Anna Sophie, Musiklærerinde, 
14. Aug. 

— Vilh., Musiklærer, 8. Jan. 

Lehr, Emilie Hedevig von der, Frk., 

6. Mai. 
Leig, se Holm. 
Leipoldt, se Trendel. 
Leisner se Bøggild. 

Lemborg, Carl Heinrich, Gartner ved 
forstbot. Have, 18. Aug, Char- 
lottenid., 55 A., H: C. Spach. 

Lempfert, Marie Ottine Fred. Jacobine, 
Frk., D. af afd. Major L., 24 Mrts. 

Lemvigh, Erik Fred. Emil, Gross., 14. 
Aug. 

Lentz, Charlotte f. Rée, E. e. Ghmrd. 
L., Eutin, 26. Mai. 

Leonhardtzen, se Popp. 


Tillæg S. 14. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Lerche, Hansine Marie f. Bærentzen, 

g. m. Tobaksp., P. E. L., 23. Novbr. 
Leser, Carl Theodor, Pianist, 9. Okt., 

H: M. Ilasselbach. 
Leseur, se StQrup. 
Leeser, se Sick. 
Leth, Yincens Steensen, Kmhr., 23. 

Novbr., Steensgd., 82 A 
Libert, se Christensen. 
Lichtenherg, Soph. Dorth. de, Frk., 22. 

Juni, Gjentofte, 78 A. 
Liebe, Johannes Theodor Julius, fhv. 

kgl. Skuespiller, 2. Novbr., 71 A. 
Lihme, Pauli, Porcellainshdl., 22. Aug., 

H: M. Kortes. 
Liisberg, Peter Johannes, Dr. med., 

Overig. 17. Febr., 37 A., H : V. Meyer. 
Lillienskjold, John Gersdorff, Gross., 

29. Dcbr., New York, 24 A. 
Lind, Rudolph., Exam. jur., 9. Okt., 

72 A. 
Lindberg, se Johnsen. 
Linde, Minna f. Nygaard. E. e. Oberst 

L.. 21. Aug. 
Lindegaard-Petersen , Peter, Stations- 

forv., 19. Febr., Nyborg, 56 A. 
Lindemann, Hansine Yilh. Gunnamari, 

g. m. Snedker V. L, 21. Sept., 

65 A. 
Lindgreen, se Drewes. 
Lindhard, Fred. Elias, Vicebrolægnings- 

inspekt., 18. Ap., H: A. Elberling. 
Lindholm, Hans. fhv. Lærer i Moseby, 

Folkethmd., 19. Juni, Stubbekjø- 

bing, 79 A. 

— Jørgen Christen, Agent, 10. Dcbr., 
Kolding. 

Lipmann, se Rée. 

Listov, Chr. Rich. Steen, fbv. Rektor, 

Prof., 31. Mrts., 73 A., H: S. Balle. 
Lommer, Jensine Marie f. Hansen, g. 

m. Fabrik V. L., 12. Mrts. 
Lorentzen, se Brøndum, 
Lotze, Ernst Gustav, Apothk., Etrd., 17. 

Odense, 69 A., H: C. Boeck. 
Lund, Cathinka Anina, f Pontoppidan, 

Enke, 14. Ap., Stubbekjøb. 

— Eiler Chr., fhv. Stationsinspekt. i 
Helsingør, Justrd., 28. Mrts. 

— Emilius, fhv. kgl. Kapelmusik, i 
Stockholm, 7. Ap., sst. 


Lund, Emma Jensine f. Kombeck, g. m. 
Amtsraadsekretær A. L., 3. Mai, 
Holbæk. 

— Hans Peter, Eier af Bemstorf Hov- 
marksgd , 27. Mrts., H: J. Rørdam. 

— Hans Vilhelm, Kand. phil., Arabo- 
log, 5. Jan., H: E. Jftrgensen. 

— Johan Rasmus, Skræder, 19. Ap., 
H: M. Bierløv. 

— Martin Chr., Lærer i Særslev, Fyen, 
6. Ap., sst., 58 A. 

— Palle Christian, Postexp., 22. Juli, 
H: C. Lauritzen. 

— se Christiansen, Flemtoer, Reitb, 
Schultz, Tybring, Vold. 

Lundager, Ane Soph Emanuelle f. 

Grandt, E. e. Værtshushid., L., 

2. Aug. 
Lundberg, Anette Rose f. Petersen E., 

e. Mekanik., N. L., 8. Juli. 
Lunde, Peter Fred., fhv. Jernstøber, 

Rigsdagsmd., 21. Sept., 90 A. 

— Lars Chr., Maler, 16. Jan., Ordrup, 
86 A. 

Lundholm, Frederik Emil, fhv. Gross., 

4. Septb. 
Lundsgaard, Jens Chr., Gross., 25. Jan., 

80 A. 

— Sofie f. Braumgarten, g. m. Real- 
skoleforst. J. T. L., Nexø, 30 Sept., 
36 A. 

Lundstedt, Peter, Garver, 28. Okt., 

Valby, H: C. Bentzen. 
Lundsteen, Albert Theodor, Handels- 

boghl , 20. Febr., H: C. S. Jost. 
Liitzau, Carl Anton, fhv. Overtoldinsp. 

i Altona, 6. Mrts., Flensborg, 75 A. 
LUtzow, Marie Laura Eugenie Claudine, 

Frk., 24. Ap., 71 A. 
Læssøe, Emilie Adelaide, Frk., 25. 

Aug., 90 A. 
Leitved, Erast, Fred., Kapt. i Søetat., 

14. Jan., 50 A., H: E. Sommer. 

Lesecke, se Grevy. 

Levenhjelm, Maren Vilh. v., f. Gjedde, 
E. e. Kapt., Postmst. H. C. B., v. 
L., 29. Ap., 76 A. 

Løvmand, se Mariager. 

Macgregor, se Petit. 

Mackeprang, Caroline f. Blom, g. m. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


TiUæg S. 15. 


fhv. Forpgt.. G. M., 30. Jan., 

Sophienberg, Nyborg. 
Mackeprang, se Laub. 
Madsen, Juliette Caroline f. Grønvold, 

g. m. Gross. C. M., 25. Okt. 

— Kay Høst, Kand. phil., Stud. pharm., 
5. Mrts., Stubbekjøbing, 19 A. 

— Peter, kgl. Vognmester, 9. Jan., 
83V2 A. 

— se EUermann. 

Madié, Joh. Marie f. Jensen E. e. 

Vaabenmest. A. A. M., 9. Mai. 
Maire, Jul. le, Uhrmg., 10 Aug., 75 A. 
Malling, Cath. Marie Margr., Frk., 17. 

Sept. 

— Heinrich August, Justrd. , fhv. 
Amtsforv., 28. Decbr., 86 A. 

— Jørgen Sophus, Apoth,, 20. Juli, 
Hjørring, 54 A. 

Malthe, Rasm. Secher, Billedhugger, 6. 

Mai, 64 A. 
Mangor, Mariane, Enke, 16 Ap. 

— Kirstine f. Jensen, E. e. Lærer H. 
H. M., 1. Ap., Søborg, 68 A. 

Mantzius, Jens Johan Armand, 1 . Decb. 
Marcher, Axel, Forpgt., 21.Febr.. Aa- 
strup, 44 A., H: M. Fischer. 

— se Kofoed. 

Marcussen, Jørgen, fhv. Branddirekt., 
Kancelrd., 4. Okt., 79 A. 

Mariager, Elisab. Henr. f. Løvmand, 
E. e. Justrd. M., 4. Febr. 

Marzetta, se Fulling. 

Mathiasen, se Boeck. 

Mathiesen, Carl Markus Andreas, Arkiv- 
sektr., 11. Febr., 72 A. 

— Hjalmar Vilh., f hv.Fuldm. v. Statsb., 

5. Novbr. 

Mayntzhusen, Adriane Cornelia, Frk., 
24. Ap. 

Mehren, Julius v., Kbmd.. Konsul, 17. 
Mai, Helsingør, 77 A. 

Meier, Aug. Carol. Soph. f. Meier, g. m. 
Toldasst. J. L. M., 18. Mrts., Stege. 

Meiling, se Falck. 

Meinclce, Arent Joh. Vilh., afsk. Major, 

6. Jan. 

— se Meinertz. 

Meinertz, Anna Kirstine f. Meincke, g. 


m. fhv. Fabrikbest. C. H. M., 29, 
Juni. 
Melchior, Ludv., Manufakthdl., 8. Jan., 

80 A. 

— Israel B., Gross., 7. Sept. 
Meldahl, Henrik, Kapt, Jernst., 17. Mai. 
Messerschmidt, Fred. Ferd. William, 

afsk. Oberst 20. Febr., 67 A. 
Meulengracht, Nicol. Kathr. f. Fauer- 
schou. Enke, 22. Mai, Aarhus,. 

81 A. 

Meyer, Anna Siegfriede f. Ryder, g. 
m. Snedker., A. D. M., 30. Juni.. 

— Camilla Rosalia Henriette, f. Jør- 
gensen, E. e. Komd. C. M , 18.. 
Dcbr., 79 A. 

— Halvordine Elise f. Tuxen, E. e. 
Distriklsl. M. i Horsens, 10. Septb.. 

— Martin, Kbmd., 14 Juli, Horsens, 
53 A., H: P. Philipson. 

— Salomon, Vexell., 4. Dcbr., 90 A. 

— se Eszlinger, Johnsson, Liisberg,. 
Zimsen. 

Mibach, se Kosen. 

Michelsen, Carl, Genkonsl., 7. Mrts., 

Bogota, Sydamerika, 74 A. 
Milling, se Støchel. 
Mirow, se, Thorballe. 
Moberg, Chr. Ferd., Partikl., 18 Ap. 

— se Boeck, Ulrichsen. 

Modeli, Edvai'd Ferdinand Theodor,. 

Hanskefabrik., 6. Dcbr. 
Mohr, Anna Carol. f. Jensen, g. m. 

Læge A. M., 21. Ap. 

— se Funck. 

Moltke, Thusnelda Soph. EHsab. Fred.. 
Louise f. Baronesse Reden, E. e. 
Amtmd., Grev M. V. M., 14. Febr., 
78 A. 

Monberg, Christen Pedersen, Partikl., 
8. Juni, 77 A. H: M. Larsen. 

— se Bibow. 

Monrad, Martin Anton, fhv. Herredsfg., 
Etrd., 9. Aug., Fredensborg, 74 
A., H: C. Simmelkjær. 

Monrath, se Svitzer. 

Moos, se Schovelin. 

Mortensen, Niels Car] Vilh., Inspekt. 
ved Jonstrup Sem., Komponist, 3. 
Novbr., Jonstrup, 61 A. 


Dødsfald i Daninark 1893. 


Tillæg S. 16. 


Morthensen, Ida ^røal. Petersine, f. 

Petersen; E. e. Redakt W. P. M., 

3. Ap.,, 66 A. 
IMorville, Emil And. Pontoppidan, Dr. 

med., 14. Augv Odessa, 73 A. 
Muderspaoh, se Gregersen. 
iMuhte, Ottilie Fred. f. Finneisen, E. e. 

Fabrik. J. B. M., 15. Mai, 65 A. 
iMunok, Eliza f. Aagaard, g. m. Kapel- 
lan F. M., 2. Okt., Nakskov. 
Munk, Johannes, fhv. Kbmd,, 13. Juli, 

Stubbekjøb. 
iMuus, Elias Bendz, Gross., Konsul, 17. 

Mrts., 88 A., H: M. C. Bruun. 
iMutrelmann, Thora Maria f. Eckert, E. 

e. Overlæge E. M., 28. Novbr., 

Rom. 
.Myhtenphort, Iver, Kbmd., 27, Ap., 

Glasgow. 
Miihlensteth, Jørgen Erhard, fhv. Sg})r., 

19. Aug., Kolding, 76 A. 
iliihlenstedt, se Svanenskjold. 
mullen, V., se Brøndsted. 

Muller, Caroline Marie f. Hartnack, g. 
m. Lærer F. S. N. M., 30. Mrts. 

— Christian Modest, afsk. Obeist af 
Ing., 18. Decbr., 60 A., H: S. 
Schwartz. 

— Emma Eulalia f. Søeborg, E. e. 
Maskinmest. M., 22. Novbr., 71 A. 

— Julius, fhv. Toldkontr., Kmrd., 29. 
Mrts., 82 A. 

— se Ingerslev, Sunckenberg. 
Møhl, se Stephensen. 

Mainichen, Kirstine Louise f. Rasmussen, 
E. e. Juveler O. P. M., 14. Ap. 

Møller, Adolph, Maskinfabrik., 28. Mai, 
Horsens, H: P. Svendsen. 

— Carl Chr., Musik direkt., 19. Dcbr., 
70 A. 

— Charles Kastrup, Kontorchef v. 
foren. Dampskibsselsk., 14. Mrts. 
H: E. Weibel. 

— Eva Henriette f. Bruun, g. m. 
Boghldr. Th. M., 3. Dcbr. 

— Francisca Charlot. Marie f. Trech- 
mann, g. m. Musikdirekl. C. C. M., 

20. Ap. 

~ Hans Peter, fhv. Manufakturhdlr., 
14. Jan,, 69 A., H: E. Røper. 

— Kathrine Nielsine Konradine f. 


Grove, E. e. Musik. J. M., 9. Novb. 
76 A. 
Maller, Lauritz Ridder, fhv. Boghdlr., 
5. Aug., 83 A. 

— Malh., Kbmd., Konsul, 27. Mrts., 
Lemvig, 78 A. 

— Peter Henrik Nielsen, fhv. kgl. 
Kapelmusik., 4. Dcbr., 83 A. 

— se Bagge, Bonnesen, Boye, Bøgh, 
Gedde, Hauerbach, Hassing, Jør- 
gensen, Rink, Toi-up. 

Mørk, se Andersen. 

Mørup, se Rudinger. 

Nansen, N., Stationsforst., 12. Novbr., 
Lunderskov, 68 A. 

Neokelmann, se Prytz. 

Neergaard, Joach. Peter Chr. Bruun 
de, Staiiihusbesidd. til Svenstrup, 
Gehkonfrd , 28. Jan., 86 A. 

— Marthe Kirstine f. Schmidt, E. e. 
Skræder Th. N., 2. Mrts., 787^ A. 

— Math. de f. Bodenhofif, g.m. Forpgt. 
C. F. de N., 6. Jan., Svaløfgd., 
Skaane, 51 A. 

Neermann, Hans Theodor, Handelsagent, 
27 Mai. 

Neidhardt, Frans Peter, fhv. Overkon- 
trol, p. Fred. Hosp., 23. Septb. 

Nehammer, se Seidelin. 

Neumann, Ottine Aug., E. e. Postkon- 
trll. N. 20. Aug. 

Nichum, S. A., Kapt., Bygniugsinspekt., 
15. Novbr., Veile. 

Nielsen, Edel Margi*. f. Nielsen, E. e. 
Konfrd. Prof. Rasm. N.,.17 Mai. 

— Peter, fhv. Gmd., Folkethingsmd., 
20. Juni, Søndersø, 90 A. 

— Rudolph, fhv. Kåpelmusik., 28. 
Sept., H: L. Andersen. 

— Søren, Sgpr., 12 Febr., Baarse, 
47 A., H: L. Kold. 

— se Arboe, Bruun, Høgh, Flor, Helle- 
i*ung, Kyhl, Stricker, Oettinger. 

Nissen, Bolette Gathr. f. Petersen, g. 
m. Dr. phil., Prof. C. A. N., 14. 
Juni. 

— Carl Lorenzen, Sgpr., 1. Mrts., 
. Rise, Ærø, 54 A. 

— Nic, fhv. Postdirekt., Justrd., 21. 
Juni, Lyksborg, 78 A. 

— se Jochimsen. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Tillæg S. 17. 


Nordstrøm, se Blichfeldt. 

Norrie, se Wolle. 

Nyborg, Olaf Herman, Kand. pharm., 

18. Mrts. 
Nyegaard, Hans Haagen, Overrolsprok., 

12. Mai, 69 A. 
Nygaard, se Linde. 
Nyholm, Dorthea Kirstine f. Steenberg; 

Enkefiu, 14. Novbr., Nykj. p. M., 

72 A. 

— Ida Marie f. Schmidt, Enkefni, 7. 
Juli. 

— se Dahl, Hostrup-Schultz, Hundrup. 
Nyrop, Kamma Karen Christine f. 

Andersen, E. e. Instrumentmag. 

C. N., 10. Dcbr. 
Næboe, se Halling. 
Norballe, Cathr. Marie f. Thede, g. m. 

fhv. Landmd. A. N., 14. Ap. 
Norgaard, Henrik Georg, Postasst., 3. 

Dcbr., Nibe. 

— Jakob, Eier af Aggersborggd., 24. 
Jan., 77 A. 

Norholm, se Kleine. 

Obdrup, Hans Christian, Expedient i 

Krmin., 6. Mrts., 67 A. 
Obel, Karen Marie f. Jørgensen, g. m. 

•Propt. I. O., 16. Juh, Vigerdalsgd. 
Oettinger, Amalie f. Nielson, E. e. Agent 

L. O., 14. Novbr. 
Ohlsen, se Dreeszen. 
Oldfield, se Hedemann. 
Olsen, Anders Peter, Kapt. i Fdf., 11. 

Mai, 45 A., 

— Lars Johannes, Oberst, Regchef, 
5. Juni, 63 A. 

— se Allen, Carl, Fiedler, Frisch, 
Krog, Praem. 

Oppermann, Poul Immanuel, Kand. jur., 
29. Novbr. 

Orm, se Knudsen. 

Overgaard, Larsine Sophie f. Chri- 
stophersen, E. e. Distriktslæge T. 
E. R. O., 21. Febr. 

Overlade, Marie f. Dobel, E. e. Distrikts- 
forst. Chr. O., 3. Jan. 

Ovesen, Salomon Andersen, Gdmd., 
Landsthmd,, 13. Novbr., Solbjerg, 
59 A. 

Oxholm, se Smidt. 

Paeht, Alexius Chr., Bandagist, 8. Febr. 


Palludan, Emil, Kbmd., 21. Okt., Varde, 

417, A. - 
Partorius, se Theobald. 
Patermann, Jørg. Chr., fhv. Isenkr., 

24. Ap. 
Pedersen, se Geisler. 
Pedrin, Julie Georgine f. Thielemann, 

E. e. Konditor P., 14. Mrts. 
Petersen, Alvilde Emilie 1 ^ura f. Funch, 

E. e. Kand. theol. F. P., 7. Juli. 

— Camilla Rosalie Angelica, f. Stein- 
bach, E. e. Agent, Baandhdlr. 
Chr. P. 

— Chr., Kmrd., Byraadsdmdl., 23. 
Aug., 66 A., H: C. Kruse. 

— Dorthea f. Raun, E. e. Propt. N. 
C. F. P., 20. JuH. 

— Lauritz E., Dyrlæge, 22. Novbr., 
Jægerspris, 86 A. 

— Margr. Carol. Sina f. Ahrendt, g. 
m. Materialist H. P., 30. Juli. 

— William Aug., Læge i Ribe, 13. 
Mrts., H: L. Holtzermann. 

— se Berg, CoUard, Hense, Houg, 
Lundberg, Morthensen, Nissen, 
Schiønning, Sonne, Wildt. 

Petit, Emil Charles Nicolai, Læge, Etrd., 
7. Novbr., 77 A., H: E. Mac- 
gregor. 

Pihl, se Helsing. 

Philipsen, se Meyer. 

Plaetner, Jakob fhv. Garver, 10. Juni, 
Flensborg, 70 A. 

Pless, se Schmidt. 

Plum, Charlotte Elisab. f. Blædel, £. 
e. Sgpr. N. M. P., 5. Mrts., 81 A. 

— Peter Poulsen, fhv. Eier af Ca- 
thrinedal, Møen, 4. Juni, H: M. 
Rampe. 

Plotz, Hugo Heinrich Edwin, Mekanik., 
26. Novbr. 

Polarsoheck, Emil Martin Ferd., Han- 
delsrejsende, 25. Aug. 

Pontoppidan, Knud Theod., Handels- 
fuldm., 6. Jan., 24 A. 

— se Lund. 

Popp, Fred. Ludv., isl. Kbmd., 10. Mrts.^ 
Saudarkrok, H: E. Leonhardtzen. 

Posselt, Elise Soph. Marie f. Galle, g. 
m. Oberst P., (>. Febr. 

3 


TiUæg S. 18. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Praem, Carl Ludv. Fred., Typograf, 19. 
Mrts., H: H. Olsen. 

— Søren Ludv. Anth., Telegraf best. 
i Aalborg, 13. Ap., sst., 66 A. 

Preetzmann, Chr., Herredsfgd., 21. Aug., 

Aalborg, 72 A. 
Primon, OthUia Vilh., Frk., 26. Mai. 
Printz, Petrine Marie Elisabeth, f. 

Hammerum, g. m. Skibsbyg. H. 

P. P., 27. Juni. 
Printzen, se Wiig, 
Prior, Femanda Fred. Louise Jacobine, 

f. Ekman, g. m. Ingen. L A. P., 18. 

Mai. 
Prytz, Fred., Hofvinhdlr., 25. Mai, H: 

H. Neckelmann. 
Prøvensen, Eskild Anton, Gross., 6. 

Aug., Kjerteminde, H: C. Berg. 
Pøhle, se Suhr. 
Qvistgaard, se Arctander. 
Raaefjøir, Harald Iver Andreas, Konfrd., 

fhv. Minister, 5. Novbr., 83 A. 
Raffénberg, se Boethe. 
Rahnentt, Carl, Musiker, 17. Juli, 73 A. 
Rammeekov, Niels, Brændevinsbr., 

fhv. Rigsdagsmd., 25. Juni, Mid- 

delf., 70 A. 

— Niels Petersen, fhv. Manufakthdl. 
i Odense, 23. Febr., 82 A. 

Rampe, se Plum. 

Randrup, se Axelsen, Dreyer. 

Rantzau, se Hansen. 

Rantzow, Fritz Leopold, Rigsgreve, 

Oblt., 12. Mai, Lyngby, 61 A. 
Rasmussen, Julie Aug. t. Sekwart, g. 

m. Kmrd. P. R., 13. Mrts., Roskilde. 

— Lauritz Gotfred, kgl. Hofmetalst., 
24. Ap., 68 A. 

— P., Farver, Kmrd., 9. Mai, Ros- 
kDde, 78 A. 

— Theodor, fhv. Skuespill. og Direk- 
tør i Kasino, 21. Ap., Odense, 79 A. 

— se Engstrøm, Heiberg, Møinichen. 
Ratjen, Ehler Nicolay Jul., fhv. Skov.- 

rider paa Klampenborg, 29. Ap.. 

87 A., H: C. Johansen. 
Rauch, se Jensen. 
Raun, se Petersen. 
Råven, se Lauritzen. 
Ravnborg, se Krarup, 
Reden, se Moltke. 


Redsted, Oluf Austeen Leopold Fred., 
fhv. Sgpr., 10. Mai, Esrom, 72 A. 

Rée, Louise f. Lipmann, E. e. Gross., 
J. R, 30. Okt. 

— se Lentz. 

RefTs, Eduard, Kbmd.. 11. Okt., Horsens, 
41 A. 

Regenburg, Conradine, Frk., 8. Novbr., 
Skanderbg. 

Rehm, Juliane Marie f. Kroll, E. e. 
Skræder R., 9. Mrts., 86 A. 

Rehne, se Bruun. 

Reimer, Georg Severin Staal, Værk- 
mester, 3. Ap., Malmø, H: M. 
Thun. 

— Sara Helene Margr. f. Fenger, E. 
e. Proptr. Chr. L. R., 5. Febr. 

Reith, Carl Vilhelm, fhv. Skuespill., 
Novbr., H: O. Lund. 

Rentzmami, se Hammershøi. 

Rettiph, Herm&nn, Dr. jur., tydsk Gene- 
ralkonsul, 7. Okt., 40 A. 

Rettmeyer, se Secher. 

Reventlow, Benedicte Christiane, f. 
Reventlow, E. e. Grev F. C. O. R. 
til Christianssæde, 17. Jan., 59 A. 

— Ludv. Chr. Ditlev, Greve af, fhv. 
Landrd., 14. Juni, Lubeck, 69 A 

— se Tegner. 

Rheinlænder, Joh. Fred. Chr., Slagter, 
13. Jan., 79 A., H: H. Kolding. 

Riber, se Baagøe. 

Richter, Lauritz, fhv. Eier af Troel- 
strup, 24. Mai. 

— Nielsine Stefanie f. Faaborg, g. m. 
Sgpr. R., 21. Novbr. 

Riis, se Faurschou. 

Ring, Oluf Peter And., Entrepr., Vogn- 
mand, 18. Febr. 

Rink, Henrik Johannes, fhv. Direkt. 
for grønlandske Handel, Dr. phil., 
15.Dcbr., Christiania, H: S. Møller. 

Rochenberg, se Basse. 

Roed, Chr. Andr., Kbmd., 6. Sept., 
Holbæk, H: A. Herreborg. 

Rohde, se Høst. 

Rosen, Olga f. Mibach, g. m. Asst. F. 
R., 24 Dcbr. 

— Rosa Theodora Elisabeth f. Fog, 
E. e. Prlt. R. 28. Juli. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


TUlæg S. 19. 


Rosenbom, Hans Marcussen, Telegrafist; 

28. Mrts., Ribe. 
Rosendahl, Jens Chr.; Læderhdlr.; 10. 

Ap., H: A. Grøndahl. 
RosenhofT, Carl Joh. Emil, Kmistmaler, 

1 Ap. 

— Ida Sophie Caroline; Frk., 4. Nev. 
Rosenqvist, Knud Chr. Alexander, Exam. 

pharm., 16. Juli, 28 A. 
Rosenstand, Theodor, fhv. Distriktsl. 

i Maribo, 26. Febr., 73 A. 
Rosenvinge, Charlotte f. GrafT, g. m. 

Skomager S. P. R. Jan., Ring- 

kjøbing, 74 A. 
Roszneoki, Aug. Wojeiech, Proptr., 8. 

JuU, Hørvegd. 
Rothe, se Garde. 
Rousthei, Karen f. Christensen, Enkef., 

30. Juni, Stenderup, 84 A. 
Rud, Carl Ludv, Porcellænshdl., 18. 

Septb., 73 A. 
Rugaard, Fritz Alfr. Oscar, Sgpr., 15. 

Dcbr, Tjæreby, 50 A. 
Ryder, se Meyer 
Rudinger, Charl. Adelaide f. Mørup, g. 

m. Kapelmusik. A. R., 13. Ap. 
Rye, Fred., Proptr , 19. Jan., Stafvesjø, 

Skaane, H: O. Fiedler. 

— Ida Olivia Stella, Frk., KoUektrice 
i Storehedd., 20. Sept., 72 A. 

— Octavia f. Fiedler, E. e. Proptr. 
F. R., 14. Juni, Ståfvesjø, Skaane, 

Riitzou, se Kjølner. 

Røder, Poul Severin, Toldasst, 17. 

Febr., 80 A. 
Renn, Peter Ing.strup Larsen, Land- 

inspekt. 15. Juni. 
Rønne, se Knudsen. 
Rønnov, se Frørup. 
Reper, se Møller. 

Rørbye, Aug. Theodor Andr., Læge i 
Gunderslev, 20. Mai, 52 A. H: E. 
Boserup. 

Rardam, se Lund. 

Rørup, Adolp Emil, Gross., 7. Dcbr, 
H: M. Køhn. 

— Andreas Ulrik Heronimus, afsk. 
Intendant, 26. Dcbr., 85 A. 

Røse, Bernhard, Kbmd., 14. Novbr., 
Aarhus, 76 A. 


Sachs, Karl, Blomst erhdlr. i Stockholm, 

13. Ap., sst. 
Sandberg, se Holm. 
Sass, se Janssen. 
Schack, Frederik Regner Julius, afsk. 

Major, fhv. Postmst., 6. Novbr., 

Næstved, 81 A. 
Schafraneck, se Schmidt. 
ScharfTenberg, Lauritz Ulrich, Lt., Told- 

kontrl., 4. Juni, H: A. KolthofT. 
Scheel, Ane Margr. f. Eglemach, E. e. 

Toldinspekt. S., 23 Mrts. 

— Niels Chr. Ludv., Kapt., Urtekr., 
12. Sept., Sundby, H: H. Lander. 

— Sofie Cathr., Frk., 4. Dcbr. 
Schélowsky, Benthia Cicilia Vilhelm., 

Frk., 3. Dcbr. 
Schiern, se Budde. 
Schierning, Carl Henrik Emil, Sgpr., 

2. Novbr., K. Stillinge, 69 A., H: 

G. Dahlstrøm. 
Schioldan, Carl Emil, Murmest, 10. 

Okt., H: I. Hendrichsen. 
Sehiønning, Nicoline Cecilie f. Petersen, 

E. e. Billettør v. Statsban., J. F. 

S., 27. Mai. 
Schiørring, Christen Christian Fred., 

kgl. Kapehnusik., 20. Dcbr., H: 

E. Scholefield. 
Schjerring, Christiane Math. Henr., f. 

Schønberg, E. e. Provst S., 15. 

Mai, 72 A. 
Schlegel, Charl. Carol. f. Clausen, E. 

e. Læge S., 13. Jan., 70 A. 

— Johannes Glud Clausen, Lt. 5. 
Aug., Baltien, Amerika. 

Schmalfeld, se Frimodt. 
Sohmaltz, Paul Ferd., Pr. v. Petri K., 
2. Mai, 65 A. 

Schmedes, Louise Amalie f. Helmers, 
Enkefru, 26. Sept, 82 A. 

Sohmettau, se Bardenfleth. 

Schmid, Chr. Joh., fhv. Overappella- 
tionsrd., Dr. jur., 25. Mai, Lyks- 
borg, 78 A. 

Schmidt, Dorthea Cath. f. Høyrup, g. 
g. ni. Kapt. A. P. S., 4. Juni, 
Haslev. 

— Ernestine Marie f. Bille, g. m. 

Poliliasst. J. A. M. S., 25. Mai. 

2* 


TiUæg S. 20. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Schmidt Ferdinand Wilhelm, Theater- 
direkt., 25. Novbr. 

— Jens Christian, fhv. Sgpr., 2. Dcb., 
Horsens, 90 A. 

— Josephine Dorothea f. Pless, E. 
e. Skuespill. W. S., 9. Okt. 

— Moritz Vilh., fhv. Stationsforv. v. 
Hinnerup, 10. Aug., sst., H: L. 
Schafraneck. 

— Peter Emanuel, kgl. Hof- og Ai-me- 
Instrmag., 20. Mrts., 63 A. 

— se Ballhausen, Neergaard, Nyholm. 
Sohnaok, Margr. f. Jensen, g. m. De- 

tailhdlr., Ghr. S., 7. Juli, St. Hans 

Hosp. 
Schneider, Maren Marie Christine f. 

Hansen, E. e., Kapelmusik. V. S., 

23. Ap. 
Sohneli, Henriette Frederikke, Frk., 2. 

Okt., 87 A. 
Soholefield, se Schiørring. 
Scholten, Frederikke Caroline Emilie, 

Konvent, i Gisselfeldt, 16. Juli, 

79 A. 
Schou, Jacob, Kbmd., 19. Aug., Randers, 

75% A. 

— se Folkmann, Holten. 

Sohoug, Adolph. Chr. Jac, Billettryk., 
15. Ap. 

Sohougaard, se Svedstrup. 

Sohoustrup, Andr. Ludv., fhv. Proptr., 
15. Ap., 69 A. 

Sohovelin, Axel Thorsen., Landskabs- 
maler, 18. Dcbr., H: O. Moos. 

-r- Ohne f. Moos, E. e. Landskabs- 
maler A. T. S., 21 . Dcbr. 

Sohreiber, Carl Sophus, Kbmd., 13. 
Okt., New York. 

Schrøder, Joh. Charl. f.- Hasse, E. e. 
Etrd. S., 3. Juli, Kiel. 

— W., Krigsass., Graver, 29. Okt., 
Sorø, 57 A. 

Schultz, Christiane Vilh., Frk., 24. Mai. 

— Johannes Carl Friederich, afsk. 
Stabsgt., 25. Juni, 75 A. 

— Martin Peter, Gross., 2. Ap., H: 
W. Lund. 

Schubart, se Tscheming. 
Schwartz, Joh. Adam, Skomager, 28. 
Juli, H: M. Jensen. 

— se Miiller. 


Schwartzkopf, Chr. Fred., fhv. Kontor- 
chef, Etrd., L Mrts., 75 A., H: 
M. B. M. Hostrup Schultz. 

— Minona Bianca Malvina f. Hostrup- 
Schultz, E. e. Etrd., C. F. S., 18. Nvb. 

Schwartzlose, se Foersom. 
Schwensen, Rasmine Anania Cath. f. 

Jermiin, g. m. Forpgt. C. S., 23. 

Okt., Horasyld, 35 A 
Schytte, Antoinette Elisab. Rosenørn, 

f. Lasson, E. e. Snedker T. C. M. 
S. Aug., Aarhns, 81 A. 

Schiitte, se Bluhme. 

Schadtler, Otto Heinrich, afsk. Oberst, 
21. Dcbr., 80 A. 

SchæfTer, Fred. Chr., Inspekt. p. Syge- 
hjemmet., 6. Juni, 69 A., H: L. 
Corfixen. 

Schønberg, Theodor Aug. Georg, Post- 
mester i Aalborg, 4. Mrts., sst, 
64 A., H: Fife. 

— se Schjørring. 

Secher, Anne Marie Mørch,. Frk., 16. 
Novbr., Aarhuus, 78 A. 

— Hans, Eier af Bjørnholm, Justrd., 
28. Mai, sst., 66 A. 

— Marianne Aug. f. Rettmeyer, E. e. 
Sgpr. A. I. M. S., 17 Aug. 

— Ole Ankersen, Kbmd., 3. Dcbr, 
' Aarhus, 73 A. 

Seidelin, Emanuel Honoratus, fhv. 
Sgpr., 17. Septb., Anrhus, 78 A. 

— Nicoline Christiane f. Nehammer, 

g. m. Etrd. S. S., 4. Juni. 
Sekwart, se Rasmussen. 

Selchau, Chr. And. til Selchausdal, 11. 

Ap., sst., 68 A. 
Selmer, Johan Henrik, Karantænelæge, 

17. Novbr., Roskilde, 46 A. 

— se Trane. 

Sengeløv, JuHe CeciUe Chr. Augusta 

Andrea f. Høy, g. m. Kaartt egner 

J. T. E. S., 28. Ap., 61 A. 
SeufTerheldt, Christiane Math. f. v. 

Trepka, Enkefru, 4. Mai, Frankfurt 

a. M., 86 A. 
Seydewitz, Johan Christoffer Henrik, 

Herredsfgd., 10. Febr., Odense, 70 

A , H : J. Bentzen. 
Seyer, Franz Fred., Toldass., 21. Mrts., 

H: S. Unruh. 


Dødsfald i Danmaik 1893. 


Tillæg S. 21. 


Skeel, se Estrup. Hauch. 

Sibbern, Georg Fred. Theodor, Metal- 
dreier, 9. Dcbr., 48 A. 

Siok, Theod. Bernhard, afsk. Kapt. i 
Artil., i27. Mai, 65 A., H: A. Lesser. 

Siiger, Carl Theodor, Typograph, 2. 
Juli, 32 A. 

SineseR, Thora Louise Georgine f. 
Hejde, g. m. Landinspekt., G. S., 
28. Sept. 

Simmelkjær, se Monrad. 
Simoni, Frederik, fhv. Kbmd., 2 Ap., 
Aalborg, 87 A. 

— Mariane f. Bay, Enkefru, 10. Juli, 
Aalborg. 

Simony, se Thalbitzer. 

Sivertsen, se Ibsen. 

Skibsted, Lucie Marie, Frk., 1. Septb. 

— Marie Elise de Fine f. Willemoes, 
g. m. Kapt. i Søetat., A. C. d. F. 
S, 18. Mai. 

Skousbo, Frederikke f. Alstrøm, g. m. 
fhv. Slotsgartner N. P. R. S., 2. 
Sept. 

Sletting, Carl Peter, Tapetserer, 18. 
Juni. 

— Eleonora f. Starinsky, E. e. Kapt., 
Toldinspekt , S., 23. Aug., Gjern. 

Smidt, Glara Margr. f. Oxholm, E. e. 
Posttnest. i Horsens C. G. S., 14. 
Mai, 78 A. 

Smith, Cecilie Margr. f. Kjærulf, E. e. 
Provst S., 16. Aug. 

— Fred. Ludv. Erik, Sygehuslæge, 
12. Sept., Vejle, 64 A. 

— Joach. Becher, fhv. Fuldm. paa 
Straffeanstalten, Kmass., 31. Mrts., 
H: M. Kemp. 

— Michael Fred. Gustav, fhv. Eier 
af Rudbjerggd., Jægermest., 9. Juni. 

Spaoh, se Lemborg. 

Sperling, se Steenberg. 

Spliid, Lauritz Holmblad, Exam. juris, 
Boghdlr., 20. Dcbr., Løgstør, 82 A. 

Sporon, William Eduard Gottschalck, 
Kand. mag., 9. Okt., 26. A. 

Sommer, se Løitved. 

Sonne, Christiane Wilhelmine Laurentze 


f. Petersen, g. m. Gross. Th. S., 

25. Mrts. 
Staroke, Carl Fred. Anton, Gross., 25. 

Dcbr., 6772 A., H: N. Hansen. 
Stammelberg, se Dietz. 
Stamp, se Gluud. 
Starinsky, se Sletting. 
Stausholm, Johan Chr., Gross., 21. 

Novbr., 63 A. 
Steen, se Bay. 
Steenberg, Nicoline f. Sperling, E. e. 

Sgpr. J. G. F. S., 26. Novbr., 66 A. 

— se Nyholm. 

Steenholm, Frederikke Elisab. f. Heide- 
mann, E. e. Farver, C. A. S., 3. 

Juli. 
Steenstrup, Johanne Marie Lovise, Frk., 

24. Sept. 
Steffensen, Valdemar, Kand. phil., 5. 

Dcbr., Roskilde. 
Steinbach, se Petersen. 
Steiner, se Bardram, 
Stenersen, se Grundvig. 
Stephensen, Westy Chr. Ludv., Herreds- 

fuldm., Kancelrd., 25. Febr., Veile, 

H: C. Møhl. 
Stisgaard, Peter Chr., fhv. Apoth. i 

Aabenraa, 25. Aug., Odense, 73 A*. 
Stjerne, Jens Edvard Aug., fhv. Post- 

kontrl., Justrd.. 4. Jan., H: H. 

Ulrichsen. 
Stochholm, Marie Dorthea Elonore f. 

Faber, E. e. Sgpr. S., 18. Okt., 

Viborg. 
Stockfieth, se Bruus. 
Storm, se Arent. 
Stenstrup, Peter Hansen, Stationsforv., 

21. Ap, Uldum. 
Strange, P. O.. Kbmd., 6. Ap., Veile. 
Stribolt, Johanne f. Hansen, Enke, 20- 

Ap., 88 A. 
Stricker, Adolf Fred., Kbmd., 3. Juni, 

Helsingør, 74 A., H: J. Herold. 

— Anna Kirstine f. Nielsen , g. m. 
Kmjkr. P. S., 15. Mrts. 

Striib, Hans Jørgen, Toldkontrl., 10. 
Novbr., Nakskov, 49 A. 

Strombeok, se Tofte. 

Stub, se Gram-Hansen. 

Stiirup, Theodor Vilh., Kand. jur., 


TiUæg S. 22. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Generaikons, i Garracas, 1. Aug.. 

Hamborg, 49 A., H: M. Leseur. 
Steohel, Chr., Kand. jur., 27. Sept., 

H: Gh. MiUing. 
Suhr, Frederikke, f. Bredfelt, E. e. 

Toldkontrl. O. L. S., 15. Novbr., 

Holeby. 

— Ida Garol. Elisab., f. Pøhls, E. e. 
Proptr. S. til Huntly, 3. Febr. 

Suenson, se Klubien. 

Svanenskjotd, Johanne Adelaide de, f. 

Mahlenstedt E. e. Justrd. S., 30. 

Novbr., Farum, 80 A. 
Svanteman, se Christensen. 
Svedstrup, Ghr. Aug., Fuldm. i Kbhvns. 

Sparekas., 13. Okt., H: A. Schou- 

gaard. 

— Joh. Vilh., Lt., fhv. Fortchef i 
Afrika, 25. Febr., Helsingør, 73 
A., H: E. Bu.sch. 

Svejstrup, Hans Chr. Janus Balthasar 
Krarup, Sgpr., 31. Juli, Vejen, 78 
A., H: M. Thomsen. 

Svendsen, Diderik Chr. Andr., Mønt- 
mester, 18. Febr., 64 A. 

— se MøUer. 

Svitzer, Ida f. Monralh, E. e. Etrd. E. 
• Z. S., 22. Novbr., 857^ A. 
Siinckenberg, Johanne Marie f. MtUler, 

E. e. Mægler S., 5. Mrts. 
Siinckens, se Biehl. 
Szybrowski, Caroline Christiane, Frk., 

12. Aug. 
Sædder, Peter Magnus, Skriftstøber, 6. 

Ap., 70 V2 A. 
Søeborg. se Muller. 
Sølling, se Johansen. 
Søltoft, Carl Aug., fhv. Eier af Haralds- 

kjær, 6. Jan., Harparanda, 81 A. 

— se Friis. 
Sønderskou, se Brandt. 

Sørensen, Christen, afsk. Kapt. af Artil., 
28. Mrts., 72V4 A. 

— Emma f. Bølck, g. m. fhv. Sgpr. 
M. S., 6. Mai, 60 A. 

— Math. x\ug. f. Wahl, E. e. Fuldm. 
i Krigsmin., 26. Juni. 

— Jul., fhv. Sko vrid., 6. Juni, St. 
Wrængmose, H: K. Ingversen. 

— se Woistrup. 

Tegner, Alfred Otto Einar, Gross., 7. 


Mai, New York, 49 A., H: E. 
Reventlow. 
Tegner, Isak Wilhelm, Lithograf, 21. 
Dcbr., 78 A. 

— Ludv. Ferdinand, Kapt., Kæmner, 
25. Dcbr., Helsingør, 88 A. 

Teisen, Hans Gross., 5. Juli. 

Terkelsen, se Hiittemeier. 

Tersling, Emma Constance f. Aarestrap, 
g. m. Oberst T., 14. Ap. 

Tersløw, Caroline f. Dublie E. e. Mur- 
mest. L. N. T., 8. Mrts. 

Thalbitzer, Edwin Georg, Toldforv., 
23. Juli, Skjelskør, 66 A. 

— Heinrich Albert, 18. Ap., H: E., 
Simony. 

Thana, se HoUensberg. 

Thaning, Jakob George, fhv. Sgpr., 1. 

Febr., 75 A., H: T. Winde. 
Thaulow. Thorvald Hansenius, Over- 
telegrafist, 27. Juli, 51 A. 
Tbede, se Nørballe. 
Theobald, Philip Wilh., Pr. v. ref. K., 

74 A., H: S. Partorius. 
Thestrup, Ernst Emil Schack, afsk. 

Oberst, 31. Jan., 69 A. 
Thiele, Jul. Aug., Kriminalretsass., 23. 

Mai, 52 A. 
Thielemann, se Pedrin. 
Thiesen, Emma f. Holm, E. e. Post- 

dampskibsf. T., 20. Mrts., Korsør. 
Thisted, James Ogilvie, Apoth., 22. 

Dcbr., Fredværk. 

Thomsen, Niels Peter, Billedhugger, 16. 
Aug., 41 A. 

— se Hammer, Svejstrup. 

Thonboe, se Fønss. 

Thorball, John Peter, Sadelmager, 10. 
Ap.. H: E. Mirow. 

Thorlaksen, Lucie Jørgine f. Østergaard, 
g. m. Gross. O. T., 1. Mai. 

Thorning, se Gla^s. 

Thorsen, Thora Magdal. Elisab. f. 
Wright, E. e. Prlt. Th., il. Nvb. 

Thrane, Cath. Emilie f. Hansen, E. e. 
Kobbersm.W.J.T., 13. Dcbr., 82 A. 

Thun, Ludv. Vilh. Emil Wamstedt v., 
afsk. Ritm., 10. Juli, H: J. Kierulf. 

— Marie Louise Georgine v., f. v. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Tillæg S. 23. 


Bulow a. H. Kogel , g. m, Kapt. 
H. V. T., 9. Ap. 

Thun, se Reimer. 

Thygesen^ J. C, Kand. polyt., f hv. Tele- 
graf best., 12. Jan., Veile, 81 A. 

Tidemand, Sophie E. e. Prokurat. T. i 
Nykj, p. Falsler, 9. Juli. 93 A. 

Timmermann, se Hallas. 

Tjellesen, Emma Andrea f. FausbøU, 
E. e. Sgpr. T., 5. Ap., 82 A. 

Tobiesen, Christopher Lebrecht. fhv. 
Sgpr., 16. Juni, 86 A. 

Tofte, Peter Herman, Toldkontrl., 14. 
Sepl., Rønne, 50 A., H: J. Strøm- 
beck. 

— Jenny Elvira, Frk., D. af Strand- 
kontrl. H. H. P., 21. Mrts. 

Torup, Cecilie f. Møller, E. e. Skolel. 

T., 18. Mrts. 
Trane, Carl Chr., Manufakthdlr. , 26. 

Dcbr., H: L. Selmer. 
Treohmann, se Møller. 
Trendet, Margaretha f. Leipoldt, Enkef., 

11. Aug. 
Trepka, se Seufferheldt. 
Treschow, Fred. Conrad Bugge, Chef 

f. Orlogsværftets Regnskabsv., 22. 

Aug. 70 A. 
Trier, Ernst, Høiskoleforst., 29. Dcbr., 

Vallekilde. 
Trolle, Jørgen Daniel Bang, Handels- 
agent, 31. Mai. 

— se Juncker. 

Techerning, Constance Ludolphine. f. v. 

Schubart, E. e. Etrd. H. C. T., 

30. Dcbr. 
Tuxen, se Meyer. 
Tvede, Louise Cecilie f. Carlsen, g. m. 

Restaurat. V. T., 27. Juli. 
Tvermoes, Emil, Gross., 29. Novbr. 
Tybring, Henriette Mariane, f. Lund, 

E. e. Bager J. T., 10. Mrts. 

Tøpfer, se Fritz. 

Tøstie, se Wleugel. 

Teyberg, se Agerlin. 

Ulrich, Adolf Tobias, fhv. Prlt. i Marin., 
28. iXovbr. 

Ulrichsen, Bernhard Fred. Vilh., fhv. 
Jembaneasst. , Kammerass. , 23. 
Mrts., H: A. Moberg. 


Ulrichsen, se Stjerne. 

Ulstrup, Chr. W. W., Gross., 1. Febr., 

Helsingør. 
Unruh, se Seyer. 
Wahl, Marie Thomsen f. Hagerup, g. 

m. Sgpr. V. W., 30. Okt., S. Lem. 

— se Berg, Sørensen. 
Wanscher, Erland Christopher Aug., 

Kapt., Kontorchef v. Statsban., 

24. Jan. 
Vater, Daniel Christjem, Sgpr., 2. Sept., 

Huaseby, 66 A. 
Vedel, Jensine Elisabeth, Stiftsdame i 

Vallø, 18. Dcbr., 71 A. 
Wedell-Wedellsborg, Gregers Julius, 

Baron, Landmd., 20. Aug-, Over- 

drevsgd., 18 A. 
Wegener, Caspar Fred., Gehkonfrd., 

fhv. Gehmarkivar, 9. Mai, 90 A. 
Weibel, se Møller. 
Weis, se Frølund. 
Weiss, Wilhelmine, Frk., 11. Febr., 

Kjøge. 79 A. 
Wellejus, se Alsing. 
Wendelboe, se Andersen. 
Werner, Lorents Johan Ditlev, Distrikts- 
læge i Ringsted, 19. Juli, sst., 

64 A. 
Wesenberg. Henrik Peter Keller, Meka- 

nikus, 13. Mai, 24 A. 
West, Elisabeth f. Larsen, E. e. Kapt., 

Glarmester, C. F. W., 7. Dcbr. 
Westphal, Henriette, E. e. Porcellæns- 

hdlr. W., 11. Ap. 
Viale, se Dohlmann. 
Wiberg, Katinka Stephania f. Bjerre- 
gaard, Enkefru, 26. Juni, 75 A. 

— se Gade. 

Wiig, Ebba f. Printzen, g. m. Gartner 

O. W. af Follerupgd., 19. Dcbr., 

Frederiksberg. 
Wildt, Harald, Forpgt., 23. Juni, Bregne- 

gaard, H: S. Petersen. 
Vilhelm, Prinds af GlQcksborg, 5. Sept., 

Fredensborg, 77 A. 
Wilheimi, Elna Helene f. Wæm, E. e. 

Kapt. i Fdf. C. F. W., 24. JuU. 

Kastrup. 
Wilhelmsen, se Wulff. 
Wilhjelm, Chr. Adolf, fhv. Skibskapt., 
, Novbr., Santa Fé. 


Tillæg S. 24. 


Dødsfald i Danmark 1893. 


Wilhjelm, se Voigt. 

Willadsen, C. J O., Toldfiildm., U. 

Jan., 46 A. 
Willemoes, se Skibsted. 
Wilster, Charlotte Ketty de f. de Wilster, 

E. e. Digteren, Prof. Ghr. F. W., 

9. Mrts., Sorø, 86 A. 
Wilstrup, Johannes Wilh., fhv. Amts- 

forv.. Etrd., 28. Juli, 81 A. 
Villumsen, Jens Georg; Assist. v. Gas- 
værk., 9. Mrts., H : C. Beissenherz. 
Winde, se Thaning. 
Winding, Joh. Gaspar Mylius, Kapt, 

25. Juli. San Francisco. 
Vindinge, Peter Diderik Ferdinand, 

Toldfuldm., 19. Aug., Odense, 72 A. 
Winsløw, se* Bjerre. 
Wisttofl, Elisab. Sanne f. Jørgensen, 

g. m. Murmest. C. W., 17. Mai. 
With, Reinhardt Christian, Høiesterets- 

ass., 13. Juli, 69 A., H: J. Binzer. 
Witter, Martine Alexandra f. Fryden- 
dahl, g. m. Garver W., 7. Mi-ts., 

477, A. 
Wittrup, Martin Severin, Kbmd., 13. 

Aug., Horsens, H: M. Frølund. 
Wleiigel, Andora Severine f. Tøstie, E. 

e. J. E. W., 2. Juli, 46 A. 
Vogelius, Magnus Andr., fhv. Sko- 

magermest. i Aalborg, 1. Juni, 

72 A. 
Voigt, Joh. Elisab., Konvent, i Due- 

brødre Kl., 18. Jan., Roskilde. 
— Wiggo, Bogbinder, Gross., 2. Febr., 

56 A., H: E. Wilhjelm. 
Woistrup, Valborg Louise f. Sørensen, 

E. e. Kbmd. J. P. W. , 30. Dcbr.. 

70 A. 
Wolck, se Bretteville. 
Vold, Dorothea Soph. f. Lund, E. e. 

Kbmd. C. P. V., 29. Mrts., Odense, 

83 A. 
Woldbye, Søren Fulling, fhv. Kbmd. i 

Aarhuus, 5. Mrts., H: Flarup. 
Wolf, Vilh. Carl Heinrich, Bygmest. f. 

kgl. Civilliste, Asses. H: H. Børre- 
sen, 2. Sept., 60 A. 


Wolff, Ferd, Konsul, 16. Sept., 79 A. 

— Louise Seraphine f. Koch, E. e. 
Justrd. N. W., 14. Ap. 

Volkersen, Niels Henrik, Artist, 31. 
Aug,, 73 A. 

Wolle, Carl, afsk. Gen., 25. Aug., Fre- 
densbg., 80 A., H: M. Norrie. 

Worre, Frederikke Augusta f. Kalb, 

E. e. Agent W., 9. Okt., Viborg, 

937, A. 
Worsaae, se Grut. 
Wright, se Thorsen. 
Wulf, Gunild Arine Kirstine, Frk., 28. 

Mai. Frederiksund, 79 A. 
Wulff, Anton Fred. Laurits, Skriver i 

Finantsm., 20. Mrts., H: B. Hansen. 

— Hans Emanuel, Kand. polyt., 12. 
Mai, New York 

— Ida Wilh. f. Wilhelmsen, g. m. 
Proviantforv. N. J. W., 18. Jan. 

Wiirtzen, se Hansen. 
Wærn, se Wilhelmi. 
Wøistrup, Steffen Antoni, Kapt., Gross.. 
17. Ap. 

— se Haunstrup. 
Wørmer, se Bangert. 

Yde, Jens, Maskinmest., 19. Mrts., 
Banane, Kongo, 32 A. 

Zahlmann, Emma Marie Elisabeth, Frk., 
13. Juh. 

Zedeler, .se Abel. 

Zerniohow, Niels Peter Severin, Skibs- 
hygger, 12. Sept. 

Zimsen, N., Konsul, 8. Aug., Reykjavik, 
H. A. Meyn. 

Zoéga, se Boesen. 

Zuber, Anna Frederikke Theresia Har- 
riet. Frk., D. af Oberst Z., 6. Mai 

Zættré, Knudsine f. Clemmensen, g. 
ni. Juveler Tb. Z., 16. Mrts. 

Øegaard, se Frigast. 

Ørnstrup, se Ellebye. 

Ørsted, Soph. Wilh., fhv. Sgpr., 15. 
Ap., 75 A. 

Østergaard, se Benzon, Thorlaksen. 


Dødsfald i Norge 

1893. 

Samlede af Gand. philos. W. Rasch. 


Åokerstrttm, Mathilde, Frue, "/^g , Chr.- 

ania. 
Aalholm, Hans, 80 A., Ve* Kolbjørn- 

sensvig pr. Arendal. 
Aamodt, Marie, Vio» Chr.ania. 
Aarestrup, Jens, Pianofabr., ^7? > Sogn- 
dal i Sogn. 
Aarøe, Amalie, 26 A., Vtj Chr.ania. 
Aarøe, Søren. Skibsreder, 69 V2 A., 7«- 

Stokke Pgld. 
Aas, Anna, 44 A., 7«; Chr.ania. 
Aas, Joh. L., Hovedarsenalforv., 69 A., 

'Ve; Chr.ania. 
Aas, Johannes Adolph, Bergkandidat, 

67 A., 74» Chr.ania. 
Abel, Niels Henrik, Sanitetscapitain, ^76» 

SandeQord, begr. i Chr.ania. 
Adamsen, Hanna Marie f. Hansen, 83 

A., "/;, Holmestrand, 
Agersborg, Henrik, 87Vi2 A., ^7i2> 

Rynæs pr. Helgeland. 
Albrethsen, A., fhv. Skibsf., 85 A., ^7,, 

Tvedestrand. 
Allum, Fredrik, ''76 > Drammen. 
Ambjørnsen, Ellen f. Lindseth. 54 A., 

*72> Jarlsberg Hovedgaard. 
Ambjørnsen, Jørgen, nær 60 A., ^78; 

Chr.ania. 
Amundsen, Endre Olai, Handlende, 34 

A., 74> Bergen. 
Amundsen, Gustava f. Sahlqvist, 79* 

Chr.ania. 


Andersen, Amanda f. Lange, 39 A., 

»7i, 92, New-York. 
Andersen, And. M., Toldinspektør, 71 

A., '7ii> Chr.ania. 
Andersen, Christen, Foged, 68 A., 7i, 

Hamar. 
Andersen, John Olivius, fhv. Distrikts- 
læge, 69 A., 7io> Chr.ania. 
Andersson, Pauline f. Eidem, 55 A., 

"/5, GOteborg. 
Andresen, Torgeir, 22 A., ^^78, Chr.ania. 
Angell, William, 21 A., »7io, Chr.ania. 
Anker, Nils, 7io> Sorgenfri pr. Fr.hald. 
Anker, Thora, Capitain J. C. A.s Enke, 

*7i8, Chr.nia. 
Antzée, Claudia Elisabeth, 75 A., V^,, 

Flekkefjord. 
Apelgren, Elen Christine, Enke, 80 A., 

^7i8, Chr.ania. 
Apenes, Anders Krogh, Grosserer, 79 

A., ^7i«- Chr.ania. 
Arentz, Frithjof, ^7^, T.hjm. 
Arentz, Niels Rosenberg, fhv. Capitain, 

Kammerherre, 7i » Fredenshavn 

pr. Hønefos. 
Arndt, Nicoline Adelaide Rosa, 78 A., 

"/i2, Chr.ania. 
Arneberg, Andreas Schaft, 7io Chr.ania. 
Arnet, Ludvig Andreas, Kopist, '*/j„ 

Chr.ania. 
Arntzen, Oluf, 2978 A., paa B[jemreisen 

fra Australien, begr. i Tønsberg 'Vi* 


Tillæg S. 26. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Arveschou, Walfride f. Pohl, 29 A., 

^V«, New-York. 
Athias, Martha Maria, 70 A., Vi? Chr.- 

ania. 
Baade, Anna Theodora f. Solensteen, 

*79» Arendal. 
Bader, Carl Martin, fhv. Bureauchef, 

58 A., »Vs* Ghr.ania. 
Bang, Hanne Marie f. Keyser, nær 59 

A., "/a. Drammen. 
Bang, Hans, Skibsreder, 72 A., ^V?. 

Ghr.ania. 
Bang, Marie f. Lassen, 297« ^'^ "/e* 

Telemarken. 
Bank, Christina f. Andresen, 797it A., 

'*/ii> Ghr.ania. 
Barfoed, Elovius Mangor, Styrmand, 

24 A.. ^u Ghr.ania. 
Barth, Christian August, Foged, 727« 

A., ^Vs; Mæla pr. Skien. 
Basberg, Caroline f. Bache, 40 A., *7ii» 

Chr.ania. 
Bech, Andreas Christian, 887« A., 7ii» 

Herø, Helgeland. 
Beck, Henrikke f. Eriksen, 77 A., Vs* 

Drøbak. 
Beck, Zakarias, Skibsfører, 4273 A., 

^/q. Grimstad. 
Bendz, Johan Christofer, fhv. Revisor 

ved Eøros Kobberv., 72 A., Ve? 

Chr.ania. 
Benneche, Hans Adreas, nær 82 A., 

^79 > Chr.ania. 
Bentzon, Dorothea Marie f. Mohr, 87 

A., ^Va, Bergen. 
Berg, Axel, Bogholder, 38 A., ^V^, 

MinneapoUs, Minn. 

Berg, Elisabeth Amanda f. Frontin, 
*7ii, Kbhvn. 

Berg, Gunnar, Kun.stmaler, 30 A., ^7i9> 
Berlin. 

Berg, Jørgine Marie f. Øverland, 7774 
A., «7^, T.hjm. 

Berg, Marthe Elisabeth, ^7io> Ghr.ania. 

Bergh, Catharina Theodora f. Bern- 
hoft, ^79; Hafslund pr. Sarpsborg. 

Bergh, Maren Kammermeyer f. Evjé, 
89 A., '7i, Chr.ania. 

Bergh, Margrethe, Enke, 81 A., ^7»> 
Brandbo. 


Bergstrøm, Alexander Thei>dor, Bog- 
holder, 72 A., "A, Chnania. 
Berner, Dagfind Hegland, 60 A., "/^^ 

Stavanger. 
Berner, Martinus Joachim, Skibscap., 

75"/i2 A., % Chr.ania. 
Berthelsen, Berthel Andreas, ^y^^, 

Bækkelaget pr. Chr.ania. 
Bertelsen, Jensine, nær 72 A., "A, 

Stavanger. 
Bie, Nanna f. B., 397^ A., %, Lyngør. 
Bjerch, Julie, c. 62 A., "/^, Chr.ania. 
Bjerke, Karen Olea f. Borge, 62 A., 

^Vgj Chr.ania. 
Bjerkelund, Carl J., Kbmd., 49 A., ^7„ 

Tønsberg. 
Bjerknæs, Marie f. Hauge, 85 A., ^7^, 

Stormoen i Strømsgodset. 
Bjerring, Christine f. Schwenkerud, 

6579 A., 7i8» Ghr.ania. 
Bjørgan, Johan Peder, 77 A., ^%, 

Ørlandet. 
Bjørge, Andrea, 77 A., ^y^, Kjemstad 

i Stange. 
Bjørseth, Andrea f. Andersen, 7*. Ghr.- 
ania. 
BJørseth, Louise f. Brinchmann, "/^^ 

Stoppen pr. Drammeti. 
Blechstad, Wilhelmine f. Bertram, 757^ 

A., 78> Chr.ania. 
Blegen, Michael, resid. Kapel., 7?^ 

Vestre Toten. 
Blichfeldt, Augusta f. von Clausewitz, 

60 A., 7io> Chr.ania. 
Blom, Caspar Christian, Handelsreisende^ 

35 A., «7io, Chr.ania. 
Blom, Hanna, 77 A., "/g, Skien. 
Blom, Hedwig f. Sandberg, ^7^, Moss. 
Blom, Reinhardine f. Lossius, 677« A., 

Va, T.hjm. 
Blomberg, Morthinus Conrad, Skræd- 

derm., 80 A., ^7^, T.hjm. 

Blunk, Sverre, Stud. jur., "/,, Chr.ania. 

Blydt, Erikke f. Lambertsen, 58 A., 
"/i2, Bergen. 

Boaith, Carl Reinholdt, Consul, 7^, 
Bergen. 

Bodin, Daniel Michael Zarbell, Skibs- 
reder, 78 A., "/s, Tønsberg. 

Boe, Peter Ugland, 24 A., V^i, Arendal, 


Dødsfald i Norge 1893. 


TUlæg S. 27 


Borch, Clara f. Clausen, 26*/« A., 7^, 

Chr.ania. 
Borohgrevink, Ida Marie f. Lie, nær 

65 A., *V„ Alten. 
Borohgrevink, Henrik Christian, TOVs 

A., *V2> Hamar. 
Borchsenius, Sofie Amalie Wessel, 52 

A., Vi> Chr.ania. 
Bordewich, Hans Henrik, 59 A., ^Viz; 

Henningsvær. 
Bordoe, Margrethe f. Andersen, 75 Vs 

A., */ii> Chr.ania. 
Bosse, Anne Marie f. Lehmann, "Z^, 

Chr.ania. 
Boug, Karen Christine, 24 A., 7io) 

Rød pr. Moss. 
Brandt, Ingeborg Anine Marie, 87 A., 

16/ 
/8' 

Brantzeg, Abigael Kjerstine, 737« A., 

Vs« Chr.ania. 
Brantzæg, Julie, Oyerretssagf. B.s Enke, 

68 A.. ^Vj, Chr.ania. 
Bredal, Hans Lund, fhv. Bagerm., 71 

A., ^V«? Fageraas pr. Bergen. 
Brodersen, Elisabeth Allison f. Grleye, 

55 A., "/i2, Mandal. 
Brinch, Alfhild Elida Johanne, 11 Mdr., 

Vg, Lian. 
Brinck, C., Tandlæge, 78 A., Vg. 
Brinckmann, Synneve Albertine, 70 A., 

Vg, Bergen. 
Broch, Christofer R., Bundtm., 79 A., 

Vsy Chr.ania. 
Broch, Peter, nær 41 A., *7w Bergen. 
Brodtkorb, Gine, 44 A., 'Vis; Chr.ania. 
Brodtkorb, Hans BuU, 77 A., 7^ 

Stangvig. 
Brodtkorb, Lauritz, 70 A., *7„ Vardø. 
Bronn, Augusta Mathea, 87 A.. 'Ve* 

Chr.ania. 

Brorsen, Knud, Adventist Missionær, 
Hjemsted Ribe, f i Karlstad ^Ve- 

Brown, Maren, 74 A., ^j^^y Bergen. 

Brun, Johannes, fhv. Kapteinvagtm., 
nær 80 A., ^^/g, Bergen. 

Brun, Poul Hansen Birch, Toldkasserer, 
nær 65 A., *78> Arendal, begr. 
SandeQord. 

Brun, Søren Martens, Artillericapit.. 
55 A., Vsj Chr.ania. 


Bruun, Johan Anton, nær. 38 A., ^Z^, 

Fr.stad. 
Bruun, Johan Lyder, fhv. Skolelærer, 

82 A., '7^2, Bergen. 
Bryde, C. M., Skibsfører, 61 A., ^V^,, 

Sandefjord. 
Brueneoh, Johan Christopher Ræder, 

66 A., 73; Bergen. 
Brueneoh, Isabelle, 86 A., V^^, Chr.ania. 
Brønlund, Carl Jansen, Sømand, 72» 

Brooklyn. 
Buchholz, Edvardine, "/g, Fr.hald. 
Buck, Gert, Toldindspektør, 797^ A., 

7i> Tromsø. 
Bugge, Anne Saura Christine, ^7?; P- 

t. Lier. 
Bull, EUsabeth f. Høyer, 85 A., *V„ 

Chr.ania. 
Bull, Fredrik Wiingaard, Handelsmand, 

92 A., »7^, Bugten pr. Alten. 
Bull, Henrik Johan, Læge, 297« A., 

Ve, Tønsberg. 
Bull, Søren Christian Ørsted, fhv. Ex- 

peditionssekretær , 827« A., "/i, 

Chr.ania. 
Bull, Unni Charlotte, 21 A., ^78,Ulykkes- 

tilf. i Gudbrandsdalen, begr. Chr.- 
ania. 
Bye, Fredrik Emil Rode, nær 24 A., 

^»74, Chr.ania. 
Bøckmann, Anna Fredrikke f. I^arsen, 

«75 T.hjm. 
Bødtker, Anne Gurine f. Guttormsen, 

78 A., 7io; Svelvig. 
Bødtker, Christiane Charlotte f. Eister, 

Provstinde, 937^ A., "/g, T.hjm. 
Bøe,Hans, Malerm., 67 A., *7i2»Laurvig. 
Børesund, Louise Emilie f. Schancke, 

29 A., =76, T.hjm. 
Børgesen, Sophie f. Mossin, nær 84 

A., «78, Fr.stad. 
Cammermeyer, Fredrik Albert, Bog- 
handler, 54 A., ^7«; Ramme pr. 

Hvidsten, bgr. i Chr.ania. 
Gaster, Anna Rosina, 7s; Namsos. 
Christensen, Adelheid Margreths f. 

Lund, 56 A., ''781 Heggedal. 
Christensen, Anna Gunelia f. Githmark, 

^79> Brekkestø. 
Christensen, Casper Otto, Gartner, ^78? 

Kongsvinger. 


Tillæg S. 28. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Christensen, Dora Pelrea f. Berg, 60% 

A., ^7,2, Skien. 
Christensen, Eva f. Mathiesen, 40 A., 

Vs; Linderud. 
Christensen, Ida Amalie f. Hagerup, 

73 A., ^^9' Kongsvinger. 
Christiansen, Johanne Mathilde f. Ravn, 

33 A., "Vij, Chr.sand. 
Christiansen, Ulrik A. P., Gand. philos., 

74 A.. '7i, Chr.ania. 

Clausen, Christian, 71 A., ^V«; Bergen. 

Colbjørnsen, Wilhelmine, ^/g, Chr.ania. 

Collin; Einar, f. 'Vg 1860, f /s; fra 
Eden (Sydney) til Melbourne. 

Conradi, Hugo Fredrik Amiel Severin, 
Distriktslæge, Vi«> Bækkelaget. 

Cormontan, £. M. S., fhv. Provst, 95 
A., ^V2> Franklin, Renville Co., 
Minnesotha. 

Daae, Anne Johanne f. Christie, 80 A., 
78, Chr.ania. 

Daae, Christoffer Frimann, Provst, 67 
A., ^V2» Vaagens Pr.gaard. 

Daae, Ludvig, Toldkasserer, Vs? Chr.- 
sand. 

Daae, Maren f. Ebbesen, nær 62 A., 
7i2> Chr.ania. 

Dahl, Anna Cathrine Lyders f. Bonne- 
vie, ^Vt* Chr.ania. 

Dahl, Anne f. Krogeness, 74 A., *7a> 
Hardanger. 

Dahl, Anna Serine, 78» T.hjm. 

Dahl, Christian, Bager, nær 67 A., ^79> 
Bergen. 

Dahl, Christine Bolette, 78> T.hjm. 

Dahl, Ferdinand, Udskiftningsformand, 
*7i2, Bergen. 

Dahl, Georg, Smed, 58 A., '79, T.hjm. 

Dahl, Iver, Vognmand, nær 70 A., ^79> 
Chr.ania. 

Dahl, Johan Sigwart, 42 A., ^Vj, New- 
castle. 

Dahl, Johanne Juliane f. Plesner, By- 
foged S. A. D.s Enke, 80 A., ^7e, 
Moss. 

Dahl, Johanne Marie f. Arnesen, 38 
A-M *76> Chr.ania. 

Dahl, Karen f. Hansen, 63 V2 A., 7^, 
Chr.ania. 

Dahl, Louise, 877« A., "/^o, Melsomvig, 
Stokke. 


Dahl, P., Snedkerm., 54 V2 A., »75, 

T.hjm. 
Dahl, Sophie Andrea, i det 83 A., 73» 

Rødø. 
Dahlgren, B. M., fhv. Skolebest, 72 

A., 74» Chr.ania. 
DahIL Tollef. Bergmester, 68 A., ^7e, 

paa en Embedsreise i Telemarken. 
Darell, Martha f. Malvig. 35 A., "Z^, 

T.hjm. 
Davidsen, Pauline Henrilcke f. Chri- 
stensen, 46 A., 7io» Chr.ania. 
Davidsøn, Anna Martha f. Løcke, 857« 

A., 7io, T.hjm. 
Deiohmann, Wilhelm Severinus, 33 A., 

*7ioi Holmestrand. 
Dekke, Frantz, 56 A., *74» Bergen. 
Delphin, ThaUe, 877^ A., 78, Rygge. 
Devold, Jens Anton, Cand. med., 27 A., 

'7io» Chr.ania. 
Dietrlohson, Bertha f. Berentsen, 29 A.. 

"/e. Skien. 
Dietrlohson, Christine Adelaide f. El- 
lingsen, *7ii» Lundgaard. 
Dreier, Caroline Marie f. Holm, 84 A., 

«7e, T.hjm. 
Drejer, Birgithe Lucie f. Zahl, 70 A., 

* *7i, Bergen. 
Dreyer, Clara, '7m T.hjm. 
Due, Christian, Indrulleringschef, 87 

A., ^Vs, T.hjm. 
Dunker, Elisabeth Marie f. Thams, 

Enke eft. Kapt. Wilhehn D., 78 

A., ^78 > Chr.ania. 
Duus, Olaus Fredrik, resid. Kapellan, 

697, A., *7e, T.hjm. 
Dybwad, Axel, Cand. philos., 39 A., 

"/g, Chr.ania. 
Dybwad, Herman Carl, Kbmd., 72 A., 

*7i; Chr.ania. 
Diicker, Louis, Handelsb. , 247« A., 

7i8» Chr.ania. 
Dyhren, Pauline, Rigsdagsmand Niels 

D. s. D., 69 A., "/j, Dyhren. 
Døvle, Amalie, 537* A., *72» Chr.ania. 
Eokersberg, Hartvig Fredrik, nær 80 

A., *78> Strands Præstegaard. 
Edelberg, Eline Severine f. Johansen, 

42 A., "/4, Chr.ania. 
Ege, Rebekka Alida f. Paasche, nær 

77 A., *7i» Bergen. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Tillæg S. 29 


Egeberg, Johanne Henriette f. Meyer, 
*Vi2» Ghr.ania. 

Eid, Arne, Sagfører, ^Vs? Veisten pr. 
Odnæs. 

Eitzen, Gustav, 6 Mdr-, *Vj, Ghr.ania. 

Eitzen, Johan Lauritz, fhv. Postmester, 
80 A., Vn, Tønsberg. 

Ekstrøm, Georgine Fredrikke, 34 A., 
"/ii» Malmø. 

Elholm, Gjertrud, 72 A., 7?* Bergen. 

Ellerhusen, Eleonora, 50 A., "/s? Bergen. 

Ellerhusen, Fredrikke, V^, Bergen. 

Ellertsen, Anna Marie Cecilie f. Fred- 
land, 78 A., *72, Chnania. 

Ellerteen, Ellert Michael Fredrik, fhv. 
Distriktslæge, 79 A., *V„ Ghr.ania. 

Ellingsen, Martha f. Flor, ^\, Ørlandet. 

Elmenhorst, Bærendt Jan, 91 V, A., ^Vg. 
Arendal. 

Elmenhorst, Mathilde Helene f. Nielsen, 
82 A., "/la, Arendal. 

Eltvedt, Ghristen Matheus, fhv. Skibs- 
fører, 6OV2 A., ^7io» Løkebergskaar 
pr. Arendal. 

Engelstad, ?, 78 A., »V^, begr. i Ghr.- 
ania. 

Engh, Birger Grip, 37 A., "/i^ 92, 
Ghicago. 

Engh, Isak Olsen, Orgelbygger, 80 A., 
Va, Ghr.ania. 

Engh, Johan Peter, fhv. Toldopsyns- 
mand, nær 87 A., ^7u, Ghr.ania. 

Engzelius, J. M., Kjbmd., 72 A., "/i„ 
Røros. 

Erichsen, Irma Henriette, 3"/i2 A., 

^Vj, Officina Jazpampa Pisagua 

Ghile. 
Eriksen, Anna f. Heffermehl, 43 A.. 

/e, Bergen. 
Erlandsen, Malene f. Børsum, 83V2 A., 

»V^, Ghr.ania. 
Esche, Samuel Heinrich August, Vice- 

consul, 83 A., Vsf Flekkefjord. 
Essendrop, Garl Peter Parelius, Biskop, 

Dr. theoL, 75 A., *7io; Ghnania. 
Essendrup, Andreas, Va* T.hjm. 
Evjen, Marie Anna, 7178 A., *7ft? 

Tromsø. 
Faag, Arthur Marius, 57i8 A., *7i; 

Ghr.sand. 


adum, Ellen Olava f. Semb, 6674 A., 

^7:f; Ghr.ania. 
albe, Kathinka Marie, Hoflfrøken, 807^ 

A., *°/4, Ghr.ania. 
ålch, Jacob Wilhelm, Grosserer, 62 

A., 7i2> Laurvig. 
alch, Julie P., Skibsfører O. N. F.s 

Enke, ^7u» Ghr.ania. 
åloh, O. N., fhv. Skibsfører, ^7i, Ghr.- 

ania. 

alck, Hans, 6 Uger, *79; Ringsaker. 
ål kenberg , Emilie f. Dietrichson, 

Oberstlieut. F.s Enke, '7n, Ghr.- 
ania. 
åller, H. P., Gaardbruger, 4672 A., 

72, Sørum. 
ålsen, Bolette f. Gjerdrum, Sorenskr. 

F.S Enke, 707, A., "A, Ghr.ania. 
åndrem, O. G., Handelsm., 827« A., 

7,; Komagfjord. 
åye, Agnethe Catharine, 45 A., 'Ve^ 

Bergen. 
åye, Gulborg Sophie f. Larsen, "/s* 

Borgen pr. Blakjer. 
åye, Herman Wedel, 81 A., "/,, 

Drammen. 
ermann, Astrid, 24 Dage, 7io> Ghr.- 
ania. 
ich, Alfred Harald Emil, Direktør, f. 

i Danmark ^V, 1827, t i Stock- 
holm «7i. 
ick, Johan Herman, Kbmd., 74 A., 

'77» Ghr.ania. 
inckenhagen, Hans August, Contor- 

chef, "/g, Ghr.ania. 
ischer, Anna Maria, 83 A., "/12, 

Bergen 
ischer, Louise Gathrine f. Røyem, 

Enke e. Kaptein H. J. F., 85 A., 

^78 > bgr. Hamar. 
lifiet. Gulbrand Nilsen, fhv. Lensmand, 

nær 80 A., '77. Faaberg. 
lood, .Garoline Jørgine f. Møller, 547« 

A., ^7«? Heimdal pr. Moss. 
lood, Ingolf, Apotheker i Brooklyn 

(N. Y.) 25 A., begr. 75. 
ollum, Inga Marie, '7i> Frydenbø pr. 

Bergen. 
oltmar, Cathinka Jacobine f. Køkeritz, 

"/„ Langset, begr. i Ghr.ania. 
oss, Randine, 7i> Ghr.ania. 


TiUæg S. 30 


Dødsfald i Norge 1893. 


Frantz, Anton, Blikkenslagerm., Vg* 

Chr.-ania. 
Franzen, Ole Nicolai, 4 Mdr , »7„ Vardø. 
Frioh, Martine, Vs« Hop pr. Bergen. 
Friis, Ole M., Kobbersmed, 64 A., "Z^, 

Bergen. 
Frttsoh, Alexandra f. von Munthe af 

Morgenstierne, •"/si Strassburg. 
Fritzner, Johan, Dr. philos., fhv. Provst, 

nær 82 A., "/,„ Ghr.ania. 
Frommel, Thora Nanna f. Egidius, Enke 

e. Generalsuperintendent F., *V4» 

Celle. 
Frost, Christian Edvard, Handelsmand, 

61 A., Vi* Bejan. 
Frost, Rasmus Marginius Brocbmann 

Parelius, *7i» Tanen. 
Gade, Trine, 887^2 A., ^V„ T.hjm. 
Garroann, Christoffer Johan, 47 A., 

'Vsi Lokøen. 
Garroann, Elisabeth Johanne Håber- 

dorf, 77 A.. ^7^,, Bergen. 
Gedde, Margrethe Sofie Christiane, nær 

81 A., '7„ Fr.hald. 
Gerner, Joh. Fr., Consul, *77> Crofsen 

Bad. 
Getz, Christen, Overlærer, 7io> Hamar. 
Getz, Dorothea, 73 A., ^7«, Ghr.ania. 
GIbson, Elisabeth, Enke, 73 A., ^U^, 

Hastings, England. 
GJerløw, Jens Andreas, Sognepr., 52 A., 

7i, Barbu. 
Gjertsen, Anne Elisabeth, ^7i, Tjømø. 
Gjevre, Ole, Ingeniør, *78, Ghr.ania. 
Glatved, Gunhilde f. Bie, 'Ai, Grimstad. 
Glatved, Niels, 37 A., ^73, Ghr.ania. 
Gleditsch, Georga f. Johnson, 7e, Ant- 
werpen. 
Glånzel, Martha, 79, T.hjm. 
GrafT, Christian Fredrik, Capitain, 75 

Graff, Nanna Selmer, 20 A., ^7^1, 

Seatle, Washington. 
Gram, Ingeborg f. Olsen, 557^ A., «V,2, 

Tønsberg. 
Gran, Henrik Dedichen, V4, Laxevaag 

pr. Bergen. 
Gran, Sofie, *^78i Chr.ania. 
Green, Ingeborg f. Svindahl, 86 A., 

*Vi> Chr.ania. 
Greenhill, Willie, *78 Australien. 


Greiner, J. E., 80 A., *^U, Havøsund. 
Greve, Sophie, Frue, 38 A., 7«» T.hjm. 
Grundt, Signe, 76> P» ^* Drammen. 
Grung, Pernille Magdalene, 67 V» A., 

"/„ Bergen. 
Griiner, Carl Christian, Gand., 74 A., 

*78, Paris. 
Griiner, Hans Fredrik. Læge, *79» 

Ghr.ania. 
Grøn, Adolph, fhv. Kbmd., *78» Chr.- 
ania. 
Grøn, Karen Dorthea f. Samuelsen, 77 

A., '7i2» Lillesand. 
Grønn, Edvard Waldemar Juel, 18 A., 

76, Ghr.ania. 
Grønning, Carl Oluf, fhv. Postfuldmg., 

72^, A., Vi„ T.hjm. 
Grøntvedt, Hans, Skrædderm., 78V, A., 

^Vsj Ghr.ania. 
Gude, Jobs., fhv. Skibsf., nær 56 A., 

*72, Laurvig. 
Gulbrandsen, Laurits Leonard, Overr.- 

sagf. , Kongsvinger, 47 A., ^j^. 
Guldberg, Frithjof Vilhelm August, 

Gand. real., 43 A., *7i»» Chr.ania. 
Gundersen, Britta Marie f. Thulin, *7is» 

Grimstad. 
Gundersen, Carl Anton, Murer, 6IV4 

A., 7«» Chr.ania. 
Gundersen, Christine Martine f. Bugge, 

83 A., 7„ Mandal. 
Gunnestad, Axel, Tandlæge, *74, Chr.- 
ania. 
Giintlier, Owe Carolius, 4V4 A., 7i«» 

T.hjm. 
Haagensen, David, Skibsf., 52 A., ^72« 

Nøterø. 
Hagen, Anna Cecilia, 37« A., *74» 

T.hjm. 
Hagen, Gudrun, ^77> Solhaug pr. Bergen. 
Hall, Anna Margarethe, 30 A-, ^V*? P- 

t. Chr.ania. 
Hallen, Elise, 92 A., 7ii» Chr.ania. 
Hals, Nicolai, kgl. Fuldmægtig, 65 A., 

76, Ghr.ania. begr. Aaset pr. Aasta, 
Hals, Martinus, Fuldm., 70 A. 78> R^na. 
Hals, Thora, *78, ^Fr.hald?) 
Halse, Marie f. Dahl, *77> Milwaukee 

Wio. 
Halvorsen, Marie f. Horn, 29 A., *7ia> 

Holmestrand. 


Dødsfald i Norge 1893. 


TUlæg S. 31. 


Halvorsen, Nicoline Bergitte f. Kjær, 

51 A., Vs* Ghnsand. 
Hanborg, Mathea, 91 A., 'Vii» Looisen- 

berg. 
Hammer, Einar, 17 A., ^Vw. Arendal. 
Hammer, Oline Marthine f. Randvig, 

nær 63 A., Vj, T.hjm. 
Hansen Antonette f. Voigt, "/,i, Eids- 

berg. 
Hansen, Carl, 77 A., 7i. Chr.ania. 
Hansen, Christiane f. Carstens, V4; 

Bergen. 
Hansen, Claus, Bagerm., 77 A., 'Vst 

Bergen. 
Hansen, Harald, Cand. & Lærer, Ve^ 

Bodø. 
Hansen, Jørgen, fhv. Sognepr. til Gjer- 

drum, 82 A., Vs* Chr.ania. 
Hansen, Mina f. Eckersberg, "/t^ Ulle- 

volds Lazaret. 
Hansen, Nils Juel, Handelsmand, 7i9> 

Tanagaard. 
Hansen, Nora f. Husher, 28 A., "/,, 

Chr.ania. 
Hansen, Oluf Theodor, Lagerforvalter, 

54 A., ^Vst Bergen. 
Hanshus, Elen, "/g, T.hjm. 
Hansteen, Betzy f. Krumm, 78 A., *Vi, 

Chr.ania. 
Harms, Constanse Johanne, 217« A., 

*7,i, Bergen. 
Hartwig, Augusta f. Bugge, Enke efter 

Børsassistent O. C. J. H., 75 A., 

'Vi» Chr.ania. 
Haslund, Wilhelm Andreas, Apotheker, 

40 A., ^Ve; Ashby i Minnesota. 
Hauge, Karen Louise f. Vogel, 73 A., 

^Vo; Chr.ania. 
Haugland, Jensine f. Klingenberg, 7i2; 

Bergen. 
Hauw, Margrethe, 797« A., ^76> Chr.- 
ania. 
Havig, Johannes Bernhard, Consul, 55 

A., Via> Namsos. 
Hazeland, Serine, 61 A., Vs^ Chr.ania. 
Hebbe, G. C, Dr., nær 89 A., ,»V8> 

Granbakken i Bærum. 
HefTermehl, Carl, 67 A., *7i' Chr.ania, 

begr. i Drammen. 
Hegge, Fredrik Martin, Lensmand, 62 

A., 7i2i Rotsundelv. 


Hegge, Ovidius, Skibshandler, 7i» Liver- 
pool. 
Helberg, Ida Sophie f. MCbister, E. e. 

Stadsphysicus O. B. H., nær 87 

A., ^72» Chr.ania. 
Heldemark, James, 74 A., ^Ve; Chr.- 

sand. 
Hel land, Carl Marendos Ingevard, Fa- 

brikb., */«> Laxevaag pr. Bergen. 
Helsing, Ole, Kjøbm., ^j^, Chr.sund. 
Hennig, Marie Randine, 7?) Chr.ania. 
Henning, Ingeborganna f. Pedersen, 

597^ A., 7„ T.hjm. 
Henrichsen, Caroline f. Sylvander, 53 

A-., *7u> Chr.ania. 
Henrichsen, Herman, Kortfabrikant, 

487, A., "/s, Chr.ania. 
Henrichsen, Jørgine Marie, 78 A., *7i»; 

Chr.ania. 
Hermansen, (Hansen) Martbine 68 A., 

7«, QJir.ania. 
Heyerdahl, Clemet August, Proprietær 

i Høland, *77j Chr.ania. 
Heyerdahl, Mathias Rye, 40 A., 7i2» 

Chr.ania. 
Heyerdahl, Nils Treschow, fhv. Foged, 

727« A., 7i«» Hevne Præstegaard. 
Heyeren, Louise, 827« A., "/,i, Haabel 

i Eidsberg. 
Hilthon, Lars H., fhv. Gaardb., 847, 

A., *76» Chr.ania. 
Hiorth, Adam, 42 A., 7^, Texas. 
Hjorth, Minna Bang, ^7,, A., ^7«, 

Chr.ania. 
Hiorth, Lorentz Lassen, f|hv. Overtoidb., 

807^ A., "/s, Cbnania. 
Hoff, Ingebrigt, Skomager, 727« A., 

Vi, T.hjm. 
Hoff, Theodor, 26 A., *V9 92, Chicago. 
Hoffmann, Carl, 32 A., Vi«, Chr.ania. 
Hofgård, Christine Marie f. Brandt, 87 

A., *7n, Fredenshavn pr. Hønefos. 

Holfeldt, NathaUa, 81 A., »7«, Opdal. 

Holm, Harald Hagerup, fhv. Bureauchef, 
nær 91 A.„ '77, Chr.ania. 

Holm, Margrethe, 747^ A., "/g, T.hjm. 

Holm, Ole, Skomagerm., 877, A., •7io» 
Chr.ania. 

Holm, Pauline, Toldfuldm. H.s Enke, 
88 A., "/i„ Chnania. 


Tillæg S. 32. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Holmboe, Anton Normann; 63 A., Ve> 
Chr.ania. 

Holmboe, Jens, afd. Sagfører J. J. H.s 
Søn, 17 A., Vi> Aalesund. 

Holmboe, Wilhelmine, 'Vt; Gvarv. 

Holmsen ; Carl, Vognmand, 71 A., *74> 
Chr.ania. 

Holmstrøm, M., Skrædderm., 63 A., 
'Vs* Chr.ania. 

Holst, Eline Henriette, 37 A., »V«, 
Drammen. 

Holst, Elisabeth, V^,, T.hjm. 

Holst, Homfred Bech, Lods, 80*/, A., 
V«» T.hjm. 

Holt, Caroline Josephme f. Dietrichs, 
60 A., Vs^ Chr.ania. 

Holtan, Sally f. Nannestad, 7it> Chr.- 
ania. 

Holter, Christian, Guldsmed, 67 A., 
^78> Holmestrand. 

Holter, Christoffer Andreas, fhv. Di- 
striktslæge, 76 A., Vi2» ØvreEker. 

Holter, Halvor, Grosserer, 64 A., ^Vs* 
Chr.ania. 

Holterroann, Calhrine Bygball Gaarder, 
nær 67 A., "/j, T.hjm. 

Holtermann, Marie Nikoline, 14 A., 

*76, T.hjm. 
Holth, Edvard, Uhrm., 377^ A., "/g, 

Chr.ania. 

Hooper, Anna, ^76> London. 
Horn, Alexander, ^V^ (?), Chr.ania. 

Horn, Fredrik Ludvig, Stykjunker, *78> 

Chr.ania. 
Horn, Johanne Marie Wilhelmine, *7ii) 

Chr.ania. 
Hornbæk, Th., Lærer, 53 A., "/^o, 

Østre Åker. 
Hornemann, Jacob Hersleb, 4V4 A., 

7„ T.hjm. 
Houen, Christofer Eberhardt, 23 A., 

"Z^, Agnæs. 
Hummel, Sophie, *7ii> Fr.væm. 
Hutchinson, Inga Mathilde f. Holm, 4874 

A., '7i> Drammen. 
Huun, Sophie, 75 A., 74> Bergen. 
Huun, Wilhehnine f. Knobloch, 92 A., 

78, Bergen. 
Hveding, Johan Andreas, Ejbmd., 84 

^'1 Vii> Chr.sund. 


Hvoslef, Birgitte f. Gotaas, 85 A., ^»A, 

Valders. 
Hubert, Gottfried, 56 A., 7,0, Kbhvn. 
Høeg, Christiane f. Hansen, nær 51 A., 

^7i»> Bestum pr. Chr.ania. 
Høegh, S. K., Bankkasserer, ^Z^,, Pors- 
grund. 
Høstmark, Georgine Louise, Kbmd. O. 

B. H.S Enke i Molde, 90 V„ A., 

^77> Aure Præstegaard. 
Høyer, Louise Ovidia, *7io; Klavenæs 

pr. Holmestrand. 
larmann, Ingvald, Kjbmnd., 297, A., 

^7ii> Stavanger. 
Ihlen, Niels Johansen, 58 V2 A., ^7e> 

Ullern i Eker. 
Irgens, Albert Karentius, Politimester, 

467, A., '% T.hjm. 
Isaachsen, Christian, Sognepræst, 54 A.» 

^76. Ulykkestilf., Alversund. 
Isaachsen, Helene Susanne f. Horn- 
beck, 88 A., ^7i, Grimstad. 
Isaachsen, J. T., Indrulleringschef, nær 

59 A., 7«; Chr.sand. 
Isaachsen, O. W., Kunstmaler, 58 A*, 

^79. Kjos pr. Chr.sand. 
Isaksen, Marie f. Kling, ^7ii> Bergen. 
Iversen, Didrik, fhv. Lærer og Stor- 

thingsmand, 74 V4 A., "/i, Røros. 
Iversen, Peter O., Kjbmd., 56 A., "/„, 

Laurvig. 
Jackwitz, Ingeborg Gurine f. Braae, 

nær 74 A., *7i, T.hjm. 
Jacobsen, Anne Marie f. Klemp, 78 A., 

^7i«j Lillehammer. 
Jacobsen, Niels, Skibsreder, 53 A., "Zii» 

Gjømle pr. Grimstad. 
Jacobsen, Otto Fr., Advokat, 7i2> Chr. 

ania. 
Jaencky, Ernst, 747« A., ^Vst Chr.ania 

og Hamburg. 
Jakobsen, Anton Martin Tobias, Over.- 

sagf.. 58 A., ^76, Vadsø. 
Jelstrup, Hanna Nicoline Augusta f. 

Ellefseii, 56 A., 7^2, T.hjm. 
Jensen, Andrea Georgine f. Juul, 857i« 

A., ^7*; Chr.ania. 
Jensen, Carl Christian, fhv. Exped* 

seere tær, 76 A., ^79; Chr.ania. 
Jensen, Christen, Z^, Savanilla. 
Jensen, Einar Reinhardt, 7«» Bilbao. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Tillæg S. 33. 


Jensen, Marie Elisabeth f. Wetlesen, 
Vg, Sjøvold i Selbu. 

Jespersen, Anna f. Pay, 46 A.. ^Vi2> 
Chr.ania. 

Johannesen, C, Malerm., 78 A., Vs* 
Chr.ania. 

Johannesen, Judithe Cathrine f. Lothe, 
77 A., ^7,, Chr.ania. 

Johannesen, Mariane f. Bostedt, ^^j^, 
Moss. 

Johannessen, Danchert C, Bødkermester, 
757, A„ ^V„ Bergen. 

Johansen, Julius, Høvleribest., 37 A., 
''^7ii; Chr.ania. 

Johansen, Martin Olaus Brodtkorb, 
Proprietær, 57 A., ^Ve T.hjm. 

Johnsen, Anna Marie f. Jacobsen, 72 
A., */i, Bergen. 

Johnsen, Christian, 65 A., ^7n> Chr.sund. 

Johnsen, Jens Thue, 7 Mdr., ^V.,, Grim- 
stad. 

Johnsen, Ludvig Julius, Missionær, ^Vs^ 
Hankow (Kina). 

Johnson, Carl Martin Theodor, fhv. 
Kopist, 67 A., "71, Chr.ania. 

Jonassen, Edvard Otto, Bryggeribe- 
styrer, nær 70 A., ^Ve; Skien. 

Joys, Albert Gerhard Styrmand, 22 A., 
^Vs, fra Guayra til Savannah. 

Juel, CeciUe Marie Margrethe Baar f. 
Segelcke, ^7ii> Chr.ania. 

Juell, Anne Marie f. Thiis, 877* A., 
^79» Risør. 

Juell, Fedor Ramm, 53 A , 7i; Chr.ania. 

Juell, Geor^ Wilhelm, 54 A., 7„ Chr.- 
ania. 

Juell, Helene Sophie, 39 7, A., ^V^, 
Arendal. 

Juul, Anna Mathilde, 30 A., 7„ Chr.- 
ania. 

Jiirgensen, Louise Marie f. Jacobsen, 
45 A., ^78, Vefsen. 

Jæger, Karen 687^ A., Via^ Chr.ania, 

Jølstad, A., Hotelvært, 58 A., 7^, 
Hamar. 

Jørgensen, G. W., Cand. jur., 45 A., 
^7ii> Horten, øvre Eker. 

Kaas, Augusta, Bestyrerinde ved Fr.- 
halds Asyl, *78' 

Kahrs, Christian Anton, Overlæge, ^76; 
Bergen. 


Kahrs, Magdalene, "78* Strandebarm. 
Kassemir, Fransine Martinussen, 75 A., 

^7«; Bergen. 
Kaurin, Hilbert Marius, Sømand, 30 A., 

^7ij, Tromsø. 
Kay, Carl Julius, 27 A., ^^j^^ 92. 
Keul, Ernst, Bundtmager, 30 A., ^72> 

Solheimsvigen pr. Pergen. 
Keutel, Catharina Birgithe, E. e. Chistian 

K., 98 A., 'Vi, Bergen. 
Kihle, E. H., Agent, »7^, Hønefos. 
Kildal, Christan Wessel, 46 A., 7io; 

Chr.ania. 
Kiær, Frantz C, Læge, 58 A., ^Ve; P- ^' 

Høvig begr. i Chrania. 
Kiønig, Christian Jens, Læge, 56 A., 

7,^ Chr.ania. 
Kjerulf. Theodor, -73, Søndre Undals 

Præstegaard. 
Kjær, Hans Christian, nær 86 A., ^Via; 

Aavold pr. Bygdø. 
Kjær, Julie Wilhelmine, 41 A., ^Vs« 

T.hjm. 
Kleiser, Herman, Mægler, ^78? Chr.ania. 
Klem, Gustav Vilhelm, "/jj, Chr.ania. 
Klem, Sophie Amborgine, 87 A., '7i2; 

Kragerø. 
Klem, Thorleif, ^7^0, Chr.ania. 
Klerk, Mina, Drukning, '7iir Sydvar- 

anger. 
Kling, Sigvard A., Maskinist, 25 A., 7i> 

ved „NordQords" Grmidstødning. 
Klinge, Andreas fhv. Sømand, 78 A., 

^7„ T.hjm. 
Klinge, Inger Marie, 877^ A., '78, T.hjm. 
Klingenberg, Karen f. Kristoffersen, 54 A. 

Bergen. 
Klæboe, Peter Dass, nær 74 A., Ve* 

Sømnæs. 
Knap, Rasmus Andreas, Indrullerings- 
chef, Vi«> Chr.ania. 
Knap, Valborg, 28 A, »V12, Fr.hald. 
Knudtzon, Rudolph Emil, Kbmd., 27 A., 

^7io, Hull. 
Koefoed, Carl Adolph, Kontrollør, 69 

A., 78 j Drammen. 
Kohmann, Anders Tjørswaag, Chicago. 
Kokk, Bernhard, Sognepr., 657i A., 

'V„ Sørum Pgld. 

Kolderup, Julie Augusta Dorothea f. 

Gruner, 54 A., 7,0, Dehli i Veldre. 

3 


TiUæg S. 34. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Krabbe, Mathilde Elisabeth f. Tofte, 77 

A., '®/i, Chr.aiiia. 
Kraby, Marie Zimmermann, 'Vs) Hard- 

ford, America. 
Krogh, Ingeborg Marie f. Schierøe, 

707, A., Vio/ Ghr.ania. 
Krogh, Magnus, 58 A., ^Vn« Moer i 

Aas. 
von Krogh, Ditlev Vibe, Toldkontrollør, 

79 A., 7?* Laurvig. 
Krogh, Trygve Frorup, ***/,, Rergen. 
Kruse, Kaja, 56 A., ^Vw Moss. 
Kvaale, John, Sognepræst, Vs; Sulen. 
Kvigstad, Otto Gunerius Moe, "/n, 

Røros. 
Kiinneke, ?., ^Vs Liebenburg am Hartz. 
Lampe, Halfdan, 32 A., ^^4, Hop pr. 

Bergen. 
Landmark, Anthon, ^V^a, T.hjm. 
Landmark, Niels, fhv. Provst, 89 A., 

'7, Chr.ania. 
Lange, Julie f. Brandt, ^7,0, T.hjm. 
Lange, Seriana, Enke 58 A,, *7ii, T.hjm. 
de Lange, Gunnar Johan, Handels- 
betjent, ^7u Ghr.ania. 
Larsen, Sven, Vognfabr., 61 A., ^7i2i 

Fr.stad. 
Larsen, Nicolai August, Bapit. i Marinen, 

nær 54 A., "/g, Chr.ania. 
Larsen, Wilhelm, Genremaler, ^V?. 

Chr.ania. 
Lasson, Chr., Regjeringsadvokat, 63 A., 

V7, Ghr.ania. 
Lasson, Ghristine Elise f. Omsted, E. 

e. Provst And. J. L., 89 A., ^76, 

Ghr.sand. 
Laumann, Mina, ^1^, Ghr.ania. 
Lea, Martin, 64 A , ^Vs' Bergen. 
Leegaard, Jenny Gharlotte f. Eckell, 

45 A., ^Vsj Ghr.ania. 
Lehmann, Frants, Kurvmager, 45 A., 

^Vi2» Ghr.ania. 
Lehmkuhl, Juliane Sophie f. Hammer, 

74 A., *7,i, Bergen. 

Lein, O. J., Kjbmd., nær 81 A., "/q, 

T.hjm. 
Lem, Sophie, 72 A., ^74» Ghr.ania. 

Levanger. Jørgine f. Wold, 66 A., 

^7,2, Oshkosk. 

Lie, G. J., V^, Birkely pr. Bygdø. 


Lie, Ellen Jørgine, E. e. Magnus l<., 
nær 84 A., ^73, T.hjm. 

Lie, Kirsti, 75 A., ^7i» Ghr.ania. 

Lieblein, Jonette f. Nielsen, "/g, Chr.- 
ania. 

Lieblein, Ingeborg Marie, 687i A., 7i» 
Chr.ania. 

Lieungh, Hedewall Ording, Apotheker, 
7i„ Laurvig. 

Lihme, Ingerd Caroline f. Nielsen, E, 
e. Kand. theol. M. F. L., 7i27 
Chr.ania. 

Lindahl, Julie f. Moriarty, 57 A., "/g, 
Borre. 

Lindahl, Statius J. M., Bankkasserer, 
45 A., ^7*> Bergen. 

Lindblad, Otto, Hattemager, 69 V2 A., 
7,0, Lian. 

Linde, Agathe Mariane, ^7i; Bergen. 

Lindholm, Nicoline Birgitte f. Dietrich- 
son, ^7io> Bergen. 

Lintrup, Johanne Margrethe Hoelfeldt, 
85 A., 7io> Stavanger. 

von der Lippe, Ingeborg Elisabeth 
'7i, Chr.ania, 

Lodtz, Andrea f. Friele, 557^ A., ^/^, 
Bergen. 

Lodtz, Jahn Fredrik, Skrawlerm., 87 
A., ^77> Bergen. 

Lodtz, Peder Morch Luthe, Handske- 
mager, 65 Vj A., ^7^1, T.hjm. 

Lorange, Harald, 42 A., *76» Madrid. 

Lorentzen, Anna f. Duus, 74 Vs A., 
^7i2; Chi'.sund. 

Loss, Peter G., Cand. theol., Vn? 
Chr.ania. 

Lossius, Ivar Muhlenphorth, Stud. iur., 
20 A., »Vs, Farsund. 

Lossius, Mathilde Nicoline f. Sand, 77 
A, ^72» Ghr.sund. 

Lowzow, Christopher Fredrik, Oberst, 
7 1 7« A., ^7i> Kongsvinger Fæstning. 

Ludvigsen, Herman, Havnefoged, 69 
A., 74> Skien. 

Lugg, Hans Jacob, Overtoldb., 70 A., 
^77> Sarpsborg. 

Lund, D., Garver, 387^ A., Vg, Bræk- 
stad pr. T.hjm. 

Lund, Eilert Theodor, Skibscapt., *76» 
Bergen. 

Lund, Emanuel, 65 A., ^7s» T.hjm. 


Dødsfald i Norge 1893. 


TiUæg S. 35. 


Lund, Fredrik WUhelm, 14 A., •«/„ 
Ghr.ania. 

Lund, Georg, Lodsoldermand, 60 A.. 
"A, Bergen. 

Lund, Johanna, Lærerinde, 48 A., Vrt 
T.hjm. 

Lund, Jonas, nær 77 A., '/«» Gallao i 
Sydamerica. 

Lund, Julienne f. Reinertsen, 28 A., 
*%, Chr.ama. 

Lund , Lina , Via ^v Vs y V- ^- Lods- 
havn ved Farsund. 

Lund, Lydia Berentine, 74 A., 'Vet 
Langesund. 

Lund, N. R, Telegrafb., 53 A., «7„ 
T.hjm. 

Lund, Wilhelmine f. Juel, 74 A., ^V„ 
Ghr.ania. 

Lundqvist, Gustav, Bestyrer, Ulykkes- 
tilf.. Ve' Grue Finskog. 

Lunnevigh, Ester f. Dahl, nær 85 A., 

Vt, Tønsberg. 
Lyche, Adolphine Ghristine, 72 A., 

^7,0, Fr.hald. 
Lyng, Martinus, Lithograf, 67 A., Vs; 

Ghr.ania. 
Lyng, Sina f. Ormsrud, 52 A., "/g, 

Lillehammer. 
Lynum, Ole Chr. Gruner, kst. Politi- 

fuldm.. 36V8 A., ^V^, Ghr.ania. 
Løchen, Kalle, Skuespiller, 28 A., "/,i, 

Ghr.ania. 
Løken, Garoline f. Aagaard, 60 A., 

*7,„ Stjørdalen. 
Løken, Niels Kristensen, lOO'/« A., Vt* 

Ghi'.ania. 
Levold, Agnes f. Ahlstrøm, 38 A., *7i„ 

Liverpoøl. 
Lawenhjelm, Anne Fredrikke, *7i2, 

Laurkullen. 
Mamen, Marius Rosenkrantz, Gapitain, 

^7i2» Tistedalen. 
Marcher, Axel, Forpagter, 44 A., ^Vj. 

Aastrup. 
Meidell, Lars Nicolai, Dampskihsfører, 

36 A., Vio> Bergen. 
Meier, H. E., Mægler, 77 A., V„ Ghr.- 
ania. 
Meitzner, Johanne Marie f. Erland, 58 

A., 7i; Beiem Præstegaard. 


Meldahl, Karen f. Feldtmann, ^7ity 

Ghr.ania. 
Melgaard, Garl Jacob Nicolay, 43 A.. 

»7i, Beillant, Frankrig. 
Mellbach, Ghristine Magdalene, 30 A., 

*76» Ghnania. 
Melsom, Garl Emil, f hv. Skibsf., 54 A., 

»7e, Stokke. 
Meyer, Ellert, nær 75 A., "/^o, Bergen. 
Meyer, Ericha f. Wichne, 30 A., »7i, 

Bergen. 
Meyer, Jens Fredrik Emanuel, Gros- 
serer, 51 A., *78» Ghr.ania. 
Meyer, Friedrich Bæhr, 74 A., Vs, 

Bergen. 
Meyer, Henrich Meyerhoff, Skibsmægler, 

68 A.. *7i, Bergen. 
Meyer, Johan Joachim, 28 V4 A., *7i> 

Bergen. 
Meyer, Marie f. Ghristensen, '7iy Grønø. 
Michelsen, Anne Johanne f. Meyer, 

72 A., "Z^, Bergen. 
Michelsen, Ghristine, 84 A., 7?; Bergen. 
Mo, Louise Gatharina f. Mortensen, 62Vt; 

A., *74i Ghr.ania. 
Moberg, Jacoba f. Knudtsen, ^78^ ^^i"' 

gen. 
Moe, Emma. 41 A., "/s* Vestre Slidre. 
Moe, Markus Fredrik Holtermann, *74> 

Newyork. 
Moe, Ole Peter, Bødkerm., 85 A., *7n» 

T.hjm. 
Moe, Ole M., Garverm., 60 A., '/g, 

Ghr.sund. 
Mohn, Ghristian Joachim, H. S., 84 A., 

Va, Neapel. 
Mohn, Elisabeth Marie, nær 50 A., ^74> 

Bergen. 
Molle, Hans Johan, Handelsborger, Vitt 

Bergen. 
Monclair, Thomas, f liv. Bagerm., 89V„ 

A., 7„, Bergen. 
Monrad, Oscar, Maskinist, 48 A.„ ^7^, 

Ghr.ania. 
Monsen, Sven Andreas, f hv. Dampskibs- 
fører 52 A., "/lo, Bergen. 
Mork, Anna K. f. Lund, 627, A., ^7„ 

Ghicago. 
M088, Sophie f. Mathiesen, E. e. 

Sognepr. Just M., 84 A., ^7, Ghr.- 
ania. 

3* 


Tillæg S. 36. 


Dødsfald i Norgo 1893. 


Motzfeldt, Fredrikke Engmann, "Z^, 

Gbr.ania. 
Mowinckel; August C, 70 A., 7s7 

Bergen. 
Mowinekel, Oluf, nær 69 A., "/j«, 

Bergen. 
Mulvad, Gicilie Sofie f. Hoff, Vs, Fr.stad. 
MunthB; Amalie, 79 A., Vs; Skien. 
Munthe, Dagny 24 A., '^Vio Bergen. 
Mustad, Hahor Hjeronymus Heyerdahl, 

20 A., 75, Bristol. 
Myhr, Louise Augusta f. Brandt, 69 

A., ^73> Chr.ania. 
Myhre, Caroline f. Ouren, 717i2 A., 

*7iii Chr.ania. 
Myhre. Louise Augusta f. Brandt, £. e. 

Slagter Martinus M. i T.hjm. , 69 

A., '^73' Chr.ania. 
Muller, Anne Marie f. Grøgård, 90 A , 

^7i, Utne. 
Muller, Carl Arnoldus, Rektor, nær 75 

A., ^Vsj Chr.ania. 
Miinster, Christan, 917, A.., 7io» Tøns- 

berg. 
Mørch, Elen, nær 88 A., ^7u» Laurvig. 
Møller, Anne Kirstine 89% A., ^''j,. 

Hønefos. 
Møller. Cecilie, Enkefru, 91 A., "/g, 

Chr.ania. 
Møller, Charlotte f. Echstein, 92 A., 

-Vij, Fr.stad. 
Møller, Einar, fhv. Handelsmand, 50 

A., "/s, T.hjm. 
Møller, Halfdan, Værftsejer, 40 A., "/g, 

Chr.sand. 
Møller, Johan Arnt, 78 A., ^^U, T.hjm. 
Møller, Ludvtg, fhv. Kmd., 74 A., V«, 

Drammen. 
Møller, Nicoline Bergithe f. Lind, 44 

A., "/«, T.hjm. 
Møller, Niels, Handelslærer, 43 A., 

^78, Arendal. 
Møller, Sophus, 29 A., 'g, ved Australiens 

Kyst. 
Nagel, Anna f. Dahl, 36 A., ^7^, Bergen. 
Narten, Hanna, 23 A., 72* Bergen. 
Nelsen, Larsine Christine f. de Fine, 

30 A., ^7^, Chicago. 
Neuhaus, Maria Elisabeth, ^7?; Bergen. 
Nevermann, Magnus, Havnebetjent, 63 

A„ ^^7,, T.hjm. 


Nickeisen, lens Oluf, ^77> Havaii. 
Nickeisen, Karen f. Schwencke, ^78» 

Chr.ania. 
Nicolaysen, Jens J. G., Viceconsul i 

Havre, 58 A., ^V?* Chr.ania. 
Nicolaysen, Peter, Cand. jur., Hypothek- 

banksekretær, 58 A., *7ii» Chr.ania. 
Nilsen, Chr. A. , Postmester, 48 Va A., 

*7»> Le vanger. 
Nilsen, Elias Andreas, Toldinspektør, 

^7i» Hammerfest. 
Nilsen, Emilie f. Tornøe, 64 A., "A, 

Bergen. 
Nilsen, Nils Vogt, Overtoldb., Ih A., 

^Va, Drammen. 
Nissen, Jens, Kbmd., ^Vi2» T.hjm. 
Nissen, Johannes Musæus, Postmester, 

727, A., =^71 T.hjm. 
Norby, — , fhv Skibsfører, "A, 

Chr.ania 
Nordvig, L., Kirkeværger, 58 V4 A., 

^75, Selje. 
Normann, Henrik Mathias, fhv. Toldb., 

97 Vo A., 7ii, Lillesand. 
Norsted, Christoffer Hammer, Grosserer, 

63 A., ^Vt, Chr.ania. 
N0S8, Erik Evjen, Kadet, 20 A., ^7*7, 

Chr.ania. 
Nygaard, L. M., Skibscapt., Ulykkestilf., 

72, Fr.hald. 
Nysom, lens Jacob, fhv. Skibscapt., 

86 A., 72» Chr.ania. 
Odiand, Gabriel T., fhv. Kmd., 75 A., 

»78, Bergen. 
dhlsen, Andreas Severin. Konsul, 36 

A„ "/g, Farsund. 
Olafsen, Jørgen, Kirkesanger, 75 A., 

"/g, Bergs vik i Veø. 
Olsen, Andreas Bohr, Premieriieutn. i 

Marinen, 45 A., ^7?* Horten. 
Olsen, Anne Marie f. Sustad, 8O72 A., 

76; Chr.ania. 
Olsen, Carl, Musiker, 33 A., ^78, Chr.- 
ania. 
Omholt, Thollef, 75 A., 7«, Chr.ania. 
Osten, Catharine Sophie 99 A., Vs' 

Bergen. 
Osten, Henriette Elisabeth 72 A., *7^. 

Bergen. 
Otto, Christian Godtfred, 35 A., Argen- 
tina. 


Dødsfald i Norge 1893. 


TiUæg S. 37. 


Oxaas, Henrik, Lensmand, 79 A., Vio; 

Lyngen. 
Parr, Niels Gjede, Sagf., 72 A., 'V4, 

Thrygstad. 
Paszternak, Martine, *%; Chr.ania. 
Paulsen, Wilhelmine f. Holst, 74 A., 

^Vb, Kabelvaag. 
Pau8, Henrik Johan, f hv. Foged, 93 A., 

^Vt, Skien. 
Pay, Gabriel Gappelen, ^Vs« Chr.ania. 
Pay, Inger. 24 A., Vu? Chr.ania. 
Pedersen, Alida f. Bergmann, 46 A., 

^74, Bergen. 
Petersen, Johannes, Grosserer, ^Va* 

Kbhvn. 
Petersen, Peter Magnus, Skibsreder, 

78 A., *Vi2» Porsgrund. 
Pettersen, Carl Johan, f hv. Landhand- 

ler, 68V» A., 7ii» Søndre Land. 
Pettersen, Jacob Andreas, Cand. phil., 

22 A., ^Ve, Porsgrund. 
Pind, Carl Fredrik, ^Vg, Chr.ania. 
Plathe, Claudine Nicoline f. Marstrand, 

84 V2 A.,-'^7i, Chr.ania. 
Platou, Constance Henriette f. Keiersen, 

E. e. lustit. P., 72 A., ^7, Chr.- 
ania. 

■ 

Poppe, Ludvikke, nær 63 A., '78, 

Bergen. 
Poulsson, Søfren Laurits, Handelsborger, 

65 A., ^74; Chr.ania. 
Powell, Eduard, fhv. Prltn. i den 

amerik. Hær, 707, A., ^79, Chr. 

ania. 
Preus, Thea, 67 A., 7^, Chr.ania, bgr. 

paa Fr.hald. 
Pffipke, Gunhilde, Enkefru, f. i Chr.ania, 

"A, 1811, t '75, Gøteborg. 
Qvale, Paul Fredrik Heltzen, Cand. 

min., '77? Chr.ania. 
Qvam, Olaf Hafslo, Stud, jur., V^,, 

Chr.ania. 
Ramm, Louise, Enkefru, 62 A., 7u» 

Bergen. 
Rasch, Oliene, Kbmd., Christian A. R.s 

Enke, 71 A., "A, Chr.ania. 
Rasmussen, Bertha Christine f. Waage, 

'7ij? Avaldsnæs. 
Rasmussen, John, Bagerm., 65 A., 

"/i, Drøbak. 
Rasta, H. A., nær 49 A., 7,, Magnor. 


Reiohborn, Charlotte f. Lunde, 71Vs> 

A., '72, Fr.hald. 
Reiff, Fritz, 28 A., "/j, Aaroot, Modum. 
Reimers, Lorentz Christofer Angell, 

Guldsmedm., nær 88 A., ^'/g, Bergeu. 
Reinhardt, Berntine Beata f. HofT, 86 

A., V4» Vang pr. Hamar. 
Reisiger, Anna f. Olsen, "/ii, -Sarpsborg. 
Resch, Hanna f. Bruun, 75 A., '79, 

Porsgrund. 
Reusch, Hans Leganger, "/^o, Bergen. 
Riis, Margrethe, Enkefru, nær 75 A., 

^Vtj Moss. 
Riple, Andreas E., Glarmestersvend, 

35V2 A.., 'Vio> Bergen. 
Riple, Martin, Skomagerm., 60 A., '77, 

Bergen. 
Rode, Carl Frithjof, Kommandørkapt., 

"/e, T.hjm. 
Rodskou, Antonette f. Gram, nær 77 

A, '/y, Chr.ania. 
Rojahn, Marie Jørgine f. Hansen, 32 

A., ^76; Chr.ania. 
Rolfsen, Herman A., fhv. Expeditør, 

59 A., '7,, Chr.ania. 
Rolfsen, Jannikke f. Brun, 83 A., '/g, 

Chr.ania. 
Roll, Anne Benedikte f. Todderud, 7** 

Fagerlid pr. T.hjm. 
Rolland, Elisabeth f. Bye, Ulykkestilf., 

'Vi, Masfjorden, bgr. i Rergen. 
Rosen, Fin Finsen, Landhandler, nær 

67 A., 72» Elverum. 
Rosenlund, Sven, fhv. Toldb.. 81 A., 

'76» Chr.ania. 
Ross. Peder Sunde, 7ij> Bergen. 
Rostad, Birgitte Magdalene f. Valeur 

og Søn Thormod Michael, Ulykkes- 
natten i Værdalen, Nat til ^76* 
Rostrup, Dorothea f. Kinsel, f. i Aren- 
dal 7io 1815, t Vi» Gøteborg. 
Rubach, Jacobine, 64 A., ^74; Bergen. 
Rumi, S., Cand. theol., 76 A., ^Vg, 

Hønefos. 
Rummelhof, Hans Mart., Skibsreder, 

67 A., '7:, Chr.ania. 
Rustad, Anne Marie f. Sander, nær 

72 A., ®76» Chr.ania og Aas. 
Rustad, Emilie f. Maschmann, E. e. 

Major Guttorm R., nær 89 A., '75; 

Chr.ania. 


Tillæg S. 38. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Rynning, Laura f. Harbord, '7ii» Altona. 

Ræder, Caroline f. Munch, 73 A., 7s» 
Ghr.ania. 

Røed, Clara f. Lind, 76 Å., %, Fr.stad. 

Rønneberg, Alf., 7„ A., ^U, T.hjm. 

Rønneberg, H. £., fhv. Bankkasserer, 
62 A., Vs* Aalesund. 

Røsholm, Johan A., Musikhandler, 75 
A., ®Vi?» Chr.ania. 

Sager, Ludvig Rudolph, ^7^, 92, Chi- 
cago. 

Salqvist, Gustav, Vagtmester, 8IV4A., 
7ii. Tønsberg. 

Salvesen, Tobias, Foged, 70 A., "/s, 
Lillehammer. 

Samdahl, Nils Olsen, 76 A , '7i„ Sam- 
dal i Horg. 

Samuelsen, Barbara f. Borchgrevink, 59 
A-, *78» Chr.ania. 

Sand, Augusta Amalie f. Francke, E. 
e. Læge F. C. S., 74 A., 'Vg, Chr.- 
ania. 

Sandberg, IBYedrik, 7ii> Chr.ania. 

Sanne, Georgine Christiane f. Rønne- 
berg, 84 A., 7io» Aalesund. 

Sannerud, Ludvig, Kontorf., 31 A., "/j, 
efter 4 Mdr.s Ægteskab, Nordstrand. 

Saxild, Ole Ludvig, Telegrafb., 61 A., 
^7i2» P- t. Drammen. 

Sebakt, J. F., Kjbmd., 58 A.. 7^, 
Chr.ania. 

Schåmvogel, Henrik Gregers, M'^j^ A., 
^7ii. Chr.ania. 

Schare, Augusta CaroUne, "/g, T.hjm. 

Scharffenberg, Carl Hedvard, Krigs- 
kommissær, 74 A., ^Vt* Chr.ania. 

Scharffenberg, Cathrine Wilhelmine f. 
Blaauw, 53 A.. ®76; Chr.ania. 

Scheel, Marius Ræder, Cand. pharm., 
29 A., 7;, Chr.ania. 

Scheel, Valborg f. Rørdam, 46 A., 
^781 Chr.ania. 

Scheen, Charles Jens Glad, 4OV2 A., 
"/g, London. 

Scbiøll, Emil, kgl. Fuldm., 38 A., "Ao, 
Chr.ania. 

Schjelderup, Borgny, "/g, Bergen. 

Schjelderup, Christian, Ingenieur, ^76> 
Seattle, Washington. 

Schjetnan, A., Havnefoged, 63 A., Vsi 
Chr.sund. 


Schjødt. Laura f. Rømcke, ^Vs^ Paris. 
Schlenkert, August H., Bogholder, 51 

A., '76, T.hjm. 
Schmidt, Harald Hjalmar, Cand. philos., 

"^/g, Chr.ania. 
Schmidt, Nicolay Ramm , Cand. philos., 

"/lo; Chr.ania. 
Sohneli, Louise f. Q vigstad, '7it Leipzig. 
Sohnttler. R. K., f hv. Apotheker, 647, 

A., 7i27 Chr.ania. 
Sehretzmeyer, Johan, Konditor, 76 1 

Chr.ania. 
Schrøder, Anne Henrikke f. Zahrendt, 

94 A., *7i». Bergen. 
Schrøder, Johan Jacob Krogh, fhv. 

Handelsmand, 667« A., *7ii, Ørke- 

dalen. 
Schrøder, Ph. Fr., Stationsmester i 

Laurvig, 51 A., V?* Chr.ania Dia- 
konhjem. 
Schultz, Gotfred, Læge, '^/j, Løiten. 
Schultz, Sigrid, ^7^, Chr.ania. 
Schwach, Laubert Johannes. 27 A., 

^7^, Bergen. 
Schwartz, Edvard Hans Jørgen, norsk- 
svensk Viceconsul, 35 A., *78» 

Quebec. 
Schytte, Hans Holst, Kontrollør, 757 

Chr.ania. 
Schøning, L. O., fhv. Provst, 74 A., 


*7io» Chr.ania. 


Schøyen, x4.slak Ludvik, Capitain, ^j^. 

Lillehammer. 
Schøyen, Sigrid Augusta f. Nærup, ^76» 

Chr.ania. 
Seehusen, Sophie f. Johansen, 77» Chr.- 

sand. 
Sejersted, Halvor Christian, Oberstl., 

57 A., 7i«; Stavanger. 
Semb, Fredrik, 73 A., "/g, Biri. 

Sivertsen, Hans Carl Christian, ^78> 
Bergen. 

Sivertsen, Hans Joachim Schram, fhv. 
Dampskibsfører, 54 A., *77> Bergen. 

Skaar, Emma f. Clodius, 26 A., «7i„ 
Tromsø. 

Smidt, Hans Wilhelm, fhv. Skibsfører, 
76 A., ^78, Larvig. 

Smit, Gesine, Enke e. Stiftamt. S., 77 
A.. ^7iy Bergen. 


Dødsfald i Norge 1893. 


TiUæg S. 39. 


Smith, Anne Catharina f. Dietrichs, 

'79. Ørlandet. 
Smith, Carsten, Kjbmd., 81 V» A., ^Vii» 

Moss. 
Smith, Christian, Capitain, 62 A., ^7«* 

Chr.ania. - 
Smith, Dorthea Elisabeth f. Yauvert, 

82 A., 7io» Chr.ania. 
Smith, Hans Fredrik, Lensmand i Vol- 


den, »«' 


s* 


Smith, Margrethe Breder, nær 78 A., 

'7„ Bergen. 
Soland, Bernt, fhv. Kontorchef, 7572 

A., 7i2» Chr.ania. 
Soleglad, Betzy Christine f. Dahl, 47 

A., 77; Søndre Aurdal. 
Solem, Christofer, 57^ A., ^Ao, T.hjm. 
Sommerschild, Birger, Læge, *77; Sten- 
kjær (?) 
Sommerschild, Laura f. Ansnæss, 67 

A., ^7io» Børsen. 
Stabell, Mathias, fhv. Armeintendant, 

nær 81 A., Vs* Chr.ania. 
Stai, MathUde f. Fougner, 67 A., ^7i2, 

Østre Toten. 
Stang, Christian August, fhv. Distrikts- 
læge, nær 84 A., 7i2> Stavanger. 
Stang, Ludvig, Tekniker, nær 23 A., 

75, Fr.hald. 
Steen, Hanna Nathalie, 64 A., ^7s» 

Chr.ania. 
Steen, Ingeborg, nær 74 A., *78» T.hjm. 
Steen, N. R., fhv. Kjøbm. i Antwerpen, 

27 A., V4» Menton ved Rivieraen. 
Steen, N. S., fhv. Sognepræst, nær 85 

^•» Vio» Skodje Præstegaard. 
Steen, Oluf M., Kontorfuldm., 40 A., 

^/i, 92, T.hjm. 
Steenberg, Fredrikke Amalie, 64 A., 

''*7i2» Tønsberg. 
Steenfeldt, Hanna Caroline, 74 A., "^7^, 

Risør. 

Steenstrup, Henriette Mathea, ^72^ Chr.- 
ania. 

Steenstrup, Herman, Toldinspektør, 
81 A., »79, Skien. 

Steffens, ?, 67 A., U, Arendal, g. m. 
Toldb. H. S. 

Stenersen, Charlotte f. Brodersen, 51 
A., ^Uy Chicago. 


Stenkjær, Ole Eolandsen, Handelsmand, 

52 A., »7i„ T.hjm. 
Stenstrup, Constance Marie f. Conradi, 

E. e. Myntguardein S., 69 V2 A., 

Vg, Kongsberg. 
Stokke, Joh. Fr.. Navigationslærer, 59 

A., ^74» Chr.ania. 
Stoltz, Daniel Christofer, 75 A., "Z*, 

Bergen. 
Strand, E., Telegrafb., 60 A., ^7i„ 

Laurvig. 
Strøm, Fredrik, fhv. Skibscapt., 58 A., 

"/„ Laurvig. 
Strømberg, Lauritz, Skibsfører, 347« 

A., Santos. 
Stub, Mathias Didrik, fhv. Toldb., nær 

79 A., *78» Aalesund. 
Styrmoe, Anne Christine f. Bentzen, 

6372 A., 7ii> Danvik pr. Drammen. 
Sundby, Søren Alfred, Architekt, *Vio> 

Chr.ania. 
Sunde, A. S., Grosserer, 62 A., '76» 

Chr.ania. 
Sundstrøm, Elisabeth f. Mosling, 24 A., 

^7^, Piteå. 
Sundt, Johan L., Bogtrykker, 56 A., 

72, T.hjm. 
Sundt, Martin E., Revisor, 277* A., 

^7e, T.hjm. 
Sundvall, P. E.. fhv. Pianofabrikant, 

597, A., ^7^, Chnania. 
Svele, Ole Pedersen, Capt., omkom paa 

Søen. 
Svendsen, Catharina Elisabeth f. Kahrs, 

70 A, ^75, Bergen. 
Svendsen, Jacob, Lodsoldermand, 70 

A., *72» Lillesand. 
Svensen, Svennich, Skibsreder, 78 A., 

'Vsj Mandal. 
Sverdrup, Ida Marie f. Bøe, 78 A., 

7it, p. t. Chr.ania. 
Syvertsen, Kaja f. Westerbom, 68Vf 

A., "/g, Chr.ania. 
Sætre, Ragna f, Schøyen, 31 A., 7io» 

Thingvold. 
Søeberg, Laura Elisabeth f. Nannestad, 

*Vio» Chr.ania. 
Søeberg, Petter, nær 78 A., "/4, Chr.- 
ania. 
Tambs, Theodor Christian, 77 A., 77» 

Etne Præstegaard. 


Tillæg S. 40. 


Dødsfald i Norge 1893. 


Teilmann, Johanne f. Hauger, 83 A.^ 


^7s, Ghr.ania. 


Tellefsen, Gerbardine Marie Krohn f. 
Wiese, 50 A., ^Ve^ Bergen 

Thane, Karen Sofie, 79 A., ^Vs» Lisleby. 

ThauloW; Fredrikke Christiane f. Arentz, 
367« A., "/e, P- t. Chr.ania. 

Thesen, Johan, Khmd., 67 A., *Vi» 
Bergen. 

Thestrup, Christian Fredrik, fhv. Ad- 
junkt, 79 A.^ "/,, Laurvig, bgr. paa 
Hønefos. 

Thilesen, Erika f. Thomle, 50 A., ^Ve, 
Frydenberg, bgr. i Chr.ania. 

Thinn, Camilla, 75 A., 'Vi2» Chr.ania. 

Thode, Karen Bolette, 83 A., Vg, Ghr.- 
ania. 

Thomesen, Johanne Jakobiné f. Aal- 
borg, 69 A., ^Vs» Sandviken (Bæ- 
rum). 

Thoresen, Henning L., Handelsborger, 
*7i«« Ghr.ania. 

Thoresen, Sophie Marie f. Schnitler, 
62 A., "/„ Chnania. 

Thornæs, Benjamine, nær 64 A. , ^Ve? 
Chr.ania. 

Thorsted, Dorothea, Enkefrue, Vi; 
Ghr.sand. 

Thue, Samuel Johan, 78 A , "/i«; Hol- 
berg. 

Thue, Stina f. Falck, nær 76 A., "/i„ 
Nøterø. 

Thuesen, Christine f. Synnestvedt, E. 
e. Sorenskr. T., '/s* Bergen. 

Thuesen, Jens, Sorenskriver, Vt* Osøren. 

Thueseng, Hans Jacob, Sadelmager, 
74 A., »«/„ Chr.ania. 

Tidemand, Nicoline f. Jæger, 7373 A., 
»7^, Bækkelaget. 

Tiller, Karen Birgitte, 84 A., Vg, T.hjm. 

Tillisch, Anna Elisabeth f. FOrstenberg, 
87 A., »7„ Vik i Sogn. 

Timmermann, Martha f. Freymann, 93 
A., 7t; Lillehammer. 

Timmermann, Thomas Peter, fhv. Provst, 
79 A., ^7?; Lillehammer. 

Tippmann, Theodor, 21 A., 7«; T.hjm. 

Tonning, Anna Augusta f. Kolderup, 
62 A., "/g, Chr.ania. 

Torguson, Karen Mathea f. Wang, "/g, 
Brooklyn. 


Torjusen, Loulo f. Jordan, 23 A., Va* 

Pascagoula Miss. 
Tostrup, Anna Marie f. Alm, 51 A., 

^7i, Øier. 
Trampe, Jens Edvard, Kommandørkap- 

tain, 55 A., ■7ii» Horten. 
Troye, Johan, *78> Bergen. 
Tjonsberg, Gustav Adolf, Telegrafm- 

specteur, 55 A., *7ii* Chr.ania. 
Tønsberg, Hans Blegen, nær 87 A., 

"/s, Chr.ania ?. 
Tønsberg, Maren Dorothea f. Bødtker, 

8072 A., ^7^, Hamar. 
Ugland, Johanne Mathea f. Lassen, 

88 A., Ve' Arendal. 
Ulfeldt, Karen Johanne f. Falck, nær 

88 A., 7«. Bergen. 
Ullitz, Johanna Cathinca, ^j^j Chr.sand. 
Ulstad, Maren f. Stabeli, 79 A., *7s, 

T.hjm. 
Undset, Ingvald Martin, Dr. phil., 40 

A., 7i2» Chr.ania. 
Unsgaard, Cornelius Tønseth, 55 A., 

7io, Vardø. 
Ursin, Anna Dorothea, 59 A., 78> Ghr.- 
ania. 
Utne, Margrethe f. Rasch, 56 A., 76 > 

Drammen. 
Vaal, Ole M., Hovslager, 557, A., »V^* 

T.hjm. 
Valand, Walborg Aanensen, 81 A., 

=^7^, Valand (Holme). 
Vedeler, M. B. W., Kjøbmd., 60 A., 

7^, Bergen. 
Vedøe, Louise, *7i2> Chr.ania. 
Vogt, Fredrik, Læge, '78 » Tvedestrand, 
Vogt, Mathilde Elise f. Lie, "A^, Chr.- 
ania. 
Voss, Julie Charlotte Antonette, 79* 

Vug, Amalie Margrethe f. Astrup, 77 
A., "A, T.hjm. 

Waage, Berthe Dahl, 237, K 'Vs» 
Balbere 

Wahlstrøm, Bengt Hjalmar, Kyrkoherde, 
Filos. Jubeldoktor, 7ii> Djekneliden 
Præstegaard. 

Wallin, F. L, Uhrmager, 66 A., 76, 
Chr.ania. 

Walloe, And. Valeur, fhv. Skibsf., *'/g, 
begr. i Chr.ama. 


Dødsfald i Norge 1893. 


TiUæg Side 41. 


Walnuni; Anne Borchman, 9272^ A., 

V4* T.hjm. 
Walther, Martin, Apotheker, nær 55 A., 

"/4, Chr.ania. 
Walther, Maihea Benedicte, Wj^ A., 

®/i, p. t. Neuendettelsau i Bayern. 
Walther, Søren Christian Singdahlsen, 

23 A., 7i» Sannesund. 
Wang, Christian, Tandlæge, '7io> Lervig. 
Wang, Leif, 'Vs. Lervig. 
Wang, Peter Olaus, Sadelmager, Q^V« 

A., 7«> Chnania. 
WasserfaN, Sofie Eleonore, 90 A., Vg. 

Chr.ania. 
Wedel Jarlsberg, P. A., Greve, 84 A., 

^Ve? Chr.ania, bgr. Jarlsberg. 
Wegner, J. L., Byfoged, V4» Laurvig. 
Weidemann, Ingeborg Marie, 88 A., 

^Vg, Vestre Toten. 
Weidemann, Nicolai Christian Rambech, 

7 Uger, ^Ve* Sindsager, T.hjm. 
Welhaven, Johan Andreas, Sognepræst, 

"/g, Chr.ania. 
Weltzin, Magnus Wilhelm, Capitain, 

75V„ Vs^ Etne. 
Wergeland, Harald, Cand. jur., 8!2 A., 

'7„ Chr.ania. 
Wergeland, Harald Nicolai Storm, fhv. 

Generallieuteiiant, 79 A., "/jq, 

Chr.ania. 
Werner, Amalie, 83 A., *77> Farsund. 
Werner, W., Stenexportør, 59 A., "/lu 

Chr.ania. 
Wesenberg, Anne Margrethe f. Bull, 35 

A., *76» Chr.ania. 
Wesmann, S. L., Fyrforvalter, ^7ia. 

Store Torungen Fyr. 
Wesmann, Rudolf J., "/8» Honolulo. 
Wessel, Sigrid, 7io» Bergen. 
Wessmann, Alvilde Christine, 36 A., 

*7n, Moss. 

Westergaard, Georgine, 80 A., Vm 
Soli Brug pr. Greaker. 

Westergaard, Lars, Consul i Philadel- 
phia, ^7^. 

Westrem, Erik (Advokat), ^7^1, Alham- 
bra, Califomia. 

Wichstrøm, Christian, ^7io- Dakota. 
Wichstrøm, Edvard Thorsted, Bank- 
ass., 31 V» A., Ve, Chr.ania. 


Wickmann, Anna Berentina f. Knudsen, 

3574 A., 75, Bergen. 
Wiehe, Julie f. Mohn, 'Vu* Norstrand. 
Wiese, Mariane f. Eliasen, nær 84 A., 

72, Tjøtø. 
Wilberg, Andreas, Maler, 84 V4 A., ^79» 

Chr.sund. 
Wilhelmsen, Jonas, Skibsfører, nær 54 

A., *75' Langodden pr. Arendal. 
Willoch, Anna Elisabeth f. Hagemann, 

*74» Chr.sand. 
Willoch, Cathinca, 80 A., "/^i, Chr.sand. 
Winge, Axel, Consul, 66 A., '7i2, Chr.- 
ania. 
Winge, Dagmar f. Simonsen, 27 A., 

7a » Chr.ania. 
WisløfT, Johan Carl Richard, Provst, 

62 A., "/g, Stegens Præstegaard. 
WisløfT, Sofie Margrethe, ^79> Chr.ania. 
WIeugel, Cari, Skibsreder, 70 A., '^Ao, 

Chr.ania. 
WIeugel, Dora f. Tøstie, 7^, Khvn. 
Worsøe, Wilhelm Adolf, Ingenieur, 36 

A., *75. Sorrento. 
Wulff, Adolf, fhv. Kmd., 31 A., Vst 

Bergen. 
Wulff, Johanne Margrethe f. Baggesen, 

907^ A., ^^71,, Chr.ania. 
Wulff, Severine, 877^ A., ^7,^, Hølen. 
Wøllner, Johan Henrik, Skibsfører, Z^, 

forlist ved Englands Kyst. 
Wøllner, Petrea Henriette, /^i, forlist 

v.ed Englands Kyst. 
Ytter, Caroline Mathilde, nær 64 A., 

72 > Veum pr. Fr.stad. 
Zapffe, Ludvig Petter, fhv. Styrmand, 

nær 60 A., 72? Pachuca, Mexico. 
Zaura, Bertha Ofelia, 23 A., 7^2, T.hjm. 
Ziegler, Niels Albert Herman, Telegraf- 
mester, 68 A., 78> Espaunet pr. 

T.hjm, bgr. i T.hjm. 
Zinke, Karen Johanne f. Gundersen, 

27 V2 A., »Vi?, Bergen 
Ornberg, Oline, 49 A., 78> Gøteborg. 
Østgaard, Elen Johanne, 40 A., 7«« 

Chr.ania. 
Østrem, Carl Johan Ludvig, Forret- 
ningsfører, *7i> Chr.ania. 
Øvre, Gerhard, Kontorist, *7ii, T.hjm. 
Øwre, Henriette Regine f. Dahl, nær 

81 A., "/g, T.hjm.